MILJØ   ministeriet Den 6. juni 2005 EUK J nr. D 603-0006 Samlenotat vedr. Rådsmøde(miljø) den 24. juni 2005 Dagsordenspunkt 1.    Forslag til direktiv om etablering af en infrastruktur for geografisk information –  INSPIRE. - Politisk enighed om fælles   holdning 2 2.   Forslag til direktiv om beskyttelse af grundvand -     Politisk enighed om fælles holdning 13 3.    Forslag til en forordning om etablering af et Europæisk register over udledning og overførsel af forureningsstoffer - Politisk enighed om fælles holdning/Generel indstilling 22 4.    Forslag til forordning om et finansielt instrument for miljøet - Politisk debat 34 5.    Forslag til et direktiv om adgang til klage og domstolsprøvelse i miljøspørgsmål - Politisk enighed om fælles holdning/Generel indstil  ling 43 6.    REACH - Fremskridtsrapport/Politisk drøftelse 53 7.    Kommissionens meddelelse om en fællesskabsstrategi for kviksølv - Rådskonklusioner 93 8.    Rådsbeslutning om undtagelse af deca -BDE fra ROHS-direktivet - Vedtagelse 100 9.    Otte forslag til rådsbeslutning  om midlertidigt forbud mod brug og salg af fem GMO’er - Vedtagelse 105 10. Rådsbeslutning om markedsføring af GM majs MON 863 - Vedtagelse 116 11.Rådskonklusioner om ophugning af skibe - Rådskonklusioner 128

2 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direk tiv om opbygning af en infrastruktur for geodata (geografisk information) i Fællesskabet (INSPIRE). KOM (2004) 516 endelig Resumé: INSPIRE (INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe) etablerer en fælles i  nfrastruktur for geodata i Europa (i Danmark anvendes termen geodata i stedet for geografisk information). Ved infrastruktur for geodata forstås standarder, regler, it -baserede tjenester mv. og organisering heraf. Målet er, at data kan anvendes på både lokalt, nationalt og europæisk niveau og på tv ærs af sektorer (miljø, transport, lan dbrug, sundhed m.fl.). INSPIRE fokuserer i første omgang på de miljøpolitiske b ehov. Direktivforslaget indebærer en gradvis udvikling af en harmoniseret infrastruktur for geodata i medlemslandene. Infrastrukturen har etydning både i forbindelse med b eredskab ved katastrofer (fx oversvømmelse, akut forurening eller terror), den daglige administration (fx registrering, overvågning, pleje og beskyttelse) og i forbindelse med planlægning (lokalt, nationalt, på europæisk plan og globalt). For at sikre mulighed for at sammenstille data på tværs af grænser er der behov for at have fælles referencer, standarder mm.   – dvs. en fælles europæisk infrastruktur for geografisk information. 1. Status Kommissionen  sendte  den  23.  juli  2004  ovennævnte  forslag  til  Europa  -Parlamentet  og  Rådet. Forslaget har hjemmel i artikel 175 stk. 1 i TEF og skal derfor vedtages af Rå det med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF. Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 2. september 2004. Direktivforslaget er sat på den foreløbige dagsorden for Rådsmødet (miljø) den 24. juni 2005 mhp opnåelse af politisk enighed om forslaget. Europa-Parlamentets udvalg for miljø har den 21. 4. 2005 vedtaget en række æ ndringsforslag til direktivforslag. Parlamentets plenarforsamling forventes at behandle forslaget i 1. læsning den 2. juni 2005. 2. Formål og indhold Kommissionen anfører, at der med direktivforslaget skabes en retlig ramme for  o prettelsen og driften af en infrastruktur for geodata i Europa med henblik på at formul ere, gennemføre, overvåge og evaluere Fællesskabets politikker på alle niveauer og informere offentligh   eden. Geodata – også kaldet geografisk information     – er data, s   om rummer en henvisning til sted eller geografisk område (fx koordinater, adresser, stednavne, transportnet, fred ede områder, industri - og landbrugsanlæg). Ved infrastruktur for geodata forstås standarder, regler, it -baserede tjenester mv. og organisering heraf. Infrastrukturen sikrer, at data er tilgængelige, og kan bruges sa  mmen uanset hvilken datasamling de kommer fra. Et centralt mål med direktivet er at tilvejebringe bedre geodata til brug for Fællessk   abets udformning af politikker og for gennemførel sen på alle niveauer i medlemsst aterne. INSPIRE

3 fokuserer i første omgang på miljøpolitik, men kan anvendes af og fremover udvides til at omfatte andre sektorer, f.eks. landbrug, transport og energi. Forureninger, beredskabssituationer, terror, sygdomsforebyggelse, sygdomsspredning hos mennesker og dyr, naturkatastrofer, meteorologiske forhold mm er områder som i en moderne verden har grænseoverskridende konsekvenser og derfor kræver et fælles geografisk grundlag at arbejde på  - både for at forebygge og ve d akut indsats i en given situation. INSPIRE er udformet til at optimere mulighederne for at udnytte allerede disponible data. INSPIRE indebærer således ikke indsamling af nye geodata i medlemsstaterne. INSPIRE etablerer tjenester, som tilsigter at lette adgangen til geodata og øge deres indbyrdes kompatibilitet. INSPIRE vil bane vej for en gradvis harmonisering af geodata i medlemsstaterne. INSPIRE bygger på, at infrastrukturen for geodata omfatter  data, som samfundet er fælles om at bruge og genbruge i forskellige sektorer. Rationalet er, at det for alle parter er bedre og billigere at være fælles om at indsamle og vedligeholde data koo rdineret og sammenhænge  nde. De centrale elementer i direktivforslaget: Der opstilles generelle regler for oprettelse af en infrastruktur for geodata (geografisk information) i Fællesskabet til brug for Fællesskabets miljøpolitik og for dets politik eller aktiviteter på andre områder, der kan få direkte eller indirekte virkni   nger for miljø Det fastslås, at infrastruktur en for geodata i Fællesskabet bygger på medlemsst   aternes infrastrukturer for geodata. Der opstilles overordnede rammer for de komponenter, som infrastrukturen skal omfatte og de foranstaltninger, der skal gennemføres af medlemsstaterne og Ko mmissionen: Disse vedrører fremstilling og vedligeholdelse af metadata om geodatasæt og geodatatjenester, etablering og drift af nettjenester og netteknologier, aftaler om videregivelse, adgang og anvendelse af geodata, retningslinier for indbyrdes kompatibilitet mellem geodatasæt  - og tjenester samt koordinerings- og overvå gningsmekanismer, -processer og -procedurer. For de nævnte komponenter gælder: a) Metadata. Medlemsstaterne forpligtes til at fremstille og vedligeholde metadata, som er beskrivelser af geodatasæt og geod  atatjenester. De nærmere retningslinier herfor vedtages i komiteprocedure. Metadata skal foreligge mellem 2-5 år herefter. b) Geodatasæt. Direktivet indeholder en oversigt over hvilke offentlige geodatasæt, der er omfattet. INSPIRE vedrører alene geodatasæt   , der foreligger på elektronisk form. Efter dansk opfattelse omfatter forslaget kun kommunale geodatasæt, hvis indsamling eller formidling af data sker på vegne af en anden offentlig instans, eller det er lo vpligtigt i medlemsstaten. c)    Geodatatjenester, nettjenester og netteknologier. INSPIRE forpligter medlemsstaterne til at etablere og drive tjenester og teknologier, der sikrer brugerne oversigt over og mulighed for adgang til eksisterende data. Private dataejere har mulighed

4 for at gøre data tilgængelige    via de etablerede tjenester. De præcise retningslinier for de tjenester, som medlemsstaterne skal stille til rådighed fastlægges efterfølgende i komiteprocedure. d)   Aftaler om videregivelse, adgang og anvendelse. Forslaget indebærer, at de etablerede tjene  ster skal stilles gratis til rådighed for o   fentligheden. INSPIRE respekterer bestemmelserne i Videregivelsesdirektivet (direktivet vedrørende videregivelse af den offentlige sektors information, EFTL 345) om rettigheder over, beskyttelse af og betaling for data m.v. INSPIRE respekterer ligeledes bestemmelserne i ”Århus direktivet” om adgang til miljødata, bortset fra at b estemmelsen om respekt for ”intellektuel ejendomsret” er udeladt. Direktivet indeholder endvidere bestemmelser om, at medlemsstaterne vedtager foranstaltninger, som gør det muligt for offentlige instanser at stille geodatasæt  og    –tj   enester til rådighed for hinanden, således at medlemsstaternes offentlige instanser og Fællesskabets institutioner og organer får adgang til geodata og  –tjenes   ter uden restriktioner af forretningsmæssig, proceduremæssig, retslig, institutionel eller økon omisk art. e)    Koordinerings- og overvågningsmekani smer samt processer og procedurer. Kommissionen skal sammen med medlemslandene etablere det tekniske og organisatoriske grundlag vedrørende drift, udvikling, implementering og overvågning af I  NSPIRE. Danmark skal i den forbindelse udpege en offentlig instans som ansvarlig for kontakten med Kommissionen. Kommissionen udformer efterfølgende i komiteprocedure retnings linier for, hvorledes geodatasæt og geodataservices kan fungere sammen (indbyrdes kompatibilitet). Medlemsstaterne forpligtes til, at bringe deres geodatasæt og geodataservices i ove  rensstemmelse med disse retningslinier senest 7 år efter deres vedtagelse. 3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet Kommissionen anfører, at målet med dette direktiv, nemlig at oprette en infrastruktur for geografisk information i Fællesskabet, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Dett e skyldes målets tværnationale aspekter og det generelle be   hov for – og nytte af    - at samordne vilkårene for adgangen til geografiske inform ationer i Fæl  lesskabet. Kommissionen  vurderer  på  den  baggrund,  at  direktivet  er  i  overensstemmelse  med  nærheds   -  og proportionalitetsprincippet. Regeringen er enig heri. 4. Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser: Implementering af det foreliggende direktivforslag i dansk lovgivning vil ske i forbindelse med kommende lovgivninger på specifikke fa gområder med bestemmelser om brug af den europæiske infrastruktur for geodata (INSPIRE) som planlægnings  -, registrerings, afrapporterings- eller informationsgrundlag. Disse områder kunne f.eks. være miljø, transport og landbrug. Der kan måske blive behov  for udarbejdelse af bekendtgørelser og tilhørende vejle  dninger til støtte for decentrale og centrale myndigheder for så vidt angår indhold, form mm. for datasæt omfattet af INSPIRE.

