Notat Ajourført sammenfatning af de pr. 9. september 2005 indkomne hø ringssvar vedrørende udkast af 30. juni 2005 til forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi 1 Høringssvarene Med brev af 1. juli 2005 blev udkast til forslag til lov om ændring a  f lov om folkekirkens økonomi (Finansiering af nye præstestillinger, forenkling og bedre styring af fællesfonden m. v) sendt til høring hos: Samtlige biskopper og stiftsøvrigheder, Landsforeningen af Menighedsråd, Den danske Præsteforening, Danmarks Provs  teforening, Danmarks Kirketjenerforening, Danmarks Kordegneforening, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Foreningen af Danske Kirkegårdsled ere, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, F oreningen af Præliminære Organister, 3 F, Finansministeriet, Rigsrevisionen, KL, Frederiksberg og Københavns Kommuner, Budgetfølgegruppen vedrørende fællesfondens drift, Investeringsgruppen, Danske Sømands    og Udlandskirker, bygningskonsulenterne vedrørend e præst  egårde og præstegårdskonsulente   rne. Høringsfristen var 31. august 2005. Den 9. september 2005 er der modtaget 51 høringssvar fra følgende: Høringsparter: Københavns, Helsingør, Roskilde, Lolland   -Falsters, Fyen; Ålborg, Viborg, Århus, Ribe og Haders    lev stiftsøvrigheder¹, Landsforeningen af Menighedsråd, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Danmarks Kordegneforening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Foreningen af Sognemedhjælp  ere i Danmark, Foreningen af Præliminære Organister, Rigsrevisionen, KL, Frederiksberg og Købehavns Kommuner, Budgetfølgegruppen vedrørende fællesfondens drift, Investeringsgruppen og Danske Sømands - og Udlandskirker. Provstiudvalg: København Vor Frue, Holmens, Nørrebro, Born  holms Vestre, Bornholms Østre, Bispebjerg  -Brønshøj, Amagerbro, Kgs. Lyngby, Roskilde Domprovsti, Køge, Ods og Skippinge, Ringsted -Sorø, Kalundborg, Skæ  lskør, Maribo og Lolland Søndre. Menighedsråd: Vor Frue, København, Skt. Johannes København, Fyens Stifts Menighedsrådsforening, Lødderup  -Elsø, Vedsted. Andre: Folkekirkens Mission, Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg, Kirkefondet, Dansk Diakoniråd, Michael Andersen. 1 Svarene fra Helsingør, Roskilde,  Fyen og Ålborg er tillige fra stifternes biskopper. Dato: 9. september 2005 Dok. Nr.: 254995 Kirkeministeriet 2. Kontor Sagsbehandler Pernille Esdahl

Notat Side 2 Dokument nr.  254995 2 Indledende om høringssvarene Indledningsvis bemærkes, at hovedparten af høringssvar   ene generelt bakker op om lovforslagets intention om at skabe større gennemsigtighed omkring forvaltningen af fællesfonden   – herunder at skabe klare regler for ansvar for budget, bevillingsstyring og regnskab –  og omkring ønsket om at sikre, at der også fr emover vil økonomisk mulighed for, at fællesfonden kan anvendes til kerneformål som præsteløn og uddannelse. Landsforening af Menighedsråd bakker generelt op om lovforslagets enkelte dele. Landsforeningen har dog enkelte bemærkninger om justering af nogle af forslagene. Disse bemærkninger er uddybet nedenfor. Kirkefondet kan generelt ikke bakke lovforslaget op, fordi lovforslagets enkelte dele efter Kirkefondets opfattelse forudsætter en forudgående analyse af kompetenceforholdene i folkekirken. 