Folketingets Kommunaludvalg anmodede i brev af 6. februar 2004 om, at indenrigs- og sundhedsministeren kommenterede Tilsynsrådet for Storstrøms Amts udt  alelse af 19. december  2003  vedrørende  lovligheden  af  Ravnsborg  Kommunes  beslu tning  om  for egen regning at foretage nedrivning af ejendomme i kommunen. Ved brev til Dem af 14. april 2004 meddelte Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter at have indhentet en udtalelse samt sagens akter fra statsamtmanden for Vestsjællands Amt, at ministeriet havde besluttet at tage spørgsmålet om lovligheden af den komm  u- nale disposition, tilsynsrådets udtalelse vedrører, op til behan  dling. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nu behandlet sagen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af de i sagen foreliggende oply s- ninger fundet anledning til at behandle spørgsmålet om, hvorvidt Ravnsborg Kommune i perioden fra 1995 og til december 2003 efter aftale med ejeren lovligt kunne nedrive ejendomme  i  kommunen,  således  at  kommunen  afholdt  udgiften  til  nedrivni ngen  og ryddeliggørelse af grunden, og således at kommunen beholdt eventuelle materi  aler. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at lov om byfornyelse og bolig- forbedring (lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere æ  ndringer) og  lov om byfornyelse (lov nr. 381 af 10. juni 1997 med senere ændringer) indeholdt hjemmel  til,  at  Ravnsborg  Kommune  på   kommunens  regning  kunne  foretage  nedriv- ning af kondemnerede ejendomme og ryddeliggørelse af grunden efter aftale med ej e- ren, således at eventuelle materialer tilfaldt ko mmunen i tilfælde, hvor en kondemneret ejendom  ikke  efter  forbuddets  ikrafttræden  forvoldte  ulempe  for  de  omboende  eller andre, der opholdt sig eller færdedes i nærheden. For så vidt angår tilfælde, hvor en kondemneret ejendom efter forbuddets ikrafttr  æden forvoldte ulempe for de omboende eller andre, der opholdt sig eller færdedes i nærh e- den,  er  det  Indenrigs-  og  Sundhedsministeriets  opfattelse,  at  lovgivningen  ikke  inde- holdt hjemmel til, at Ravnsborg Kommune for kommunens regning kunne foretage ned- rivning  af  kondemnerede  ejendomme  og  ryddeliggørelse  af  grunden  efter  aftale  med ejeren, sål edes at eventuelle materialer tilfaldt kommunen. Dato: 2. marts 2005 Kontor: Stabsenheden J.nr.: 2004-21129/379-1 Sagsbeh.: lbh Byrådsmedlem Claus Gress Kragenæsvej 25 B 4943 Torrig L

2 Endelig er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at Ravnsborg Kommune med hjemmel i henholdsvis lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om byfornyel- se efter aftale med ejeren som led i sit boligtilsyn kunne nedrive ejendomme i kommu- nen,  hvorom  der  ikke  var  truffet  afgørelse  om  kondemnering,  således  at  ko  mmunen afholdt udgiften til nedrivningen og ryddeliggørelse af grunden, og således at komm  u- nen beholdt eventuelle materialer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med kopi af dette brev meddelt Ravnsborg By- råd og Statsamtmanden for Vestsjællands Amt sin retsopfattelse i sagen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager herefter ikke videre i anledning af sagen.   Her følger først en genn  emgang af sagen og derefter en nærmere begrundelse for I n- denrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse. Sagens baggrund: Det fremgår af sagen, at Ravnsborg Byråd den 10. august 1995 godke  ndte et forslag til nye retningslinier for kommunens tilsyn med boliger, som tog udgangspunkt i et opsø- gende tilsyn. Af disse retningslinier fremgik bl.a.  følgende: ”Byrådets  forpligtelse  til  at  udføre  boligtilsyn  er  lovmæssigt  fastlagt  ved  lovbekendtgørelse  nr. 820 af 15. september 1994 om byfornyelse og boligforbedring. … Byrådet  vil inden udgangen af 1995 få fremlagt forslag til regler for behandling af sager, som kan medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige. … Registrering af utidssvarende beboelsesejendomme. Registreringen af ejendommene vil foregå ved  anvendelse af de kommunale registre, der inde- holder bygnings- og boligoplysninger og ved en udvendig besigtigelse af samtlige ejendomme i kommunen. Ud fra denne registrering vil der kunne fastlægges, hvilke ejendomme der skal have genne mført et boligtilsyn. I første omgang gennemføres der boligtilsyn på de tomme boliger, og der foret   a- ges kondemnering, hvor det er nødvendigt. Behandling af en konkret sag. I den konkrete sag skal det baseres på en samlet økonomisk og brand  - og sundhedsmæssig vurdering, om der skal meddeles påbud om afhjælpende foranstaltninger i.h.t. § 72 eller om der skal nedlægges forbud mod benyttelse af ejendommen eller en del af denne til beboelse eller ophold for mennesker i.h.t. § 73. Påbud i medfør af § 72 vil altid medføre økonomi ske konsekvenser for det offentlige. Ved kon- demnering i medfør af § 73, skal der fastsættes en tidsfrist for kondemneringens ikrafttræden.

