Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. x 2005 UDKAST 24 juni 2005 Vurdering af risikoen for, at vandområderne ikke kan opfylde vandrammedirektivets miljømål i 2015 Miljøstyrelsen og Skov - og Naturstyrelsen

2 Indhold VEJLEDNING FRA MILJØ   STYRELSEN 1 1 INDLEDNING 3 1.1. VEJLEDNINGENS FORMÅL 3 1.2. HVAD INDEHOLDER DENNE VEJLEDNING 4 1.3. HVAD BYGGER VEJLEDNINGEN PÅ 4 2. VURDERINGSKRITERIER OG RISIKOANALYSE 5 2.1. INDLEDNING 5 2.2. DET NUVÆRENDE DANSKE    MÅLSÆTNINGSSYSTEM FO    R OVERFLADEVAND5 2.2.1.    Målsætningssyste   m for vandløb og søer 6 2.2.2.    Målsætningssystem for Kystvande 8 2.3. KLASSIFICERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES TILSTAND 10 2.4. RISIKOANALYSEN 10 2.4.1.    Risikoanalyse af Overfladevandområder 10 2.4.2.    Risikoanalyse for kunstige eller stærkt modificerede vandområder 15 2.5. RISIKOANALYSE FOR GRUNDVAND 16 3. RAPPORTERING 20 3.1. OVERFLADEVAND 20 3.2. GRUNDVAND 20 4. LITTERATURLISTE 21 BILAG 1 22 PARADIGMA FOR RAPPORT TIL MILJØSTYRELSEN 22 VURDERING AF RISIKOEN FOR, AT VANDOMRÅDERNE IKK  E KAN OPFYLDE REGIONPLANMÅLENE I   2015 22 Risikoanalyse for vandområderne 22 Sammenfatning og konklusioner 23

3 1 Indledning 1.1. Vejledningens formål Denne vejledning er udarbejdet som et led i implementeringen af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for fælles skabets vandpolitiske foranstaltninger, i daglig tale Vandrammedirektivet. Vandrammedirektivet  trådte i kraft den 22. december 2000 og gennemføres i dansk lovgivning med lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vand  forekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), som samtidig gennemfører direktiver om skaldyrvande og fuglebeskyttelse samt dele af habitatdirektivet¹. Miljømålsloven er en rammelov, som efterfølgende vil blive fulgt op af bekendtgørelser, som implementerer direkt  ivets mere detaljerede bestemmelser. Ifølge miljømålsloven skal vanddistrikts   myndighederne, jf. lovens § 6, udføre en basisanalyse. Den første del af basisanalysen er fastlagt i bekendtgørelse nr. 811 af 15. juli 2004 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vand ressourcer og den tilhørende vejledning, Miljøstyrelsens vej ledning nr. 2/2004 om karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirk  ninger. Nærværende vejledning indeholder risikovurderingen som knytter sig til bekendtgørelse nr. # af #. maj 2005 om vurdering af vandforekomster. Vanddistriktsmyndigheden skal på baggrund af indsamlede oplysninger i basisanalyse del 1 samt øvrige relevante oplysninger, herunder eksisterende overvågningsdata vu rdere sandsynligheden (risikovurdering) for, at vandområderne i vandområdedistriktet ikke inden 2015 kan opfylde de eksisterede målsætninger fastsat i den for vandområdets gældende regionplan. De faktuelle oplysninger om tilstand og påvirkninger mv. som  er sammenstillet i basisanalysen, vil kunne indgå som en del af myndighedernes administrations grundlag i den løbende sagsbehandling. Indtil vandplanerne foreligger i 2009 vil basisanalysens foreløbige vurdering af hvorvidt miljø  målet kan nås i 2015 for  de enkelte deloplande derimod ikke kunne anvendes som grundlag for konkrete afgørelser i den løbende administration. I Vejledningen om Basisanalyse del 1, afsnit 1.3 blev forholdet mellem myndighederne, herunder de enkelte myndigheders kompetence beskrevet. 1 Rådets direktiv 79/923/EØF af 30. o   ktober 1979 om kvalitetskrav til skaldyrvande, Rådets direktiv 79/409/EF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), samt dele af Rådets direktiv 92/43/EF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).

4 1.2. Hvad indeholder denne vejledning Vurderingskriterier og analyse af risiko for ikke at nå miljømålene i 2015 Vurderingskriterierne bygger på de gældende regionplaners målsætninger for vandområdernes kvalitet. Kapitlet beskriver principperne og processen for hvorledes vurderingen skal gennemføres for om vandområderne vil kunne opfylde deres målsætning i 2015. Rapporten til Miljøstyrelsen Med paradigmaet opstilles der retningslinier til formen for rapporten fra de enkelte vanddistrikter. 1.3. Hvad bygger vejledningen på Vejledningen er i høj grad baseret på anvendelse af den store videnopbygning som siden 1983 er sket i forbindelse med amternes planlægning for vandområdernes kvalitet. De hidtidige målsætninger er formuleret i overens   stemmelse med miljø beskyttelseslovens (1982) formålsparagraf om kvaliteter, der skal sikres i relation til menneskers hygiejniske og rekreative levevilkår og for beva relse af et alsidigt dyre- og planteliv. Dette blev i vejledninger fra Miljøsty - relsen i 1983 beskrevet ved målsætninger med mere konkrete krav. De eksisterende målsætninger er endvidere baseret på fiskevandsdirektivet 2 for vandløb og søer og tilgodeser skaldyrvandsdirektivet³ for kystvande. For alle vandområder indgik endvidere kravene i direktivet om udledning af visse farlige stoffer⁴ til overfladevand. Vandrammedirektivet har overtaget disse direktivers bestemmelser, men tilføjer også en række kvalitetselementer som gør miljø målet mere biologisk og økologisk orienteret. Risikovurderingen i 2005 bygger på henholdsvis målsætningerne for overfladevandets kvalitet og retningslinierne for grundvandets forhold i de gældende regionplaner. Vurderingen skal omfatte perioden frem til 2015. Den nuværende planperiode går fra 2001   -2013. 2 Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til at fisk kan leve deri (78/659/EØF) 3 Rådets direktiv af 30. oktober 1979 om kvaliteten af skaldyrsvande ( 79/923/EØF) 4 Rådets direktiv af 4. maj 1976 om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø (76/464/EØF).