5 Økonomiske og administrative konsekvenser  : Samfundsmæssige nettogevin  ster Miljøministeriet vurderer, at der på sigt vil være en ikke ubetydelig samfundsmæssig nettogevinst i form af afledede virkninger i miljø, transport, landbrug og andre sekt orer samt sparede fremtidige omkostninger til datahåndtering, når der sikres samm  enhæng mellem data på forskellige administrative niveauer og sektorer på europæisk, nationalt og lokalt plan. Kommissionen vurderer på baggrund af den udvidede konsekvensanalyse ( extended impact assessment), at den samfundsmæssige nettogevinst inden for   miljøområdet ved INSPIRE udgør 200-315 mio. kr. om året (27 -42 mio. euro) for en gennemsnitlig EU-medlemsstat. Én af forudsætningerne for denne beregning af konsekvenserne for en gennemsnitlig medlemsstat vedrører niveauet for, hvor langt medlemsstaten er  nået  på nationalt niveau  med at udbygge et fælles geografisk administrationsgrundlag mm. Jo længere medlemsstaterne er nået hermed i 2009, jo mindre behov vil der være for yderligere indsats i forbindelse med implementeringen af INSPIRE.   Hvis der korrigeres for Danmarks befolkningstal og areal og der samtidig tages hensyn til, hvor langt Danmark vurderes at være i 2009 med at udbygge et fælles geogr afisk administrationsgrundlag baseret på frivillighed, skønner Miljøministeriet, at g   evinsten i Danmark for hele samfundet på sigt vil udgøre ca. 50 mio. kr. årligt i 2004   -niveau inden for miljøområdet. Den på sigt skønnede årlige gevinst alene på miljøområdet på ca. 50 mio. kr., forve ntes at være realistisk via besparelser inden for planlægning, administrati  on af plan- eller zonebestemmelser, forureningsområdet, vandindvinding, vandrammedirektivet, miljøtilstandsvurderinger, fredninger mm. Sagsområderne kan være inden for konkret sagsbehandling, gennemførelse af analyser, monitorering, overvågning eller ved i nformation. I privat regi forventes besparelser fx ved minimering af kørselsbehov (flådestyring) og ved andre foranstaltninger, som vil mindske miljøbelastningen. Samtidig  vil I NSPIRE-bestemmelserne give private konsulentfirmaer mulighed for at få en le ttere adgang til data. Inden for andre offentlige sektorer vil den fælles geografiske infrastruktur også me   dføre besparelser, såsom bedre beredskab og håndtering af katastrofer, lettere adgang til data for universiteterne, forskere m.v.   Omkostninger Omkostningerne vurderes af Kommissionen at ville udgøre 27 -40 mio. kr. om året (3,6 -5,4 mio. euro) for en gennemsnitlig EU-medlemsstat - ud fra de samme forudsætninger som ovenfor. Hvor store omkostningerne bliver for regioner og kommuner i Danmark, vil afhænge af de efterfølgende specifikationer (i komitéprocedure) og den generelle udvikling på området frem til 2009. Omkostningerne i dette regi omfatter primært  levering af reg  ionale og kommunale data (metadata), der er omfattet af direktivet. Omkostningerne indgår i omkostningerne anført under punkt 2.2 i efterfølgende tabel 1. Hvilken andel der vedrører regioner hhv. kommuner kan ikke opgøres nu. R egionalt omfatter det fx levering af  visse oplysninger om faciliteter for offentlig

6 service og områder med b rugsbegrænsninger, mens det i kommunalt regi fx drejer sig om levering af oplysninger om adresser på ejendomme, transportnet, visse oplysninger om faciliteter for offentlig service og for visse produktions- og industrianlæg. Der vil samlet for Danmark væ  re større omkostninger i de første år af den periode fra 2009 til 13, hvor direktivet forventes at skulle implementeres. Dels fordi det vil være nødvendigt at påbegynde det nationale arbejde på dette tidspunkt, dels fordi metadata med tilhørende tjeneste s  kal etableres i implementeringsperioden. Omkostningerne skal afholdes, før besparelserne indtræffer, fordi implementeringen er trinvis og skal have tid til at fungere, før der kan konstateres en effekt i form af fx tidsbesparelser. Direktivet indeholder bestemmelser om, at én national instans varetager samarbejdet med Fællesskabet. Omkostningerne til etablering og drift af den nationale instans fremgår af punkt 2.1 i efterfølgende tabel 1.Dette arbejde vil bl.a. omfatte koordinat ion og formidling af data fra det nationale niveau til fælles europæisk niveau i forbi ndelse med etablering og drift af tjenester. Kort & Matrikelstyrelsen vil som statens infrastrukturvirksomhed for geodata være den naturlige myndighed i den forbindelse. Der vil således være statsl   ige omkostninger i denne forbindelse. Derudover vil der efter direktivet være statslige omkostninger til etablering af nettjenester (omkostningerne anført under punkt 1 i efterfølgende tabel 1)  samt til drift af disse tjenester (punkt 2.3 i tabel 1). Endelig vil der være statslige omkostninger til levering af statsl  ige data (metadata), der er omfattet af direktivet. Disse omkostninger indgår i de o mkostninger der er anført under punkt 2.2 i efterfølgende tabel 1. I omkostningsberegningerne er forudsat, at direktivforslaget træder i kraft tidligst ved årsskiftet 2006/2007. I forbindelse med forhandlingerne om direktivudkastet er der i seneste udkast indarbejdet bestemmelser så eventuel tidligere vedtagelse  ikke vil medføre etableringskrav for data og dermed omkostningskrav tidligere end 2009. Etableringsperioden forventes at strække sig over årene 2009  – 2013. I 2014 og efte   rfølgende år forventes således stort set kun omkostninger til drift og disse forventes årligt at være af samme større lsesorden. Det faktiske omkostningsniveau vil, som  anført ovenfor, afhænge af om der i forbi   ndelse med strukturreformen og digital forvaltning etableres et fælles geografisk adm  inistrationsgrundlag for de forskellige administrative niveauer samt hvilket niveau den eksisterende metadatatjeneste bliver udviklet til inden 2009. Ud fra det nuværende stade for den geografiske infrastruktur skønnes direktivudk   astet, at medføre omkostninger for årene 2009 til 2014 for Danmark som helhed til såvel etablering som drift på 32   - 43 mio. kr. Omkostningsfordelingen fremgår af n edenstående tabel 1.Vurderingsforudsætni   ngerne er anført i fodnoten. Ved en optimal udvikling af den nationale geografiske infrastruktur vurderes de tilsvarende omkostninger for INSPIRE for årene 2009 til 2014 at  blive 20 - 30 mio. kr.