3 Bemærkni  nger til lovforslagets enkelte dele 3.1 Mulighed for lokal finansiering af præsteløn (lovforslagets § 1, nr. 1) 3.1.1 Forslaget Med lovforslaget gives der mulighed for, at menighedsrådene kan finansiere løn, pensionsudgifter og godtgørelser til overenskomsta  nsatte sognepræster i nye stillinger oprettet af kirkeministeren efter ansøgning fra menighedsråd og med tilslutning fra provstiudvalget og biskoppen. Der er tale om en ren finansieringsbestemmelse. Forslaget vedrører alene nye stillinger ud over det antal stillinger, der finansieres af staten og fællesfo  nden, og som fastsættes på de årlige finanslove. Der vil både være mulighed for tidsbegrænset og tidsubegrænset ansættelse. Den tidsbegrænsede ansættelse skal efter forslaget være mindst 4 år for at skabe en passende uafhængighed mellem præst og menighedsråd. Ved en tidsubegrænset ansættelse forpligtes menighedsrådene til at sørge for, at der er budgetmæssig dækning til finansiering af præstestillingen i 3 år efter, at menighedsrådet har ønsket at stoppe en sådan    præstefinansiering, for herved at sikre præsten mod, at bevillingsmangel bruges som usaglig begrundelse for, at Kirkeministeriet må afskedige præsten. 3.1.2 Høringssvarene 26 høringssvar kan principielt tilslutte sig forslaget, mens 18 høringssvar ikke indeholder bemærkninger til denne del af forslaget. 7 høringssvar er imod forslaget. De 26 høringssvar, der støtter forslaget, er fra 10 stifter, Landsforeningen af Menighedsråd, Den danske Præsteforening, Danmarks Provstefo   rening, Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS), Foreningen af Prælim  inære Organister (FPO), Foreningen af Sognemedhjælpere, Budgetfølgegru   ppen,

Notat Side 3 Dokument nr.  254995 Investeringsgruppen, København, Vor Frue; Nørrebro, Bornholms Østre, Kgs. Lyngby, Ods og Skippinge, Ringsted-Sorø samt Lolland Søndre provstiudvalg og Dansk Diakoniråd. De 7 høringssvar, der ikke kan støtte forslaget, er fra provstiudvalgene i Bornholms Vestre, Roskilde og Maribo Domprovstier samt Kalundborg Provsti, Menighedsrådene i Skt. Johannes og Vedsted Sogne samt Kirkefondet. Blandt de positive høringssvar er der flere  - fire stifter, Landsforeningen af Menighedsråd, Provsteforeningen, FPO, Budgetfølgegruppen, Investeringsgruppen og et provstiudvalg - der har bemærkninger om, at det ikke er nø dvendigt at stille krav om indbetaling af tre års løn   ved ophør af en tidsubegrænset stilling, idet præsten bør være sikret tilstrækkeligt ved, at Kirkeministeriets er ansættelsesmyndighed. Heroverfor står imidlertid Præsteforeni  ngen, som har denne sikring af præsten som en forudsætning for foreningens positive holdning til forslaget. For så vidt angår spørgsmålet om tidsbegrænset contra tidsubegrænset ansæ  ttelse peger Landsforeningen af Menighedsråd, FPO og provstiudvalget i Kgs. Lyngby Provsti på, at stillingerne altid bør være tidsbegrænsede. Både Præ  steforeningen og Provsteforeningen er skeptiske overfor brug af midlertidige stillinger og mener, disse bør forbeholdes egentlige projekter, som et menighedsråd eller et provsti ønsker fremmet. Landsforeningen af Menighedsråd og Præsteforeningen ønsker endvide re, at der indsættes en revisionsbestemmelse i loven, sådan at ordningen bliver evalueret efter 6 år. Flere svar peger endvidere på, at det er vigtigt at staten fortsat fastholdes på forpligtelsen til at understøtte folkekirken gennem betaling af præstelø n, så ledes at muligheden for lokal finansiering af præsteløn ikke kommer til at betyde, at staten fremover betaler færre stillinger end i dag. De høringssvar, der er imod forslaget, henviser til, at der ikke er midler til ordningen, og til, at menighedsrå dene bør være ansættelsesmyndighed sådan, at menighedsrådene får det fulde ansvar og kompetence i forhold til disse stillinger. 