Notat Sammenfatning af de pr. 4. september 2005 indkomne høringssvar vedrørende udkast af 30. juni 2005 til fo  rslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi 1 Høringssvarene Med brev af 1. juli 2005 blev udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Finansiering af nye præstestillinger, forenkling og bedre styring af fællesfonden m. v) sendt til høring hos: Samtlige biskopper og stiftsøvrigheder, Landsforeningen af Menighedsråd, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening,   Danmarks Kirketje- nerforening, Danmarks Kordegneforening, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Foreningen af Danske Kirkegårdsled e- re, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark, Forbundet af Kirke  - og Kirkegårdsansatte, Foreningen a f Præliminære Organister, 3 F, Finansmin i- steriet, Rigsrevisionen, KL, Frederiksberg og Københavns Kommuner, Bu d- getfølgegruppen vedrørende fællesfondens drift, Investeringsgruppen, Da n- ske Sømands - og Udlandskirker, bygningskonsulenterne vedrørende præst   e- går de og præstegårdskonsulente   rne. Høringsfristen var 31. august 2005¹. Den 4. september 2005 er der modtaget 40 høringssvar fra følgende: Høringsparter: Helsingør, Roskilde, Lolland  -Falsters, Fyen; Ålborg, Viborg, Århus, Ribe og Haderslev stiftsøvrigheder², Landsforeningen af Menigheds- råd, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening, Danmarks Ko   r- degneforening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Foreningen af Sogne- medhjælpere i Danmark, Foreningen af Præliminære Organister, Rigsrevis i- onen, Frederiksberg og Købehavns Kommuner, Budgetfølgegruppen vedr  ø- rende fællesfondens drift, Investeringsgruppen og Danske Sømands   - og Ud- landskirker. Provstiudvalg: Kgs. Lyngby, Roskilde Domprovsti, Køge, Ods og Skippinge, Ringsted-Sorø, Kalundborg, Skælskør, Maribo og Lol land Søndre. Menighedsråd: Vor Frue, København, Skt. Johannes København, Fyens Stifts Menighedsrådsforening, Lødderup  -Elsø, Vedsted. Andre: Folkekirkens Mission, Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg, Kirkefondet, Dansk Diakoniråd. ¹Københavns biskop/stiftsøvrighed, Foreningen af Danske Kirkegård   sledere og KL har fået udsættelse. (Til henholdsvis begyndelsen og midt i uge 36). 2 Svarene fra Helsingør, Roskilde, Fyen, Ålborg er tillige fra stifternes biskop   per. Dato: 5. september 2005 Dok. Nr.: 254281 Kirkeministeriet 2. Kontor Sagsbehandler Pernille Esdahl

Notat Side 2 Dokument nr.  254281 2 Indledende om hø ringssvarene Indledningsvis bemærkes, at hovedparten af høringssvarene generelt bakker op om lovforslagets intention om at skabe større gennemsigtighed omkring forvaltningen af fællesfonden   – herunder at skabe klare regler for ansvar for budget, bevillingsstyring og regnskab –  og omkring ønsket om at sikre, at der også fremover vil økonomisk mulighed for, at fællesfonden kan anvendes til kerneformål som præsteløn og uddannelse. Kirkefondet kan dog generelt ikke bakke lovforslaget op, fordi lovforslagets enkelte dele efter Kirkefondets opfattelse forudsætter en forudgående analyse af kompetenceforholdene i folkekirken. 