7 Tabel 1. Vurdering af omkostninger vedrørende INSPIRE 2009  –  2014¹ Pkt                    År 2009 2010 2011 2012 2013 2014 I alt 2009-14 1 Investering (Hard- og software mm til tjenester) 2,1 2,1 4,2 Drift 5,5 - 8 5,5 - 8 4,5 -6 4,5 –  6 4,5 - 6 3 - 5 27,5 - 39 2.1 National INSPIRE- opgave 2,0 - 2,5 2,0 - 2,5 1,0 - 1,5 1,0 - 1,5 1,0 - 1,5 1,0 - 1,5   8 - 11 2.2 Indsamling af metadata 1,0 - 2,0 1,0 - 2,0 2,0 - 2,5 2,0 - 2,5 2,0 - 2,5 0,5 8 - 12 2.3 Drift af tjenester 2,5 - 3,5 2,5 - 3,5 1,5 - 2,0 1,5 - 2,0 1,5 - 2,0 1,5 - 2,5 11 - 15,5 I alt (Investering + drift) 8 -10 8 - 10 4,5 –  6 4,5 - 6 4,5 –  6 3 –  5 32 - 43 alle tal i mio. kr., prisniveau 2004 Etablering og vedligeholdelse af den geografiske infrastruktur i Danmark er baseret på delvis brugerbetaling. INSPIRE-direktivet indeholder bestemmelser, der kan indebære ændring af finansieringsgrundlaget af den geografiske infrastruktur i Danmark. Det gælder, hvis der fastsættes bestemmelser om gratis data til andre offentlige my ndigheder og fællesskabets institutioner og/eller bestemmelser om ophævelse af den intellektuelle ejendomsret til offentlig data  Det vil medføre økonomiske konsekve nser for myndigheder, der har hel eller delvis brugerbetaling for deres data (f.eks. KMS, Vejdirektoratet og DMI). For KMS skønnes det at være mindreindtægter på ca. 50 mio. kr./år, for Vejdirektoratet ca. 40 mio. kr./år og for DMI ca. 1,5 mio. kr./år. Størrelsen af disse konsekvenser vil afhænge af den endelige udformning af direktivet og   de efterfølgende specifikationer (i komitéproceduren). Der vil blive gennemført en nærmere undersøgelse og vurdering af hvilke danske sektorer og myndigheder, der vil opnå besparelser ved realisering af direktivforslaget. Tilsvarende vil der blive gennemført en vurdering af fordelingen af omkostningerne. Miljøministeriet vurderer, at kommunerne samt en række ministerområder, som f.eks. Finansmin   isteriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Transport - og Energiministeriet samt Økonomi  - og Erhvervsministeriet vil kunne drage fordel af realiseringen. Der vil derfor ikke på nuværende tidspunkt ske en finansiel fordeling af de samlede omkostninger og besparelser. Som udgangspunkt vil eventuelle merudgifter skulle afholdes inden for Miljøministeriets ra mmer. ¹Forudsætninger: 1. Direktivforslaget træder tidligst i kraft ved årsskiftet 20   06/2007 2. Geodata-info.dk (metadatatjenesten) opgraderes ikke inden 2009 (status som 1.4.2005) 3. Der etableres og inddateres ikke flere INSPIRE-metadata frem til 2009 4. Der indgås ikke flere aftaler om FOT -arealer frem til 2009 (ca. 1/10 af landet er FOT- dækket  ) 5. Der etableres/omlægges  og inddateres i årene 2009    –  2013 ca. 6000 – 8000  INSPIRE-metadatasæt (4 met  adatasæt pr. dag, 150 dage pr. ÅV) 6. Kun lovbestemte kommunale datasæt er omfattet af INSPIRE 7. INSPIRE-direktivet omfatter alene geodatasæt, der indsamles el  ler ajourføres efter de i direktivet  fas tlagte tidsterminer. 8. INSPIRE-direktivet respekterer intellektuel ejendomsret og nationale licensbestemmelser 9. 1 ÅV =750.000 kr.

8 Forslaget forventes ikke at medføre administrative eller økonomiske ekstraomkos  tninger for erhvervsliv og borgere. Derimod kan der forventes økonomiske fordele jævnfør ovenstående gennemgang. Høringssvarene understøtter ovens  tående forven tninger. Beskyttelsesniveau: Forslaget vurderes at have en neutral indvirkning på besky ttelsesniveauet i Danmark. 5. Høring Forslaget er sendt i høring med svarfrist til den 2. september 2004. Amtsrådsforeningen (ARF)  anfører, at de overo rdnet støtter den  systematisering af stedfæstede data, som INSPIRE-direktivet er udtryk for og  anfører, at den nationale koordinering bør placeres i en central og tværgående funktion. Kommunernes Landsforening (KL) kan se det positive i forslagets intentioner om gode beskrivelser af geografiske datasæt og med tiden ensartede formater. Det anføres dog, at direktivforslaget pålægger medlemsstaterne en række opgaver, hvoraf en del - med den nuværende   arbejdsdeling i Danmark - vil skulle udføres på kommunalt   n i    veau. KL anfører, at det meste af arbejdet har karakter af  beskrivelse og standardisering af dataformater, som i praksis er relativt ressourcekrævende. KL konstaterer o  gså, at direktivudkastet ikke i sig selv indeholder krav om en øget generering/ inds amling af data, hvilket i denne sammenhæng må vurderes positivt, idet der ikke i dette direktiv pålægges medlemsstaterne store og evt. unødvendige kortlægningsopgaver. KL anfører, at Kommissionens udvidede konsekvensanalyse af projektets økonomiske fordele   bygger på et meget spinkelt, fragmenteret og ikke gennemarbejdet grundlag, der ikke vurderes at kunne bære formuleringen i udkastets indledning om "et årligt udbytte per medlemsstat på 27 - 42 mio. EUR."KL mener således, at direktivudkastet må forventes a  t medføre større omkostninger og mindre udbytte end angivet (af kommissionen), og at det eventuelle udbytte vil være på samfundsøkonomisk niveau og ikke umiddelbart tilgængeligt som finansieringsgrundlag for omkostningerne. Kommunalteknisk Chefforening (KTC), faggruppen for edb og informatik ser INSPIRE- projektet som led i en positiv udvikling i retningen af fælles infrastruktur på det geografiske området og støtter forslaget  med forbehold for forløbet af det videre arbejde med implementering af direktivet, herunder opgavefordeling og øk onomi. Københavns kommune (KK)  er positiv over for forslaget. KK  forudsætter, at dens kort  - og geodata, miljødata m.v. ikke er omfattet af direktivfo rslaget.   Grundkort Øst    støtter grundlæggende set forslaget og forven   ter, at de krav - der stilles til de temaer, der typisk vil skulle tages fra de kommunale tekniske kort som vejmidter, vandløbsmidter mv., - vil kunne udledes direkte fra de eksisterende kommunale kortdata. Danmarks Jordbrugsforskning (DJF) Forskningscenter Foulum anfører, at direkt ivet bør udvides til at omfatte flere geodatasæt, at metadata på længere sigt bør gøres tilgængelige på hovedsprogene, samt at ansvaret for implementeringen af INSPIRE bør placeres ved en uvildig og uafhængig organisation, såso   m under Miljøministeriet med et passende samarbejde til Fødevareministeriet .

9 Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) finder, at direktivets formuleringer er meget lidt konkrete og det derfor er særdeles svært at forholde sig til de forventelige implikatio ner. Det må dog forventes, at der er en ikke ubetydelig opgave - med krav om betydelige ressourcer – fx omkring standardisering af formater selvom meteorologiske informationer som udgangspunkt er meget standardiserede. Servicefællesskabet for Geodata   stø tter forslaget. Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Kongelig Veterinær og Landbohøjskole (KVL), Roskilde UniversitetsCenter (RUC) og Syddansk Universitet (SU) støtter generelt direktivet. DTU bemærker konkret, at oplysninger om koordinatsystem bør indgå i metadata, herunder tredimensionelle koordinatsystemer. KVL finder, at grundvand og deposition af forureningsstoffer bør medtages. Blandt data bør anføres jordens horisontering, herunder tilstedeværelse af impermeable lag. Jordens dræningstilstand og surhedsgrad bør ligeledes indgå. KVL finder det er vi  gtigt, at involvere brugere og andre aktører allerede i en tidlig fase. SU finder, at  sigtet i direktivet bør være bredere og har to konkrete forslag til udvidelser. COWI støtter tilknytning af metadata t il alle geodata i INSPIRE, men der skal ikke medtages flere metadata end strengt nødvendigt, mens kravene til konsistens skal v æ  re store. COWI finder det afgørende, at INSPIRE foreligger på en lang række sprog, for at sikre bedre anvendelse og af hensyn til produktion af data. ScanKort (SK) skønner, at direktivforslaget vil gavne anvendelse og især genanve   ndelse af stedbestemte data i Danmark. SK anfører, at forslagets realisering forudsætter løsning af en række øk onomiske og organisatoriske udfordringer. Den danske Landinspektørforening  mener generelt, at en øget kompatibilitet af geodata vil give en væsentlig forøgelse af den samfundsøkonomiske og den inform ationsmæssige værdi af data – både i Fællesskabet og i nati   onalstaterne. Geoforum  bakker op om direktivforslaget  og anfører desuden, at  direktivforslagets datasæt bør kunne anvendes til andre formål end miljø. Sagen har været sendt i høring i    EU-specialudvalget vedrørende miljø med svarfrist den 2. december 2004. Der har ikke været bemærknin ger til rammenotatet. Derudover har sagen været behandlet i   EU-specialudvalget vedrørende miljø på m   ø februar 2005, hvor der heller ikke var bemærkninger til rammenotatet. 6. Generelle forventninger til andre landes holdninger I de igangværende f  orhandlinger i Rådsregi er det  generelle indtryk, at der fra alle sider er en positiv indstilling til forslaget. Der er fremkommet en række bemærkni nger og æ  ndringsforslag som overordnet kan opdeles i to grupper:

10 a) Intellektuel ejendomsret Såvel ”Århu    s direktivet” om offentlig adgang til miljøoplysninger som Videregive  lsesdirektivet respekterer den offentlige intellektuelle ejendomsret. INSPIRE-direktivet indeholder bestemmelser, der begrænser den offentlige intellektuelle eje  ndomsret. Også i formandsk abets seneste kompromisforslag er der formuleringer, der skaber tvivl om respekten for den intellektuelle ejendomsret. En lang række lande herunder Danmark finder dette uacceptabelt og ønsker samme bestemmelser som i ”Århus   -direktivet” og Videregivelsesdir ektivet. b) Økonomi Formandskabets seneste direktivforslag indeholder stadig formuleringer om ”fina nsielle” restriktioner. De fleste lande har givet udtryk for, at disse bestemmelser er i konflikt med den måde, man nationalt har indrettet de økonomiske re lationer mellem offentlige myndigheder og kan derfor ikke acceptere formuleringerne. Direktivet indeholder bestemmelser om etablering af  en visningstjeneste.  En række lande herunder Danmark ønsker, at der er mulighed for opkrævning af betaling  for visn   ingstjeneste, da det ellers kan have økonomiske konsekvenser for data ejerne. Europa Parlamentets behandling Europa Parlamentets miljøudvalg har vedtaget 43 ændringsforslag til direktivforsl   aget. Hovedparten af disse er indholdsmæssigt i overensstemmelse   med indholdet i formandskabets seneste direktivforslag, som Danmark kan tilslutte sig. For en anden gruppe af ændringsforslag (nr. 3, 6, 9, 10, 16, 18, 19, 20, 24, 28, 29 og 31 ) er indholdet af teknisk/metodisk eller økonomisk karakter. Danmark støtter p  å disse punkter formandskabets formulering på grund af de konsekvenser forslagene vil me dføre i Danmark. Amendments 1, 2, 32 og 47 vedrører adgang til data eller betingelser for adgang til data, som Danmark ikke kan støtte på grund af de økonomiske konsekv   enser forslagene vil medføre. 7. Foreløbig dansk holdning Danmark kan generelt støtte direktivforslaget vedrørende etablering af en europæisk geografisk infrastruktur, da det i væsentlig grad vil forbedre grundlaget for politi  kdannelsen på miljøområdet samt den efterfølgende implementering, overvågning og rapport  ering. Danmark forventer, at en europæisk geografisk infrastruktur vil forbedre grundlaget for at etablere sammenhængende beslutningsgrundlag og effektive foranstaltninger på tværs af nationale,    administrative og sektorielle grænser. Direktivet vil med tiden kunne få betydelig effekt, da overo rdentlig mange data har en geografisk komponent (fx navne, adresser og administrative inddelinger). I første omgang vil effekterne komme på miljøområdet men    efterfølgende også inden for andre sektorer som transport, landbrug, sundhed og beredskab. vil forbedre kendskabet til og tilgængeligheden samt anvendeligheden af ge  ografiske data og dermed bidrage til større åbenhed og styrkelse af de dem  okratiske processer i EU. vil understøtte den igangværende udvikling af digital forvaltning. Det vil ske i form af øget effektivitet ved bedre koordination og mindre dobbeltregistrering, ensartet kvalitet og sikkerhed i datagrundlaget for beslutninger, administration og andre foranstaltninger.

11 med det tværnationale grundlag vil forbedre beredskabet og bl.a. mindske ris  ikoen for terror samtidig med at offentlighedens adgang til følsomme oplysni nger vil kunne begrænses ud fra sikkerhedsmæssige hensyn. Danmark tilslutter sig bestemmelserne om, at infrastrukturen for geodata i Fællessk  abet bygger på nationale infrastrukturer for geodata. Bestemmelserne er i god overensstemmelse med den generelle udvikling på området i Danmark, en udvikling der hidtil har været baseret på et ak tivt samarbejde mellem de involverede parter og interessenter. INSPIRE forslaget indeholder bestemmelser, der på samme tid sikrer fortsat forankring og engagement hos de nationale aktører og koordinering med de internationale udviklinger. Det skal bemærk  es, at Danmark finder det af fundamental betydning, at den offentlige intellektuelle ejendomsret opretholdes også over for andre offentlige institutioner. I Danmark er etablering og vedligeholdelse af den geografiske infrastruktur baseret på delvis brugerb etaling. Hvis finansieringsgrundlaget svækkes, fx gratis data til andre offentlige myndigheder, vil det få meget alvorlige økonomiske konsekvenser for a rbejdet med den danske geografiske infrastruktur. Direktivforslaget indeholder en række tekniske beste  mmelser for de komponenter, som   infrastrukturen omfatter. Den danske holdning til komponenterne er: a)  Metadata Danmark kan tilslutte sig bestemmelserne om metadata og etableringen af metadatatjenester. Danmark finder det vigtigt, at kravene til tidsplan, indhold og omfang ikke skærpes. Skærpelse af kravene kan - afhængig af indholdet   - medføre væsentlige ek   straomkostninger for Danmark på statsligt og/eller regionalt/kommunalt niveau.      b)  Geodatasæt  . Danmark er enig i afgrænsningen af hvilke datasæ t, der er omfattet. Danmark finder det væsentligt, at direktivet alene vedrører geodatasæt, der foreligger på elektronisk form samt at INSPIRE ikke indebærer krav om etablering af nye dat  asæt. Hvis data ikke foreligger på elektronisk form, kræver det en o   mkostningstung konvertering. Det samme gælder etablering af nye datasæt.   Danmark støtter, at der fastsættes retningslinier som sikrer at geodatasæt og tjenester kan fungere sammen (kompatibilitet) men finder det vigtigt, at hverken kravene til ambitionsniveau for harmoniseringsreglerne eller tidsplanerne skærpes.   Skærpelse af kravene kan   - afhængig af indholdet - medføre væsentlige ekstraomkostninger for Danmark på statsligt og/eller regionalt/kommunalt niveau. Danmark finder det også vigtigt, at kommun ale geodatasæt kun er omfattet af b  estemmelserne i INSPIRE, hvis indsamling eller formidling af data sker på vegne af en anden offentlig instans, eller det er lovpligtigt i medlemsstaten. Hvis kommunale data bliver omfattet af direktivet kan det få væsentl  ige økonomiske konsekvenser i Da nmark.

12 c)  Geodatatjenester, nettjenester og netteknologier. Danmark støtter direktivets bestemmelser om etablering af tjenester og teknologier, der sikrer brugerne oversigt over og mulighed for adgang til eksisterende data, herunder private dataejeres mulighed for at gøre data tilgængelige via de etablerede tjen   ester. Danmark finder det væsentligt, at visningstjenesterne alene giver adgang til et repr  æ  sentativt indhold af hvert datasæt og ikke hele geodatasættet. I Dan mark er etablering og vedligeholdelse af den geografiske infrastruktur baseret på delvis brugerbetaling. Hvis finansieringsgrundlaget svækkes, fx ved gratis visning af hele geodatasættet på nettet, vil det få alvorlige økonomiske konsekvenser for arbejdet med den danske geografiske infrastruktur. d) Aftaler om videregivelse, adgang og anvendelse. Danmark tilslutter sig bestemmelserne om, at søge - og visningstjenesterne stilles gratis til rådighed for offentligheden. Tilslutningen gælder alene tjenesterne   og metadata og ikke geodatasættene i helhed, jf. bemærkningerne under punkt c). e) Koordinerings- og overvågningsmekani smer samt processer og procedurer. I direktivforslaget er der en ret vidtgående brug af komiteprocedure. Under hensyn til, at det er et rammedirektiv for et område påvirket af den generelle teknologiske udvi  kling finder Danmark det hensigtsmæssigt, at tekniske specifikationer m.v. afklares ved komiteproced  uren. f) Tidsaspektet Der er angivet tidsfrister for implementering af de forskellige tiltag i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet for direktivet. Kommissionen har oprindelig fastsat disse tider ud fra en forventning om at ikrafttrædelsestidspunktet ville være ved årsskiftet 2006/2007. Danmark støtter, at direktivet vedtages så hur  tigt som muligt, men at implementeringstidspunkterne for metadata, geodatasæt og   –tjenester fastlægges i forhold til go dkendelsestidspunktet for gennemførelsesreglerne i stedet for som foreslået i forhold til tidspunktet for direktivets ikrafttræden.