5 2. Vurderingskriterier og risikoanalyse 2.1. Indledning Med basisanalysen bliver der etableret en konkret beskrivelse af vandforekomsterne og de påvirkninger som vandforekomsterne er udsat for nu og i fremtiden. Dette vil tjene som et ensartet grundlag for den fremtidige forvaltning af vandområderne. Samtidig vil den første basisanalyse resultere i en grovsortering af vandforekomsterne efter hvorvidt de enkelte vandforekomster eller grupper af vandforekomster er i risiko for ikke at nå gældende regionplanen målsætning for vandområder nes kvalitet i 2015. Miljømålet om god tilstand og de øvrige klasser er i vandrammedirektivet beskrevet ved normative definitioner, der i ord udtrykker, hvad der skal forstås ved den enkelte klasse. De normative defini - tioner skal yderligere konkretiseres på et fagligt grundlag, og værdier der fastlægger grænserne mellem de enkelte klasser i form af målbare indikatorer og parametre vil blive fastlagt i takt med, at det faglige grundlag bliver etableret og vurderet. Direktivets og miljømålslovens krav om   opfyldelse af miljømålet skal derfor i den første basis   - analyse vurderes på baggrund af de i regionplanerne gældende mål sætninger for vandområdernes kvalitet. Vurderingen af opfyldelse af miljømålet skal baseres på den tilgængelige viden i amterne, som ligger til grund for amtets regionplanlægning og som er rapporteret i første del af basisanalysen f.eks. i gældende udledningstilladelser, miljøgod   kendelser eller fra NOVANA overvågningen eller amtets regionale tilsyn med tilstanden i vandområderne. Vurderingen af hvorvidt gældende regionplanens målsætninger kan forventes opfyldt gennemføres med de vurderingsmetoder som det enkelte amt hidtil har anvendt, og på basis af de konkrete kvalitetskrav som amtet har udtrykt i målsætningerne for de enkelte vando   mråder. For den kemisk tilstand for miljøfarlige stoffer vurderes det om koncentrationerne af  stofferne ikke overstiger fastsatte miljøkvalitetskrav for de enkelte stoffer. Til den første basisanalyse må vurderingen af opfyldelse af miljømålet for kemis  k tilstand baseres på den tilgængelige viden i amterne, f.eks. i gældende udlednings  tilladelser, miljøgodkendelser eller fra NOVANA over - vågningen eller amtets regionale tilsyn med tilstanden i vandområderne. God tilstand for grundvand For grundvand forudsætter god tilstand at der er både god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand. Kravene til mængde og kvalitet fastsættes ikke kun af hensyn til indvinding af drikkevand, men også af hensyn til overfladevand og tilknyttede vådområder. Ved bedømmelsen af grundvandet skelnes alene mellem god og ringe tilstand, jf. vandforsyningsloven. 2.2. Det nuværende danske målsætningssystem for overfladevand Udgangspunktet for regionplanlægningen er meget lig med vandrammedirektivets basisanalyse med en kortlægning af f  orureningskilder, overvågning af tilstanden i vandområderne. Planlægningen

6 skal desuden indeholde fastsættelse af målsæt ninger for vandområdernes kvalitet samt forudsætninger om de foranstaltninger der skal til for at opfylde målsætningerne. Det nuværende   system for amternes planlægning af kvaliteten af vandområder med optagelse af retningslinier i regionplanerne blev oprindeligt fastlagt med ændring af miljøbeskyttelsesloven i 1982. Siden er arbejdet i overensstemmelse med Miljø styrelsens vejledninger i recipient- kvalitetsplanlægning fra 1983 (MST 1983) og oprindeligt også et cirkulære herom. Vandrammedirektivet kræver at overfladevandområdernes økologiske til stand vurderes, og at den aktuelle tilstand klassificeres i forhold til opfyldelse af de miljø mål der er fastsat for de enkelte vandområder. Hertil kræver direktivet at der anvendes et    klassifikationssystem hvormed tilstanden i et givet vandområde skal beskrives. I den første basisanalyse tager klassifikationssystemet udgang  - spunkt i regionplanens målsætninger. Vanddistriktsmyndigheden skal derfor vurdere hvorvidt de vandområder der i dag er målsat med A, B og C samt for vandløb D, E og F, på baggrund af eksisterende og vedtagne tiltag vil opfylde gældende regionplans målsætning i 2015. I det føl gende beskrives det eksisterende målsætningssystem for henholdsvis vandløb, søer og kystvande. 2.2.1.    Målsætningssystem for vandløb og søer Ifølge Miljøstyrelsens vejledning fra 1983 (MST 1983) kan det nuværende målsætnings system groft sagt siges at være opdelt   i 3 klasser A, B og C; hvor A står for en skærpet målsætning (særlig naturvidenskabeligt interesseområde), B en basismålsætning og C betegner en lempet målsætning - se tabel 2.1 og 2.2 . I princippet er det sådan, at A -målsatte vandområder skal friholdes   for menneskelig påvirkning af en hver form. B -målsatte vandområder må kun være svagt påvirket af menneskelig aktivitet, hvorimod C-målsætningen er udtryk for, at der ud fra en afvejning af natur   - og miljømæssige og andre samfundsmæssige interesser tillades en påvirkning af spildevand og/eller anden kulturmæssig påvirkning. B-målsætningen indeholder kravene i Rådets direktiv 78/659/EØF om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til, at fisk kan leve deri (fiskevands direktivet).

7 Specielt for vandløb har de lempede målsætninger også fået bogstavbetegnelser  (D, E, F mf.) for målsætningsklasser, der udtrykker forskellig kulturmæssig påvirkning af disse vandløb. Tabel 2.1.  Oversigt over målsætningskategorier i regionplanenerne for vandløb Måls Beskrivelse A Særligt naturviden  skabeligt interesseområde Vandløb, hvor særlige naturelementer ønskes bevaret B₁ Gyde- og yngelopvækst  område for laksefisk Vandløb, der skal kunne anvendes som gyde - og opvækstområde for ørred og andr e laksefisk B₂ Laksefiskevand Vandløb, der skal kunne anvendes som opvækst og opholdsområde for ørred og andre laksefisk B₃ Karpefiskevand Vandløb, der skal kunne anvendes som opholds- og opvækstområde for ål, aborre, gedde og karpefisk C Vandløb, der a lene skal anvendes til afledning af vand Vandløb, hvor derikke findes en fiskefauna el. særlige biologiske forhold, som ønskes beskyttet D Vandløb påvirket af spildevandsudledning Vandløb, hvor der accepteres en påvirkning, som indebære, at det ikke er   muligt opretholde el. fastholde en fiskevandsmålsætning   E Vandløb påvirket af vandindvinding Vandløb, hvor vandindvinding ikke gør det muligt at fastholde en fiskevandsmålsætning F Vandløb påvirket af okker Vandløb der er så stærkt påvirket af okkerudledninger, at en fiskevandsmålsætning ikke kan opnås