3 Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele 3.1 Mulighed for lokal finansiering af præsteløn (lovforslagets § 1, nr. 1) 3.1.1 Forslaget Med lovforslaget gives der mulighed for, at menighedsrådene kan finansiere løn, pensionsudgifter og godtgørelser til overenskomsta  nsatte sognepræster i nye stillinger oprettet af kirkeministeren efter ansøgning fra menighedsråd og med tilslutning fra provstiudvalget og biskoppen. Der er tale om en ren finansieringsbestemmelse. Forslaget vedrører alene nye stillinger ud over det antal stillinger, der finansieres af staten og fællesfo  n- den, og som fastsættes på de årlige finanslove. Der vil både være mulighed for tidsbegr   ænset og tidsubegrænset ansættelse. Den tidsbegrænsede ansættelse skal efter forslaget være mindst 4 år for at skabe en passende uafhængighed mellem præst og menighedsråd. Ved en tidsubegrænset ansættelse forpligtes menighedsrådene til at sørge for, at der er budgetmæssig dækning til finansiering af præstestillingen i 3 år efter, at menighedsrådet har ønsket at stoppe en sådan præstefinansiering, for herved at sikre præsten mod, at bevillingsmangel bruges som usaglig begrundelse for, at Kirkeministeriet må  afskedige præsten. 3.1.2 Høringssvarene 22 høringssvar kan principielt tilslutte sig forslaget, mens 12 høringssvar ikke indeholder bemærkninger til denne del af forslaget. 6 høringssvar er imod forslaget. De 22 høringssvar, der støtter forslaget, er fra 9 sti  fter, Landsforeningen af Menighedsråd, Den danske Præsteforening, Danmarks Provstefo   rening, Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS), Foreningen af Prælim  inære Organister (FPO), Foreningen af Sognemedhjælpere, Budgetfølgegru   ppen, Investeringsgruppen, Kgs. Lyngby, Ods og Skippinge, Ringsted-Sorø samt Lolland Søndre provstiudvalg og Dansk Diak oniråd.

Notat Side 3 Dokument nr.  254281 De 6 høringssvar, der ikke kan støtte forslaget, er fra provstiudvalgene i Ro  s- kilde og Maribo Domprovstier samt Kalundborg Provsti, Menighedsrådene i Skt. Johannes og Vedsted Sogne samt Kirkefondet. Blandt de positive høringssvar er der flere  - fire stifter, Landsforeningen af Menighedsråd, Provsteforeningen, FPO, Budgetfølgegruppen, Investering  s- gruppen - der har bemær  kninger om, at det ikke er nødvendigt at still e krav om indbetaling af tre års løn ved ophør af en tid   subegrænset stilling, idet præsten bør være sikret tilstrækkeligt ved, at Kirkeministeriets er ansætte l- sesmyndighed. Heroverfor står imidlertid Præsteforeningen, som har de   nne sikring af præsten som e  n forudsætning for foreningens positive hol  dning til forslaget. For så vidt angår spørgsmålet om tidsbegrænset contra tidsubegrænset ansæ t- telse peger Landsforeningen af Menighedsråd, FPO og provstiudvalget i Kgs. Lyngby Provsti på, at stillingerne altid b ør være tidsbegrænsede. Både Pr æ- steforeningen og Provsteforeningen er skeptiske overfor brug af midlertidige stillinger og mener, disse bør forbeholdes egentlige projekter, som et meni g- hedsråd eller et provsti ønsker fremmet. Landsforeningen af Menighedsråd og Præsteforeningen ønsker endvidere, at der indsættes en revisionsbestemmelse i loven, sådan at ordningen bliver evalueret efter 6 år. De høringssvar, der er imod forslaget, henviser til, at der ikke er midler til ordningen, og til, at menighedsrådene  bør være ansættelsesmyndighed sådan, at menighedsrådene får det fulde ansvar og kompetence i forhold til disse stillinger. 3.2 Udvidelse af de formål, der kan støttes af menighedsrådet (lovforslagets § 1, nr. 2) 3.2.1 Forslaget Forslaget indebærer, at menighedsråd   ene får mulighed for at yde tilskud til Danske Sømands - og Udlandskirker. 3.2.2 Høringssvarene 15 høringssvar støtter forslaget, mens 23 høringssvar ikke har bemærkni nger til forslaget. 2 høringssvar (provstiudvalget i Kalundborg Provsti, meni g- hedsrådet i Skt. J ohannes Sogn) er imod. De 15 høringssvar der støtter fo  r- slaget er fra: Lolland-Falsters, Fyens, Viborg og Haderslev stiftsøvrigheder, Provsteforeningen, Budgetfølgegruppen, DSUK, provstiudvalgene i Kgs. Lyngby, Maribo Dom og Lolland Søndre Provstier, menig hedsrådet i Ve d- sted Sogn, Folkekirkens Mission, Folkekirkelige Organisationers Fællesu  d- valg, Kirkefondet og Dansk Diakoniråd. Af de 15 høringssvar, der støtter forslaget, peger 10 på, at bestemmelsen bør formuleres mere bredt, sådan at det generelt bliver  muligt at støtte alle org a- nisationer, der udfører anerkendte fælles folkekirkelige opgaver. De 10 h   ø-

