Ebbe Jørgensen Formand for menighedsrådet Enderslev sogn Tryggevælde Provsti Roskilde Stift Marts 2005 Skab grundlag for øgede aktiviteter i Folkekirken Oplevelser og tanker fra min første tid som formand for et lille sogn, Enderslev, Tryggevælde Provsti, Roskilde Stift, - skrevet udfra en kærlig bekymring for den Danske Folkekirke. Den 9. marts 2005 deltog jeg i vores menighedsråds distriktsforenings generalforsamling i Skt. Jørgens kirke i Næstved. Jeg var imponeret over det store fremmøde, den gode stemning, og den velgennemførte generalforsamling. Desuden  satte jeg pris på Biskop Jan Lindharts indlæg om udfordringer og muligheder for Folkekirken, - fremført venligt, med humor og med skarphed. Under punkt 7 på dagsordenen blev der præsenteret et informationspunkt om en kontingentsomlægning med henblik på at øge landsforeningens indtægter med et millionbeløb. Formålet var at skaffe penge til videreudviklingen af “IT-kontoret” og opbygge juridisk kompetance til at støtte menighedsrådene i deres arbejde med personaleforhold. Straks tænkte jeg: “klassisk imperiebyggeri”. En forening som vores er via sin bestyrelse velegnet til at opstille mål  og strategier på et sådant område, således at arbejdet med udvikling og drift overlades til effektive kommercielle leverandører, som dernæst gives mulighed for at sælge deres løsninger på markedet, d.v.s. til menighedsråd m.fl. Når det drejer sig om medarbejdere gennemføres overenskomstforhandlinger på regerings/ministerie niveau. Hvis der opstår problemer, ligger kompetancen på samme niveau. Dvs. at foreningen principielt ikke har noget at gøre. Hvis der alligevel skulle opstå et behov for juridisk assistance, kan en sådan leveres bedre og billigere af professionelle advokater med speciale inden for området. Måske kunne foreningen lave en gunstig rabataftale med en advokat kæde. Kort sagt: Foreningen har ikke behov for at udvide sine indtægter til disse formål. I stedet burde foreningen gennemgå sine mål og opgaver til gavn for Folkekirke og menighedsråd og fremkomme med klare udspil til rådene og til de øvrige interessenter i Folkekirken. Jeg var meget imponeret af lokalet ved Skt. Jørgens kirke. Det er smukt, og møbleret med de fineste arkitektmøbler, der kan opdrives, - bl.a. Arne Jacobsens 7 ere med læderbetræk.  Jeg havde hellere set halvdelen af disse penge brugt på  at renovere Margrethe spiret på Roskilde Domkilde  eller at øge aktivitetsnievauet i sognene. Dette synspunkt deles formentligt af flertallet af  Folkekirkens medlemmer. Man skal huske på, at Folkekirken, - og alle andre aktiviteter i samfundet finansieres af penge fra skatteydernes pengepung. Ejerskabet til disse penge beror hos borgerne, ikke hos Folkekirkens  bureaukrati i bred forstand.

Den 8. marts var der møde hos provsten i Tryggevælde provsti vedr. budgetterne for 2006. Konklusion: Der kan ikke forventes en vækst i kroner til drifts og anlægsrammer. Eftersom faste omkostninger såsom lønninger m.m. vil stige med mindst 3% p.a. vil de beløb, der kan anvendes til aktiviteter med henblik på at øge interessen for kirken og dens forkyndelse blive reduceret år for år. Nulpunktet nås i Enderslev om ca. 3 år, hvis der ikke gribes effektivt ind inden da. Dette vil variere fra sogn til sogn på gr.a. struktur forskelle, men trenden vil være den samme overalt. Lad mig gøre opmærksom på følgende, før jeg skal forsøge mig med nogle konklusioner: 1) Folkekirken bære præg af, at der har været penge nok til drift og anlæg i mange år. 1)Samfundet er igang med væsentlige omprioriteringer, hvoraf mange vil vække ubehag blandt specifikke vælgergrupper. Investeringerne i Folkeskole, uddannelser af enhver art, forskning og udvikling, miljø, m.m. vil bl.a. blive øget. Politikernes berøringsangst over for Folkekirken vil forsvinde analogt med, hvad den gjorde i løbet af 90 erne i relation til flygtninge og indvandrere. 3) Folkekirken er i tilbagegang, men drives efter mange udmærkede principper, regler, vaner, og traditioner, - uden at der foregår en tilbundsgående analyse og nyudvikling. Jeg har læst forenklingsudvalgets delbetænkning m.m., men jeg har endnu ikke fundet overordnede mål og strategiudviklinger.  På denne måde løber Folkekirken en stor risiko for at  ende som “passiv mængde tilpasser”, som det hedder i et andet sprog.. Hvis Folkekirken ikke tager initiativet nu, vil den  blive nødt til at lade sig styre af kræfter, som har lav umiddelbar interesse og kærlighed til Folkekirken.   Ud fra disse punkter og mine oplevelser hidtil foreslås: Foreningen går igang med et analyse og strategiarbejde mht. foreningens fremtidige virke. Min forestilling er at foreningen bør fremkomme med en plan for Folkekirkens udvikling. Første skridt kunne være at bestyrelsen nedsætter et udvalg, der får til opgave at forelægge et skitseoplæg på foreningensmødet i juni. Oplægget skal indeholde overordnede problemområder og tidsplaner for det fortsatte arbejde m.v. Tilsvarende arbejde bør  ivæksættes af stifterne, som også vil kunne sikre at offentligheden bliver informeret om proces og resultater. Ministeriet  støtter ovennævnte arbejder på forskellig vis, for eks. ved hjælp af konferencer, og sammenfatter resultaterne til en gennemførbar politik, som kunne lanceres under åbningstalen i oktober 2006. Alt dette vil kunne frisætte Folkekirkens enorme resourcer og talent til ny dynamik og forkyndelse. Der er mange gode viljer, men de er p.t. optaget af  diskussioner om penge, tag og fag, - og Grosbøll i en kort periode. ------------------------------------ Ebbe Jørgensen har i mange år arbejdet som topleder i det private ehvervsliv inden for fødevarer og højteknologi, - i Danmark og udlandet. Han har tillige i flere omgange været involveret i udviklingen af de lovgivningsmæssige rammeforhold for erhvervslivet. Ebbe Jørgensen Dyndledsvej 13 4652 Haarlev

5628 5351 eller 2183 1001 Marts 2005