13 2.  Forslag  til  Europa-Parlamentets  og  Rådets  Direktiv  om  beskyttelse  af  grundvandet  mod forurening. KOM (2003) 550 endelig. Resumé: Det er fastsat i vandrammedirektivets (2000/60/EF) artikel 17, at Europaparlamentet og Rådet skal vedtage specifikke foranstaltninger til forebyggelse af og kontrol med forurening af grundvandet. De   foranstaltninger,   som   er   indeholdt   i   forslaget   til   grundvandsdirektivet,   udmønter   således eksisterende  bestemmelser  i  vandrammedirektivet.  I  direktivforslaget  opstilles  bl.a.  kriterier  for vurdering  af  god  kemisk  tilstand,  kriterier  for  påvisning  af  opadgående  tendenser  i  forurening  af grundvandet samt foranstaltninger til at begrænse indirekte udledninger til grundvandet. Som   noget   nyt   i   forhold   til   vandrammedirektivet   fastsætter     forslaget,   at   der   skal   etableres tærske  lværdier   for   visse   forurenende   stoffer.   Formålet   er   herigennem   at   medvirke   til   at grundvandets    tilstand    vurderes    på    en    sammenlignelig    måde    i    medlemsstaterne,    og    at beslutningstagning i forbindelse hermed harmoniseres. Forslaget    skønnes    ikke    at    medføre    væsentlige    statsfinansielle    eller    samfundsøkonomiske omkostninger. Forslaget skønnes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. 1. Status Kommissionen sendte den 24. september 2003 ovennævnte forslag til Europapa  rlamentet og Rå det. Forslaget har hjemmel i artikel 175 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF. Europaparlamentet har den 28. april 2005 fremsat ændringsforslag ved   1. læsning Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 2. december 2003. Forslaget er sat på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 24. juni med henblik politisk enighed om fælles holdning. 2. Formål og indhold Kommissionen   har   anført   at   formålet   med   det   foreliggende   direktivforslag   er   at   supplere vandrammedirektivet, som allerede indeholder omfattende bestemmelser om grundvandsbeskyttelse.

14 Vandrammedirektivets  bestemmelser  om  grundvand  findes  bl.a.  i  direktivets  artikel  17.  Artiklen fastsætter at Europa  -Parlamentet og Rådet skal vedtage specifikke foranstaltninger til forebyggelse og kontrol med grundvandsforurening. Foranstaltningerne skal sigte på at opnå god kemisk tilstand for grundvandet, efter de definitioner der allerede er fastlagt i vandrammedirektivet. De centrale elementer i Kommissionens oprindelige forslag til grundvandsdirektiv vedrører: Kriterier for vurdering af god kemisk tilstand for grundvand: Der er i artikel 3 opstillet kriterier for vurdering af god kemisk tilstand. Ifølge kriterierne må koncentrationen af henholdsvis nitrat og   pesticider,   samt   relevante   nedbrydningsprodukter   af   disse,   ikke   overskride   specifikke kvalitetskrav, jf. bilag I til forslaget. Tærskelværdier for forurenende stoffer : For de forekomster af grundvand, der vurderes at være truede,   skal   medlemsstaterne   senest   22.   december   2005   opstille   tærskelværdier   for   de forurenende     stoffer,     der     bidrager     til,     at     forekomsterne     karakteriseres     som     truede. Medlemslandene  skal  dog  som  minimum  fastsætte  tærskelværdier  for  en  række  specifikke forurenende  stoffer,  der  er  nævnt  i  et  bilag  til  direktivet.  Kommissionen  skal  efterfølgende afgøre,  om  den  på  grundlag  af  oplysninger  fra  medlemsstaterne  skal  foreslå  yderligere  EU   - dækkende  kvalitetsstandarder    -  udover  kvalitetsstandarder  for  nitrat  og  pesticider  -  gennem  en direktivændring.  Begrundelsen  fra  Kommissionens  side  for  at  fastsætte  kvalitetskrav  på  EU - niveau er, at den kemiske tilstand herved vil kunne blive vurderet på en sammenlignelig måde i hele Europa, og at beslutningstagning i forbindelse hermed kan harmoniseres. Kriterier for påvisning af en væsentlig og vedvarende stigning i forurening af grundvandet, og for  fastlæggelse  af  udgangspunkt  for  at  vende  stigningen  :  I  artikel  5  opstilles  der  krav  til  den statistiske  vurdering  og  påvisning  af  en  stigende  koncentration  af  forurenende  stoffer,  og  for fastlæggelse  af  udgangspunktet  for  iværksættelse  af  foranstaltninger  med  henblik  på  at  vende stigningen i forurening af grundvandet. Herudover  viderefør es  bestemmelserne  i  det  eksisterende  grundvandsdirektiv  om  beskyttelse  af grundvandet  mod  forurening  fra  indirekte  udledninger,  dvs.  udledning  af  forurenende  stoffer  til grundvandet efter gennemsivning af jorden, gennem direktivforslagets artikel 6. Hertil   kommer,   at   direktivforslaget   sætter   øget   fokus   på   det   mere   terrænnære   grundvand   og grundvandets relation til overfladevande såsom vandløb, søer og kystvande. Formandskabet har fremsat ændringsforslag, der ændrer Kommissionens forslag således, at   Der  er  indføjet  en  bestemmelse,  der  definerer    tærskelværdier  som  kvalitetsstandarder  for grundvand  fastsat  af  medlemsstaterne  i  overensstemmelse  med  art.  3.  ”Tærskelværdi”  svarer dermed  til  ”kvalitetsstandard”,  dog  med  den  forskel  at  en  tærskelværdi  kan  fast sættes  af  en

15 medlemsstat, hvorimod en kvalitetsstandard efter det oprindelige forslag alene kunne fastsættes af EU. medlemsstaterne skal etablere tærskelværdier for de forurenende stoffer (som nævnt i bilag II), der   kan   foranledige   ,   at   forekomsterne   karakteriseres   som   truede.   Tærskelværdierne   kan fastsættes på nationalt niveau, på vanddistriktsniveau eller for en bestemt grundvandsforekomst eller  gruppe  af  forekomster  og  indberettes  til  Kommissionen  senest  22.  december  2006.  I modsætning  til  Kommissionens    oprindelige  forslag  er  der  udeladt  en  bestemmelse  om,  at Kommissionen   kan   anvende   de   indberettede   tærskelværdier   til   opstilling   af   nye   fælles kvalitetskrav for hele EU. der er indført en fælles kvalitetsstandard for alle grundvandsforekomster for henhol   dsvis nitrat og pesticider samt disses relevante nedbrydningsprodukter. Der er indført en samleparameter for grundvandets totale indhold af pesticider på 0,5 mikrogram/l. Der     er     indsat     regler     for     vurdering     af     om     kriterierne     for     god     kemisk     status     i grundvandsforekomsterne er opfyldt. Hvis kriterierne ikke er opfyldt, har grundvandsforekomsten  ikke opnået van drammedirektivets mål om ”god tilstand”, og der skal da     gennemføres     foranstaltninger     til     sikring     af     god     tilstand,     jf.     bestemmelserne     i Vandrammedirektivet. medlemsstaterne   skal   identificere   enhver   væsentlig   og   vedvarende   opadgående   tendens   i koncentration af forurenende stoffer i grundvandsforekomster, der er i risiko for ikke at kunne opnå god kemisk tilstand, og derudover definere startpunktet for at  vende tendenser. Proceduren for  vurdering  af  forureningstendenser  fremgår  af  Bilag  IV.  Der  er  nu  foretaget  en  ændring  af direktivteksten,  således  at   man  ved  fastsættelse  af,  hvilke  stigende  tendenser  i  forurening  af grundvandet der skal vendes, skal vurdere den miljømæssige    betydning, som en given tendens til forurening af grundvandet måtte have, og altså ikke alene   statistiske aspekter af en stigning i forurening. Dette støttes af en række lande, herunder Danmark. Der  er  foretaget  en  række  ændringer  mht. foranstaltninger  til  at  forebygge  eller  begrænse indirekte   udledninger   til   grundvand   (art.   6),   som   er   en   videreførelse   af   det   tidligere grundvandsdirektiv (80/68/EØF). 3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet Kommissionen gør ikke rede for for slagets overensstemmelse med nærheds  - og proportionalitetsprincipperne.  Da  forslaget  indebærer  en  konkret  udmøntning  af  bestemmelser  i EU’s   vandrammedirektiv,   er   det   regeringens   holdning,   at   det   er   i   overensstemmelse   med næ  rhedsprincippet.