3.2 Udvidelse af de formål, der kan støttes af menighedsrådet (lovforslagets § 1, nr. 2) 3.2.1 Forslaget Forslaget indebærer, at menighed  srådene får mulighed for at yde tilskud til Danske Sømands - og Udlandskirker. 3.2.2 Høringssvarene 19 høringssvar støtter forslaget, mens 29 høringssvar ikke har bemærkni nger til forslaget. 3 høringssvar (provstiudvalgene i Bornholms Vestre og Kalundborg Provstier, menighedsrådet i Skt. Johannes Sogn) er imod. De 19 hø ringssvar der støtter fo rslaget er fra: Københavns, Lolland -Falsters, Fyens,

Notat Side 4 Dokument nr.  254995 Viborg og Haderslev stiftsøvrigheder, Landsforeningen af Menighedsråd, Provsteforeningen, Budgetfølgegruppen, DSUK, provs tiudvalgene i Købe nhavn, Vor Frue; Nørrebro, Kgs. Lyngby, Maribo Dom og Lolland Søndre Provstier, menighedsrådet i Vedsted Sogn, Folkekirkens Mission, Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg, Kirkefondet og Dansk Diakoniråd. Af de 19 høringssvar, der  støtter forslaget, peger 11 på, at bestemmelsen bør formuleres mere bredt, sådan at det generelt bliver muligt at støtte alle organisationer, der udfører anerkendte fælles folkekirkelige opgaver. De 11 hø ringssvar er fra Lolland-Falsters, Fyens, Viborg og Haderslev stiftsøvrigh eder, Provsteforeningen, Budgetfølgegruppen, provstiudvalget for Nørrebro Provsti, Folkekirkens Mission, Folkekirkelige Organisationers Fællesu  dvalg, Kirkefondet og Dansk Diakoniråd. 3.3 Forrentning af kirkernes og præsteembedernes kapit  aler (lovforslagets § 1, nr. 3 –  4) 3.3.1 Forslaget Med forslaget ændres reglerne om kirkernes og præsteembedernes kapitaler således, at renter og udbytte af disse kapitaler i fremtiden tilfalder kirke - og præstegårdskasserne. Herved forrentes kapitalerne fuldt    ud til fordel for kapitalejerne, nemlig de enkelte kirke- og præstegårdskasser. 3.3.2 Høringssvarene 15 høringssvar  – Helsingør, Lolland    -Falsters, Fyens, Ålborg, Viborg, Århus og Ribe stiftsøvrigheder, Landsforeningen af Menighedsråd, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Rigsrevisionen, provstiudvalgene i København, Vor Frue; Kgs. Lyngby, Kalundborg og Lolland Søndre Provstier, Vedsted Sogns menighedsråd  - støtter forslaget. 6 høringssvar   – Københavns stiftsø vrighed, Præsteforeningen, Provsteforeningen og prov  stiudvalgene i Bornholms Vestre Provsti, Roskilde og Maribo Domprovstier, kan ikke støtte forslaget, mens 30 høringssvar ikke har bemærkninger til forsl   aget. Blandt de positive høringssvar er der flere, der peger på, at det må beskrives nærmere, hvordan ka  pitalerne forrentes, ligesom det bør tydeligg ø res, at der er tale om et nettoudbytte sådan, at der i udbyttet både indgår kur   sgevinster og kurstab. Foreningen af Danske Kirkegårdsledere peger på, at gravstedskapitalerne fremover også kunne blive i sognene  frem for at blive indbetalt blandt stiftsmidlerne for herved at give en lettere administration. Både Præsteforeningen og Provsteforeningen er imod forslaget og henviser til, at der bør foretages en analyse af konsekvenserne af sognefuldmagten og de ø vrige lovændringer, der trådte i kraft 1. januar 2004, før der foretages ændri  nger. Københavns stiftsøvrighed peger på at, forslaget    – sammenholdt med forslaget om omlægning af gravstedskapitalerne og indførelse af pensionsbidrag/refusion - vil medføre betydeli problemer.