3 … Nedrivningspåbud. Et  påbud  om  nedrivning  af  en  ejendom  vil  kunne  medføre  udgifter  for    det  offentlige  i  form  af tilskud til ejerens udgifter til nedrivningen af bygningen og ryddeliggørelse af grunden. Ligeledes vil der foreligge en risiko for erstatning/tilskud til ejeren i.h.t. §§ 55, 56. Ejeren har dog ikke ret til erstatning/tilskud, når nedrivningen påbydes, f  ordi det kondemnerede efter  forbuddets  ikrafttræden  forvolder  ulempe  for  de  omboende  eller  andre,  der  opholder  sig eller færdes i nærheden. I de tilfælde, hvor ejeren giver tilladelse til nedrivningen, foretages denne af kommunens ne d- rivningshold, der udfører nedrivningen uden udgift for ejeren.” Ravnsborg Byråd godkendte den 7. marts 1996 et forslag til retningslinier for behan d- ling af kondemnerings- og boligforbedringssager i Ravnsborg Kommune. Af disse ret- ningslinier fremgik bl.a.  fø lgende: ”På byrå  dsmøde den 10.  august 1995  blev det besluttet, at Teknisk team inden udgangen af 1995  skulle  fremlægge  et  forslag  til  regler  for  behandling  af  kondemnerings -  og  boligforbed- ringssager, efter at der var gennemført en udvendig besigtigelse af samtlige boliger  i kommu- nen. På baggrund af den gennemførte registrering skal teknisk team fremkomme   med følgende fo r- slag til behandling af boligtilsynssager. Sagstype 1. Hvor  boligen  er  beboet,  og  hvor  der  således  i  tilfælde  af  kondemnering  skal   findes  en erstatningsbolig i.h.t. Lov om byfornyelse og boligforbedring kap. IV. Teknisk team indstiller, at et forbud mod benyttelse af en ejendom (kondemnering) med en fast- sat tidsfrist for fraflytning og rydning af boligens opholdsrum, givet i henhold til lov om byfornyel- se og boligforbedring § 73, skal forelægges byrådet til godkendelse. … Sagstype 3. Hvor der i forbindelse med eller efter en kondemnering er behov for et nedrivningspåbud og hvad der skal foretages, såfremt nedrivningspåbudet ikke efterkommes. Teknisk team indstiller, at der kun meddeles nedrivningspåbud for kondemnerede ejendomme i.h.t. lov om byfornyelse og boligforbedring § 74, når disse udgør en ulempe for de omboende eller andre, der opholder sig eller færdes i nærheden. I  tilfælde  af  manglende  efterkommelse  af  påbuddet,  udfører  kommunen  nedrivningen  for  ej  e- rens regning.

4 Sagstype 5. Hvor  boligen  er  ubeboet  (tom)  og  enten  skal  kondemneres  eller  have  et  boligforbed- ringspåbud. Teknisk team indstiller, at de tomme beboelsesejendomme som ved boligsynet vurderes kon- demneringsegnede,  kondemneres  hurtigst  muligt  i  henhold  til  lov  om  byfornyelse  og  boligfor- bedring § 73. Beslutningen om at kondemnere de tomme beboelsesejendomme træffes administrativt, da det ikke er forbundet med udgifter for det offentlige at kondemnere disse ejendomme.” Af Ravnsborg Kommunes tekniske teams forslag til regler for behandling af kondemne- rings-  og  boligforbedringssager,  der  ligeledes  er  dateret  februar  1996,  fremgår  bl.a. fø lgende: ”Ad. 3. Nedrivningspåbud (§ 74) for kon demnerede ejendomme. … Forslag til sagsbehandling. Der meddeles kun nedrivningspåbud for kondemnerede ejendomme i.h.t. lov om byfornyelse og boligforbedring § 74, når disse udgør en ulempe for de omboende eller andre, der opholder si  g eller færdes i nær heden. I tilfælde af manglende efterkommelse af påbudet udfører kommunen nedrivningen for ejerens regning. Det skal bemærkes, at i tilfælde af, at byrådet beslutter at fortsætte ordningen med, at komm  u- nen tilbyder gratis nedrivning af de dårlige ejendomm e i kommunen, vil ovennævnte forslag kun være aktuelt i de situationer, hvor ejeren af en eller anden årsag ikke ønsker at tage imod tilb   u- det.” Af teknisk teams redegørelse for arbejdsgangen ved en kondemneringssag, der ligel e- des er dateret februar 1996, fremgår bl.a. fø  lgende: ”6. Der tilsendes ejeren en kondemneringsskrivelse, hvoraf det fremgår, at kommunen har b e- sluttet at kondemnere ejendommen og at dette vil blive tinglyst. I kondemneringsskrivelsen gi- ves der normalt en frist på 6 måneder til at fr  emkomme med et forbedringsforslag, for derved at få ophæve t forbudet mod beboelse af ejendommen. I skrivelsen tilbydes ejeren, at kommunen som et beskæftigelsesprojekt kan rive ejendommen ned, uden udgift for ejer en. … 9. Sagen afventer herefter en reaktion fra ejerens side, dette kan være en påklage af komm  u- nens afgørelse (6 ugers klagefrist), et forbedringsforslag eller en anmodning om, at kommunen som et beskæftigelsesprojekt kan rive ejendommen ned.” Der foreligger på sagen aftaler fra perioden 1996 -2002 mellem Ravnsborg Kommune og  ejerne  af  nogle  ejendomme  i  kommunen  om,  at  kommunen  nedriver  ejendomme. Det fremgår af disse aft aler, at kommunen nedriver og fjerner bygninger uden udgift for ejeren, og at de nedrevne bygningsdele tilfalder kommunen.

