DEPARTEMENTET
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ledelsessekretariatet
J.nr. D 044/B05-0017
Ref. TNP
a.
Miljøministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der fra en
beholdning på § 23.11.04. Fremme af kolonihaveformål overføres 9,5
mio. kr. til en forhøjelse af statens bidrag til forundersøgelse, informa-
tion, detailprojektering og afværgeforanstaltning af Cheminova-
forureningen ved høfde 42 på Harboøre Tange i Ringkjøbing Amt til i
alt maksimalt 16,5 mio. kr., svarende til 50% af de nu skønnede udgif-
ter. Ringkjøbing Amt dækker den de resterende 50%.
b.
Forureningen ved høfde 42 stammer fra 1953, hvor Cheminova A/S
frem til 1962 udledte slamholdigt spildevand og fast affald fra sin pro-
duktion af pesticider i en klitgryde ved høfde 42. Desuden har Land-
brugsministeriet i 1961 deponeret ca. 40 tons bekæmpelsesmidler i klit-
gryden.
I 1981 blev størstedelen af forureningen fjernet. Staten har bidraget
med i alt 34 millioner kr. til bortgravning af kemikalier og afværgefor-
anstaltningerne i løbet af 1980érne.
I januar 2000 konstateredes der "Cheminova-lugt" ved Harboøre Tange,
hvorefter amtet igangsatte en undersøgelse. Undersøgelsen viste, at
forureningen blev spredt i uacceptabelt omfang, hvorfor amtet vurdere-
de, at der var tungtvejende grunde til at gennemføre afværgeforanstalt-
ninger over for forureningen. Amtet udarbejdede med bistand fra bl.a.
Miljøstyrelsen et projektforslag, der omfattede etablering af en spuns-
væg rundt om den væsentligste del af forureningen samt forudgående
undersøgelser og detailprojektering for at kunne placere og dimensione-
re spunsvæggen, som forventes at kunne reducere udsivningen til
Vesterhavet til et meget lavt niveau. Udgifterne til projektet blev skøn-
Miljøministeriet
Departementet
Højbro Plads 4
1200 København K
Tlf. 33 92 76 00
Fax 33 32 22 27
E-post (Internet): [email protected]
www.mim.dk
CVR-nr.: 12-85-43-58