8 2.2.2.    Målsætningssystem for Kystvande I amternes planlægning   for kvaliteten af kystvande og i regionplanernes retningslinier er der for størstedelen af de danske kystvande fastsat en ”generel målsæt ning”. Dette er sket er i overensstemmelse med det foreliggende målsæt   ningssystem som beskrevet i Miljø styrelsens vejledning i recipientkvalitetsplanlæg  ning fra 1983 (Miljøstyrelsen, 1983). Dette system omfatter tre klasser af målniveauer nemlig ”generel målsætning”, ”skærpet målsætning” og ”lempet målsætning” –  se tabel 2.3. Skærpede målsætninger indeholder kate gorier som naturvidenskabeligt område, og områder hvor der skal føres skærpet kontrol med om målsætningen er opfyldt. Lempede målsætninger indeholder som for vandløb og søer kategorier der udtrykker kulturmæssige påvirkninger. Den generelle målsætning for    kystvande er formuleret i overensstemmelse med miljøbeskyttel - seslovens formålsparagraf om kvaliteter, der skal sikres i relation til menneskers hygiejniske og rekreative levevilkår og for bevarelse af et alsidigt dyre - og planteliv. I Miljøstyrelsens vej ledning fra 1983 for kystvande er målsætningen beskrevet ved at omfatte ” områder med   vand af god hygiejnisk kvalitet og med et dyre- og planteliv, der er upåvirket  eller kun svagt påvirket af kulturbetingede faktorer”. Det fremgår endvidere af vejledningen   at ”Den generelle målsætning gælder i alle farvande bortset fra områder, hvor der er opstillet lempede eller skærpede målsætninger”. Vejledningen reflekter endvidere, at skaldyrvandsdirektivet (79/923/EØF) i videst mulig udstrækning svarer til den genere  lle målsætning. Tabel 2.2. Oversigt over målsætningskategorieri regionplanerne for søer Målsætningskategori Beskrivelse A₁ Særligt naturvidenskabeligt interesseområde Søer, hvor særlige naturelementer ønskes beva ret A₂ Badevand Søer, der skal kunne anvendes til badning og lign. A₃ Råvand til vandforsyning Søer, hvis vand skal kunne anvendes som råvand til drikkevand B Naturligt og alsidigt dyre- og planteliv Søer, hvor spildevandtilførslen og andre kulturbetingede påvirkninger ikke el. kun svagt påvirker det naturlige dyre - og planteliv i forhold til basistilstanden. C₁ Sø påvirket af spilde  vand, vandindvinding el. andre fysiske indgreb. Søer, der tillades påvirket af spildevandstilførsel el. andre påvirkni nger. C₂ Dyrkningsbelastet sø Søer, hvor det ikke ved rensning el. afskæring af spildevandsudledninger i oplandet vil være muligt at nå basismålsætningen på grund af næringssaltbelastningen fra dyrkede arealer i oplandet

9 Vejledningen lægger hovedvægt på at de biologiske forhold indikerer at mål sætningen er opfyldt og der er i vejledningen opstillet generelle kvalitative biologiske kriterier for de forskellige forhold . Vejledningens kriterier er baseret på undersøgelser af naturligt forekommende forekomster af planter og dyr blandt andet ud fra det kendskab til havmiljøet som en række danske pionerer i inter   - national målestok havde tilvejebragt. Disse kriterier har siden 1983 været anvendt regionalt og   nationalt i vurderingerne af kystvandenes tilstand Blandt andet i Miljøstyrelsens årlige vandmiljørede   gørelser fra 1990 til 2000 og i DMU's redegørelser 2001 -2004 . Det faglige grundlag for at anvende kriterierne er blevet væsentligt forbedret væsentligt   siden 1980’erne dels ved amternes egen øgede faglige kompetence og erfaring, dels ved nationale og internationale forskningsresultater (primært havforskningsprogram  90) samt Tabel 2.3. Oversigt over mål sætningskategorier i regionplanerne i kystvande. Parentesen i første kolonne indikerer, at man per tradition ikke har anvendt A, B el. C terminologien for kystvande Målsætningskategori Beskrivelse Naturvidenskabelige Marinbotaniske og marinzoologiske interesseområder Vandfugleområder Sælområder Fiskeri Opvækst for bundgarn Bundgarnsfiskeri Andet fiskeri Østers  - og blåmuslingefiskeri Havne med opbevaring af levende fisk Rekreative Badning, vandsport og lignende, hvor  kontakt med vandet er tilsigtet eller uundgåelig Kritiske naturforhold Områder med naturgivent iltsvind (A)¹ Målsætnin   - ger med skærpet kontrol og specifikke krav Kontrolkrav Referenceområder for den generelle målsætning (B) Generel målsætning Området er upåvirket el. kun lidt påvirke   t af menneskelige aktiviteter. Der skal være et varieret plante- og dyreliv, god hygiejnisk vandkvalitet, gode lysforhold, gode iltforhold og ingen el. kun lav forekomst af giftige stoffer i vand sediment og organismer. Det forudsættes, at den generelle målsætning anvendes, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Recipient Spildevandsnærområde, Kraftværksområde Klapområde, Dyrkningsbelastet område, Havbrug og Affaldsdeponier Skibsfart herunder Erhvervshavn og Skibsoplægning Råstofindvinding Stenoptagning, sand- og ralsugning (C)² Lempet målsætning Anlægsarbejder Midlertidig anlægsvirksomhed Permanente anlæg på søterritoriet 1) Kan tildeles visse områder, der er særligt sårbare, enten fordi de miljømæssigt er særlig vigtige, eller fordi anvendelsen af området stiller særlige krav til miljøkvaliteten. Badestrand vil f.eks. ofte have en skærpet målsætning. Det betyder ikke nødvendigvis, at miljøkvaliteten i et sådant område skal være bedre end i et område med generel målsætning, men at der skal føres et skærpet tilsyn. 2) Det skal anføres hvilken aktivitet, der medfører at den generelle målsætning ikke kan opfyldes, og på hvilken måde og i hvor høj graf der accepteres en forringelse af miljøkvaliteten, som svarer til den generelle målsætning.

10 fra DMU's forskning og sammenstilling af resultater fra Vandmiljøplanens overvåg ningsprogram (1988-1992 og 1993 - 1997) og NOVA–program   met (1998-2003). Det er dog også erfaringen at i mangel af ensartede retningslinier og egentlige operationelle værdier har amternes vurderinger været forskellige og de har lagt vægt på forskellige kvali tetselementer. 2.2.3.    Miljøfarlige stoffer For de miljøfarlige stoffer anvendes  A, B og C - målsætningskategorierne ikke. Regionplanerne refererer i stedet til kvalitetskrav fastsat i Miljø - og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 og til i det omfang stoffer ikke er optaget i bilag 2 til bekendtgørelsen hvor amtsrådet har medtaget kvalitetskrav som det selv har fastsat. Bekendtgørelsen gennemfører kravene i det eksisterende direktiv 76/464/EØF om forurening der er forårsaget af udledning af visse farlige sto   ffer til Fællesskabets vandmiljø. 2.3. Den Nuværende vurdering af grundvandets tilstand Amternes målsætninger og retningslinier for beskyttelse og anvendelse af grundvandet er i dag fastlagt i regionplanerne, i medfør af planlovens §6. Således anvendes en area  lregulering hvorved de forskellige arealer bliver udpeget i forhold til grundvandets beskyttelsesbehov og anvendelse. Indsatsområderne og de nitratfølsomme indvindingområder er eksempler på sådanne areal - udpegninger. 2.4. risikoanalysen Ifølge miljømålslovens    § 6 skal basisanalysen indeholde en vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand. 2.4.1.    Risikoanalyse af Overfladevandområder Udgangspunktet er de oplysninger der er tilvejebragt i medfør af bekendtgørelse nr  . 811 af den 15. juli 2004. Kort beskrevet tager vurderingen af om de gældende regionplanmål vil være opfyldt i 2015 udgangspunkt i følgende: vurderingskriterierne for opfyldelse af målsætningen for den pågældende type, de påvirkninger der er beskrevet i b asisanalyse del 1, inklusiv en fremskrivning til 2015 i disse påvirkninger, vandforekomstens nuværende tilstand, jf. overvågningsresultater, samt hvor påvirkelig vandforekomstens tilstand er over for de aktuelle påvirkninger. Risikovurdering omfatter en opdeling af vandområderne i 2 kategorier: I. Vandområder, hvor der vurderes at gældende regionplans målsætning for vandområdets kvalitet kan opfyldes i 2015, II. Vandområder, hvor der vurderes at være risiko for at gældende regionplans målsætning for vandområdet s kvalitet ikke kan opfyldes i 2015. For de vandområder, der placeres i kategori II, skal det identificeres hvilke typer af påvirkninger (menneskelige aktiviteter) der antages at være årsag til at målsætningen ikke forventes opfyldt. I de tilfælde, hvor m  anglende målopfyldelse skyldes naturgivne forhold, skal disse oplyses.