5 Ravnsborg  Byråd  besluttede  den  6.  februar  1997  at  yde  en  tillægsbevilling  på  kr. 250.000 til nedrivning af kondemnerede bygninger. Ved brev af 5. maj 2003 klagede De til Tilsynsrådet for Storstrøms Amt over Ravnsborg Kommunes praksis vedrørende nedrivning   af private ejendomme. De anførte bl.a., at den af kommunen anvendte fremgangsmåde var i strid med byfornyelsesloven. I den anledning afgav Ravnsborg Byråd ved brev af 12. juni 2003 en udtalelse til Ti l- synsrådet for Sto rstrøms Amt. Af udtalelsen fremgår bl  .a. følgende: ”Siden august 1995 har Ravnsborg Kommune af boligpolitiske hensyn prioriteret et opsøge nde og systematiseret boligtilsyn med boligerne i kommunen med baggrund i lovgivningen om by- fornyelse og boligforbedring. … Hovedformålet  har  været  at  få    forbedret  eller  nedrevet  de  ejendomme,  som  ved  deres  belig- genhed, indretning eller andre forhold er sundhedsfarlige eller brandfarlige. Kommunen har sålede s i perioden 1995-2002 kondemneret 88 ejendomme. … Byrådet besluttede i enighed på møde i august 1   995 … retningslinier for kommunens tilsyn med boliger i kommen samt afsatte økonomiske midler til driftsudgifter. …    Derudover er anført, at i de tilfælde, hvor ejeren frivilligt giver tilladelse til at nedrive, foret  a- ges  denne  af  et  kommunalt  aktiveringsprojekt  ”nedrivningsholdet”,  der  udfører  nedrivningen uden udgift for ejeren mod i øvrigt at beholde evt. genbrugelige bygningsmaterialer. Dette tilbud skal ses i sammenhæng med, at langt størstedelen   – kommunens skønnede tekn i- ske vurdering ca. 56-58 af i alt 60 nedrevne ejendomme fra 1995-2002 ikke har haft en place- ring, der forvolder ulempe – og derved ved et påbud have været berettiget til … ekspropriation s- lignende  ejendomserstatning  tillagt  godtgørelse  for  rimelige  udgifter  til  nedrivning,  ryddeligg ø- relse.” Ved breve af 16. og 26. juni, 10. juli og 10. oktober 2003 til Tilsynsrådet for Storstrøms Amt fremkom De med yderligere bemærkninger til sagen. De har bl.a. anført, at den af Ravnsborg Kommune etablerede ordning, hvorefter kommunen uden udgift for ejeren nedriver  private  ejendomme,  er  gratis  arbejde  for  udvalgte  borgere  i  kommunen,  der ikke  tilbydes  på  lige  vilkår  ,  og  som  ikke  er  offentligt  tilgængeligt,  og  at  denne  ydelse ikke er omfattet af kommunalfuldmagtsreglerne. Ravnsborg Byråd fremkom ved  brev af 9. oktober 2003 til tilsynsrådet med supplere n- de bemærkninger til sagen. Endvidere fremgår af notater på Tilsynsrådet for Storstrøms Amts sag, at Ravnsborg Kommune den 27. november 2003 over for tilsynsrådet telefonisk har oplyst  bl.a., at de fleste af de af kommunen nedrevne ejendomme lå i det åbne land og var nedrevet ifø   l- ge frivillige aftaler, samt at de fleste ejendomme havde været kondemnerede. Ved brev af 19. december 2003 afgav Tilsynsrådet for Storstrøms Amt udtalelse i s  a- gen. Af udtalelsen fremgår bl.a. følgende:

6 ”Beslutning: Ad 1) En kommune skal som udgangspunkt anvende reguleringslovgivningen, i det foreliggende tilfælde reglerne i byfornyelsesloven om kondemnering og nedrivning. Men loven regulerer ikke udtømmende kommunernes muligh ed for at foretage kondemnering og/eller nedrivning af ejen- domme af sundheds- eller brandmæssige årsager. Ad 2) Kommunen kan foretage nedrivning af faste ejendomme uden forudgående udstedelse af påbud  i  henhold  til  reglerne  om  kommunalfuldmagten,  da  planlæ gningsmæssig  udnyttelse  af eksisterende byggeri, er en saglig kommunal interesse. … Begrundelse: Ad 1) En kommune kan som udgangspunkt ikke anvende kommunens økonomiske midler til  – ved privatretlige dispositioner eller på anden måde   – at opnå formål, d  er er omfattet af regule- ringslovgivningen, og hvor denne lovgivning anviser midler, der kan anvendes til at opnå form å- let, f.eks. en forvaltningsakt (godkendelse eller påbud). ... Det fremgår imidlertid af By - og Boligministeriets skrivelse af 30. maj 2001, at ”Loven (om byfor- nyelse) er dog ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan overtage ejendomme med hen- blik  på  opfyldelse  af  mål,  som  er  omhandlet  af  byfornyelsesloven,  selv  om  der  ikke  er  truffet beslutning efter denne lov. Der vil blot ikke i så danne situationer kunne opnås støtte efter byfo r- nyelsesloven. Lov om byfornyelse regulerer således ikke udtømmende kommunernes m ulighed for at overtage nedslidte eller sundhedsfarlige ejendomme.” Der er således mulighed for at foretage nedrivning af ejend omme ifølge aftale med ejerne i ti l- fælde, hvor der ikke er truffet forudgående afgørelse om kondemnering efter byfornyelsesloven. Ad  2)  Efter  reglerne  om  kommunalfuldmagten  kan  kommunen  udstede  påbud  om  nedrivning med henblik på at varetage kommunale opg aver eller formål, herunder byfornyelses - og bolig- forbedringsformål. En  kommunes  adgang  til  uden  lovhjemmel  at  gennemføre  foranstaltninger   –  herunder  tilbyde omkostningsfri  nedrivning  af  faste  ejendomme  og  ryddeliggørelse  af  de  tilhørende  grunde    – antages  at  være  begrænse t  af,  hvad  der  traditionelt  betegnes  som  et  ”almennyttekriterium”. Dette  kriterium  indebærer,  at  en  kommune  som  udgangspunkt  kan  gennemføre  foranstaltni  n- ger,  der  kommer  en  bredere  kreds  af  kommunens  borgere  til  gode.  En  kommune  kan  derfor normalt  ikke  uden  lovhjemmel  gennemføre  foranstaltninger,  som  udelukkende  eller  i  det  v æ- sentligste er motiveret i varetagelsen af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller enkelt- virksomheder. Det vil således ikke være lovligt for en kommune at begun stige enkeltpersoner eller enkelte virksomheder. Hvor der i øvrigt er et lovligt kommunalt formål indebærer den o   m- stændighed, at virkningen af en kommunal disposition er til fordel for en enkelt person eller vir k- somhed, ikke i sig selv, at de pågældende di spositioner bliver ulovlige. Kommunens formål med at tilbyde omkostningsfri nedrivning er at få forbedret eller nedrevet de ejendomme,  som  ved  deres  beliggenhed,  indretning  eller  andre  forhold  er  sundheds-  eller brandfarlige.

