N O T A T
MINISTEREN
Ledelsessekretariatet,
EU-Koordinationen
J.nr. D 602-0002
Ref. EHT
Den 23. februar 2005
Notat til Folketingets Europaudvalg vedrørende forslag til Kommissionens
direktiv om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag II og bilag III, 2.del til Rådets
direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
kosmetiske midler.
Kommissionen fremsendt forslag til Kommissions direktiver om tilpasning af
bilag II og III til kosmetik direktivet, således at brugen af stoffet Lawson i
kosmetiske produkter forbydes og at Lawsonia inermis, også kaldet henna-
extract, tillades indtil udgangen af 2005.
Afstemningen fandt sted den 14. februar 2005.
Forslaget om at forbyde lawson i kosmetiske produkter vurderes at øge
beskyttelsesniveauet.
Regeringen agter at stemme for Kommissionens forslag om at forbyde stoffet
Lawson, da den videnskabelige komité har vurderet, at stoffet er potentielt
genotoksisk og ikke egnet til brug til hårfarvning.
Regeringen agter at stemme for Kommissionens forslag om midlertidig at tillade
brugen af Lawsonia inermis, da de foreløbige resultater viser, at naturligt henna
ikke har de samme betænkelige egenskaber som det kemiske stof lawson.