MILJØministeriet                                                                                Den 23. februar 2005 Ledelsessekretariatet – EUK J. nr. D 651-0005 OLK/ Folketingets Europaudvalg Samlenotat vedr. Rådsmøde(miljø) den 10.  marts 2005. Dagsordenspunkt 1.    Forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde 1 (a) Kommissionens synteserapport (Lissabon-strategien) 1 (b) Kommissionens årlige miljøpolitiske redegørelse 1    (c) Kommissionens meddelelse om status for implementeringen af ETAP 1    (d) Kommissionens meddelelse vedr. revision af EU’s bæredygtighedsstrategien - Vedtagelse af rådskonklusioner - Udveksling af synspunkter Orientering 2 6 9 13 17 2.    Klima - Vedtagelse af rådskonlusioner Orientering 21 3.    Forberedelse af den 13. session for FN’s kommission for Bæredygtig udvikling (CSD 13) - Udveksling af synspunkter Orientering 28 4.    Forberedelse af 1. partskonference under Stockholm-konventionen - Vedtagelse af forhandlingsdirektiv Orientering 32 5.    Forberedelse af 2. partsmøde under Aarhus-konventionen - Vedtagelse af forhandlingsdirektiv Orientering 35 6.    Forberedelse af 2. partsmøde under  Cartagena-protokollen - Vedtagelse af forhandlingsdirektiv Orientering 40

2 Ad. pkt. 1 Forberedelse af Det Europæiske Råds forårstopmøde   - Rådets (mi ljø) konklusioner Resume Udkast  til  konklusioner  noterer  sig  Kommissionens  synteserapport,  understreger  nødvendigheden af  at  den  styrkede  fokus  på  vækst  og  beskæftigelse  sker  indenfor  rammerne  af  den  overordnede styrende  ramme  for  bæredygtig  udvikling,  fremhæver  miljøpolitikkens  positive  bidrag  til  vækst  og beskæftigelse   gennem   synergi   og   understreger   behovet   for   at   integrere   miljø   i   vækst   og beskæftigelsesprocessen  af  hensyn  til  befolkningernes  forventninger  og  EU’s  globale  ansvar.  Der opfordres til særlig satsning på fremme af miljøeffektiv teknologi i alle sektorer, især transport og energi, særligt gennem fuldstændig implementering af ETAP. Udkastet anerkender betydningen af ordentlig  implementering  af  EU’s  miljølovgivning  og  de  igangværende  aktiviteter  for  sikring  af omkostningseffektiv   implementering.   Udkastet   opfordrer   DER   til   at   understrege   miljø   som   et integreret element i Lissabon strategien, og til at sende et stærk budskab om det presserende behov for  bæredygtig  udvikling  i  EU  og  globalt.  Udkastet  inviterer  endvidere  DER  til  at  genfremsætte nøgleprincipperne  for  bæredygtig  udvikling,  for bred  offentlig  deltagelse  og  konkret  handling  ved revisionen af EU’s Bæredygtighedsstrategi. 1.    Status Punktet er sat på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 10. ma  rts 2005 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner som bidrag til Det Europæiske Råds (DER) forårsmøde den 22.   -23. marts 2005. Formandskabet har fremlagt forslag til rådskonklusioner. Rådskonklusioner baserer sig på: a. Kommissionens synteserapport. b.    Kommissionens årlige miljøpolitiske rapport c. Kommissionens statusrapport for Environmental Technology Action Plan (ETAP). d.    Kommissionens meddelelse vedr. revision af EU’s bæredygtighedsstrategi. Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 2.    Formål og indhold Udkast til rådskonklusioner  udtrykker følgende holdninger: Rådet  noterer  sig  Kommissionens  synteserapport,  og  støtter  kraftigt  placeringen  af  Lissabon strategien indenfor den generelle målsætning om bæredygtig udvikling, som er den  overordnede styrende ramme for fællesskabets politikker. Rådet  fremhæver  bidraget  fra  miljøpolitikken  til  økonomisk  vækst  og  beskæftigelse  gennem positiv synergi, og understreger behovet for at integrere miljø i vækst og beskæftigelsesprocessen, for at imødekomme befolkningernes forventninger indenfor EU og ift. de   globale   udfordringer   og    ansvar.    Forsinket   og   udeladt   handling   kan   betyde   højere omkostninger,  med  konsekvenser  for  økonomisk  vækst  og  de  offentlige  finanser,  og  mulige uigenkaldelige skader på f x klima og biodiversitetstab.

3 Rådet opfordrer til markant fremme  af miljøeffektiv teknologi i alle sektorer, særligt transport og  energi,  både  til  nytte  i  EU  og  til  at  imødekomme  verdensmarkedets  stigende  fuldstændige efterspørgsel  efter  mere  bæredygtige  løsninger.  Dette  særligt  gennem  en  implementering  af ETAP. Rådet opfordrer til fremme af mere bæredygtige produktions - og forbrugsmønstrer, bla. gennem offentlige  grønne  indkøb,  ved  styrket  indsats  for  at  indregning  af  eksternaliteter  i  priserne,  og ved reform af subsidier med negativ miljøpåvirkning. Rådet   opfordrer   til   forebyggelse   og   tilpasningstiltag   for   reduktion   af   langtidstruslen   og omkostningerne  af  klimaforandringer,  fx  gennem  fremme  af  en  økonomi  mindre  afhængig  af fossile brændsler. Rådet opford rer alle medlemsstaterne til at øge deres indsats indenfor ovenstående områder og særligt at udarbejde nationale handlingsplaner for implementering af ETAP i 2005 og nationale planer for grønne offentlige indkøb i 2006. Rådet byder den  årlige  miljøpolitisk  e rapport velkommen som et input til  Lissabon processen, og  rapportering  af  fremdrift  ift.  6.  miljøhandlingsplan,  og  notere  sig  fremdrift  i  2004  og nødvendige  aktiviteter  for  2005,  særligt  vedr.  klima,  biodiversitet,  miljø  og  sundhed  samt fremme af miljøeffektiv teknologi. Rådet  anerkender  betydningen  af  ordentlig  implementering  af  EU’s  miljølovgivning  og  de igangværende aktiviteter for sikring af omkostningseffektiv implementering. Rådet    pointerer    betydningen    af    international    samarbejde    til    at    håndtere    glo  bale    og grænseoverskridende miljøproblemer, og opfordrer til integration af miljøkrav i EU’s eksterne politikområder. Rådet  inviterer  DER  til  at  understrege  miljø  som  et  integreret  element  i  Lissabon  strategien, både  for  at  fremme  bæredygtighed  udvikling  o g  for  at  integrere  miljø  i  alle  politikker.  Rådet opfordrer  i  den  sammenhæng  andre  rådsformationer  til  at  genoplive  miljøintegration  i  deres politikområder. Rådet inviterer DER til at sende et stærkt politisk budskab om det presserende behov  for  bæredygtig  udvikling  i  EU  og  globalt  for  at  kunne  imødekomme  verdens  behov indenfor rammerne af klodens bærende kapacitet. Rådet   fremhæver   endeligt   behovet   for   at   genfremsætte   nøgleprincipperne   for   bæredygtig udvikling  for  bred  offentlig  deltagelse  og  konkret  handling,  og  inviterer  Kommissionen  til  at præsentere  en  revideret  bæredygtighedsstrategi  til  sommeren  2005  og  inviterer  DER  til  at vedtage denne inden udgangen af 2005. 3.    Nærhedsprincippet Der   er   ikke   redegjort   for   nærhedsprincippet   i   denne   sammenhæng,   da   der   ikke   er   tale   om stillingtagen til konkret lovgivning. 4.    Konsekvenser for Danmark Rådskonklusionerne   har   ikke   i   sig   selv   lovgivningsmæssige,   administrative   eller   økonomiske konsekvenser for Danmark og påvirker ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