7 Planlægningsmæssige  interes ser  såsom  bl.a.  hensynet  til  en  hensigtsmæssig  udnyttelse  af eksisterende  byggeri,  til  infrastruktur,  arkitektoniske  og  andre  æstetiske  hensyn  er  –  i  kraft  af kommunernes rolle som planmyndighed – saglige kommunale interesser. Et ønske om at sikre, at bol iger i kommune af en vis minimumsstandard for dermed, ud fra plan- lægningsmæssige,  æstetiske  hensyn  at  modvirke  ”Ghetto  -dannelser”  må  anses  for  en  sa glig kommunal interesse. Et forsøg på at forhindre tilflytning af beboere, der har behov for sociale ydelser må anses for en usaglig kommunal interesse. Det  fremgår  i  øvrigt  ikke  af  byfornyelsesloven  eller  de  tilhørende  bekendtgørelser,  at  en  ko n- demneret ejendom kun kan forvolde ulempe, når den er beliggende i byen. Ifølge det oplyste fra kommunen  har  alle  de  nedrevne  ejendomme  været  ensomt  beliggende,  eller  bygningerne  på ejendommene har ikke ligget så nær skel, at de kunne være til ulempe for naboer og trafikken. Kommunen har i sådanne tilfælde været berettiget til at træffe beslutning om at tilbyde omkos  t- ningsfri nedrivning af ejendomme og ryddeliggørelse af de tilhørende grunde med den begru  n- delse, at de pågæ ldende ejendomme ikke var til ulempe.” Ved brev af 19. marts 2004 har statsamtmanden for Vestsjælland Amt efter Indenrigs- og  Sundhedsministeriets  anmodning  afgivet  udtalelse  til  ministeriet  om  sagen.  Det fremgår heraf bl.a., at statsamtmanden ikke på det foreliggende grundlag   fandt, at sa- gen af Tilsynsrådet for Storstrøms Amt var blevet behandlet på et fejlagtigt lovgrun   dlag, eller at dette var blevet fejlagtigt fortolket af tilsynsrådet. Ved  brev  af  22.  marts  2004  med  bilag  og  ved  brev  modtaget  i  Indenrigs-  og  Sund- hedsministeriet den 26. marts 2004 er De over for ministeriet fremkommet med yderli- gere bemærkninger til sagen. Ved brev af 21. juni 2004 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvoraf De har modtaget kopi, afgav Erhvervs- og Boligstyrelsen udtalelse til sagen. Af udtalelsen fremgår bl.a. følgende: ”Det fremgår blandt ande t af § 74, stk. 2, i lov om byfornyelse og boligforbedring, § 168, stk. 2, i lov om byfornyelse og § 77, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, at kommunalbesty- relsen kan give ejeren påbud om at lade en bygning eller en del af denne nedrive, når der er nedlagt forbud mod beboelse eller ophold for mennesker (kondemnering). Det  er  Erhvervs-  og  Boligstyrelsens  opfattelse,  at  de  forskellige  byfornyelseslove  indeholder hjemmel til, at en kommunalbestyrelse kan aftale med ejeren, at kommunen selv foretager ned- rivningen og ryddeliggørelse af grunden, således at eventuel  le materialer tilfalder kommunen. Kommunen er ikke forpligtet til at give påbud, men kan efter Erhvervs - og Boligstyrelsens opfat- telse afvente resultat af forhandlinger med ejeren, før kommunen eventuelt giver ejeren et p å- bud om nedrivning. … Endvidere kan henvises til, at der med lov om byfornyelse, der trådte i kraft 1. januar 1998, blev indført bestemmelser i § 57 om forhandlet finansiering. Bestemmelserne præciserede, at ko m- munen kunne forhandle finansieringen med ejeren, inden der blev givet tilsagn om støtte. Med

8 virkning fra 1. januar 2003 blev reglerne i § 57 ændret, således at kommunen blev forpligtet til at optage forhandling med ejeren om muligheden for, at denne selv finansierer en del af arbejder- ne. … Det er herefter i tilfælde, hvor komm unen ikke har truffet afgørelse om kondemnering, Erhvervs - og  Boligstyrelsens  opfattelse,  at  de  forskellige  byfornyelseslove  indeholder  hjemmel  til,  at  en kommunalbestyrelse  kan  aftale  med  ejeren,  at  kommunen  selv  foretager  nedrivningen  og ryddeliggørelse  af grunden, således at eventuelle materialer tilfalder kommunen. For så vidt angår spørgsmålet om den omhandlede ejendom forvolder ulempe for de omboende eller andre, der opholder sig eller færdes i nærheden, skal styrelsen henvise til, at det fremgår af boligstyrelsens cirkulære af 2. juli 1986 om afhjælpning af sundheds - og brandfarlige forhold i boliger og opholdsrum punkt 9.2.1, at kondemnerede lokaliteter kan påbydes nedrevet alene af ordensmæssige grunde. Det er således  ingen  betingelse for et nedri vningspåbud, at det ko n- demnerede forvolder ulempe. Eventuel ulempe efter forbudets ikrafttræden kan derimod få b e- tydning for ejerens mulighed for erstatning og for at få dækket nedrivningsudgifterne. Det er styrelsens opfattelse, at ejerens ret til erstatning og tilskud under visse betingelser ikke afskærer kommunen  fra  at  indgå  en  aftale  med  ejeren  om  nedrivning  af  ejerens  ejendom  for kommunens regning. Det tilføjes, at der ikke i byfornyelseslovgivningen er specifikke formkrav til en sådan aftale. ” Ved brev af 2. juli 2004 er De fremkommet med bemærkninger til Erhvervs- og Bolig- styrelsens  udtalelse.  De  har  bl.a.  anført,  at  det  burde  præciseres,  om  nedrivning  for kommunens  regning forudsætter,  at  dette  sker som  led  i  en kommunal  byfornyelse s- plan. Ved brev af 21. december 2004 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet har Socialmini- steriet,  under  hvilket  ministerium  byfornyelseslovgivningen  nu  henhører ,  afgivet  en supplerende udtalelse til sagen. Heraf fremgår bl.a. følgende: ”Under henvisning til Erhvervs- og Boligstyrelsens udtalelse af 21. juni 2004 samt til telefonisk samtale d. 14. december 2004 med Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal Socialministeriet … udtale følgende vedrørende den situation, hvor det kondemnerede efter forbudets ikrafttr  æden forvolder  ulempe  for  de  omboende  eller  andre,  der  opholder  sig  eller  færdes  i  nærheden,  jf. sidste pkt. i § 74, stk. 4, i lov om byfornyelse og boligforbedring og sidste pkt. i § 168, stk. 4, i lov om byfornyelse: … Det fremgår af de nævnte bestemmelser, at  ejeren ikke har ret til erstatning samt til at få dækket rimelige  udgifter  til  nedrivning  af  bygningen  og  ryddeliggørelse  af  grunden,  såfremt  det  ko  n- demnerede - efter kommunens vurdering - efter forbudets ikrafttræden forvolder ulempe. Dette betyder efter Socialministeriets opfattelse, at udgifterne ved gennemførelse af nedrivni n- gen påhviler ejeren, samt at ejeren ikke har ret til ersta tning. Der henvises i denne forbindelse til 9.2.4.  i  Boligstyrelsens  cirkulære  af  2.  juli  1986  om  afhjælpning  af  sundhed s-  og  brandfarlige forhold i boliger og opholdsrum.