Notat Side 5 Dokument nr.  254995 3.4 Udbetaling af gravstedsvedligeholdelseskapitalerne i takt med vedligeholdelsesudgifterne (lovforslagets § 1, nr. 16) 3.4.1 Forslaget Det foreslås, at kirkekasserne fremover modtager udbetalingen af gravstedskapitaler efter et annuitetsprincip, dvs. således at summen af renter og udbetalinger udgør ca. samme beløb hvert år. Når fredningstiden er gået, og vedligeholdelsesforpligtelsen er ophørt, er beløbet udbetalt fuldt ud. Forslaget indebærer, at kirkegårdens udgifter til vedligeholdelsesforpligtelsen vil blive dækket løbende. Herved bliver en større del af kirkegårdsdriften selvfinansi  eret, således at kirkegården får behov for færre mi  dler fra den lokale ligning. 3.4.2 Høringssvarene 19 høringssvar  – Lolland   -Falsters, Fyens, Viborg, Årh  us, Ribe og Haderslev stiftsøvrigheder, Landsforeningen af Menighedsråd, Provsteforeningen, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Budgetfølgegruppen, provstiudvalgene i København, Vor Frue; Holmens, Bornholms Østre, Kgs. Lyngby, Ods og Skippinge, Kalundborg, Maribo Dom og Lolland Søndre Provstier, menighedsråd et i Vedsted Sogn  - er positive overfor forslaget. 12 høringssvar  – Københavns og, Roskilde stiftsøvrigheder, Frederiksberg Kommune, provstiudvalgene i Nørrebro, Bornholms Vestre, Bispebjerg - Brønshøj  , Amagerbro, Roskilde Dom og Ringsted-Sorø Provstier, Vor Frue Sogns Menighedsråd, Fyens Stifts Menighedsrådsforening, Kirkefondet   - er imod, mens 20 høringssvar ikke har bemærkninger spec   ifikt til denne del. Høringssvarene skal imidlertid ses i tæt samme   nhæng med bemærkninger til forslaget om pensionsbidrag og refusion for pensionsudgifter samt forslaget om udligningsordning. Af de 19 positive høringssvar peger flere på, at der er behov for en mere tilbundsgående analyse af forslagets økonomiske konsekve  nser. Der peges så ledes på, at det må belyses, hvilken sammenhæng der er med forslagene om refusion for pensionsudgifter, hvordan kommuner, der ikke har gravstedskapitaler, bliver kompenseret, samt hvordan det sikres, at der fortsat er udlån skapitaler blandt stiftsmidlerne til nødvendige udlånsopgaver. Tilsvarende betragtninger anføres i flere af de høringssvar, som ikke kan tilslutte sig forslaget. Herudover er der nogle, der foreslår udbetaling efter serieprincippet i stedet for annuitetsprincippet. Der henvises her særligt til at en annuitetsmæssig udbetaling med lige store årlige ydelser forudsætter i en fast fo   rrentning i fredningsperioden, hvilket ikke er tilfældet.

Notat Side 6 Dokument nr.  254995 3.5 Pensionsudgifter vedrørende tjenestemandsansatte kirkefunktionærer (lovforslagets § 1  , nr. 6 og 8) 3.5.1 Forslag Det foreslås, at indføres en ordning, hvorefter kirkekasserne forpligtes til at betale et pensionsbidrag til fællesfonden for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer. Dette pensionsbidrag skal dække den fremtidige pensionsforpligtelse og vil indebære at pensionen finansieres på lige vilkår for tjenestemænd og tjenest  emandslignende ansatte. Denne del af forslaget finansieres gennem en nedsættelse af landskirkeska  tten. Samtidig foreslås det, at der opkræves refusion fra kirkekasserne for    de pensionsudgifter, der ikke dækkes af dette pensionsbidrag. Refusionen bruges til at finansiere den allerede optjente pensionsforpligtelse. Refusionen for pensionsudgiften fordeles mellem de lokale kasser proportionalt med kirkeskattegrundlaget. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der samtidig hermed foretages en omlægning af udbet  alingen af gravstedskapitalerne, som frigør likviditet i kirkekasserne, jf. afsnit 3.4. 3.5.2 Høringssvarene 15 høringssvar  – Lolland   -Falsters, Fyen, Viborg, Ribe og Haderslev stiftsø vrigheder stifter, Landsforeningen af Menighedsråd, Provsteforeningen, Rigsrevisionen, Budgetfølgegruppen, provstiudvalgene i København, Vor Frue; Holmens, Kgs. Lyngby, Ods og Skippinge, Kalundborg samt Lolland Søndre Provstier  - er overvejende positive overfor forslagene. 