4 5.    Høring Sagen blev drøftet på det ekstraordinære møde i specialudvalget for miljøspørgsmål den 21. februar 2005. Danmarks Naturfredningsforening fandt med hensyn til Kommissionens synteserapport, at selv om Kommissionen placerede Lissabon strategien indenfor EU’s generelle målsætning for bæredygtig udvikling, så var miljødimensionen i praksis koblet fra. DN gav udtryk for, at synteserapporten manglede forslag til konkrete virkemidler, der kunne fremme efterspørgslen af miljøvenlig teknologi og inovation (f.eks. afskaffelse af miljøskadelige subsidier, offentlige grønne indkøb, miljøafgifter m.v.).  Dette burde reflekteres i miljøministrenes indput til DER. DN fandt det desuden kritisabelt, at miljøvenlig teknologi og innovation stort set var fraværende i synteserapportens afsnit om forskning og udvikling. Efter DN’s opfattelse er der – udover ETAP – brug for en strategi for hurtig introduktion af markedsbaserede virkemidler, som miljøministrene burde foreslå til Forårstopmødets beslutning. Med hensyn til Kommissionens meddelelsen om revision af bæredygtighedsstrategien fandt DN meddelelsens forslag til nye overordnede målsætninger bekymrende og gav udtryk for, at man burde koncentrerer sig om gennemførelsen af de eksisterende målsætninger. M.h.t. de markedsbaserede virkemidler fandt DN at Kommissionen for meget baserede sig på medlemsstatsaktiviteter og ikke de nødvendige EU fællesskabsreformer. DN gav udtryk for, at de balancerede konsekvensvurderinger, langt fra balancerede da de fokuserede mest på kortsigtede erhvervsinteresser. DN mente, at instrumentet skulle forbedres væsentligt hvis det skulle være et troværdigt bidrag til integration mellem de tre dimensioner i bæredygtighedsstrategien. DN var for så vidt enig i de foreliggende konklusioner, men fandt dem mange lfulde på de ovenstående områder. Det Økologiske Råd  var enige i Dansk Naturfredningsforenings synspunkter. DØR fandt desuden at de ovenfor anførte betragtninger om virkemidler burde reflekteres i den danske holdning til Kommissionens meddelelsen om revision af bæredygtighedsstrategien.. NOAH fandt det kritisabelt, at Kommissionen i synteserapporten havde reduceret de tidligere syv indikatorer til alene tre indikatorer og at indikatoren vedr. naturressourcer her var blandt de indikatorer som ikke blev nævnt. Indikatorer for biodiversitet burde også medtages efter NOAH’s opfattelse. Med  hensyn  til  Kommissionens  meddelelse  om  om  status  for  implementering  af  ETAP  fandt DAKOFA (i en skriftlig kommentar) at affaldsbehandling burde indgå som et prioriteret emne  i den oplistning i ”Dansk holdning” af konkrete områder og sektorer hvor der er særligt behov for at have fokus på det teknologiske grundlag. 6.    Forhandlingssituationen Der er generelt stor opbakning til hovedbudskaberne i konklusionerne. 7. Regeringens foreløbige generelle holdning. Danmark kan generelt støtte budskaberne i formandskabets udkast til konklusioner.

5 Danmark finder det væsentligt, at Lissabon strategiens forstærkede fokus på vækst og beskæftigelse sker indenfor rammerne af fællesskabets overordnede målsætninger om bæredygtig udvikling og et høj niveau for miljøbeskyttelse jf. Traktaten. Det  er  i  denne  sammenhæng  relevant,  at  have  skærpet  fokus  på  muligheder  for  synergi  mellem vækst/beskæftigelse  og  miljø/bæredygtighed.  ETAP  udgør  en  central  ramme  for  udvikling  og nyttiggørelse  af  synergi,  som  kan  bidrage  til  den  af  Kommissionen  foreslåede  handlingsplan  for ETAP. Danmark støtter Lissabon strategiens initiativ om bedre og mere simpel regulering med henblik på at reducere de administrative byrder  for virksomhederne, og  finder dette  bør ske uden at reducere den givne regulerings beskyttelsesniveau for så vidt angår sundhed, miljø og forbrugerbeskyttelse. Danmark finder det væsentligt at der også fortsat sker en miljømæssig vurdering af  – og input til - Lissabon strategien, som Rådet (miljø) bidrager med til forårstopmødet. Danmark finder at den årlige miljøpolitiske rapport giver et  godt bidrag til Lissabon strategien og udpeger  centrale  udfordringer  ift.  implementeringen  af  de  prioriterede  indsatsområder  under  6. miljøhandlingsprogram. Danmark  finder  det  vigtigt  at  der  årligt  gøres  status  for  miljøpolitikken,  både  til  opdatering  af  ny viden om miljøets tilstand, som bidrag til en effektiv miljøbeskyttelsespolitik i EU og som bidrag til Lissabon strategien Danmark   finder   det   relevant   at   der   i   arbejdet   med   6.   miljøhandlingsprogram,   og   særligt temastrategierne herunder, sættes særligt fokus på brug og udvikling af miljøeffektive teknologier, således   at   implementeringen   af   6.   miljøhandlingsprogr am   kan   ske   omkostningseffektivt,   med samtidigt bidrag også til vækst og beskæftigelse. Danmark finder det stadigt vigtigt, at miljøbeskyttelse integreres i formuleringen af sektorpolitikker for sikring af omkostningseffektiv målopfyldelse, og identifikati on af mulige win-win optioner ift. markedsfordele som følge af viden om miljøbeskyttelse og miljøteknologi. Det er således vigtigt, at de relevante rådsformationer fortsat inddrager miljøbeskyttelse samt muligheder for synergi. Danmark er enig i, at EU’s bæredygtighedsstrategi, såvel som Lissabon strategien, bidrager til EU overordnede    målsætninger    om    bæredygtig     udvikling,    og    finder    det    derfor    vigtigt,    at bæredygtighedsstrategien   også   fortsat   sender   et   klart   budskab   om   EU’s   visioner   og   vilje   til bæredygtig udvikling. Danmark ser frem til den forestående revision, med særlig fokus på styrket implementering af de allerede prioriterede områder.

6 Ad. pkt. 1 (a) Kommissionens synteserapport Resume Synteserapporten foreslår at Lissabon strategien fremover fok useres på 3 områder: 1) at gøre EU til et mere attraktivt sted at investere og bo, 2) satse stærkere på viden og innovation, og 3) sikre at der   skabes   flere   og   bedre   arbejdspladser.   Synteserapporten   konkretiserer   i   en   omfattende handlingsplan,   de   skridt   der   skal   til   for   at   levere   dette.   Endeligt   skitserer   synteserapporten Kommissionens forslag til fremtidig struktur på opfølgning af Lissabon strategien og forberedelse til DER’s drøftelse af fremdrift. Kommissionen foreslår, at disse 2 processer skal effekti viseres ved at  reducere  antallet  af  rapporter  op  til  DER’s  forårtopmøde  og  en  styrket  koordinations  proces  i rådet  ved  at  kun  de  økonomiske  og  beskæftigelsesmæssige  rådsformationer  forbereder  input  til DER.  Synteserapporten  fastslår  indholdsmæssigt,  nødven digheden  af  at  fokusere  på  vækst  og beskæftigelse  for  at  nå  Lissabon  målet.  Miljø    –  det  3  ben  i  Lissabon  strategien  –  sættes  ikke  på pause, men der fokuseres særligt på de 2 øvrige ben. 1.    Status Kommissionen har fremlagt sin synteserapport: ”Working together for growth and jobs – A new start for the Lisbon Strategy”. Lissabon-strategien blev vedtaget under portugisisk formandskab i 2000. Formålet var og er at gøre EU  til  den  dynamisk  og  konkurrencedygtig  vidensbaseret  økonomi  med  social  og  miljømæssig bæredygtighed. Det Europæiske Råd besluttede ved forårstopmødet i marts 2004 at gennemføre en midtvejsevaluering af Lissabon strategien i lyset af den manglende gennemførelse af en lang række af  strategiens  målsætninger.  Midtvejsevalueringen  finder  sted  ved  DER ’s  forårstopmøde  2005. Kommissionen  har  som  oplæg  til  midtvejsevalueringen  fremlagt  synteserapporten  indeholdende forslag   til   en   reform   af   Lissabon-strategien.   Rapporten   ventes   at   være   udgangspunktet   for drøftelserne om midtvejsevalueringen på forårstopmød  et. Synteserapporten   indgår   som   baggrund   for   Rådets   (miljø)   drøftelse   af   bidrag   til   DER   ved vedtagelse af Rådskonklusioner. Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 2.    Formål og indhold Synteserapporten foreslår at der fremover f okuseres på 3 områder: Gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde. Satse stærkere på viden og innovation. Sikre at der skabes flere og bedre arbejdspladser. I  et  anneks  til  synteserapporten  detaljeres  disse  3  områder  i  10  centrale  pol itik  områder  i  en omfattende handlingsplan: 1.    At færdiggøre det indre marked, særligt servicesektoren, energi, offentlige indkøb og finansielle