9 Efter Socialministeriets vurdering kan en eventuel aftale med ejeren ikke medføre, at komm u- nen  afholder  nedrivningsudgifterne,  hvis  kommunen  i  den  konkrete  sag  vurderer,  at  det  kon- demnerede efter forbudets ikrafttræden forvolder ulempe for de omboende eller andre, der o p- holder sig eller færdes i nærheden. Det er således Socialministeriets opfattelse, at der ikke i lovgivningen om byfornyelse er hje m- mel til, at en kommune i sådanne tilfælde kan afholde n edrivningsudgifterne og at byfornyelses- loven regulerer spørgsmålet udtømmende.   ” Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse: Kommunaltilsynets struktur er ændret med virkning fra den 1. januar 2004. De tidligere for hvert amt nedsatte tilsynsråd er ble vet nedlagt, jf. § 1, nr. 16, i lov nr. 381 af 28. maj 2003 om ændring af lov om kommunernes styrelse. Tilsynet med kommunerne varet a- ges herefter af fem statsamtmænd. Det er således   statsamtmanden for Vestsjællands Amt, der pr. 1. januar 2004 fører tilsyn  med Ravnsborg Kommune, jf. § 47, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003). Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ikke i almindelighed klageinstans i forhold til de tidligere tilsynsråd, men ministeriet fører ti  lsyn med tilsynsrådene og kan af egen drift udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner, tilsynsrådene har udtalt sig om, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvo  r- lig karakter, jf. § 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. § 6, stk. 9, i lov nr. 381 af 28. maj 2003. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af de i sagen foreliggende oply s- ninger fundet anledning til at behandle spørgsmålet om, hvorvidt Ravnsborg Kommune i perioden fra 1995 og til december 2003 efter aftale med ejeren lovligt kunne nedrive ejendomme  i  kommunen,  således  at  kommunen  afhold t  udgiften  til  nedrivningen  og ryddeliggørelse af grunden, og således at kommunen behold  t eventuelle materialer. 1. Lovgivningen vedrørende byfornyelse Af den i 1995 og frem til udgangen af 1997 gældende lov om byfornyelse og boligfor- bedring  (lovbekendtgørelse  nr.  820  af  15.  september  1994   med  senere  ændringer) fremgik bl.a. fø lgende: ”Kapitel I Almindelige bestemmelser § 1. Det påh viler kommunalbestyrelserne efter bestemmelserne i denne lov at medvirke til, 1) at der gennemføres fornyelse af utidssvarende byområder, 2) at der udføres forbedringer i utidssvarende beboelsesejendomme, 3) at sundheds- og brandfarlige forhold i bygninger fjernes, samt 4) at ejere og lejere inddrages i planlægningen og i gennemførelsen. …

10 Kapitel VI Fremgangsmåden ved ekspropriation  m.v. … § 55. Ved ekspropriation ydes fuld erstatning. Erstatningen fastsættes af de i lov om offentlige veje nævnte tak sationsmyndigheder. … § 56. Ejere af fast ejendom har ret til et særligt tilskud, såfremt kondemnerede eje ndomme, der tilhører vedkommende, helt eller delvis afstås eller overtages af kommunalbestyrelsen i forbi  n- delse med gennemførelsen af en beslutning o m byfornyelse eller boligforbedring. Tilskuddet opgøres som forskellen mellem erstatningen efter § 55 og det afståedes værdi opgjort efter reglerne i stk. 4-8. … Kapitel VII Offentlig støtte til finansiering af boligforbedring og byfornyelse § 57. Kommunalbestyrelsen afholder følgende udgifter efter denne lov: 1) Erstatning og godtgørelse til ejere og lejere, 2) udgifter til nedrivning, 3) udgifter til ekspropriation, … Kapitel VIII Kondemnering m.v. af sundheds- eller brandfarlige boliger og opholdsrum § 70. Kommunalbestyrelsen skal efter retningslinjer, som den selv fastsætter, føre tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold, når det må befrygtes, at disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre forhold er sundhedsfarlige eller brandfarlige. … Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte regler for kommunalbestyrelsens tilsyn. … § 72. Skønnes en ejendoms benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare, jf. § 70, stk. 1-5, og vil det ud fra en samlet økonomisk, bebygg elsesmæssig og brand- og sundheds- mæssig vurdering være rimeligt, at der gennemføres foranstaltninger, der a  fhjælper faren, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud herom. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en frist for foranstaltningernes gennemførelse. … Stk. 4. Efterkommes et påbud efter stk. 1 ikke inden for den fastsatte frist, kan kommunalbest y- relsen lade foranstaltningerne udføre for ejerens regning. … § 73. Skønnes en ejendoms benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare, jf. § 70, stk. 1-5, men vil det ud fra en samlet økonomisk, bebyggelsesmæssig og brand  - og sundheds- mæssig vurdering ikke være rimeligt at p å byde foranstaltninger, der afhjælper faren, jf. § 72, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod benyttelse af ejendommen eller en del af den-