18 høringssvar  – K   ø Kordegneforeningen, Frederiksberg Kommune, provstiudvalgene i Nørrebro, Bornholms Vestre, Bornholms Østre, Bispebjerg  -Brønshøj og Amagerbro Provstier, Roskilde Dom-, Ringsted-Sorø Provstier og Maribo Domprovsti, menighedsrådene i Vor Frue, Skt. Johannes og Vedsted Sogne, Fyens Stifts Menighedsrådsforening og Kirk efondet - er overvejende imod ændringerne. 18 høringssvar har ikke bemærkninger til forsl   aget. Flere af både de positi ve og negative høringssvar peger dog på, at der er behov for en analyse af forslagets konsekvenser. Det bør således belyses, hvordan de enkelte ligningsområder kompenseres  – fx gennem nedsættelse af landskirkeskatten, omlægningen af udbet  alingen af gravstedskapitaler eller gennem udligningsordningen. Haderslev Stiftsøvrigheden foreslår, at også den allerede optjente pensionsforpligtelse finansieres gennem et pensionsbidrag. Der henvises til, at sognenes ekstra likviditet som følge af den annuitetsmæssige tilbagebetaling af gravstedskapitalerne med det samme inddrages og reserveres til den allerede forfaldne pensionsforpligtelse. Landsforeningen af Menighedsråd udtrykker forståelse for sammenkædni  ngen mellem den ændrede tilbagebetalingsprofil af gravstedskapitaler og pensionstilsvar. Foreningen forudsætter, at nyordningen tilrettelægges, så det alene er den forøgede likviditet på  grund

Notat Side 7 Dokument nr.  254995 af den ændrede tilbagebetaling  sform, der opsuges til dækning af pensionstilsvaret. Der er endvidere flere høringssvar, der  peger på, at opkrævningen af pensionsbidraget og refusionen i givet fald bør ske på en administrativ let måde  – fx så udgiften fordeles på samme vis som landskirkeskatten og opkræves sa  mmen med denne. Alternativt peges på, at udgifterne fordeles i forhold til det tjenestemandsansatte personale hvert enkelt sogn de facto har pr. 1. januar 2007. Der er generelt – både blandt de positive og de negative svar     – størst betæ  nkelighed ved refusionen for de allerede optjente pensionsudgifter. Argumentet er her, at menighedsrådene ”blot” har indrettet sig efter det gældende r  egelsæt, samt at forslaget vil ramme skævt, fordi det ikke er alle kommuner, der har gravstedskapitaler. Der peges på, at disse kommuner bør sikres kompensation, hvis forslaget gennemføres. Præs  teforeningen udtaler sig hverken for eller imod forslaget, men peger på, at en gennemførelse af forslaget vil forringe muligheden for lokal finansiering af nye præstestilli  nger. 3.6 Udligning (lovforslagets § 1, nr. 7) 3.6.1 Forslag Med forslaget ændres den hidtidi  ge bestemmelse, om at udligningen maksimalt kan udgøre 12 pct. af landskirkeskatten, til, at udligningsbeløbet årligt maks imalt kan udgøre 120 mio. kr. Beløbet reguleres årligt efter pris   - og lønudvi klingen. Med forslaget sikres det, at der fortsat er hjemmel til at yde udligning på det hidtidige niveau, selv om der flyttes udgifter fra fællesfonden til kirkekasserne, og landskirkeskatten derfor nedsættes. 3.6.2 Høringssvarene 18 høringssvar  – Lolland   -Falsters, Fyens, Viborg og Ribe stiftsøvrigheder, Landsforeningen af Menighedsråd, Provsteforeningen, Danmarks Kordegneforening, Budgetfølgegru ppen, KL, provstiudvalgene i København, Vor Frue; Kgs. Lyngby, Ods og Skippinge, Kalundborg, Skælskør, Maribo Dom og Lolland Søndre og m enighedsrådene i Skt. Johannes og Ved sted Sogne - er positive overfor forslaget, mens 31 høringssvar ikke har bemærkninger til forslaget. 2 provstiudvalg   – Nørrebro og Bornholms Vestre –  kan ikke stø tte forslaget. Af de 18 positive peger flere på, at der ved udarbejdelse af en ny udligningsordning bør tages højde for den foreslåede omlægning af udbetalingen af gravstedskapitalerne og opkrævningen af refusion for den allerede optjente pensionsforpligtelse. KL peger på, at der ikke bør være tale om et maksimumsbeløb, men derimod om en pligt til at bruge 120 mio. kr. på udligning.