7 serviceydelser. 2.    At sikre et konkurrencepræget indre marked, der er åbent udadtil, hvor Kommissionen bla. vil se på  nøglesektorer som energi og det finansielle marked, samt statsstøtte, handelsliberalisering og frihandelsaftaler under Doha. 3.    At forbedre den europæiske og nationale lovgivning mhp. at reducere administrative byrder. 4.    At  udvide  og  forbedre  den  europæiske  infrastruktur,  hvor  Kommissionen  bla.  peger  på  de transeuropæiske   netværk   (motorveje,   jernbaner   og   el)   og   det   europæiske   vækst   initiativ (tilskud). (pkt. 1 - 4 = ”Gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde”) 5.    At forøge og forbedre investeringerne i forskning og udvikling, hvor Kommissionen lba. peger på    at    medlemslandene    skal    øge    deres    offentlige    udgifter    til    forskning,    samt    det    7. rammeprogram for forskning. 6.    At lette innovation, anvendelse af IKT og bæredygtig ressourceanvendelse, hvor Kommissionen bla. nævner mulighederne indenfor miljøteknologi, ETAP og generel styrkelse innovations ledet mellem forskning og anvendelse. 7.    At bidrage til at skabe en stærk industriel base, hvor Kommissionen igen nævner forskning og udvikling som centrale faktorer sammen med privat-offentlige partnerskaber. (pkt. 5-7 = ”Satse stærkere på viden og innovation”). 8.    At  sikre  at  flere  kommer  i  arbejde,  hvilket  er  central  for  at  få  højere  vækst  og  forbedre  den sociale inklusion. 9.    At    forøge    arbejdsmarkedernes    fleksibilitet    og    sikre    arbejdstageres    og    virksomheders tilpasningsevne. 10. At investere mere i uddannelse og efteruddannelse, bla. initiativer til fremme af livslang læring. (pkt. 8-10 = ”Sikre at der skabes flere og bedre arbejdspladser”). Endeligt  er  der  i  bilag  til  synteserapporten  indeholdt  forslag  til  mekanisme  for  opfølgningen  på Lissabon (Governance), hvor der lægges op til at alene rapporterne vedr. økonomiske retningslinier og beskæftigelse for Unionen, skal ligge til grund for forårstopmødets årlige vurdering a  f fremdrift, hvoraf   følger   at   alene   ØKOFIN,   beskæftigelsesrådet   og   konkurrenceevnerådet,   fremover   skal behandle Lissabon-opfølgningen forud for DER. 3.    Nærhedsprincippet Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkret lovgivning. 4.    Konsekvenser for Danmark Midtvejsevalueringen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Afhængig af hvilke elementer, der kommer til at indgå i en eventuel revideret Lissabon strategi,  kan der senere vise sig at være lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Midtvejsevalueringen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Midtvejsevalueringen har ligeledes heller ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet. 5.    Høring Sagen blev drøftet i Specialudvalget for miljø den 21. februar 2005. Se nærmere ovenfor under pkt. 1  ”Forberedelse af det Europæiske Råds forårsmøde”; pkt. 5 ”Høring”

8 6.    Forhandlingssituationen De øvrige landes holdninger kendes endnu ikke. 7.    Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen har endnu ikke taget stilling til forslagene til midtvejsevaluering af Lissabon-strategien, som er indeholdt i Kommissionens synteserapport. Der henvises til, at regeringen i dets non-paper den 21. september 2004 har fremlagt forslag til forbedring af Lissabon strategien.

9 Ad. pkt. 1 (b) Kommissionens årlige miljøpolitiske rapport Resume Rapporten giver et overblik over den miljøpolitiske udvikling i 2004 og giver pejlemærker for 2005. Som  bidrag  til  midtvejsevalueringen  af  Lissabon  strategien,  har  rapporten  den  særlig  fokus  på sammenhængen  mellem  miljø  og  økonomi,  og  konstatere  at  der  er  en  stigende  konsensus  om  at miljøteknologiske   innovationer   og   ressourceeffektivitet   kan   være   en   gevinst   også   for   EU’s konkurrenceevne. Rapporten anbefaler således at der i den reviderede Lissabon strategi, skal satses på fremme af miljøeffektiv teknologi, bla. gennem implementering af ETAP og gennem udviklingen og   forhandlingen   af   temastrategierne   under   6.   miljøhandlingsprogram.   Kommissionen   giver derefter    i    rapporten    deres    forslag    til    pejlemærker    for    3    prioriterede    områder    under miljøhandlingsprogrammet: klima, biodiversitet og miljø & sundhed. 1.    Status Kommissionen har fremlagt sin årlige meddelelse: ”Miljøpolitisk rapport 200 4”. Den miljøpolitiske rapport er sat på dagsordenen til rådsmøde (miljø) den 10. marts med henblik på udveksling   af   synspunkter.   Punktet   indgår   i   Rådets   (miljø)   bidrag   til   det   Europæiske   Råds forårstopmødet  2005.  Formandskabet  forventer  konklusioner  ved taget  samlet  for  Rådets  (miljø) bidrag til DER’s forårstopmøde. Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg. 2.    Formål og indhold Rapporten  giver  et  overblik  over  udviklingen  og  hovedlinierne  i  EU's  miljøpolitik  i  2004  og udstikker pejlemærker for de kommende år med særligt fokus på ”outlook for 2005”. Som følge af midtvejsevalueringen af Lissabon strategien, har dette års miljørapport en særlig fokus på  sammenhængen  mellem  miljø  og  økonomi  (miljøteknologi,  ressource -effektivitet,  vækst  og konkurrenceevne).   Rapporten   fremhæver   den   stigende   konsensus   om,   at   miljøteknologiske innovationer og ressourceeffektivitet kan være en gevinst også for EU’s konkurrenceevne, bl.a. ved at  skabe  nye  markeder.  Der  refereres  til  Wim  Kok-rapportens  fremhævning  af,  at  bæredygtig udvikling  bør  betragtes  som  et  konstruktivt  bidrag  til  vækst  og  jobskabelse,  og  at  fremme  af miljøeffektive teknologier set i det lys er en investering med positivt afkast. I   2005   kan   der   forventes   fortsat   fokus   på,   hvordan   EU   kan    fremme   synergien   mellem miljøpolitikken   og   konkurrenceevne.   Det   skal   bl.a.   ske   ved   hjælp   af   EU’s   miljøteknologiske handlingsplan (ETAP) og temastrategierne om hhv. bæredygtig udnyttelse af naturressourcer samt om affaldsforebyggelse og genanvendelse. Den  miljøpolitiske  årsrapport  gennemgår  3  prioriterede  områder  under  6.  miljøhandlingsprogram, nemlig klima, biodiversitet og miljø & sundhed.