16 4. Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser  : Den   lov,   som   implementerer   vandrammedirektivet   i   dansk   lovgivning,   Lov   nr.   1150   af   17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturb  eskyttelsesområder (miljø måls loven),   medfører    ændringer   i   følgende   sektorlove:   Lov   om   ændring   af   lov   om vandforsyning  m.v.,  Lov  om  miljøbeskyttelse,  Lov  om  jordforurening  samt  Lov  om  planlægning. Lovene er i færd med at blive justeret i overensstemmelse med kommunalreformen. Det  foreliggende  direktivforslag  vurderes  ikke  at  medføre  behov  for  yderligere  lovændringer  i forhold til ovenstående. Miljøstyrelsen  skønner  dog,  at  bestemmelserne  i  direktivforslaget  eventuelt  vil  kunne  medføre behov   for   udarbejdelse   af   bekendtgørelser   og   vejledninger   til   støt  te   for   kommunerne   og   de decentrale nationale centre. Det vil f.eks. kunne gælde mht. vurderingen af god kemisk tilstand for grundvandet,    fastsættelse    af    tærskelværdier    og    opstilling    af    kriterier    for    påvisning    af forureningstendenser for grundvand. Økonomi  ske og administrative konsekvenser: Direktivforslagets  øgede  fokus  på  det  mere  terrænnære  grundvand  har  direkte  betydning  for  både kortlægningen   og   overvågningen   af   grundvandet.   Det   er   skønnes,   at   denne   omlægning   kan håndt eres ved en omfordeling af den eksisterende indsats på området, og at der ikke er behov for at tilføre ekstra ressourcer til de decentrale myndigheder i den forbindelse. Opstillingen af tærskelværdier er en ny  opgave i forhold til de  forpligtelser, som direkte følger af vandrammedirektivet.  Det  skønnes  imidlertid,  at  tærskelværdierne  kan  opstilles  fra  centralt  hold udfra eksisterende data,  og at det kan  gøres uden væsentlige     meromkostninger for staten. Dermed skønnes   det   ikke,   at   der   vil   opstå   behov   for   kompensation   af   de   decentrale   mynd  igheder   i forbindelse med denne opgave. Der  er  gennemført  nærmere  vurderinger  af  konsekvenserne  af  kvalitetsstandarder  for  nitrat  og pesticider  i  grundvandsdirektivet.  Der  vurderes  ikke  at  være  økonomiske  konsekvenser  forbundet med de skitserede kvalitetsstandarder for pesticider. For nitrat skønnes det, på grundlag af resultater fra   det   nationale   overvågningsprogram,   at      7   %   af   grundvandsforekomsterne   kan   overskride kvalitetsstandarden,   hvis   der   tages   udgangspunkt   i   mange   og   små   grundvandsforekomster. Anvendes en arealbetragtning, er der tale om 3 % af arealet. En vurdering baseret på færre og større grundvandsforekomster  viser,  at  der  vil  blive  tale  om  under  1%  af  landbrugsarealet  hvor  der  er risiko for overskridelser af kravet. Ved  en  vurdering  af  de  ø konomiske  konsekvenser  er  det  væsentligt,  at  indsatsen  i  forhold  til kvalitetsstandarden  for  nitrat  skal  ses  i  forhold  til  andre  tiltag,  som  reducerer  nitratindholdet  i grundvandet.    Særlig    indsatsen    for    at    sikre    rent    drikkevand    og    indsatsen    i    medfør    af vandrammedirektivet. Det er ikke muligt i dag at sige præcist hvor meget disse indsatser vil sænke det  generelle  indhold  af  nitrat  i  grundvandet.  Miljøstyrelsen  vil  som  følge  af  kommunalreformen

17 være  ansvarlig  for  udarbejdelse  af  en  samlet  overvågningsplan  fo   r  grundvandsforekomsterne  i Danmark. De  dyrkningsmæssige  konsekvenser  for  landbruget  skønnes  på  denne  baggrund  at  være  relativt begrænsede: ca. 1 mio. kr. årligt, svarende til et kapitaliseret beløb på 16 mio. kr. ved en rente på 6 %.   Beskyttelsesniveau: Direktivforslagets  bestemmelser  vedrørende  kriterier  for  vurdering   af   god  kemisk  tilstand  for grundvand,  tærskelværdier  samt  kriterier  for  påvisning  af  en  væsentlig  og  vedvarende  stigning  i forurening  af  grundvandet  m.v.  vurderes  at  have  en  neutral  indvirkning  på  beskyttelsesniveauet  i Danmark. Der  vil  med  forslaget  blive  sat  øget  fokus  på  grundvandets  relation  til  overfladevande,  såsom vandløb,  søer  og  kystvande.  Direktivforslaget  vurderes  dog  at  have  en  neutral  indvirkning  på beskyttelsesniveauet, da man allerede i den danske lovgivning har fastslået, at hensynet til bevarelse af  omgivelsernes  kvalitet,  og  herunder  også  kvaliteten  i  overfladevande,  som  står  i  forbindelse  til grundvandet, skal inddrages ved administrationen af relevante love. 5. Hørin g Direktivforslaget er sendt i høring den 16. oktober 2003 med svarfrist til den 14. november 2003. Forslaget er sendt i høring til de 85 interessenter, som blev hørt i forbindelse med lov om miljømål m.v.   for   vandforekomster   og   internationale   naturbeskyttelsesområder.   Nedenfor   sammenfattes indholdet af de indkomne høringssvar: Følgende interessenter er primært positive over for forslaget: Amtsrådsforeningen  (ARF) har overordnet vurderet, at direktivforslaget er et godt supplement til vandrammedirektivet og har i den forbindelse peget på behovet for udvikling af faglige redskaber, lovgivning og anvisning af finansieringsmuligheder. ARF mener desuden, at det skal være muligt for vanddistriktsmyndighederne at skærpe tærskelværdier, som er fastsat på national t niveau. Mht. de stoffer, for hvilke der skal fastsættes tærskelværdier, har man foreslået en række angivne stoffer, bør føjes til listen i direktivforslagets Bilag  III.  Endelig har man vurderet, at medlemsstaterne bør sikre,    at    der    ved    bestemmelse    af    stigende    forurening    af    grundvandet    bliver    anvendt sammenlignelige overvågningssteder, og at dette bør fremgå af det kommende grundvandsd   irektiv. Dansk Land- og Strandjagt har bl.a. oplyst, at man støtter direktivforslagets bestemmelser om, at det er de enkelte medlemsstater, som dels fastlægger tærskelværdier, dels overvåger og iværksætter foranstaltninger ved stigning i grundvandets indhold af forurenende stoffer. Følgende interessenter har en række kritiske bemærkninger til forslaget:

18 Dansk  Landbrug  (DL)  har  anført,  at  man  ikke  finder  det  sagligt  og  velbegrundet,  når  det  i direktivforslaget  angives,  at  forureningen  fra  landbruget  er  voksende,  idet  denne  udvikling  ikke gælder   u  nder   danske   markforhold.   DL   opfordrer   Miljøstyrelsen   til   at   sikre,   at   de   fremtid ige nationale krav til kemisk kvalitet fastlægges i overensstemmelse med de nugældende bestemmelser, for så vidt angår nitrat. DL mener desuden, at de nationale krav til kemisk grundvandskvalitet ikke bør  skærpes  grundet  hensynet  til  overfladevandet,  og  at     der  ikke  på  nationalt  plan  bør  opstilles strengere tæ  rskelvæ  rdier, uden at der forinden er gennemført konsekvensvurderinger for landbruget. Danmarks   Naturfredningsforening   (DN)   har   vurderet,   at   direktivforslaget   ikke   lever   op   til vandrammedirektivet,  i  og  med  at  de  ”fælles  kriterier  for  god  kemisk  tilstand  og  tendenser  i tilstanden”, som er fastlagt i direktivforslaget, ikke modsvarer vandrammedirektivets bestemmelse om,   at   der   skal   vedtages   ”specifikke   foranstaltninger   til   forebyggelse   af   og   kontrol   med grundvandsforurening”.   Videre   har   man   vurderet,   at   kvalitetskravene   for   grundvandet   mht. pesticider og nitrat er uacceptable. DN er af den opfattelse, at bestemmelserne i direktivforslaget om at forhindre indirekte udledninger til grundvand også bør omfat  te pesticider. Desuden finder foreningen, at listen over de stoffer, for hvilke  der  skal  opstilles  tærskelværdier,  bør  udvides,  samt  at  forslaget  giver  medlemsstaterne  for stor  frihed  ved  fastsættelsen  tærskelværdierne.  Endelig  bør  Danmark  sikre,  at  man  me d  det  nye grundvandsdirektiv  fastholder  Danmarks  mulighed  for  at  nægte  godkendelse  af  et  pesticid  på baggrund   af   udvaskning   af   nedbrydningsprodukter   i   koncentrationer   over   grænseværdien   for drikkevand. DANVA har henvist til høringssvaret fra Danmarks Natu rfredningsforening, som man tilslutter sig. DANVA   har    herudover    udtrykt    bekymring    over,    at   det    bliver    muligt   at    ”fylde    op”   til grænseværd ierne  for  nitrat  og  pesticider  i  drikkevand.  Herudover  savnes  en  samleparameter  for pesticider,   som   den   der   findes   i   drikkevandsdirektivet.   DANVA   har   desuden   påpeget,   at beskyttelsen af grundvand til drikkevandsforsyning ikke er nævnt i direktivet. Man mener videre, at når  der  ifølge  direktivfo  rslaget  skal  ”gennemføres  bedst  mulige  oprydnings  -  og  afværgemetoder samt anvendes den mest miljøvenlige landbrugsdrift” står det i ”skærende kontrast” til de angivne grænseværdier for nitrat og pesticider, som specifikt retter sig mod landbruget. DANVA har endelig udtrykt  skuffelse  over,  at  Kommissionen  i  direktivforslaget  har  udeladt  en  række  emner,  der  var opnået enighed om i den forberedende ekspertgruppe. Københavns Kommune  (KK) har udtrykt bekymring over, at man kan ”fylde op” til de gældende grænseværdier for nitrat og pesticider i drikkevand. KK finder desuden, at grænseværdie rne hænger dårligt  sammen  med,  at  direktivforslaget  indfører  en  bestemmelse  til  at  sikre  grundvand  mod forurening fra indirekte udledninger. Der savnes herudover en samleparameter for pesticiderne, som den  der  findes  for  drikkevand.  KK  har  desuden  oplyst,  at  man  savner  en  række  miljøfremmede stoffer   i   listen   over   stoffer,   for   hvilke   der   skal   fastsættes   tærskelværdier.   Det   vurderes,   at