Notat Side 4 Dokument nr.  254281 ringssvar er fra Lolland-Falsters, Fyens, Viborg og Haderslev stiftsøvrigh e- der, Provsteforeningen, Budgetfølgegruppen, Folkekirkens Mission, Folk e- kirkelige Organisationers Fællesu  dvalg, Kirkefondet og Dansk Diakoniråd. 3.3 Forrentning af kirkernes og præsteembedernes kapitaler (lovforslagets § 1, nr. 3 –  4) 3.3.1 Forslaget Med forslaget ændres reglerne om kirkernes og præsteembedernes kapitaler således, at renter og  udbytte af disse kapitaler i fremtiden tilfalder kirke- og præstegårdskasserne. Herved forrentes kapitalerne fuldt ud til fordel for kap   i- talejerne, nemlig de enkelte kirke- og præstegårdskasser. 3.3.2 Høringssvarene 12 høringssvar  – Helsingør, Lolland    -Falsters, Fyens, Ålborg, Viborg, Århus og Ribe stiftsøvrigheder, Rigsrevisionen, provstiudvalgene i Kgs. Lyngby, Kalundborg og Lolland Søndre Provstier, Vedsted Sogns meni ghedsråd støtter forslaget. 4 høringssvar   – Præsteforeningen, Provsteforeni ngen og provstiudvalgene i Roskilde og Maribo Domprovstier, kan ikke støtte forsl a- get, mens 24 høringssvar ikke har bemærkninger til forsl   aget. Blandt de positive høringssvar er der flere, der peger på, at det må beskrives nærmere, hvordan kapitalerne forrentes, ligesom de  t bør tydeligg ø res, at der er tale om et nettoudbytte sådan, at der i udbyttet både indgår kur   sgevinster og kurstab. Både Præsteforeningen og Provsteforeningen er imod forslaget og henviser til, at der bør foretages en analyse af konsekvenserne af sognefu ldmagten og de ø vrige lovændringer, der trådte i kraft 1. januar 2004, før der foretages ændri  nger. 3.4 Udbetaling af gravstedsvedligeholdelseskapitalerne i takt med vedligeholdelsesudgifterne (lovforslagets § 1, nr. 16) 3.4.1 Forslaget Det foreslås, at kirkekasser ne fremover modtager udbetalingen af gravsteds- kapitaler efter et annuitetsprincip, dvs. således at summen af renter og udb e- talinger udgør ca. samme beløb hvert år. Når fredningstiden er gået, og ve d- ligeholdelsesforpligtelsen er ophørt, er beløbet udbetalt   fuldt ud. Forslaget indebærer, at kirkegårdens udgifter til vedligeholdelsesforpligtelsen vil blive dækket løbende. Herved bliver en større del af kirkegårdsdriften selvfinansi e- ret, således at kirkegården får behov for færre mi dler fra den lokale ligning. 3.4.2 Høringssvarene 15 høringssvar  – Lolland   -Falsters, Fyens, Viborg, Århus, Ribe og Haderslev stiftsøvrigheder, Landsforeningen af Menighedsråd, Provsteforeningen, Bu  d-

Notat Side 5 Dokument nr.  254281 getfølgegruppen, provstiudvalgene i Kgs. Lyngby, Ods og Skippinge, K a- lundborg, Maribo Dom og Lolland Søndre Provstier, menighedsråd et i Ve  d- sted Sogn - er positive overfor forslaget. 7 høringssvar  – Roskilde Stiftsø    v- righed, Frederiksberg Kommune, provstiudvalgene i Roskilde Dom og Ring- sted-Sorø Provstier, Vor Frue Sogns Menighedsråd, Fyens Stifts   Menigheds- rådsforening, Kirkefondet  - er imod, mens 18 høringssvar ikke har bemær   k- ninger specifikt til denne del. Høringssvarene skal imidlertid ses i tæt sammenhæng med bemærkninger til forslaget om pensionsbidrag og refusion for pensionsudgifter samt forslaget om udligningsordning. Af de 15 positive høringssvar peger flere på, at der er behov for en mere ti  l- bundsgående