10 Klima Rapporten konstaterer at der vil være 3 brede mål for 2005: 1) fortsat styrket implementeringen for at  EU  kan  indfri  sin  Kyoto-forpligtelse,  2)  lancering  af  de  internationale  drøftelser  om  ”further action” efter 2012, og 3) forberedelse af tilpasning mod uundgåelige klimaforandringer. Biodiversitet Ift.   særlige   udfordringer   for   2005   fremhæver   rapporten:   1)   den   kommende   meddelelsen   om biodiversitet,  byggende  på  anbefalingerne  fra  Malahide  og  Bergen -op-Zoom  konferencerne,  2) Kommissionens fortsætte støtte til etablering af  Natura 2000 netværket, herunder konsolidering af fællessskabets  samfinansiering  med  medlemsstaterne,  3)  implementering  af  handlingsplanen  for økologisk landbrug og fødevarer, 4) den tematiske strategi for det marine miljø. Miljø og sundhed Som særlige udfordringer i 2005 fremhæver rapporten: 1) at opnå en aftale vedr. REACH som vvil muliggøre mere striks vurdering og kontrol af kemikalier, 2) implementering af handlingsplanen for miljø og sundhed, samt 3) forslag fra Kommissionen til strategier for reduktion af bly, pesticider og luftforurening. Rapporten understreger, at implementering af EU’s miljølovgivning i medlemsstaterne fortsat er en stor  udfordring.  Desuden  påpeger  rapporten  det  fortsatte  behov  for  bedre  viden  og  forskning  om miljø.  Arbejdet  med  at  skabe  grundlag  for  en  bedre  regulering  både  for  at  forbedre  brugen  af   konsekvensvurdering   og   for   at   forenkle   miljølovgivningen   med   henblik   på   at   maksimere omkostningseffektiviteten   af   ny   lovgivning,   fortsætter   i   2005.   Brugen   af   både   traditionelle reguleringsinstrumenter  og  markedsbaserede  instrumenter  vil  fortsætte  og  blive  videreudviklet  på både fælles EU - og medlemsstats-niveau. Endeligt understreger rapporten nødvendigheden af en stærk miljøpolitik i EU, som efterspørges af EU befolkninger, og derfor agere som middel til at knytte EU tættere sammen. Miljøbeskyttelse må integreres i vækst og beskæftigelses politikken, både som mulighed og begrænsning. 3.    Nærhedsprincippet Der   er   ikke   redegjort   for   nærhedsprincippet   i   denne   sammenhæng,   da   der   ikke   er   tale   om stillingtagen til konkret lovgivning. 4.    Konsekvenser for Danmark Den årlige miljøpoliti ske rapport har ikke direkte konsekvenser for Danmark. Rapportens politiske ”out-look” vurderes ikke i sig selv at have konsekvenser for Danmark. 5.    Høring Sagen blev drøftet i Specialudvalget for miljø den 21. februar 2005. Se nærmere ovenfor under pkt. 1  ”Forberedelse af det Europæiske Råds forårsmøde”; pkt. 5 ”Høring”

11 6.    Forhandlingssituation Kommissionen har præsenteret den miljøpolitiske årsberetning. Kommissionen fremhævede at den årlige miljøpolitiske rapport giver input til synteserapporten, og som  sådant er den mere detaljeret på de miljøemner som er prioriteret af EU, hvor ikke nødvendigvis alle er med i synteserapporten. 7. Regeringens foreløbige generelle holdning Danmark finder det vigtigt at der årligt gøres status for miljøpolitikken, både t  il opdatering af ny viden om miljøets tilstand, som bidrag til en effektiv miljøbeskyttelsespolitik i EU og som bidrag til Lissabon strategien. Sammenhæng mellem miljøteknologi og vækst Danmark er enige med Kommissionens vurderinger og perspektiveringer af at miljøeffektive teknologier rummer yderst relevante muligheder for synergi mellem vækst/beskæftigelse og miljø. Et centralt middel til at indfri disse synergier, er indsatsen for at implementere ETAP. Det er endvidere relevant at der i arbejdet med temastrategierne under 6. miljøhandlingsplan, sættes særligt fokus på brug og udvikling af miljøeffektive teknologier, således at implementeringen af 6. miljøhandlingsprogram kan ske omkostningseffektivt og med samtidigt bidrag også til vækst og beskæftigelse. Biodiversitet Det er vigtigt at Kommissionen laver en meddelelse om biodiversitets-politikken i EU, som bygger på Malahide anbefalingerne og anmoder om, at meddelelsen kommer så tidligt som muligt i 2005 i overensstemmelse med rådskonklusionerne fr a juni 2004. I overensstemmelse med principperne i Århus konventionen, bør det sikres at medlemslandene og interessenter i bredere forstand får mulighed for at debattere udkast til Kommissionens udspil inden et sådant er færdigt. Der bør endvidere særligt fremhæves vigtigheden af yderligere tiltag og analyse til promovering af Kommissionens FLEGT- handlingsplan (KOM(2003) 251). Miljø og sundhed Danmark er enig med Kommissionens ift. dens intention om at få en aftale på plads om REACH i 2005  samt  implementering  af  EU's  "Environment  and  Health  Action  Plan”  med  henblik  på  at iværksætte handlinger for human biomonitering, forskning og information om miljø og sundhed. Danmark  finder  endvidere  vigtigt,  at  Kommissionen  i  2005  fremsætter  forslag  til  revision  af legetøjsdirektivet, herunder fastsættelse af krav til kemikalier. Klima For  at  leve  op  til  Kyotoforpligtelserne,  må  EU  tilstræbe  at  bevare  fokus  på  implementering  af forpligtelser  vedr.  rapportering,  emissionsreduktioner,  finansiering  m.m  og  herigennem  bidrage positivt til troværdigheden i det internationale klimasamarbejde.   

12 Danmark  er  enig  i  at  en  meget  stor  udfordring  i  2005  bliver  de  internationale  forhandlinger  om ”further action” efter 2012. Danmark  er  af  den  opfattelse,  at  spørgsmålet  om  hvor vidt  arbejdet  med  tilpasning  skal  drives  af fællesskabsregulering eller af medlemslandene selv, må drøftes blandt miljøministrene.