11 ne til beboelse eller ophold for mennesker efter udløbet af en samtidig fastsat frist for fr aflytning og rydning af de pågældende boliger eller ophold srum (kondemnering). … Stk. 11. Har ejeren ikke foretaget rydning af kondemnerede boliger eller opholdsrum inden for den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade rydningen udføre for ejerens regning. § 74. Samtidig med eller efter, at der er nedlagt forbud efter § 73 eller efter boligtilsynsloven, kan kommunalbestyrelsen give ejeren påbud om  inden en fastsat frist at lade foretage forsvarlig afspærring af kondemnerede lokaliteter, der ikke benyttes. Stk. 2. Samtidig med eller efter, at der er nedlagt forbud efter § 73 eller efter boligtilsynsloven, kan kommunalbestyrelsen give ejeren påbud om  inden en fastsat frist at lade bygningen eller en del af denne nedrive og grunden ryddeliggøre. Ved forbud alene mod beboelse, hvor anden benyttelse af det kondemnerede er lovlig eller ikke kan forhindres efter anden lovgivning, får nedrivningspåbud først   virkning, hvis ejeren inden udløbet af en af kommunalbestyrelsen fastsat frist efter forbuddets ikrafttræden ikke har ladet det kondemnerede overgå til anden lovlig a n- vendelse. … Stk. 4. Kondemnering efter § 73 medfører ikke adgang til erstatning. Ved på  bud om nedrivning har ejeren ret til erstatning efter § 55 og tilskud efter § 56 samt til at få dæ kket rimelige udgifter til nedrivning af bygningen og ryddeliggørelse af grunden. Ejeren har dog ikke ret hertil, når nedrivning påbydes, fordi det ko ndemnerede efter forbuddets ikrafttræden forvolder ulempe for de omboende eller andre, der opholder sig eller fæ rdes i nærheden. … Stk. 6. Efterkommes et påbud om afspærring eller nedrivning ikke inden for den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre. Ne drivninger, der påbydes, fordi det kondemnerede efter forbuddets ikrafttræden forvolder ulempe for de omboende eller andre, der opholder sig eller færdes i nærheden, samt afspærringer, u dføres for ejerens regning.” Af lov om byfornyelse (lov nr. 381 af 10. juni 1997), der trådte i kraft den 1. januar 1998 og med visse ændringer var gældende indtil udgangen af 2003, fremgik bl.a. fø lgende: ” Kapitel 1 Almindelige bestemmelser Formål § 1. Det påhviler kommunalbestyrelserne efter best emmelserne i denne lov at medvirke til 1) at skabe velfungerende byområder og forbedring af generelle levevilkår gennem en helhed  s- orienteret indsats rettet mod boliger, bygninger, friarealer, boligsociale og områdemæssige fo r- hold, 2) at skabe velfungerende boliger og boligområder gennem istandsættelse og o mbygning af boliger, der er væsentligt nedslidte, etablering af friarealer samt indpasning af nybyggeri, 3) at imødegå væsentlig nedslidning af boliger, 4) at fremme økologiske, ressource - og miljømæss  ige samt arkitektonisk rigtige løsninger i b y- fornyelsen, 5) at beboere og ejere inddrages i planlægningen og gennemførelsen og 6) at give kommunerne mulighed for at målrette byfornyelsesindsatsen gennem valg af den mest hensigtsmæssige beslutningstype og støtteform.

12 … Kapitel 4 Huslejefastsættelse og offentlig støtte til bygningsfornyelse efter lovens kapitel 3 … Offentlig støtte til bygningsfornyelse § 56. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte og ydelsesbidrag til f inansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og nedrivning, der iværksættes efter kapitel 3, samt arbe j- der, der udføres efter påbud i henhold til § 166, stk. 2, inden for en investeringsramme, der fas  t- sættes af boligministeren, jf. § 91. Dette gælder også eje  ndomme, der ejes af kommunen. … § 57. Inden kommunalbestyrelsen giver tilsagn om støtte til finansiering af udgifter til ombygning efter § 56, stk. 1, kan den optage forhandling med ejeren af ejendommen med henblik på at aftale, at ejeren giver afkald på støtte til e  n del af ombygningsudgifterne.” Loven indeholdt i kapitel 8 og 9 bestemmelser med samme indhold, som de ovenfor cite    rede bestemmelser fra kapitel VI og VIII i den indtil udgangen af 1997 gældende lov om byfornyelse og boligforbedring. Dog havde § 168, stk. 4, i lov om byfornyelse, der erstattede § 74, stk. 4, i lov om byfornyelse og boligforbedring følgende or dlyd: ”Stk. 4. Kondemnering efter § 167 medfører ikke adgang til erstatning. Ved påbud om nedri  v- ning har ejeren ret til erstatning efter § 160 og tilskud efter § 161 med fradrag efter almindelige erstatningsretlige principper for eventuelle økonomiske fordele som følge af nedrivningen   samt til at få dækket rimelige udgifter til nedrivning af bygningen og ryddeliggørelse af grunden. Ej   e- ren har dog ikke ret hertil, når nedrivning påbydes, fordi det kondemnerede efter forbuddets ikrafttræden forvolder ulempe for de omboende eller andre, der opholder sig eller færdes i næ r- heden.” Ved lov om ændring af lov om byfornyelse (lov nr. 1085 af 17. december 2002), der trådte i kraft den 1. januar 2003, fik § 57, stk.  1, i loven følgende or dlyd: ”§ 57. Inden kommunalbestyrelsen giver tilsagn om støtte efter §  56, stk. 1, optager den for- handling med ejeren af ejendommen med henblik på at aftale, at ejeren selv finansi erer en del af ombygningsudgifterne. …” Af pkt. 9 i cirkulære nr. 72 af 2. juli 1986 om afhjælpning af sundheds - og brandfarlige forhold i boliger og opholdsrum fremgår bl.a. følgende: ”9.2.1. Nedrivningspåbuddet. Samtidig med eller efter, at der er meddelt forbud efter § 73 eller efter boligtilsynsloven, kan kommunalbestyrelsen give ejeren påbud  om inden en fastsat frist at lade bygningen eller en del af denne nedrive og grunden ryddeliggøre, jf. § 74, stk. 2. Kondemnerede lokaliteter kan påbydes nedreve t alene af ordensmæssige grunde. Det er sål e- des ingen betingelse for et nedrivningspåbud, at det kondemnerede forvolder ulempe. Evt. ulempe efter forbuddets ikrafttræden kan derimod få betydning for ejerens mulighed for ersta t- ning og for at få dækket nedri vningsudgifterne. Se pkt. 9.2.2. … 9.2.2. Offentlig støtte m.v.