11 Med risikoanalysen identificeres de vandområder hvor der skal ske en videre gående karakteri sering. På sin side er den videregående karakterisering udgangs  punktet for tilrettelæggel  sen af et målrettet overvåg ningsnetværk,  samt grundlag for at kunne identificere områder hvor behovet for at iværksætte foranstaltninger i den kommende vand - og indsatsplanlægning. Men det er vigtigt at se risikoanalysen som en indledende aktivitet der er en adskilt proces fra den egentlige klassificering af den økologisk tilstand, som vil finde sted i forbindelse med vandplanen i 2009. Analysen er derfor en grovsortering af vandforekomster, der enten er i risiko for ikke at kunne opnå eller som vurderes med sandsynlighed at kunne opfylde regionaplanens målsætninger i 2015. Til brug for den kommende vand- og indsatsplanlægning vil det være nyttigt at underinddele de to kategorier jf. tabel 2.4. Tabel 2.4: Underinddeling af de to kategorier ved risikovurderingen Vurdering af vandforekomsternes tilstand i 2015 Ia Det er allerede klart, uden yderligere karakterisering eller overvågning, at gældende regionplanmål nås. Ib Tilgængelige data indikerer ikke risiko for at gældende regionplanmål ikke nås, men kvaliteten og anvendeligheden af de tilgængelige data kan forbedres. IIa Det er muligt at gældende regionplanmål ikke nås, men der mangler data til at vurdere dette tilstrækkelig sikkert. IIb Det er sandsynligt at gældende regionplanmål ikke nås, men hvor yderligere karakterisering og / eller overvågning er nødvendig for at iværksætte foranstaltninger. IIc Det er allerede er klart, uden yderligere karakterisering eller overvågning, at gældende regionplanmål ikke kan nås. I de følgende afsnit gennemgå  s først metodikken for vurdering af påvirkninger af henholdsvis overfladevand og grundvand. Udgangspunktet for vurderingen af hvorvidt vandområderne vil opfylde gældende regionplanmål i 2015, er som ovenfor nævnt: vurderingskriterierne som er tilknyttet regionplanmålene for de enkelte vandområder, de påvirkninger der er beskrevet i basisanalyse del 1, herunder den tidslige udvikling frem til 2015 i disse påvirkninger, vandområdets nuværende tilstand, jf. overvågningsresultater, samt hvor påvirkelig vando mrådets tilstand er over for de aktuelle påvirkninger. I Basisanalyse del 1 blev der foretaget en opgørelse af betydende påvirknin  ger af de enkelte vandområder, herunder en vurdering af udviklingen i disse på  virkninger. I tabel 2.5 er anført eksemple r på typer af påvirkninger der har indflydelse på de typer af forhold, der har betydning for miljøtilstanden i overfladevand. Tabellen angiver kun direkte påvirkninger; mens afledte ændringer, som f.eks. ændringer i biologiske forhold som følge af ændrin ger i hydrologiske, fysiske eller fysisk-kemiske forhold er ikke anført, men vil naturligvis forekomme, såsom effekten af eutrofiering. Udstrømmende grundvand kan også være en kilde til påvirkning af overfladevandets kvalitet. Ud over næringssalte kan gru  ndvand tilføre overfladevandet pesticider, biocider, metaller og tung -

12 metaller samt andre forurenende stoffer i koncentrationer, der overskrider de økotoksikologisk vandkvalitetskriterier, men den eksisterende viden tillader sjældent en kvantifi  cering af sådanne tilførsler. Endelig er vandforekomsternes nuværende tilstand en vigtig del af data  grundlaget. Til belysning heraf benyttes de foreliggende overvågningsdata, andre undersøgel  ser og eventuelle andre data. Desuden skal resultatet af karakteriseringen og eventuelle oplysninger i forbindelse med de beskyttede områder, jf. miljømålslovens § 7, inddrages. Amtet tager stilling til om de tilgængelige metoder er i stand til at producere de nød vurderinger af om vandområdet er i risiko for  ikke at kunne opfylde gældende regionplans målsætning for vandområdernes kvalitet i 2015. Herefter foretages en samlet vurdering af foreliggende oplysninger om vandområdet, påvirk  - ningerne på vandområdet og dets målsætning. Denne vurdering kan beskrive s som en model for vandområdet, hvor der vælges værktøj til analyse af påvirkninger og effekter (modeller el. evt. andet) under hensyntagen til både den model for vandområdet og tilgængeligheden af data. I denne model indgår også en vurdering af hvor påvir   keligt vandområdet er i forhold til de påvirkninger som er identificeret. Tabel 2.5 Eksempler på direkte påvirkninger af miljøtilstand Aktivitet Direkte påvirkning af miljøtilstand Påvirkningstype Spildevandsudledning X X Kølevand X X Regulering/rørlægning/kystbesk  yttelse X X X Dræning X X Vedligeholdelse af vandløb og sejlrender X X X Dambrug X X X Havbrug X X Råstofindvinding X X X Søtransport X X Erhvervsfiskeri X X Energiproduktion (incl. vandkraft og havvindmøller) X X X Indvinding af overfladevand X Landbrugsdrift X Vandindvinding i opland X - Badning X Anden rekreativ anvendelse X X Note: Ved overførsel af signaturer til kort kan de lignende grupperinger der kendes fra Miljøstyrelsens Vejledning nr. 11/1983  (Recipientkvalitetsplanlæ   gning)anvendes: Biologiske forhold: B: Direkte påvirkning af flora og fauna. Hydromorfologiske forhold: FM: fysiske (morfologiske) forandringer, KH: kvantitative hydrologiske (vandføring etc.) forandringer. Fysisk-kemiske forhold: MFS: miljøfarlige stoff er (jf. bekendtgørelse nr. 921), N: næringssalte (eutrofiering)