13 Ad. pkt. 1 (c) Kommissionens meddelelse om status for implementering af ETAP. Resume I   Kommissionens   meddelelse   opridses   kort    hvorledes   der   er   gået   med   at   implementerer handlingsplanen   i   2004.   ETAP   har   bidraget   til:   1)   større   fokus   på   miljøteknologi   i   EUs   6. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, 2) etablering af  europæiske teknologiplatforme  som  understøtter  miljøteknologisk  innovation  (vand,  kemi,  anlæg  og  byggeri, energi samt stål) , 3) opstart af et fælles europæisk test - og verifikationssystem for miljøteknologi, 4)   bæredygtige   teknologier   og   løsninger   er   indarbejdet   i   forslagene   til   de   nye   regler   for strukturfondene,   5)   miljøteknologisk   innovation   indgår   som   et   af   temaerne   i   det   planlagte ”Rammeprogram   for   Konkurrenceevne   og   innovation”   samt   6)   en   række   fælles   europæiske ”vejledninger”  som  skal  styrke  offentlige  grønne  indkøb  i  medlemslandene.  Meddelelsen  giver  en kort  oversigt  over  næste  skridt  for  implementeringen  af  ETAP,  herunder  særlig  opfordring  til medlemsstaterne om: 1) at udarbejde nationale planer for implementering af ETAP inden udgangen af  2005,  2)  ved  at  tage  skridt  der  kan  mobilisere  risikovillig  kapital  som  kan  finansiere  miljø- innovation    og    miljøteknologi    jævnfør    Hollands    ”Green    Investment    Fund”    og    Frankrigs ”Investment    Fund    for    Environment    and    Energy    management”,    3)    udarbejde    nationale handlingsplaner for offentlige grønne indkøb og 4) sammen med EU-Kommissionen bidrage til at koordinere nationale forsknings og udviklingsindsatser på det miljøteknologiske område, således at man undgår fragmentering og tab af effektivitet. 1.    Status EU-Kommissionen har fremlagt meddelelsen ”Rapport om implementering af den miljøteknologiske handlingsplan” (ETAP) i 2004” - dok: COM(2005)16 som er første status rapport for implementeringen af den miljøteknologiske handlingsplan - ETAP. Meddelelsen er en bidrag til DER’s forårstopmøde 2005. Kommissionen fremlagde ETAP d. 27. januar 2004, og handlingsplanen  blev  godkendt på DER’s forårstopmøde  i  2004.  DER  opfordrede  til  hurtig  implementering  af  handlingsplanen  og  bad  i forlængelse   heraf    Kommissionen    om   at   rapportere    gennemførelsen    af   handlingsplanen   på forårstopmødet  i  2005.  Samtidigt  bad  DER  Kommissionen  om  at  fremlægge  nye  initiativer,  som kan understøtte formålet med ETAP. Miljørådet opfordrede på sit møde d. 14. oktober 2004 til hurtig gennemførelse af ETAP. Miljørådet peger specifikt på følgende  elementer: a) offentlige grønne indkøb skal fremmes, b) de finansielle vilkår  for  miljøteknologi  skal  forbedres,  c)  de  miljøskadelige  subsidier  skal  reduceres,  samt  d)  de mindre    virksomheder    skal    have    lettere    adgang    til    risikovillig    kapital    til    investeringer    i miljøteknologi. Wim Kok’s rapport ”Facing the challenges” opfordrer til, at der kommer øget fokus på ETAP, som en del af revisionen af  Lissabonstrategien, idet ETAP vurderes som en god mulighed for at skabe

14 synergi mellem Lissabonstrategiens økonomiske, sociale og miljømæssige målsætninger. Rapporten opfordrede endvidere til udarbejdelse af nationale handlingsplaner for implementering af ETAP. Punktet  er  ikke  formelt  på  dagsordenen  til  rådsmøde  (miljø)  den  10.  marts  2005,  men  vil  dog indirekte udgøre et element i miljørådets bidrag til DER’s forårtopmøde 2005, og dermed indgå i de rådskonklusioner som rådsmødet forventes at vedtage. Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 2.    Formål og indhold Et  hovedsigte  med  meddelelsen  er  miljøteknologis  bidrag  til  at  styrke  europæiske  virksomheders konkurrence evne på det globale verdensmarked, hvor der forventes en stigende efterspørgsel efter miljø- og ressource effektive teknologier og produkter. De stigende priser på olie var i 2004 m ed til at  accelerere  markedet  for  miljøteknologi,  særligt  vedvarende  energi  og  energieffektive  løsninger. Europa  har  ifølge  meddelelsen   gode  forudsætninger  for  at  konkurrere  på  dette  marked,  men situationen er kendetegnet af, at hovedkonkurrenter som Japan og Canada har styrket deres indsats for at fremme miljødreven innovation. I   Kommissionens   meddelelse   opridses   kort    hvorledes   der   er    gået   med   at   implementerer handlingsplanen  i  2004.  Kommissionen  har  haft  et  godt  samarbejde  med  medlemslandene,  samt med en række andre aktører, herunder den Europæiske Investeringsbank IEB. I 2004 har Kommissionens indsats for at implementere ETAP bidraget til: a)    større fokus på miljøteknologi i  EUs 6. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, b)   etablering  af    europæiske  teknologiplatforme  som  understøtter  miljøteknologisk  innovation (vand, kemi, anlæg og byggeri, energi samt stål) , c)    opstart af et fælles europæisk test- og verifikationssystem for miljøteknologi, d)   bæredygtige   teknologier   og   løsninger   er   indarbejdet   i   forslagene   til   de   nye   regler   for strukturfondene, e)    miljøteknologisk  innovation  indgår  som  et  af  temaerne  i  det  planlagte  ” Rammeprogram  for Konkurrenceevne og innovation” samt f) en   række   fælles   europæiske   ”vejledninger”   som   skal   styrke   offentlige   grønne   indkøb   i medlemslandene. Kommissionen  har  også  fulgt  op  på  ETAP’s  globale  dimension,  bl.a.  er  vedvarende  energi  og energieffektivitet indarbejdet som områder, der kan støttes via ”Patient capital Initiative”. Foruden  Kommissionens  indsats  har  en  række  medlemslande  også  igangsat  en  række  initiativer  i forlængelse  af  ETAP.  Således  var  ETAP  en  hovedprioritet  for  det  hollandske  formandskab  i efteråret 2004, under overskriften ”Clean, Cleaver and Competitive”. Meddelelsen  indeholder  også  en  kort  oversig t  over  de  næste  skridt  Kommissionen  vil  tage  for  at forfølge hovedformålene med ETAP, herunder:

15 a)    stimulering af ”venture capital” til små og mellemstore virksomheder med stort vækstpotentiale inden for det miljøteknologiske område, b)   udvikling af ”performance targets” for særligt miljøbetydende produkter og teknologier, c)    videreførelse  af  indsatsen  for  at  etablere  et  fælles  europæisk  test  og  verifikations  system  for miljøteknologi, d)   ved den kommende revision af EU’s regler for statsstøtte skal det vurderes om disse kan ændres så de i højere grad understøtter markedsintroduktion af miljøvenlige teknologier samt e)    udvikle indikatorer for ETAP. I forhold til performance targets skal der særlig fokus på klimaforandringer, forurening af vand og luft, optimering af energiforbruget og en reduktion af affaldsmængderne. Dernæst    opfordrer    Kommissionen    til    at    medlemslandene    understøtter    gennemførelse    af handlingsplanen ved: a)    at udarbejde nationale planer for implementering af ETAP inden udgangen af 2005, b)   ved at tage skridt der kan mobilisere risikovillig kapital som kan finansiere miljø-innovation og miljøteknologi jævnfør Hollands ”Green Investment Fund” og Frankrigs ”Investment Fund for Environment and Energy management”, c)    udarbejde nationale handlingsplaner for offentlige grønne indkøb og d)   sammen    med    EU-Kommissionen    bidrage    til    at    koordinere    nationale    forsknings    og udviklingsindsatser  på  det  miljøteknologiske  område,  således  at  man  undgår  fragmentering  og tab af effektivitet. 3.    Nærhedsprincippet ETAP gennemføres inden for rammerne af den åbne koordinatioonsmetode. Medlemslandene har således stor frihed til selv at vælge, hvorledes de vil følge op på ETAP. Regeringen finder således at meddelelsen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. 4.    Konsekvenser for Danmark Meddelelsen  har  ikke  i  sig  selv  konsekvenser  for  Danmark.  Hvis  DER  følger  Kommissionens anbefalinger  vil  Danmark  skulle  udarbejde  en  national  plan  for  implementering  af  ETAP  i  2005, som indebære en mulige aktiviteter med evt. konsekvenser for Danmark. 5.    Høring Sagen blev drøftet i Specialudvalget for miljø den 21. februar 2005. Se nærmere ovenfor under pkt. 1  ”Forberedelse af det Europæiske Råds forårsmøde”; pkt. 5 ”Høring” 6.    Forhandlingssituationen Der er generel støtte til Kommissionens meddelelse. 7. Regeringens foreløbige generelle holdning Danmark  støtter  implementeringen  af  ETAP  og  ser  ETAP  som  et  centralt  bidrag  til  fremme  af synergi mellem miljø- og naturbeskyttelse og Lissabonstrategien. Danmark støtter Kommissionens