Notat Side 8 Dokument nr.  254995 3.7 Disponerings- og regnskabsregler for fællesfonden (lovforslagets § 1, nr. 5, nr. 10 –  13 og nr. 16) 3.7.1 Forslag Med forslaget præciseres hjemmelsgrundlaget for fællesfondens låntagning til investeringsformål samt adga ngen til at etablere en kassekredit, ligesom det præciseres, at der ikke må budgetteres med underskud på fællesfondens samlede budget. Samtidig skabes der hjemmel til, at der kan etableres et administrativt fælle  sskab, og at landskirkeskatten udbetales til dette fællesskab, ligesom budgetreglerne for fællesfonden og reglerne om regnskabsaflæggelsen for fælle  sfonden og stiftsmidlerne præ  ciseres. 3.7.2 Høringssvarene 17 høringssvar  – Helsingør, Lolland    -Falsters, Fyens, Ålborg, Viborg, Å    rhus og Haderslev stiftsøvrighed er, Landsforeningen af Menighedsråd, Provsteforeningen, DOKS, Rigsrevisionen, KL, provstiudvalgene i København, Vor Frue; Kgs. Lyngby og Maribo, menighedsrådene i Vor Frue og Vedsted Sogne - er positive overfor forslagene, mens 5 høringssvar  – Københavns,  Roskilde og Ribe Stiftsøvrigheder, provstiudvalget i Bornholms Vestre Provsti, Kirkefondet - er imod forslagene. 29 høringssvar har ikke bemærkninger til forsl  agene. Flere af de positive høringssvar peger på, at det er vigtigt, at det administrative fælle  sskab placeres i et stift og således hverken i Kirkeministeriet eller i et nyt organ. Samtidig peges der på, at det administrative fællesskab alene bør varetage de opgaver, der er anbefalet i Finansministeriets rapport og af det Økonomitekniske Udvalg. Enkelte høringssvar peger på, at der bør indføres et demokratisk organ til bestyrelse af fællesfonden. Rigsrevisionen foreslår, at det i selve loven præciseres, at ministeren har det øverste ansvar for fællesfonden. To af de stifter, der er imod forslaget, henviser til, at forslaget om et administrativt fællesskab er udtryk for en administrativ centralisering. Københavns stiftsøvrighed peger på, at der savnes en nærmere beskrivelse af opbygningen af det administrative fællesskab   – herunder om der skal nedsætt  es en bestyrelse for fællesfonden. Samtidig peger Københavns stiftsøvrighed på, at der bør iværksættes et kompetenceudredningsarbejde som tidligere foreslået af LFM, biskopperne og de kirkelige organisationer. To stifter (Fyen, Århus) samt investeringsgru  ppen peger på, at kirkernes og præsteembedernes kapitaler fuldt ud bør forvaltes af stiftsøvrighederne. Disse skal således have kompetence til at træffe afgørelse i alle sager om frigivelse samt om køb og salg af fast ejendom.