13 Analysen af påvirkningernes effekt på vandområdet bør tilsvarende frem skrives ved at undersøge om der kan påregnes ændringer i påvirk ningerne i perioden frem til 2015 og herefter. Særligt bør der i analysen indregnes de ændringer der forven  tes at ske som resultat af allerede planlagt og iværksat indsats frem til 2015. På denne baggrund afgøres for hvert vandområde om det er i risiko for ikke at opfylde gældende regionplans måls ætning for vandområdernes kvalitet i 2015. For vandområder hvor tilstanden er i bedring, kan der inddrages en vurdering af om målsætningen vil opnås på et senere tidspunkt med den forudsatte udvikling i påvirkningerne. Resultatet af denne proces vil være e   n liste over de vandområder som er i risiko for ikke at opfylde gældende regionplans målsætning for vandområdernes kvalitet i 2015, og hvor der for de enkelte vandområder er angivet hvilken type påvirkning der er årsag hertil. Generelt forudses at risikovurderingen for kystvande i et væsentligt omfang vil komme til at fokusere på tilførslen af næringssalte. I den forbindelse bør den første basisanalyse fokusere på fjorde og lukkede kystvande, der ud fra en generel betragtning modtager største delen af den landbaserede belastning. En kommende indsats for at opfylde gældende regionplans målsætning i disse områder vil også i væsentligt omfang nedbringe belastningen til de åbne kystvande og dermed også en eventuel risiko for at de ikke vil kunne opfylde målsæ tningeni 2015. Alle vedtagne tiltag, der har betydning for målopfyldelsen skal indgå i risiko  vurderingen. Der bør i vurderingen først og fremmest indgå, at der med Vandmiljø   planerne II og III (se virkemidler i tabel 2.6) er iværksat og planlagt foranst  altninger, som endnu ikke har vist deres fulde effekt i reduktioner i nærings  stoftil førslen til kystvandene. Såfremt der for et konkret opland ikke foreligger en mere detaljeret beregning af de forventede effekt af VMP II kan der i basisanalysen tages udgangspunkt i værdien 5 kg N/ha som lands  - gennemsnit. Hvorvidt værdien bør justeres i forhold til et konkret opland bør vurderes i relation til hvor stor forskel der er mellem udviklingen i gødningstilførslen på landsplan og gødningstilførslen i det konkrete opland. I en rapport fra  DMU 2004 fremgår at der i beregningen er benyttet et landstal for gødningstilførslen og ikke tal for det pågældende opland, hvor tilførslen har været mindre. End - videre er effekten af mindsket gødningstilførsel på udvaskning   en vurderet at være over  estimeret. På baggrund af disse usikkerheder er det vurderet at den forventede yderligere reduktion i tilførslen af kvælstof til det pågældende fjordsystem sandsynligvis er for høj og at værdien er meget usikkert bestemt. (DMU 2004). Vurderingen af VMP III virkningen kan være vanskelig at gøre i praksis idet opgørelsen er udført på landsbasis og på grundlag af rodzonetab (tabel 2.6). Det foreslås, at det enkelte amt eller kommune vurderer effekten i relation til amtets areal sat i forhold til hele landets areal. Virkningen af MVJ ordninger samt blandt andet udtagning af jord for eksempel i form af våd - områder i øvrigt skal også indgå, ligesom effekten af indsatsen over for spildevands udledningerne fra den spredte bebyggelse og øv rige planlagte indsatser over for spildevandsudledningerne. Planlagte forbedringer af vandforekomster, der kan medvirke til målopfyldelse skal også indgå, f.eks. vandløbsrestaureringer, sø  -genopretninger mm. Omfanget af den forventede effekt vil nød - vendigvis afhænge af omfanget af foranstaltninger inden for det enkelte kyst  vandsopland.

14 Herudover bør også EU's 2003 landbrugsreform som gennemføres i Danmark fra 1. januar 2005 indgå ved fremskrivningen af den forventede udvikling til 2015. Reformen intro ducerer afkobling af den direkte støtte. Det betyder, at store dele af støtten ikke længere bliver bundet til bestemte produktioner i form af hektarstøtteordninger og dyrepræmier, men gives uden produktions   - bindinger. Andre centrale elementer i reformen er overflytning af midler fra den direkte støtte til landdistriktspolitikken, krav om hensyn til miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd samt et prisfald på mælk. Nøgleelementerne i reformen er i korte træk: en afkoblet bedriftsstøtte uafhængigt af produktio   nen; der kan i begrænset omfang opretholdes visse koblede elementer for at undgå, at produktionen opgives, denne betaling knyttes sammen med overholdelse af standarder for miljø, fødevaresikkerhed, dyre - og plantesundhed samt kravet om at holde landbrugsarealer i god landbrugs- og miljømæssig stand (cross compliance), en styrket landdistriktspolitik med flere EU-midler, nye foranstaltninger til fremme af miljø, kvalitet og dyrevelfærd og til at hjælpe landmændene med at nå EU's produktionsstandarder i 2005, en reduktion af de direkte betalinger over 5.000 € (modulation) for at finansiere den nye landdistriktspolitik, en mekanisme for finansiel disciplin (degressivitet) for at sikre, at det loft for landbrugsbudgettet, der er fastsat frem til 2013 ikke overskrides, reformer af en række markedsordninger, herunder mælk, korn, tørret foder, ris, nødder m.v. Tabel 2.6. Forventet reduktion af kvælstofudvaskningen fra landbruget ved Vandmiljøplan III’s virkemidler Indsats fra 2005-2009 Tiltag Hektar Reduceret nitrat udvaskning Strukturudviklingen incl. - Forbedret foderudnyttelse - Udtagning af ca. 55.000 ha 4.000 tons N CAP-reform 3.200 tons N Skovrejsning Ca. 11.400 ha 450 tons N Vådområder Ca. 4000 ha 1.050 tons N (265 kg N/ha) Yderligere MVJ herunder etablering af randzoner, vådområder udtagning) Ca. 4000 ha 400 tons N (100 kg N/ha) Efterafgrøder  –  generelt krav om 10% og 14% på husdyrbrug  >0,8 de/ha) Ca. 40.000 ha 2.100 tons N Stramning af udnyttelseskravet for minkgødning. 100 tons N Indsats fra 2009-2015 Strukturudviklingen incl. – - Udtagning af 55.000. ha 4.000 tons N Efterafgrøder  – generelt krav om 10% og 14% på husdyrbrug >0,8 de/ha) 85.000 ha 2.500 tons N Skovrejsning 11.400 ha 450 tons N Generel skærpelse af krav til udnyttelse af husdyrgødning med 4,5-5% 2.900 tons N