16 indsats  for  at  fremme  dette  og  finder  generelt,  at  Kommissionen  har  løst  sin  opgave  med  at implementere ETAP meget tilfredsstillende. I forhold til det fremadrettede vil Danmark som hidtil arbejde for at handlingsplanen i tilknytning til gennemførelsen  af  de  mange  horisontale  initiativer  får  mer e  fokus  på  de  miljøudfordringer  hvor teknologi spiller en central rolle. Danmark mener som hidtil at der under ETAP skal særlig fokus på klima, eutrofiering, miljø og sundhedsskadelig luftforurening, kemikalier, biodiversitet samt tab af naturværdier. I forhold til sektorerne er der et særligt behov for at have fokus på det teknologiske grundlag for landbrug, transport, energi og byggeri, men også produktion og forbrug generelt. Det er i denne sammenhæng yderst relevant, at der ifm. det videre arbejde med temastrategierne under 6. miljøhandlingsprogram, sættes særlig fokus på de miljøteknologiske muligheder og synergi med Lissabon strategien, men miljøteknologi/ETAP som krumtap. Danmark  finder  det  vigtigt,  at  der  sikres  inddragelse  af  centrale  aktører  ifm.  implementeringen  af ETAP.  Dette  er  i  første  omgang  virksomheder  og  forskningsinstitutioner,  og  forbrugerne  fsva.  de mere produktorienterede intiativer. Danmark  mener  endvidere  at  der  bør  arbejdes  mere  målrettet  med  at  sikre  at  gennemførelsen  af ETAP,  såve l  i  EU    regi  som  nationalt,  kobles  bedre  sammen  med  eksisterende  ansvarsfordelinger mellem  myndighederne,  samt  at  det  i  forlængelse  heraf  defineres,  hvor  der  er  særlige  behov  for koordinering og integration på tværs af ansvarsområderne. Danmark  er  enig  med  Kommissionen  i,  at  implementeringen  af  ETAP  er  helt  afhængig  af  at medlemslandene bidrager aktivt, samt at der er betydelige muligheder for synergi ved at koordinere indsatsen imellem medlemsstaterne og særlig på regional basis.

17 Ad punkt 1 (d) Kommissionens meddelelse vedr. revision af EU’s Bæredygtighedsstrategi Resume Meddelelsen tegner først det politiske billede ift. bæredygtig udvikling: at bæredygtig udvikling er en   overordnet   målsætning   for   EU   og   at   Lissabon   strategien   er   en   essentiel   del   af   d enne overordnede  målsætning,  samt  at  bæredygtig  udvikling  er  en  del  EU  Traktaten  og  den  nye  EU Forfatning. Den fremtidige økonomiske velstand og livskvalitet er afhængig af hvorvidt det lykkes at ændre  de  nuværende  produktions-  og  forbrugsmønstre  samt  afkoble  den  økonomiske  vækst  fra belastningen  af  miljøet.  Meddelelsen  fremhæver  fire  punkter  som  værende  væsentlige  for  EU’s bæredygtighedsstrategi:  1)  Bæredygtig  udvikling  indebærer  et  fokus  på  økonomiske,  sociale  og miljømæssige  aspekter  samt  muligheden  for  at  få  de  tre  dimensioner  til  gensidigt  at  forstærke hinanden,   2)   måden   hvorpå   der   laves   politik   herunder   at   styrke   sammenhængen   i   policy formulering,   konsekvensvurdering,   vurdering   af   omkostninger   ved   ikke   at   handle   i   en   given situation,  inddragelse  af  civilsamfundet  og  andre  aktører,  internalisering  og  ”getting  the  prices right”, 3) fokus på en afgrænset mængde tendenser hvor udviklingen ikke er bæredygtig herunder klimaforandringer  og  energiforbrug,  miljø  og  sundhed,  fattigdom  og  social  udstødning,  aldrende befolkninger, forvaltning af naturressourserne, arealanvendelse og transport, samt 4) den globale dimension.   Sluttelig   præsenterer   meddelelsen   en   række   spor   som   Kommissionen   foreslår   at fokusere på i den reviderede strategi. 1.    Status EU-Kommissionen    har    fremlagt    meddelelsen    ”The    2005    Review    of    the    EU    Sustainable Development Strategy: Initial Stocktaking and Future Orientations” COM (2005) 37 Final, der gør kortfattet   status   over   fremskridt   med   EU’s   bæredygtighedsstrategi   samt   præsenterer   mulige fremtidige fokusområder i en revideret strategi. Rådet  (miljø)  vedtog  den  2.  marts  2004  konklusioner  vedr.  den  indholdsmæssige  revision  af strategien  og  vedtog  den  20.  december  2004  konklusioner  vedr.  Kommissionens  forberedelse  af revisionen  og  DER’s  behandling  af  strategien.  Kommissionens  meddelelse  er  bestilt  af  Rådet (miljø) ved Rådskonklusioner af 20. december 2004. Formandskabet har sat punktet på dagsordenen som element i rådets (miljø) bidrag til forberedelsen af    Det    Europæiske    Råds    forårstopmøde    i    marts    20  05,    som    der    samlet    bliver    vedtaget Rådskonklusioner for (separat notat). Kommissionens meddelelse har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 2.    Formål og indhold Jf. beslutningen fra Det Europæiske Råds møde i Göteborg 2001, skal EU’s bære  dygtighedsstrategi revideres  i  forbindelse  med  tiltrædelse  af  hver  ny  EU-Kommission.  Det  er  således  planlagt,  at Forårstopmødet   2005,   baseret   på   oplæg   fra   Kommissionen,   skal   drøfte   og   vedtage   politiske retningslinjer  for  Kommissionens  videre  arbejde  med  at  producere  en  revideret  strategi  for  EU’s bæredygtige udvikling

18 Den   eksisterende   strategi   indeholder   øverst   en   vision   for   bæredygtig   udvikling,   om   at   vi imødekomme   nutidens   behov   uden   at   kompromittere   muligheden   for   dækning   af   fremtidige generationers behov. Herunder har den 6 prioriterede indsatsområder: klimaforandringer, miljø og sundhed, fattigdom og social eksklusion, det aldrende samfund, håndtering af naturressourcer, samt mobilitet og transport. Dernæst kommer en række tværgående fokusområder: pol  itiksammenhæng, miljørigtige    priser,    globalt    ansvar,    investering    i    forskning    og    udvikling,    samt    forbedret kommunikation. Endeligt blev bæredygtighedsstrategien i 2002 tilføjet en ekstern dimension i form af en række  globale politikker og forpligtelser, som indgik i EU’s bidrag til Verdenstopmødet  for Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i september 2002. Kommissionen   har   i   september   og   oktober   gennemført   en   offentlig   konsultationsproces   for indhentning af synspunkter om implementeringen af den eksisterende strategi. Meddelelsen  understreger,  at  bæredygtig  udvikling  er  en  overordnet  målsætning  for  EU  og  at Lissabon  strategien  er  en  essentiel  del  af  denne  overordnede  målsætning.  Det  konstateres,  at  på trods  af  mange  nye  initiativer,  er  der  ikke  nok  fremskridt  med  hensyn  til  at  vende  de  ikke bæredygtige tendenser. Det  fremhæves,  at  bæredygtig  udvikling  er  en  del  EU  Traktaten  og  den  nye  EU  Forfatning.  Den fremtidige  økonomiske  velstand  og  livskvalitet  er  afhængig  af  hvorvidt  det  lykkes  at  ændre  de nuværende produktions- og forbrugsmønstre samt afkoble den økonomiske vækst fra belastningen af miljøet. Meddelelsen fremhæver fire punkter som værende væsentlige for EU’s bæredygtighedsstrategi: Bæredygtig  udvikling  indebærer  et  fokus  på  økonomiske,  sociale  og  miljø mæssige  aspekter samt muligheden for at få de tre dimensioner til gensidigt at forstærke hinanden. Måden   hvorpå   der   laves   politik   herunder   at   styrke   sammenhængen   i   policy   formulering, konsekvensvurdering,   vurdering   af   omkostninger   ved   ikke   at   handle   i   en   given   situation, inddragelse af civilsamfundet og andre aktører, internalisering og ”getting the prices right”. Fokus   på   en   afgrænset   mængde   tendenser   hvor   udviklingen   ikke   er   bæredygtig   herunder klimaforandringer og energiforbrug, miljø og sundhed, fattigdom og social udstødning, aldrende befolkninger, forvaltning af naturressourserne, arealanvendelse og transport. Den globale dimension Sluttelig præsenterer meddelelsen en række spor som Kommissionen foreslår at fokusere på i den reviderede strategi. Det drejer sig om: At fastholde fokus på de tre dimensioner af bæredygtig udvikling og den globale tilgang At  forstærke  indsatsen  for  bedre  regulering  og  en  bedre  beslutningsproces  med  eksempelvis øget brug af konsekvensvurdering og aktørinddragelse. Øget brug af markedsbaserede instrumenter i miljøpolitikken Vigtigheden af investeringer i videnskab og teknologisk udvikling der fokuserer på bæredygtig udvikling.