13 Kondemnering efter § 73 medfører ikke i sig selv ret til erstatning, jfr. § 74, stk. 4. Ved nedrivningspåbud har  ejeren imidlertid efter § 74, stk. 4, 2. pkt. ret til a) ekspropriationserstatning efter § 55. … b) tilskud efter § 56. … c) at få dækket rimelige udgifter til nedrivning af bygningen og ryddeliggørelse af grunden. Ejeren har dog ikke ret hertil, når nedrivningen påbydes, fordi det kondemnerede   efter forbud- dets ikrafttræden forvolder ulempe for de omboende eller andre, der opholder sig eller færdes  i nærheden, jfr. § 74, stk. 4, 3. pkt. Denne bestemmelse tager specielt sigte på de tilfælde, hvor ulempen opstår, efter at kondemneringen er trådt i kraft, f.eks. på grund af manglende ve   dlige- holdelse af de kondemnerede.” 2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger efter de  i sagen foreliggende oplysninger til grund,  at  Ravnsborg  Kommunes  nedrivning  af  ejendomme  i  kommunen  efter  aftale med ejeren, således at kommunen afholdt udgiften til nedrivningen og ryddeliggøre  lsen af  grunden,  og  således  at  kommunen  beholdt  eventuelle  materialer,   har  fundet  sted som  led  i  kommunens  boligtilsyn  med  henblik  på  varetagelse  af  de  hensyn,  som  er omhandlet i lovgivningen om byfornyelse, jf. herved § 1 i lov om byfornyelse og bolig- forbedring (lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994)  og i lov om byfornyelse (lov nr. 381 af 10. juni 1997). Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger endvidere til grund, at kommunen har foretaget sådan nedrivning både   af ejendomme, hvorom der var truffet beslutning om kondemnering, og af ejendomme, der ikke var kondemnerede. I  overensstemmelse med  Ravnsborg  Kommunes  oplysninger  til  sagen  lægger  Inde n- rigs- og Sundhedsministeriet til grund, at kommunen har foretaget sådan nedrivning af såvel  kondemnerede  ejendomme,  der  efter  forbuddets  ikrafttræden   forvoldte  ulempe for de omboende eller andre, der opholdt sig eller færdedes i nærheden, som af ko n- demnerede ejendomme, der ikke forvoldte sådan ulempe. a. Ejendomme, om hvilke der var truffet beslutning om kondemnering. 1. Efter § 74, stk. 2, i lov om byfornyelse og boligforbedring og § 168, stk. 2, i lov om byfornyelse kunne kommunalbestyrelsen give ejeren af en kondemneret ejendom, på- bud om at lade denne nedrive. Bestemmelserne indebar ikke en pligt for kommunalbe- styrelsen til at pålægge ejeren af eje ndommen et sådant påbud. Efter § 74, stk. 4, i lov om byfornyelse og boligforbedring og § 168, stk. 4, i lov om by- fornyelse havde ejeren af en ejendom, for hvilken kommunen havde nedlagt påbud om nedrivning, ret til erstatning og tilskud samt til at få dækket rimelige udgifter til nedri v- ning af bygningen og ryddeliggørelse af grunden. Dette gjaldt dog ikke, hvis det ko n- demnerede  efter forbuddets  ikrafttræden  forvoldte  ulempe for  de  omboende  eller  an- dre, der opholdt sig eller færdedes i nærheden. Efter § 74, stk. 6, i lov om byfornyelse og boligforbedring og § 168, stk. 6, i lov om by- fornyelse kunne kommunalbestyrelsen lade nedrivning udføre, såfremt et påbud herom ikke blev efterkommet inden for den fastsatte frist. Efter de nævnte bestemmelser ud- før tes  nedrivninger,  der  blev  påb udt,  fordi  det  kondemnerede  efter  forbuddets  ikraft- træden  forvoldte  ulempe  for  de  omboende  eller  andre,  der  opholdt  sig  eller  færdes  i nærheden, for ejerens regning.