analyse af forslagets økonomiske konsekvenser. Der peges s  å- ledes på, at det må belyses, hvilken sammenhæng der er med forslagene om refusion for pensionsudgifter, hvordan kommuner, der ikke har gravstedska- pitaler, bliver kompenseret, samt hvordan det sikres, at der fortsat er udlån s- kapitaler blandt stiftsmidlerne til nødvendige udlånsopgaver. Tilsvarende betragtninger anføres i flere af de  høringssvar, som ikke kan tilslutte sig fo r- slaget. Herudover er der nogle, der foreslår udbetaling efter serieprincippet i stedet for annuitetsprincippet. Der henvises her særligt til at en annuitetsmæssig udbetaling med lige store årlige ydelser forudsæt   ter i en fast forrentning i fredningsperioden, hvilket ikke er tilfældet. 3.5 Pensionsudgifter vedrørende tjenestemandsansatte kirk e- funktionærer (lovforslagets § 1, nr. 6 og 8) 3.5.1 Forslag Det foreslås, at indføres en ordning, hvorefter kirkekasserne forpligtes t  il at betale et pensionsbidrag til fællesfonden for tjenestemandsansatte kirkefun  k- tionærer. Dette pensionsbidrag skal dække den fremtidige pensionsforpligte l- se og vil indebære at pensionen finansieres på lige vilkår for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte. Denne del af forslaget finansieres gennem en nedsættelse af landskirkeska  tten. Samtidig foreslås det, at der opkræves refusion fra kirkekasserne for de pe   n- sionsudgifter, der ikke dækkes af dette pensionsbidrag. Refusionen bruges til at finansiere den allerede optjente pensionsforpligtelse. Refusionen for pen- sionsudgiften fordeles mellem de lokale kasser proportionalt med kirkeskat- tegrundlaget. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der samtidig hermed foretages en omlægning af udbet  alingen af gravstedskapitalerne, som frigør likviditet i kirkekasserne, jf. afsnit 3.4. 3.5.2 Høringssvarene 13 høringssvar  – Lolland   -Falsters, Fyen, Viborg, Ribe og Haderslev stiftsø v- righeder stifter, Landsforeningen af Menighedsråd, Provsteforeningen, Rig s-

Notat Side 6 Dokument nr.  254281 revisionen, Budgetfølgegruppen, provstiudvalgene i Kgs. Lyngby, Ods og Skippinge, Kalundborg samt Lolland Søndre Provstier  - er overvejende posi- tive overfor forslagene. 12 høringssvar  – DOKS, FPO, Ko   rdegneforeningen, Frederiksberg Kommune, provstiudvalgene i Roskilde, Ringsted-Sorø Pro v- stier og Maribo Domprovsti, menighedsrådene i Vor Frue, Skt. Johannes og Vedsted Sogne, Fyens Stifts Menighedsrådsforening og Kirkefondet  - er overvejende imod ændringerne. 15 høringssvar har ikke bemærkninger til forslaget. Flere af både  de positive og negative høringssvar peger dog på, at der er b  e- hov for en analyse af forslagets konsekvenser. Det bør således belyses, hvo  r- dan de enkelte ligningsområder kompenseres  – fx gennem nedsættelse af landskirkeskatten, omlægningen af udbet  alingen af gravstedskapitaler eller gennem udligningsordningen. Haderslev Stiftsøvrigheden foreslår at også den allerede optjente pension   s- forpligtelse finansieres gennem et pensionsbidrag. Der henvises til, at sogne- nes ekstra likviditet som følge af den annuitetsm æssige tilbagebetaling af gravstedskapitalerne med det samme inddrages og reserveres til den allerede forfaldne pensionsforpligtelse. Landsforeningen af Menighedsråd udtrykker forståelse for sammenkædni n- gen mellem den ændrede tilbagebetalingsprofil af gra  vstedskapitaler og pen- sionstilsvar. Foreningen forudsætter, at nyordningen tilrettelægges, så det alene er den forøgede likviditet på  grund af den ændrede tilbagebetaling s- form, der opsuges til dækning af pensionstilsvaret. Der er endvidere flere høringsva r, der peger på, at