19 direktivforslaget giver så stor frihed ved fastsættelsen af tærskelværdier, at de miljømæssige hensyn kan   svæ  kkes.   Endelig   finder   KK,   at   tilladelser   til   kunstig   infiltration   af   overfladevand   til grundvandet skal meddeles af medlemsstaterne i hvert enkelt tilfæ  lde. Kommunernes  Landsforening  ville  foretrække,  at  fosfor  blev  inddraget  i  grundvandsdirektivet, bl.a.  fordi  der  i  Danmark  med  Vandmiljøplan  III  er  sat  stor  fokus  på  landbrugets  udledning  af fosfor. Forslaget er endvidere blevet forelagt EU-Specialudvalget (miljø)  i skriftlig procedure. Der er modtaget høringssvar fra Banestyrelsen, Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredning sforening og Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), som alle henviser til tidligere høringssvar. Dansk  Landbrug  foreslår  desuden,  at  man  fra  dansk  side  arbejder  for,  dels  at  der  i  direktivet indfø at     det     præciseres,     at kriterier/tærskelværdier   for   konkrete   grundvandsforekomster   kan   differentieres   i   forhold   til grundvandets fysiske karakteristika. Danmarks  Naturfredningsforening  (DN)  finder,  at  Danmark  bør  sikre  sig,  at  direktivforslaget fastholder Danmarks muligheder for at nægte godkendelse af et pesticid på grund af udvaskningen af  metabolitter  (nedbrydningsprodukter)  over  0,1  mikrogram  pr.  l  -  også  hvis  midlet  allerede  er godkendt  i  et  andet  EU-land.  DN  anfører  desuden,  at  den  danske  grundvands beskyttelse  først  og fremmest bør være baseret på forsigtighedsprincippet. DANVA  mener,  at  forslaget  er  ufuldstændigt.  I  lyset  af  den  lange  responstid  for  grundvand kritiserer DANVA forslagets anbefaling om, at opadgående tendenser skal vendes, når man h  ar nået højst 75 % af niveauet for kvalitet skrav/tærskelværdier. Sagen blev behandlet på mødet i specialudvalget for miljø den 6. juni 2005. Danmarks Naturfredningsforening understregede tre forhold: 1)Formålet  med  direktivet  var  at  identificere  og  forhi ndre  forurening  af  grundvandet,  2)  at  alle kilder til forurening skulle behandles ens og 3) at uforurenede grundvandsforekomster skulle sikres. Dansk Landbrug udtrykte tilfredshed med den indsats der var blevet gjort m.h.t. konsekvenserne af  forslaget  men  fandt,  at  der  fortsat  kunne  stilles  spørgsmål  m.h.t.  konsekvenserne  af  forslaget. Dansk   Landbrug  forespurgte  om,  hvorvidt  man  var  helt  sikker  på,   at  der  i   forbindelse  med vurderinger  af  målinger  kunne  forertages  midlinger  og  om  man  havde  forespurgt  rådets    eller kommissionens juridiske tjeneste herom. Dansk Landbrug var bekymrede for de muligheder man så for at udvide gruppen af stoffer i art. 6.

20 DANVA  støttede  D.N.  DANVA  fandt  det  svært  at  forstå  midlingsprincippet  idet  man  fandt,  at anvendelsen  af  sådann e  principper  var  imod  ånden  i  direktivet.  DANVA  pegede  her  på  de  ca. 100.000 personer i Danmark, som fik drikkevandsforsyning fra egne boringer. Greenpeace støttede D.N. Man henviste til, at en række af de pesticider, som var godkendt i EU nu kunne spores i grundvandet. Dansk Industri var også betænkelig m.h.t. konsekvenserne af forslaget.  Man var især betænkelig ved  mulighederne  for  at  fastlægge  standarder  for  andre  stoffer  end  nitrat  og  pesticider  fordi  dette kunne føre til krav om omkostningstunge test s. 3  F  har  efterfølgende  meddelt,  at  Danmark  bør  sikre  sig,  at  det  af  direktivforslaget  fremgår,  at Danmark  fortsat  kan  nægte  godkendelse  af  et  pesticid  p.g.a.  udvaskning  af  metabolitter  over  0,1 mg/l.  3  F  mener,  at  den  danske  grundvandsbeskyttelse  først   og  fremmest  bør  være  baseret  på forsigtighedsprincippet. 6. Generelle forventninger til andre landes holdninger Tyskland og Italien har under forhandlingerne argumenteret for, at der indføres nye EU -dækkende grænseværdier  for  en  række  stoffer  som  f.eks  d e  grænseværdier,  som  gælder  for  drikkevand,  i medfør  af  drikkevandsdirektivet.  Kommissionen  og  hovedparten  af  de  øvrige  medlemsstater  har udtrykt   modstand   mod   forslaget,   bl.a.   udfra   en   argumentation   om   at   de   naturgivne   forhold medlemsstaterne   imellem   er   så    store,   at   det   ikke   giver   mening   at   arbejde   med   de   samme grænseværdier for stofferne. UK  har  i  forhandlingerne  argumenteret  for,  at  man  ved  fastsættelse  af  hvilke  stigende  tendenser  i forurening  af  grundvandet,  der  skal  vendes,  skal  inddrage  en  vurdering  af  den  miljømæssige betydning en given forureningstendens måtte have. Mange medlemsstater, bl.a. Østrig og Danmark, har   støttet   dette   synspunkt.   UK   er   desuden,   som   DK   og   Frankrig   modstander   af,   at   der   i grundvandsdirektivet indføres bindende kvalitetsstan darder mht. nitrat og pesticider. Frankrig     er     tilhænger     af,     at     der     indarbejdes     procentsatser     ved     vurderingen     af,     om grundvandsforekomster  har  ”god  kemisk  tilstand”  (f.eks.  at  kvalitetsstandarderne  maksimalt  må være overskredet i 20 % af overvågningspunkte   rne). Andre er modstander af denne tilgang, da det ikke vurderes, at det er muligt at fastlægge en bestemt procentsats, men at vurderingen derimod skal ske   udfra   en   konkret   vurdering   af   den   miljømæssige   betydning   af   en   overskridelse   af   en kvalitetsstandard eller tærske  lværdi. Generelt vurderes det, at der er et klart kvalificeret flertal for vedtagelse af et direktiv. 7. Foreløbig dansk holdning Danmark støtter det foreliggende forslag vedrørende specifikke foranstaltninger til forebyggelse og kontrol med grundvandsforurening.

21 Det vurderes dog ikke realistisk at opstille EU-dækkende kvalitetsstandarder for grundvand, idet der –  på tværs af medlemsstaterne    – er stor variation i de naturgivne forhold, og dermed også er forskel på  grundvandets  indhold  af  f orskellige  naturligt  forekommende  stoffer.  Hertil  kommer,  at  fælles EU-dækkende   kvalitetsstandarder   ikke   harmonerer   med   den   danske   tilgang   til   grundvands  - beskyttelse, som indebærer en prioriteret indsats inden for de områder, hvor sikring af grundvands   - ressourcen er vigtigst. Mht.  opstillingen  af  tærskelværdier  vurderer  Danmark,  at  det  for  visse  af  de  stoffer,  som  er indeholdt  i  direktivforslagets  Bilag  II,  kan  være  relevant  at  opstille  tærskelværdier  på  nationalt niveau. Samtidig vurderes det imidlertid, at lokale forhold i mange tilfælde vil være afgørende for, hvor stort indhold af et konkret stof, man kan acceptere i en given grundvandsforekomst. Det er derfor væsentligt, at der i direktivforslaget er åbnet op for, at tærskelværdierne kan etableres på   forskellige  niveauer;  både  for  den  enkelte  grundvandsforekomst,  samt  på  vanddistrikts  -  og nationalt niveau. Muligheden for at fastsætte værdier på nationalt niveau vurderes at være realistisk for  en  række  af  de  stoffer,  der  er  nævnt  i  direktivforslaget  (f .eks.  metallerne  cadmium,  bly  og kviksølv). De kriterier, der skal lægges til grund for den statistiske vurdering og bestemmelse af væsentlige og vedvarende, opadgående tendenser i koncentrationen af forurenende stoffer, og for fastlæggelse af udgangspunktet   for   at   vende   disse   tendenser,   vurderes   stort   set   at   være   fagligt   rimelige,   og indeholder en tilstrækkelig fleksibilitet i forhold til at kunne tage højde for særlige danske forhold. Den  indføjede  samleparameter  for  grundvandets  totale  indhold  af  pest icider  på  0,5  mikrogram  pr. liter,   er   i   overensstemmelse   med   dansk   holdning.   Forslaget   fra   formandskabet   forringer   ikke Danmarks  muligheder  for  at  nægte  godkendelse  af  pesticider,  hvis  nedbrydningsprodukter  af  det pågæ   ldende stof udvaskes til grundvandet i koncentrationer over 0,1 mikrogram/l. Kvalitetsstandarderne for nitrat og pesticider, som fremgår af direktivforslagets Bilag I, er taget fra eksisterende   EU-lovgivning,   nemlig   hhv.   nitratdirektivet   (91/676/EØF)   og   pesticid  direktivet (91/414/EØF),  som  i  kke  ophæves  med  vand  rammedirektivet  eller  det  kommende  grundvands- direktiv.     Danmark     lægger     vægt     på     at     fastholde     den     mere     fleksible     anvendelse     af kvalitetsstandarderne, som er fastlagt i nitrat- og pesticiddirektivet. Endelig  hilser  Danmark  velkommen,  at  man  med  det  foreliggende  direktivforslag  stort  set  har undgået  overlap  i  forhold  til  de  bestemmelser,  der  eksisterer  i  Vandrammedirektivet.  Således  er f.eks. bestemmelser omkring overvågning af grundvandet, som var indeholdt i tidligere versioner af grundvandsdirektivet, udeladt i det seneste direktivforslag.