Notat Side 9 Dokument nr.  254995 3.8 Præcisering af fællesfondens udgiftsbestemmelse (lovforslagets § 1, nr. 6) 3.8.1 Forslaget Med forslaget præciseres bestemmelsen om fællesfondens udgifter, sådan at det blandt andet tydeliggøres, at fællesfonden kan afholde udgifter, der vedrører lokale kirkelige aktiviteter, og at fællesf   onden kan opkræve hel eller delvis refusion for disse udgifter af de lokale kirkelige kasser. Samtidig indføres der hjemmel til henlæggelse af en del af en eventuel refusion af skadesudgifter. Konkret peges der i bemærkningerne på, at det er hensigten at    opkræve refusion for forsikrings- og revisionsudgifter. Samtidig ophæves bestemmelserne om fællesfondens reservefond og kirkeministerens rådighedssum. 3.8.2 Høringssvarene 13 høringssvar  – Fyens og Haderslev stiftsøvrigheder, Landsforeningen af Menighedsråd, P rovsteforeningen, DOKS, Kordegneforeningen, KL; provstiudvalgene i København, Vor Frue; Kgs. Lyngby, Køge, Ods og Skippinge samt Maribo, menighedsrådet i Vor Frue Sogn  - positive over for forslagene, mens 13 høringssvar  – Lolland   -Falsters og Viborg stiftsø vrigheder, Præst  eforeningen, provstiudvalgene i Nørrebro, Bornholms Vestre, Bornholms Østre og Bispebjerg  -Brønshøj Provstier, i Roskilde Domprovsti og Ringsted Sorø Provsti, Fyens Stifts Menighedsrådsforening, menighedsrådene i Lø  dderup-Elsø og Vedsted Sog ne, Kirkefondet - ikke kan støtte forslagene. Fle rtallet af disse 26 høringssvar indeholder kun bemærkninger om de ko  nkrete forslag om omlægning af en række af fællesfondens udgifter til lokal fina  nsiering. 25 høringssvar har ikke bemærkni   nger til forslagene. I flere af de positive høringssvar peges der generelt på, at det er vigtigt, at centrale udgifter som fx uddannelse og efteruddannelse fortsat betales af fæ  llesfonden. Flere af høringssvarene peger på, at opkrævningen af refusionen skal ske på en let  administrerbar måde  – fx således at refusionen fordeles mellem kommunerne på samme måde som landskirkeskatten, og opkrævni  ngen i øvrigt foretages sammen med landski rkeskatten. Flere høringssvar peger på, at det er afgørende, at landskirkeskatten nedsæ  ttes med det fulde beløb, når der sker omlægning af udgifter mellem fælle  sfonden og de lokale kirkelige kasser. De negative høringssvar indeholder især reservationer overfor de konkrete forslag om opkrævning af refusion for forsikrings  - og revisionsudgifter. Der henvises her til, at omlægningen ikke er hensigtsmæssig for økonomisk betrængte omr  å der, ligesom der peges på, at menighedsrådene må have adgang til frit valg, hvis de skal betale refusion til en central ordning. Nogle af de negative høringssvar peger  endvidere på, at der er tale om en tung administrativ lø sning.

Notat Side 10 Dokument nr.  254995 Præsteforeningen og Kirkefondet (der er talt som negative høringssvar) peger på, at afskaffelse af reservefonden og rådighedssummen betyder, at der ikke er frihed til nye initiativer i fremtiden. 3.9 Konsulenter (lovforslagets § 1, nr. 15) 3.9.1 Forslag Det foreslås, at bygningskonsulenterne vedrørende præsteboliger og præst  egårdskonsulenterne fremover udpeges af stiftsøvrighederne. 3.9.2 Høringssvarene 8 høringssvar  – Lolland   -Falsters, Fyens, Viborg, Århus   stiftsøvrigheder, Landsforeningen af Menighedsråd, Investeringsgruppen, menighedsrådene i Skt. Johannes og Vedsted Sogne - er positive over for forslaget, mens 42 høringssvar ikke har bemærkninger til forslaget. Et provstiudvalg    – Bornholms Vestre – er imo   d forslaget. Flere af de positive høringssvar peger på, at ændringen bør omfatte samtlige konsulenter, der har en lokal forankring. Konkret peges der på, at kirkegårdskonsulenterne også bør udpeges af stiftsøvrighederne.