opkrævningen af pens   i- onsbidraget og refusionen i givet fald bør ske på en administrativ let måde    – fx så udgiften fordeles på samme vis som landskirkeskatten og opkræves sammen med denne. Alternativt peges på, at udgifterne fordeles i f orhold til det tjenestemandsansatte personale hvert enkelt sogn de facto har pr. 1. janu- ar 2007. Der er generelt – både blandt de positive og de negative svar     – størst betæ n- kelighed ved refusionen for de allerede optjente pensionsudgifter. Argumen- tet er her, at menighedsrådene ”blot” har indrettet sig efter det gældende r e- gelsæt, samt at forslaget vil ramme skævt, fordi det ikke er alle kommuner, der har gravstedskapitaler. Der peges på, at disse kommuner bør sikres ko  m- pensation, hvis forslaget gennemføres . Præsteforeningen udtaler sig hverken for eller imod forslaget, men peger på, at en gennemførelse af forslaget vil forringe muligheden for lokal finansi e- ring af nye præstestilli  nger. 3.6 Udligning (lovforslagets § 1, nr. 7) 3.6.1 Forslag Med forslaget ændres den   hidtidige bestemmelse, om at udligningen maksi- malt kan udgøre 12 pct. af landskirkeskatten, til, at udligningsbeløbet årligt

Notat Side 7 Dokument nr.  254281 maksimalt kan udgøre 120 mio. kr. Beløbet reguleres årligt efter pris   - og lønudvi klingen. Med forslaget sikres det, at der fortsat er hjemmel til at yde udligning på det hidtidige niveau, selv om der flyttes udgifter fra fællesfonden til kirkekasse  r- ne, og landskirkeskatten derfor nedsættes. 3.6.2 Høringssvarene 16 høringssvar  – Lolland   -Falsters, Fyens, Viborg og Ribe stiftsøvrigheder, Landsforeningen af Menighedsråd, Provsteforeningen, Danmarks Kordegn e- forening, Budgetfølgegru ppen, provstiudvalgene i Kgs. Lyngby, Ods og Skippinge, Kalundborg, Skælskør, Maribo Dom og Lolland Søndre og m e- nighedsrådene i Skt. Johannes og Vedsted Sogne  - er positive overfor forsla- get, mens 24 høringssvar ikke har bemærkninger til forsl   aget. Af de 16 positive peger flere på, at der ved udarbejdelse af en ny udligning s- ordning bør tages højde for den foreslåede omlægning af udbetalingen af gravstedskapitalerne og opkrævningen af refusion for den allerede optjente pensionsforpligtelse. 3.7 Disponerings- og regnskabsregler for fællesfonden (lovfor  s- lagets § 1, nr. 5, nr. 10 –  13 og nr. 16) 3.7.1 Forslag Med forslaget præciseres hjemmelsgrundlaget for fællesfondens låntagning til investeringsformål samt adga ngen til at etablere en kassekredit, ligesom det præciseres, at der ikke må budgetteres med underskud på fællesfondens samlede budget. Samtidig skabes der hjemmel til, at der kan etableres et administrativt fælle  s- skab, og at landskirkeskatten udbetales til dette fællesskab, ligesom budge  t- reglerne for fællesfonden og reglerne om regnskabsaflæggelsen for fælle s- fonden og stiftsmidlerne præ  ciseres. 3.7.2 Høringssvarene 14 høringssvar  – Helsingør, Lolland    -Falsters, Fyens, Ålborg, Vibo  rg, Å  rhus og Haderslev stiftsøvrigheder, Provsteforeningen, DOKS, Rigsrevisionen, provstiudvalgene i Kgs. Lyngby og Maribo, menighedsrådene i Vor Frue og Vedsted Sogne - er positive overfor forslagene, mens 3 høringssvar  - Roskil- de og Ribe Stiftsøvrigheder , Kirkefondet - er imod forslagene. 23 høring s- svar har ikke bemærkninger til fo  rslagene. Flere af de positive høringssvar peger på, at det er vigtigt, at det administr  a- tive fællesskab placeres i et stift og således hverken i Kirkeministeriet eller i et nyt organ. Samtidig peges der på, at det administative fællesskab alene bør varetage de opgaver, der er anbefalet i Finansministeriets rapport og af det Økonomitekniske Udvalg.