22 3 Kommissionens forslag til Parlamentets og Rådets forordning om etablering af       et  Europæisk register over udledning og overførsel af forureningsstoffer samt ændring       af direktiv 91/689/EF og 96/61/EF       (KOM (2004) 634 endelig Politisk enighed om fælles holdning/generel indstilling. Resumé: Forslaget til denne forordning er en opfølgning på PRTR  -protokollen under Århus -konventionen og sikrer, at Det Europæiske Fællesskab kan leve op til protokollens forpligtelser om at etablere en Europæisk PRTR (E  -PRTR). Med forslaget etableres et forureningsregister, der primært indeholder oplysninger om emissioner fra navngivne enkeltvirksomheder. PRTR har til formål at give of fentligheden adgang til internetoplysninger om blandt andet emissioner. Bestemte virksomhedstyper skal foretage en årlig indberetning om emissioner af visse stoffer til de nationale myndigheder. Virksomhederne skal opbevare oplysningerne i 5 år. Medlemslandenes r apportering videre til EU. Forslaget vil give anledning til en mindre justering i dansk lovgivning og forventes at få mindre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet og offentlige myndigheder. Forordningen vil i sig selv påvirke miljøbeskyttelsesniveauet   i Danmark. 1. Status Kommissionen sendte den 7. oktober 2004 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, stk. 1, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 25  1. Grundnotat om forslaget blev fremsendt til Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg samt Folketingets EU-udvalg den 11. november 2004 samt 9. december 2004. Sagen er på rådsmødet den 24. juni med henblik på at opnå politisk enighed om fælles holdnin  g eller en generel indstilling. 2. Formål og indhold Forslaget til forordning om PRTR har til formål at implementere PRTR -protokollen i Det Europæ  iske Fællesskab, således at EU kan leve op til protokollens forpligtelser om at etablere en Europæisk PRTR (E  -PRTR). Forslaget til PRTR-forordning følger i stor udstrækning PRTR   - protokollens krav. PRTR-protokollen blev underskrevet i Kiev af 36 lande d. 21. maj 2003 på et ekstraordinært partsmøde under Århuskonventionen i tilknytning til den femte paneuropæisk miljøministerkonference, ”Envi  ronment for Europe”. Fællesskabet, alle daværende medlemsstater inklusive Danmark samt de nye medlemsstater med undtagelse af Malta og Slovakiet underskrev protokollen. Endvidere underskrev Armenien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Georgien, Norge, Moldova, Romanien, Serbien og Montenegro, Schweiz, Tajikistan, Makedonien og Ukraine. Protokollen er en ”åben protokol”. Det betyder, at den er åben for undertegnelse for

23 alle stater, der er medlem af FN, regionale organisationer for økonomisk integration bestående af suveræne stater, der er medlemmer af FN, og som har overdraget kompetence på de områder, der er omfattet af protokollen. lande uden for UNECE ikke parter til Århuskonven  tionen Det Europæiske Fæl lesskab er et eksempel på de nævnte regionale organisationer. Et PRTR (Pollutant Release and Transfer Register) er et forureningsregister, der primært indeholder oplysninger om emissioner fra navngivne enkeltvirksomheder. PRTR har til formål at give of - fentligheden adgang til internetoplysninger om blandt andet emissioner. Forordningen indeholder bestemmelser om, hvilke aktiviteter (anlægstyper), der er omfattet, hvilke stoffer den enkelte virksomhed skal rapportere til de nationale myndigheder, herunder krav om oplysninger af udledninger til jord samt hvordan affald skal indgå, hvor ofte (årligt) og hvornår, der skal rapporteres samt hvor længe virksomheden skal opbevare oplysningerne (10 år). Endvidere er der i forordningen bestemmelser for Medlemslandenes rapportering af oplysningerne til EU, herunder tidsfrister, kvalitetssikring og behandling af fortrolige oplysninger, krav til Kommissionen om at undersøge, hvordan diffuse kilder kan integreres, offentlighedens adgang samt procedurer for æ  ndringer mv. Aktiviteter De omfattede aktiviteter (anlægstyper), svarer som udgangspunkt til de aktiviteter (anlæg), der er omfattet af IPPC-direktivet. Ud over IPPC-anlæg er renseanlæg, fiskeopdræt og minedrift omfattet af forordningen. Endvidere skal Kommissionen efter forslaget etablere et format for at integrere diffuse kilder i den Europæiske PRTR. Som eksempler på diffuse kilder kan nævnes vejtrafik og små virksomheder. Stoffer Forordningen omfatter en liste over 90 stoffer med tærskelværdier for hvert stof, h vilket er fire stoffer mere end i PRTR-protokollen. De ”ekstra” stoffer er bl.a. prioriteret i vandrammedirek  tivet, idet det er vurderet, at de kan udgøre en væsentlig risiko for vandmiljøet. Dermed er alle de 50 stoffer, der er allerede omfattet af det europæiske system EPER, herunder de seks drivhusgasser fra Kyoto-protokollen omfattet af PRTR forordningen. De øvrige stoffer i forhold til EPER er bl.a. pesticider. Udledninger til jord I henhold til forordningen skal affald, der dannes på en virksomhe d og som udspredes på jorden rapporteres som udledning til jord. Affald Affald skal rapporteres som årlige mængder, og der skal samtidigt oplyses, om affaldet bortskaffes (deponeres) eller nyttiggøres.

24 Endvidere er der krav om, at ved grænseoverskridend  e transport af farligt affald skal navn og adresse på affaldsmodtageren oplyses. Forordningen ophæver en forpligtelse for medlemsstaterne til at indrapportere oplysninger om virksomheder, der modtager affald, navn og adresse på virksomheder der modtager f arligt affald samt oplysninger om behandlingsmetode, art og mængde af det affald, der behandles, jf. artikel 8(3) i direktivet om farligt affald (91/689/EF). Rapporteringsfrekvens og tidsfrister for rapportering til EU Forordningen stiller krav om, at medlemslandene skal rapportere til EU senest 12 måneder efter det kalenderår, oplysningerne vedrører. Kommissionen vil offentliggøre oplysningerne 16 måneder efter det kalenderår, oplysningerne vedrører. Herved ønsker Kommissionen at få oplysningerne fra m  edlemsstaterne tre måneder tidligere og at offentliggøre oplysningerne seks måneder tidligere end foreskrevet i prot  okollen. Det er op til det enkelte medlemsland af fastsætte en frist for, hvornår virksomhederne skal leve op   - lysningerne til den nationale myndighed. Virksomhedernes opbevaring af oplysninger Forordningen stiller krav om, at virksomhederne skal opbevare baggrundsinformation om de oplysninger, de har afgivet i mindst 10 år. Protokollen stiller krav om opbevaring af oplysninger hos virksomhederne i 5 år. Fortrolige oplysninger Fortrolige oplysninger behandles i overensstemmelse med artikel 4 i EU's direktiv om offentlig adgang til miljøoplysninger (2003/4/EC). Hvis en virksomhed har fortrolige oplysninger skal medlemsstaterne informere om, hvilke typer af oplysninger det drejer sig om, og begrundelsen for at oplysningerne holdes fortrolige. Ændringer af forordningens annekser Forordningen indeholder bestemmelser om at ændringer af annekser (omfattede aktiviteter, stoffer og rapporteringsformat) kan ændres i henhold til den komiteprocedure, der er fastlagt i forordningen. Relationer til eksisterende EU-regulering Gennem Kommissionens beslutning af 17. juli 2000 om implementering af et europæisk emissionsregister, EPER, er medlemslandene allerede forpligtet til at indberette emissioner til luft og vand til EU på virksomhedsniveau fra en lang række af de aktiviteter, der er omfattet af protokollen. Denne beslutningen har hjemmel i IPPC-direktivet. EPER-registreret er offentligt tilgængeligt på    det Europæiske Miljøagenturs hjemmeside på www.eper.cec.eu.int For at leve op til kravene i PRTR-protokollen skal EPER udvides med affald, nye aktiviteter (renseanlæg, fiskeopdræt og minedrift) og flere stoffer. Endvidere skal diffuse kilder medtages i det omfang, det er muligt.  Kommissionen har valgt at foreslå reglerne om EPER i IPPC -direktivet ophæ  vet og erstattet med den foreslåede forordning.