15 Risiko i relation til miljøfarlige stoffer Som grundlag for at vurdere, hvorvidt krav til kemisk tilstand for miljøfarlige stoffer i et vandområde e r opnået eller kan forventes opnået, an  vendes de vandkvalitetskrav, som fastsættes i henhold til Miljø - og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til  vandløb, søer og havet. . De vandområder, der bør vurderes, er dem hvortil der sker en betydende punkt  kildeudledning og/eller betydende diffus forurening. Med betydende menes dels en mængde  mæssig betydelig tilførsel af stoffer dels hvor koncentratione n af de tilførslen af forurenende stoffer vil kunne betyde overskridelse af kvalitetskravene i vandområdet. Til den første basisanalyse må vurderingen af opfyldelse af krav til den kemisk tilstand baseres på den tilgængelige viden i amterne, fx i gældend e udledningstilladelser, miljøgodkendelser eller fra NOVANA overvågningen eller amtets regionale tilsyn med tilstanden i vandområderne. 2.4.2.    Risikoanalyse for kunstige eller stærkt modificerede vandområder Processen for risikoanalyse af de vandområder, der for eløbigt er identificeret som kunstige eller potentielt stærkt modificerede udføres på lignende vis, som for de øvrige overfladevandområder. ”Udledning” fra punktkilder omfatter: enhver handling, der kan tilskrives en person(juridisk), og hvorved et af de stoffer, der er opført på bilag 1 i Bekendtgørelse nr. 921 udslip af forurenet ”damp”, der fortættes og slår ned på overfladevand. Afstanden mellem overfladevandet og det sted, hvor den forurenede damp slippes ud, er alene af betydning for vurderingen af, om det må lægges til grund, at vandforureningen efter almindelig erfaring ikke kan anses for påregnelig, således at den ikke kan tilskrives den person, der slipper dampen ud. udslip af forurenet damp, der først fortættes på jorden og på tage og derefter kommer frem til overfladevand via en regnvandsledning. Det er herved uden betydning, om regnvandsledningen tilhører den pågældende virksomhed eller en tredjemand. det forhold, at en person i overfladevand anbringer f.eks. træpæle, som er blevet behandlet med creosot (et stof omfattet af bilaget) ”Forurening” fra diffuse kilder omfatter: betydelige kilder, herunder flere forskellige og spredte kilder, som ikke omfatter udledningskilder, dvs. tilfælde, hvor den pågældende forurening ikke er et resultat af en handling, der kan tilskrives én person(juridisk)

16 2.5. Risikoanalyse for grundvand Udgangspunktet for vurderingen af grundvandsforekomsternes forhold i 2015 er amtsrådets retningslinier i gældende regionplan. Vurderingen   sker bl.a. på baggrund af sammenhængen mellem grundvandet og andre dele af vandets kredsløb. Dette forhold er allerede indeholdt i vandforsyningsloven, jf. § 2, som fastslår at, der ved administrationen af  loven skal lægges vægt på vandforekomsternes omfang, på miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet. Dette indebærer, at amtsrådet udelukkende anvender gældende regionplan, information og grundlag ved analysen. Som for overfladevandet gælder det også for grundvandsforekomsterne, at risikoana   - lysen skal opfattes som en indledende aktivitet der er en adskilt proces fra den egentlige klassi- ficering af den kvantitative og kemiske tilstand, som vil finde sted i forbindelse med vandplanen i 2009. Eksempler på mulige kriterier  i risikoanalysen af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand kunne således på grundlag af amtets gældende regionplan være, hvorvidt : Grundvandsindvindingen overstiger den langsigtede grundvandsdannelse. Den langsigtede grundvandsdannelse skal her forstås som nettogrundvandsdannelsen, hvilket indebærer at udstrømningen til overfladevandområder skal fratrækkes grundvandsdannelsen. Grundvandstanden er så påvirket af menneskelige ændringer at der vil være risiko for at: - Tilknyttede vandområder ikke kan opnå regionplanens målsætning for vandområdets kvalitet. - Der sker en væsentlig forringelse af tilstanden for disse vandområder. - Der sker væsentlig skade på terrestriske økosystemer der afhænger dire kte af grundvandsforekomsten. Ændringer i strømningsretningen forårsaget af ændringer i grundvandsstanden forårsager saltvandspåvirkning eller andre påvirkninger, og hvorvidt en vedvarende og tydelig menneskeskabt tendens i strømningsretningen kan medføre   sådanne påvirkninger. Eksempler på mulige kriterier i risikoanalysen af grundvandets kemiske tilstand kunne således på grundlag af amtets gældende regionplan være hvorvidt: Grundvandets indhold af forurenende stoffer medfører risiko for  at den elektriske  ledningsevne indikerer påvirkning af saltvand eller andet. Grundvandets indhold af forurenende stoffer medfører risiko for at kvalitetsstandarder anvendt under anden relevant EU lovgivning overskrides. Grundvandets indhold af forurenende stoffer medfører  risiko for at tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål, som fastlagt i regionplanerne. Grundvandets indhold af forurenende stoffer medfører risiko for at der sker væsentlig forringelse af den økologiske eller kemiske kvalitet for disse vandområ  der. Grundvandets indhold af forurenende stoffer medfører risiko for at der sker væsentlig skade på terrestriske økosystemer der afhænger direkte af grundvandsforekomsten. Gennemløb af ovennævnte punkter skal munde ud i en vurdering af, om en given grundv   ands- forekomst eller gruppe af grundvandsforekomster vil kunne opnå gældende regionplans mål senest i 2015. Eller om grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster er i risiko, og dermed truede.

17 Samling af grundvandsforekomster i grupper ved vurderingen af risiko kan være fagligt rimeligt og hensigtsmæssigt, i og med at man for ensartede forekomster af grundvand ikke ved den første basisanalyse behøver foretage en separat karakterisering for hver enkelt forekomst. Der er dog flere forudsæt  ninger som skal være opfyldt, for at man kan gruppere grundvands  - forekomster: Grundvandsforekomsterne bør være sammenlignelige mht. anvendelsen, f.eks. tilknyttede drikkevandsinteresser. Grundvandsforekomsternes tilstand bør være sammenlignelig mht. hydro   geologi og –kemi, f.eks. grundvandsdannelse og indhold af næringsstoffer. Grundvandsforekomsterne bør være sammenlignelige mht. de påvirkninger de er udsat for, f.eks. påvirkning med næringsstoffer. Grundvandsforekomsterne bør være sammenlignelige mht. så rbarhed, f.eks. naturlig beskyttelse i form af mægtighed af lerlag. Grundvandsforekomsterne bør være sammenlignelige mht. samspil med overfladevand og vådområder, f.eks. udveksling af vand med vandløb. Ved indberetningen af resultaterne af risikoanalysen anbefales det at medtage en vurdering af om ovennævnte forudsætninger er overholdt for grupperede grundvandsforekomster. Grundvandsforekomstens nuværende tilstand Grundvandsforekomstens nuværende tilstand vurderes på baggrund af    eksisterende overvågning s- data for forekomsten (både kvantitative og kemiske data), samt overvågningsdata for tilknyttede overfladevande og vådområder. Vurderingen af den kvantitative tilstand i Basisanalyse del 1 tog i vid udstrækning afsæt i de kort som er udarbejdet i forbindelse med vandressourceplanlægningen efter vandforsyningsloven. Ved vurderingen af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand i risikovurderingen kan følgende supplerende oplysninger inddrages: Resultater fra længerevarende pejleserier, ældre potential ekort mv. Resultater af den detaljerede kortlægning i indsatsområderne Resultater fra DK-model (Henriksen & Sonnenborg, 2003) eller anden modellering Der skal tages højde for forhold som evt. måtte påvirke resultaterne, såsom magasinering/ikke stationaritet, ændrede nettonedbørsforhold i forbindelse med ældre data osv. Mht. den nuværende kemiske tilstand, skal det her gentages at magasin  bjergarten er en afgørende faktor for vurderingen af den nuværende kemiske tilstand for grundvandsforekomsterne. Ligeso  m redoxforholdene ofte vil være afgørende for grundvandskvaliteten. De grundvandskemiske data udgøres af: data fra den landsdækkende grundvandsovervågning (NOVANA   -programmet), data som er indhentet i forbindelse med vandværkernes boringskontrol og overvåg   ningen gennem bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg,