19 Fortsat  fokus  på  områder  hvor  der  fortsat  findes  ikke  -bæredygtige  trends  herunder  en  grundig vurdering af de nuværende trends mhp.  at identificere målsætninger for de kommende  år. Der vil  blive  taget  højde  for  EU  udvidelsen  samt  overvejes  om  der  evt.  skal  tilføjes  nye  trends  til listen af fokusområder i den reviderede strategi Øget fokus på forholdet m ellem de forskellige ikke-bæredygtige trends og win-win situationer. Understrege vigtigheden af klare målsætninger og tidsplaner herunder også på det mellemlang sigt. Et    forbedret    rapporteringssystem    ifht.    EU’s    bæredygtighedsstrategi,    der    forenkler    det nuværende rapporteringssystem herunder bæredygtighedsindikatorer og scenarier og fremskrivningsmodeller.    Yderligere  fokus  på  partnerskaber  med  erhvervslivet,  fagforeninger,  NGO’er  og   forbruger interesser. Sammenhæng    mellem    nationale,    globale,   regionale,    lokale    og    EU    initiativer    herunder mekanismer der sikrer udveksling af ”best practice”. 3.    Nærhedsprincippet Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkret lovgivning. 4.    Konsekvenser for Danmark Revisionen af EU-SDS har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark. 5.    Høring Sagen blev drøftet i Specialudvalget for miljø den 21. februar 2005. Se nærmere ovenfor under pkt. 1  ”Forberedelse af det Europæiske Råds forårsmøde”; pkt. 5 ”  Høring” 6.    Forhandlingssituationen Kommissionen har præsenteret meddelelsen. 7. Regeringens foreløbige generelle holdning Danmark  finder  at  den  eksisterende  bæredygtighedsstrategis  prioriteter  og  fokusområder   –  internt såvel   som   eksternt    -   fortsat   er   relevante,   og   arbejder   derfor   for,   at   strategiens   prioriteter genbekræftes, idet Danmark dog er åbne overfor mulige supplerende prioriteter. Danmark  lægger  vægt  på  at  strategien  videre  udvikles,  med  særlig  fokus  på  styrkelse  af  konkret, omkostningseffektiv   implementering   indenfor   prioritetsområderne.   Danmark   finder   det   i   den sammenhæng vigtigt, at brug og udvikling af miljøeffektiv teknologi gøres til en dynamo for styrket implementering  af  bæredygtighedsstrategien  med  samtidigt  positivt  bidrag  til  Lissabon  strategiens mål  om  vækst  og  beskæftigelse.  Danmark  finder  det  vigtigt  at  der  operationelt  skabes  en  klar sammenhæng mellem de 2 strategier. Bæredygtig   udvikling   er   fortsat   det   overordnede   princip   for   EU’s   virke.   Danmark   anser Kommissionens   meddelelse   som   en   god   basis   for   det   videre   arbejde   med   revision   af   EU’s

20 bæredygtighedsstrategi,  som  Kommissionen  vil  fremlægge  med  henblik  på  vedtagelse  på  DER inden udgangen af året.

21 Ad. punkt 2 Rådets konklusioner vedr. mellem - og langsigtet strategi for klimaindsatsen og   Kommissionens meddelelse  "Winning the battle against global climate change" Resume Kommissionens   meddelelse   opgør   dels   omkostninger   for   ikke-handling   og   omkostninger   for emissionsreduktioner, og konkluderer at der stigende videnskabeligt for at fordelene ved at holde 2 graders målsætningen globalt, opvejer omkostningerne af emissionsbegrænsningerne. Meddelelsen indeholder   ikke   forslag   til   konkrete   reduktionsmålsætninger,   men   anbefaler   at   EU   udforsker mulighederne for further action med nøgleparter i 2005, forud for en beslutning om hvilken position EU  vil  tage  i  de  kommende  internationale  forhandlinger.  EU  skal  fortsat  udtrykke  sin  vilje  til  at påtage    sig    større    reduktionsforpligtelser,    indenfor    rammerne    af    en    international    aftale. Formandskabets   udkast   til   rådskonklusioner   støtter   generelt   Kommissionens   vurderinger   og anbefalinger,    idet    formandskabet    dog    foreslår    at    gruppen    af    industrialiserede    lande,    til forberedelse af forhandlingerne, bør overveje strategier for opfyldelse af målene for reduktio ner på over 15% i 2020 og 60-80% i 2050. 1.    Status Formandskabet har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner. Kommissionen har fremlagt en meddelelse med titlen "Winning the battle against global climate change", som anmodet om på DER’s forårstopmøde 200  4. Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner som input til DER’s  forårstopmøde i 2005, hvor mellem - og langsigtet reduktionsstrategi, herunder mål, skal drøftes. Kommissionens   meddelelse   og   udkast   til   rå dskonklusioner   er   ikke   tidligere   blevet   forelagt Folketingets Europaudvalg. 2.   Formål og indhold Kommissionens meddelelse er en opgørelse af omkostningerne ved emissionsreduktioner, samt en opgørelse    af    skadesomkostningerne    ved    ikke    at    gøre    noget.    Denne    analyse    baseres    på koncentrationsniveau  af  CO2 i atmosfæren på 550 og 650 ppm, og konkluderer  at der er stigende videnskabeligt   belæg   for   at   fordelene   ved   at   holde   2   graders   målsætningen   globalt,   opvejer omkostningerne af emissionsbegrænsning.