14 Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at § 74, stk. 6, i lov om byforny- else og boligforbedring og § 168, stk. 6, i lov om byfornyelse skal forstås således, at nedrivninger, som kommunen udførte efter bestemmelserne i tilfælde, hvor ej  eren ikke havde efterkommet et påbud om nedrivning, blev udført for kommunens re  gning, når ejendommen ikke efter forbuddets ikrafttræden  forvoldte ulempe som anført i beste m- melserne. Det fremgår af  Erhvervs- og Boligstyrelsens udtalelse af 21. juni 2004, at det er styrel- sens opfattelse,  at ejerens ret til erstatning og tilskud i de tilfælde, hvor ejendommen ikke  efter  forbuddets  ikrafttræden  forvoldte  ulempe  for  de  omboende  eller  andre,  der opholdt sig eller færdes i nærh eden, ikke afskar kommunen fra at indgå en aftale med ejeren om nedrivning på de angivne vilkår, og at der ikke g  jaldt specifikke formkrav for en sådan aft ale. På baggr und af det ovenfor anførte er  det for så vidt angår tilfælde,    hvor det kondem- nerede ikke efter forbuddets ikrafttræden  forvoldte ulempe for de omboende eller an- dre,  der  opholdt  sig  eller  færdedes  i  nærheden,   Indenrigs-  og  Sundhedsministeriets opfattelse, at de to nævnte byfornyelseslove indeholdt hjemmel til, at  Ravnsborg Kom- mune  for kommunens regning kunne foretage nedrivning af kondemnerede ejendom- me og ryddeliggørelse af grunden efter aftale med ejeren, således at eventuelle mat  e- rialer tilfaldt kommunen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er således enigt med Erhvervs - og Boligstyrelsen i, at ejerens ret til erstatning og tilskud i disse tilfælde ikke afsk ar kommunen fra at indgå en aftale med ejeren om nedrivning på de angivne vilkår, og at der ikke g  jaldt specifik- ke formkrav for en sådan aft ale. 2. Efter § 74, stk. 4, i lov om byfornyelse og boligforbedring og § 168, stk. 4, i lov om byfornyelse havde ejeren af en ejendom, for hvilken kommunen havde nedlagt påbud om  nedrivning,  ikke ret til  erstatning,  tilskud  og udgiftsdækning  som  nævnt  i  beste m- melserne  i  tilfælde,  hvor  det  kondemnerede  efter  forbuddets  ikrafttræden   forvoldte ulempe for de omboende eller andre, der opholdt sig eller færdedes i nærh eden. Efter § 74, stk. 6, i lov om byfornyelse og boligforbedring og § 168, stk. 6, i lov om by- fornyelse udførte s nedrivning, som kommunalbestyrelsen havde ladet udføre, fordi det kondemnerede  efter  forbuddets  ikrafttræden  forvoldte  ulempe  for  de  omboende  eller andre, der opholdt sig eller færdes i nærh eden, for ejerens regning. På denne baggrund er Indenrigs - og Sundhedsministeriet enigt med Socialministeriet i, at der ikke i lovgivningen om byfornyelse var hjemmel til, at en kommune som led i sit boligtilsyn  i  tilfælde,  hvor  det  kondemnerede  efter  forbuddets  ikrafttræden   forvoldte ulempe for de omboende eller andre, der opholdt sig eller færdedes i nærheden, kunne afholde  nedrivningsudgifter.  Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  finder  således  heller ikke,  at  en  kommune  i  så danne  tilfælde  med  hjemmel  i  byfornyelseslovgivningen  for kommunens regning kunne foretage nedrivning af det kondemnerede og ryddeliggøre l- se af grunden efter aftale med ejeren, således at eventuelle materialer tilfaldt komm u- nen. Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  er  endvidere  enigt med  Socialministeriet  i,  at  hen- holdsvis  lov  om  byfornyelse  og  boligforbedring  og  lov  om  byfornyelse  udtømmende

15 regulerede spørgsmålet om kommunernes adgang til som led i deres boligtilsyn i tilfæ   l- de, hvor det kondemnerede efter forbuddets ikrafttræden  forvoldte ulempe for de om- boende eller andre, der opholdt sig eller færdedes i nær heden, at afholde nedrivnings- udgifter. Det er på denne baggrund  for så vidt angår tilfælde, hvor det kondemnerede efter fo  r- buddets  ikrafttræden  forvoldte  ulempe  for  de  omboende  eller  andre,  der  opholdt  sig eller  færdedes  i  nærheden,   Indenrigs-  og  Sundhedsministeriets  opfattelse,  at  lovgiv- ningen  ikke  indeholdt  hjemmel  til,  at  Ravnsborg  Kommune  for  kommunens  regning kunne  foretage  nedrivning  af  kondemnerede  ejendomme  og  ryddeliggørelse  af  gru n- den efter aftale med ejeren, således at eventuelle materialer tilf aldt kommunen. b. Ejendomme, om hvilke der ikke var truffet beslutning om kondemnering Det fremgår af Erhvervs - og Boligstyrelsens udtalelse, at de to byfornyelseslove inde- holdt hjemmel til, at en kommunalbestyrelse i tilfælde, hvor der ikke var truffet afgøre l- se om kondemnering, kunne aftale med ejeren af en ejendom, at kommunen selv fore- tog nedrivningen og ryddeliggørelsen af grunden, således at eventuelle materialer ti  l- faldt kommunen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne udta- lelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan herved ud over det af Erhvervs- og Boligstyrel- sen anførte henvise til, at det  fremgik af § 57 i lov om byfornyelse og boligforbedring i lovens kapitel VII om offentlig støtte til finansiering  af boligforbedring og byfornyelse, at kommunalbestyrelsen efter loven afholdt udgifter til bl.a. nedrivning. Tilsvarende frem- gik  det  af  §  56  i  lov  om  byfornyelse,  at  kommunalbestyrelsen  kunne  give  tilsagn  om ydelsesstøtte og ydelsesbidrag til finansiering  af udgifter til bl.a. nedrivning, der iværk- sattes efter lovens kapitel 3 om bygningsfornyelse. I  anledning  af  det  af  Dem  anførte  om  præcisering  af,  om  nedrivning  for  kommunens regning forudsætter, at dette sker som led i en kommunal byfornyelsesplan, skal Inden- rigs- og Sundhedsministeriet bemærke, at det ikke efter de to byfornyelseslove var en forudsætning for kommunens afholdelse af udgifter til nedrivning, at nedrivningen skete som  led  i  en  byfornyelsesplan,  der  omfattede  et  område  i  kommunen  bestående    af flere ejendomme. Det er således Indenrigs - og Sundhedsministeriets opfattelse, at Ravnsborg Kommune med hjemmel i henholdsvis lov om byfornyelse og boligforbedring og i lov om byforny- else  efter aftale med ejeren som led i sit boligtilsyn kunne nedrive ejendomme i kom- munen, hvorom der ikke var truffet afgørelse om kondemnering,  således at ko mmunen afholdt udgiften til nedrivningen og ryddeliggørelse af grunden, og således at komm  u- nen beholdt eventuelle materialer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med kopi af dette brev meddelt Ravnsborg By- råd og Statsamtmanden for Vestsjællands Amt sin retsopfattelse i sagen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager herefter ikke videre i anledning af sagen.  

16 Kopi af dette brev er sendt til Folketingets Kommunaludvalg, statsamtmanden for Vest- sjællands Amt, Ravnsborg Byråd  og Socialministeriet. Med venlig hilsen Lise Brandi-Hansen