18 data som stammer fra sager (f.eks. VVM-sager og anden overvågning i forbindelse med tilladelser), samt data fra supplerende kortlægning. Påvirkn inger I første del af Basisanalyse del 1 er der foretaget en opgørelse af betydende påvirkninger af de enkelte grundvandsforekomster, herunder en vurdering af udviklingen i disse påvirkninger. Vurderingen af det tidslige aspekt er særligt vigtig for grundv  and på grund af den store forsinkelse i effekten på grundvandet af en given påvirkning. I del 1 understregedes at der ikke her var krav om at der foretages nye opgørelser. Herunder at den eksisterende kortlægning af forurenings  kilder i henhold til den eksisterende lovgivning udgør et rimeligt udgangspunkt for en første vurdering af, om grundvandsforekomsterne vil kunne opnå god tilstand i 2015. Dette gælder ligeledes for nærværende risikoanalyse. Sårbarhed over for påvirkningerne Som nævnt i vejledningen   til Basisanalyse del 1 afhænger effekten af en given påvirkning af grundvandsforekomstens sårbarhed over for påvirkningen. Det gælder både for påvirkninger af den kvantitative og den kemiske tilstand. Vurderingen af grundvandsforekomsternes sårbarhed er omhandlet i del 1. Beskrivelsen af sårbarheden heri vurderes at udgøre et tilstrækkeligt grundlag for risikoanalysen. De områdeudpegninger i regionplanerne som ligger til grund for vurderingen af grundvands - forekomsternes sårbarhed er løbende revideret so  m led    detail kortlægningen af områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindings  områder til vandværker uden for disse (Miljøstyrelsen, 2000). Det bør selvsagt sikres at det er det senest opdaterede kortgrundlag som lægges til grund for risikoanalysen. Samspil med overfladevand og vådområder Samspillet mellem grundvandsforekomsten og tilhørende overfladevand og vådområder vurderes. Hvor overfladevandområder ikke vurderes at kunne opnå gældende regionplans målsætning for vandområdets kvalitet, og d ette er vurderet at kunne have en sammenhæng med at grundvands  - tilskuddet er reduceret eller udebliver, må grundvandsforekomsten i udgangspunktet vurderes som truet. Ved risikoanalysen vil der ofte ikke være data tilgængelige for våd områder som grundlag  for en vurdering af, om reduceret eller manglende grundvandstilskud udgør et problem for disse. Vurderingen af betydningen af grundvandstilskud for vådområder baseres på eksisterende og tilgænge  lige data. Hvor manglende eller reduceret grundvandstilskud vurderes at kunne være en væsentlig årsag til forringet kvalitet, må de pågældende grundvandsforekomster anses for at være truede. Også den kemiske påvirkning af overfladevand kan give anledning til at grund  vandsforekomster må vurderes som truede. Det vil formentlig oftest være forhøjet indhold af næringsstoffer, specielt kvælstof, men i nogle tilfælde også fosfor, der giver anledning til forringelse af overfladevandet. I tilfælde hvor f.eks. et højt fosforindhold ikke skyldes menneskelig aktivitet, kan d   et ikke være årsag til manglende opfyldelse af miljømålene.

19 Desuden kan grundvand tilføre overfladevandet pesticider, biocider, aluminium, jern, arsen, samt tungmetaller som zink, kobber, bly m.fl. Påvirkningen af søer og vandløb er formentlig primært af lokal karakter, da de tilstandsparametre som betinger de høje koncentra tioner (pH og redoxforhold) relativt hurtigt ændres ved strømning i vandløb eller opblanding i søvandet. Hvis der er mistanke om sådanne påvirkninger, må grundvands   forekomsten anses for truet. Ved vurderingen af grundvandsforekomsternes samspil med overfladevand og våd områder skal igen henvises til den typologi som er omhandlet i Basisanalyse del 1. Mens der ikke er krav om at grundvandsforekomsterne klassificeres som i beskrevet i vejledningen for del 1, udgør den opstillede typologi fortsat en godt grundlag for senere vurdering af tilstand og overvågning af grundvandsforekomsterne. NB: der skal her tages højde for: Den tidsmæssige forsinkelse af påvirkningerne på grundvandet. Foranstaltninger til beskyttelse af grundvandet; både foranstaltninger som allerede er sat i værk, og foranstaltninger som vil blive sat i værk i perioden frem til 2015. Grundvandsforekomsten må i udgangspunktet anses for truet hvis fore komsten er påvirket  af saltvand eller andet som hidrører fra menneskelig aktivitet, specielt indvinding af vand eller bortledning af grundvand. Der vil imidlertid være tilfælde hvor igangsatte foranstaltninger kan føre til løsning af problemet inden 2015. I tilfælde hvor fora   nstaltninger er iværksat, men ikke forventes at slå igennem inden 2015, inddrages dette. Afslutningsvis kan det være nyttigt at undersøge om der på baggrund af opgørelsen af påvirkninger er behov for at underinddele grundvandsforekomsten for at opstille et praktisk indsatsprogram. Den sandsynlige tilstand, og dermed risikoen for at man ikke kan opnå god tilstand inden 2015, skal vurderes for alle grundvandsforekomster eller grupper af forekomster. Hvor der ikke eksisterer overvågningsdata for en grundvan dsforekomst, må den sandsynlige tilstand af forekomsten vurderes ud fra bl.a. en sammenligning med de påvirkninger der eksisterer i forbindelse med tilsvarende forekomster. Resultatet af risikoanalysen skal være en liste over de grundvandsforekomster der   er i risiko. Resultaterne af analysen anvendes bl.a. til udformning af overvågningen samt indsats programmer.