22 Iflg. analysens resultater, er ødelæggelsesomkostninger ved ikke at gøre noget, på 74 billioner Euro ved  business  as  usual  scenariet.  Dette  falder  til  mindre  end  43  billioner  Euro  under  et  650  ppmv scenarie, og til 32 billioner Euro under 550 ppmv scenariet. Omkostningerne i BNP ved at reducere til 500 ppmv CO2 ekvivalenter angives til mellem 0,6% og 1,1% i 2025, og mellem 0,3% til 1,7% i 2100. Det angives yderligere at omkostningerne afhænger meget af den anvendte model. Baseret på IPCC’s    tredie    vurderingsrapport,    angives    det    at    en    stabilisering    på    450    ppm    af    CO2 koncentrationerne alene kan medføre tab i BNP på mellem 1% og 4% i 2050. Videre angiver Kommissionens rapport at sandsynligheden er 1/6, for at nå 2 grader Celsius målet ved 550 ppm scenariet og 1/16 ved 650 ppm scenariet.   Meddelelsen  indeholder  ikke  forslag  til  konkrete  reduktionsmålsætninger,  men  anbefaler  at  EU udforsker  mulighederne  for  further  action  med  nøgleparter  i  2005,  forud  for  en  beslutning  om hvilken position EU vil tage i de kommende internationale forhandlinger. Kommissionen foreslår, at  EU  særligt  skal  fokusere  på  hvilket  aktiviteter  de  andre  lande  er  rede  til,  indenfor  hvilken tidsramme  og  med  hvilke  evt.  betingelser.  Kommissionen  anbefaler  desuden  at  EU  fortsat  skal udtrykke   sin   vilje   til   at   påtage   sig   større   reduktionsforpligtelser,   indenfor   rammerne   af   en international aftale som kan sikre målet om max. 2 grader celsius, men anbefaler at lade EU’s egen reduktionsforpligtelser  være  betinget  af  den  samlede  globale  indsats.  Afhængig  af  resultatet  af  de internationale  drøftelser  og  kontakter  til  nøgle  parter  i  2005  vil  Kommissionen  komme  med  et forslag til EU’s forhandlingsstrategi for de kommende runder af klimaforhandlingerne. Udkast til rådskonklusioner  udtrykker følgende holdninger: Rå det   hilser   Kyotoprotokollens   ikrafttrædelse   velkommen.   Aftalen   er   det   første   juridisk bindende instrument til bekæmpelse af klimaændringer og er et væsentligt første skridt i retning af  Klimakonventionens  ultimative  mål  om  at  undgå  farlige  menneskeskabte  p  åvirkninger  af klimasystemerne  og  negativ  indflydelse  på  bæredygtig  udvikling.  Rådet  genbekræfter  at  de globale gennemsnitlige overfladetemperaturstigninger ikke bør overskride 2 grader Celcius over før-industrielt niveau. Rådet velkommer Buenos Aires -arbejdsprogrammet for tilpasnings- og indsatsforanstaltninger, og  beslutningen  om  at  afholde  et  seminar  med  regeringseksperter  for  at  fremme  en  uformel informationsudveksling om politikker og virkemidler og om Further Action efter 2012. Man ser frem   til   en   åb en   dialog   med   Parter   til   Klimakonventionen   om   det   fortsatte   arbejde   mod konventionens  ultimative  mål,  og  understreger  at  klimaforandringernes  nødvendiggør  bredest mulige samarbejde i overensstemmelse med landenes fælles men differentierede ansvar.

23 Kommissionens meddelelse med titlen "Winning the battle against global climate change" hilses velkommen. Betydningen af en øjeblikkelig og effektiv gennemførelse af vedtagne politikker og foranstaltninger   understreges,   samt   nødvendigheden   af   at   øge   offentlighedens   bevidsthed, behovet for en mere målrettet forskning og fremme af øget samarbejdet med tredjelande. Rådet fremhæver  at  EU's  fremtidige  klimaændringsstrategi  bør  omfatte  alle  vigtige  drivhusgasser, sektorer   og   reduktionsmuligheder,   skabe   teknologisk   innovation,   navnlig   i   transport-   og energisektoren, fremme teknologioverførsel til de relevante markeder, giver mulighed for fortsat anvendelse   af   markedsbaserede   og   fleksible   instrumenter   og   støtte   tilpasningen   til   den uundgåelige klimaændring i udviklingslan dene og i EU. Behovet for offentlig finansiering for at skabe  en  løftestangseffekt  understreges,  så  midler  fra  den  private  sektor  kanaliseres  over  i klimavenlige investeringer, især i energisektoren. Rådet noterer sig Kommissionens rapport med titlen "Sta tus over Fællesskabets bestræbelser på at  nå  Kyoto -målene",  der  viser  behov  for  sup plerende  politikker  og  foranstaltninger  for  at  nå Kyoto-målene for EU -15. Derfor opfordres Kommissionen til at udvikle en strategisk ramme for emissionsreduktioner og en omkostningseffektiv teknologipolitik inden for rammerne af ECCP. Denne nye fase af ECCP bør gøre status over fremskridt og undersøge muligheden for handling med  henblik  på  systematisk  at  udnytte  omkostningseffektive  emissionreduktionsmulig heder  i overensstemmelse med Lissabon-strategien. Kommissionen inviteres til at have særlig fokus på energieffektivitet,  vedvarende  energi,  transportsektoren  (herunder  luftfart  og  søtransport)  og opfangning  og  lagring  af  kulstof  samt  til  at  undersøge  EU's  rolle  med  hensyn  til  at  reducere sårbarheden og fremme tilpasning. Gyldigheden  af  konklusionerne  fra  december  rådsmødet  fastholdes  og  Det  Europæiske  Råd opfordres til på forårsmødet at sende et stærkt politisk signal på grundlag af følgende elementer: Begrænsning af den globale opvarmning til 2 grader Celsius vil nødvendiggøre stabilisering af drivhusgaskoncentrationerne på et godt stykke under 550 ppmv CO2 -ækvivalenter. Hvis  dette  langsigtede  temperaturmål  skal  være  inden  for  rækkevidde,  må  de  globale  drivhus  - gasemissioner  toppe  inden  for  de  næste  to  årtier,  efterfulgt  af  betydelige  reduktioner  i  størrel - sesordenen mindst 15% og måske helt op til 50% i 2050 i forhold til 1990 -niveauerne Hvis  der  tages  højde  for  en  stigning  i  de  samlede  emissioner  af  drivhusgasser  fra  udviklings- lande, der arbejder hen imod opfyldelsen af målene om bæredygtig udvikling, er der behov for væsentligt    større    reduktionsbestræbelser    i    alle    industrilande.    Som    udgangspunkt    for forhandlingerne  bør  gruppen  af  industrilande  overveje  strategier  for  opfyldelsen  af  målene  for

24 reduktion  af  drivhusgasemissionerne  med  over  15%  i  2020  og  60-80%  i  2050  sammenlignet med 1990-niveauerne. 3.   Nærhedsprincippet Regeringen finder det værende i overensstemmelse med nærhedsprincippet, at DER drøfter synspunkter vedrørende den fremtidige klimaindsats, bl.a. på basis af input fra Rådet (miljø). 4.    Konsekvenser for Danmark Formandskabets udkast til Rådskonklusioner tegner mellem - og langsigtede linier for den fremtidige globale klimareduktionsindsats (efter 2012). Forslaget indeholder ikke direkte forslag om bindende eller vejledende reduktionsmål for EU og Danmark, men reelt vil de linier der tegnes gennem rådskonklusionerne få indflydelse på Danmarks reduktionsindsats efter 2012. De politiske udmeldinger i udkastet vurderes dog samlet set at ligge indenfor rammerne af regeringens indikative pejlemærke i Bæredygtighedsstrategien. Opgørelse af konkrete administrative og økonomiske konsekvenser for Danmark af en mulig reduktionsindsats efter 2012, er ikke muligt på de nuværende grundlag, men må foretages forud for, og sideløbende med de internationale forhandlinger om den videre indsats. Dvs. når konkrete reduktionsforpligtelser, arkitektur for indsatsen, intern byrdefordeling indenfor EU osv. krystaliseres i forhandlingerne. Den teknologiske udvikling vurderes endvidere at have en stor betydning for de konkrete omkostninger af en fremtidig reduktionsindsats. Kommissionen meddelelse bibringer kun begrænset øget afklaring af de økonomiske konsekvenser af videre mulige forpligtelser. Det anføres dog i Kommissionens meddelelse, at et reduktion til 550 ppm skønsmæssigt vil koste omkring ½ pct. af BNP, hvor en reduktion til 650 ppm vil skønsmæssigt koste en fjerdedel heraf. Konklusionerne indebærer i sig selv ikke ændringer af det danske beskyttelsesniveau, men udkastets sigtelinier peger dog hen imod en forbedring af beskyttelsesniveauet. 5.    Høring Sagen blev drøftet på det ekstraordinære møde i specialudvalget for miljøspørgsmål den 21. februar 2005. Det Økologiske Råd  fandt det kritisabelt, at EU’s lod sin reduktionsforpligtelse betinge af og afvente den samlede globale indsats. Rådet mente bestemt at 15% i 2020 var for uambitiøst, og burde nærmere være 30-40%. Dansk Energi tilkendegav at med en kendt kvotepris, var det muligt at beregne omkostningerne for Danmark. Dansk Energi plæderede endvidere for, at der blev mere harmoniserede kvote-