20 3. Rapportering Ved rapportering af den første risikovurdering anvendes fremgangsmåden som er kendt i de gældende regionplaner. Det gælder især for vurderingen af om der er sandsynlighed for at et vandområde ikke vil kunne opfylde regionplanens målsætning for vandområdernes kvalitet i 2015. Rapporteringens omfang fremgår af beskrivelsen af paradigmaet for rapporten til Miljøstyrelsen, som er medtaget i bilag 1. 3.1. Overfladevand For overfladevandet indtegnes gældende regionplans målsætningskategori på kort i sort/hvid med de signaturer, der er anvist for vandløb og søer i Vejledning i recipientkvalitetsplan  lægning Del I pp. 87-88 og for kystvande i vejledningens Del II pp. 94-95. Herefter markeres med henholdsvis grøn eller rød farve hvorvidt gældende regionplanernes målsætninger for vandområdernes kvalitet med sandsynlighed vil være opfyldt i 2015 (tabel 4.1) Tabel 3.Error! Unknown switch argument.  Risikovurdering af vandområderens tilstand Opfylder målsætningerne i 2015 (ej i risiko) Opfylder ikke målsætningerne i 2015 (i risiko) Grøn rød Signaturer der anvendes for de mest forekommende påvirkninger: Biologiske forhold: B: Direkte påvirkning af flora og fauna Hydromorfologiske forhold:FM: fysiske (morfologiske) forandringer, KH: kvantitative hydrologiske (vandføring etc.) forandringer. Fysisk-kemiske forhold: MFS: miljøfarlige stoffer (jf. bekendtgørelse nr. 921), N: næringssalte (eutrofiering) 3.2. Grundvand Ved vurdering af grundvandets tilstand aggregeres data fra de enkelte overvågningspunkter i en grundvandsforekomst for grundvandsforekomsten som helhed. Vurdering af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand med nedenstående farvekoder: God: grøn Ringe: rød Vurdering af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand med nedenstående farvekoder: God: grøn Ringe: rød Med en sort prik på kortet angives desuden de grundvandsforekomster, som er udsat for en signifikant og vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer, der stammer fra menneskelig aktivitet. Ændringer i en udviklings   tendens anføres med en blå prik på kortet.

21 4. Litteraturliste Miljøstyrelsen, 1983: Vejledning i recipientkvalitetspl anlægning. Del I Vandløb og søer. Vejledning nr. 1/1983 pp. 90. Miljøstyrelsen, 1983: Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning. Del I Kystvande. Vejledning nr. 2/1983 pp. 95. Miljøstyrelsen, 1996. Bek. nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for va ndområde. Miljøstyrelsen, 2000. Vejledning om zonering. Vejledning nr. 3/2000. Miljøministeriet, 2003: Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (mi ljømålsloven) LOV nr.1150 af 17/12/2003 (Gældende) Henriksen, Hans Jørgen og Sonnenborg, Alex, 2003. Temarapport om Ferskvandets Kredsløb, NOVA 2003. Miljøstyrelsen, 2004: Bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af ressourcer. BEK nr 811 af 15/07/2004. Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen, 2004: Basisanalyse I. Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2004. Miljøministeriet, 2004. Aftale m Vandmiljøplan III 2005  -2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Rådets direktiv 79/923/EØF af 30. oktober 1979 om kvalitetskrav til skaldyrva   nde, Rådets direktiv 79/409/EF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), Rådets direktiv 92/43/EF af 21. maj  1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet). Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller fo   rbedring for at være egnet til at fisk kan leve deri (78/659/EØF) Rådets direktiv a f 4. maj 1976 om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø (76/464/EØF). Europa-parlamentets og Rådets Direktiv 2000/60/EF af den 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fælleskabets vandpolitis  ke foranstaltninger.

22 Bilag 1 Paradigma for rapport til Miljøstyrelsen Vurdering af risikoen for, at vandområderne ikke kan opfylde regionplanmålene i 2015 Risikoanalyse for vandområderne Vandløb Rapporteringen skal omfatte Oversigt over typer af påvirkni nger i de enkelte vandområder (se afsnit 2.5.1 i vejledningen). Påvirkningerne kan grupperes for effekter der berører henholdsvis biologiske  -, hydromorfologiske- og fysisk-kemiske forhold. Hvis det er muligt kan oversigten vises på GIS - kort. Forventede udviklingstendenser begrundet i aftalte handleplaner, beslutninger, implementeringer af direktiver mv. Oversigt over gældende regionplans målsætning for vandområdernes kvalitet, så vidt muligt vist på GIS -kort , samt angivelse af tilstanden i forhold til gæl  dende regionplanens målsætning for vandområdernes kvalitet ved udgangen af 2015 jævnfør afsnit 2.5 i vejledningen. Søer Rapporteringen skal omfatte Oversigt over typer effekter af påvirkninger i de enkelte vandområder (se afsnit 3.2 i vejledningen). Påvi rkningerne kan grupperes for effekter der berører henholdsvis biologiske -, hydromorfologiske- og fysisk-kemiske forhold. Hvis det er muligt kan oversigten vises på GIS - kort. Forventede udviklingstendenser begrundet i aftalte handleplaner, beslutninger, implementeringer af direktiver mv. Oversigt over gældende regionplans målsætning for vandområdernes kvalitet, så vidt muligt vist på GIS -kort , samt angivelse af tilstanden i forhold til gældende regionplans målsætning for vandområdernes kvalitet ved udgange n af 2015 jævnfør afsnit 2.5 i vejledningen. Kystvande Rapporteringen skal omfatte Oversigt over typer effekter af påvirkninger i de enkelte vandområder (se afsnit 3.2 i vejledningen). Påvirkningerne kan grupperes for effekter der berører henholdsvis bio  logiske-, hydromorfologiske- og fysisk-kemiske forhold. Hvis det er muligt kan oversigten vises på GIS - kort. Forventede udviklingstendenser begrundet i aftalte handleplaner, beslutninger, implementeringer af direktiver mv. Oversigt over gældende regionpla  ns målsætning for vandområdernes kvalitet, så vidt muligt vist på GIS -kort , samt angivelse af tilstanden i forhold til gældende regionplans målsætning for vandområdernes kvalitet ved udgangen af 2015 jævnfør afsnit 2.5 i vejledningen.

23 Grundvandets tilstand Rapporteringen skal omfatte GIS-kort over grundvandsforekomster hvor der er risiko for ikke at opnå god kvantitativ tilstand den 22. december 2015. GIS-kort over grundvandsforekomster hvor der er risiko for ikke at opnå god kemisk tilstand den 22. december 2015 GIS-kort over grundvandsforekomster hvor der er risiko for ikke at opnå god tilstand den 22. december 2015. Sammenfatning og konklusioner Dette afsnit er valgfrit, og der er ikke pligt til at indberette det til Miljøstyrelsen. Afsnittet giver imidlertid vanddistriktsmyndigheden mulighed for at fremkomme med sin vurdering af tilstanden i området samt gøre rede for særlige forhold der har betydning for vurderingen, herunder vurdering af mangler i datagrundlag.