Notat Side 8 Dokument nr.  254281 Rigsrevisionen foreslår, at det i selve loven præciseres, at ministeren har det ø verste ansvar for fællesfonden. De to stifter, der er imod forslaget, henviser til, at forslaget om et administra- tivt fællesskab er udtryk for en administrativ centralisering. To stifter (Fyen, Århus) samt investeringsgruppen peger på, at kirkernes og præsteembedernes kapitaler fuldt ud bør forvaltes af stiftsøvrighederne. Di s- se skal således have kompetence til at træffe afgørelse i alle sager om frig i- velse samt om køb og salg af fast ejendom. 3.8 Præcisering af fællesfondens udgiftsbestemmelse (lovforsl a- gets § 1, nr. 6) 3.8.1 Forslaget Med forslaget præciseres bestemmelsen om fællesfondens udgifter, sådan at det blandt andet tydeliggøres, at fællesfonden kan afholde udgifter, der ve   d- rører lokale kirkelige aktiviteter, og at fællesfonden kan opkræve hel eller delvis refusion for disse udgifter af de lokale kirkelige kasser. Samtidig ind- føres der hjemmel til henlæggelse af en del af en eventuel refusion af sk   a- desudgifter. Konkret peges der i bemærkningerne på, at det er hensigten at opkræve ref u- sion for forsikrings- og revisionsudgifter. Samtidig ophæves bestemmelserne om fællesfondens reservefond og kirk e- ministerens rådighedssum. 3.8.2 Høringssvarene 10 høringssvar  – Fyens og Haderslev stiftsøvrigheder, Provsteforeningen, DOKS, Kordegneforeningen, provstiudvalgene i Kgs. Lyngby, Køge, Ods og Skippinge samt Maribo, menighedsrådet i Vor Frue Sogn  - positive over for forslagene, mens 9 høringssvar  – Lolland Falsters og Viborg stiftsøvrigheder, Præsteforeni  ngen, provstiudvalget i Roskilde Domprovsti og Ringsted Sorø Provsti, Fyens Stifts Menighedsrådsforening, menighedsråd  ene i Lødderup - Elsø og Vedsted Sogne, Kirkefondet  - ikke kan støtte forslagene. Flertallet af disse 19 hø om omlægning af en række af fællesfondens udgifter til lokal finansiering. 21 høringssvar har ikke bemærkni   nger til forslagene. I flere af de positive høringssvar peges der generelt på, at det er vigtigt, at centrale udgifter som fx uddannelse og efteruddannelse fortsat betales af fæ  l- lesfonden. Flere af høringssvarene peger på, at opkrævningen af refusionen skal ske på en let administrerbar måde   – fx således at refusionen fordeles mellem kommunerne på samme måde som landskirkeskatten, og opkrævni n- gen i øvrigt foretages sammen med landski rkeskatten. De negative høringssvar indeholder især reservationer overfor de konkrete forslag om opkrævning af refusion for forsikrings  - og revisionsudgifter. Der

Notat Side 9 Dokument nr.  254281 henvises her til, at omlægningen ikke er hensigtsmæssig for økonomisk b e- trængte områder, ligesom der    peges på, at menighedsrådene må have adgang til frit valg, hvis de skal betale refusion til en central ordning. Nogle af de negative høringssvar peger endvidere på, at der er tale om en tung admin  i- strativ løsning. Præsteforeningen og Kirkefondet (der er t  alt som negative høringssvar) peger på, at afskaffelse af reservefonden og rådighedssummen betyder, at der ikke er frihed til nye initiativer i fremtiden. 3.9 Konsulenter (lovforslagets § 1, nr. 15) 3.9.1 Forslag Det foreslås, at bygningskonsulenterne vedrørende pr  æsteboliger og præst e- gårdskonsulenterne fremover udpeges af stiftsøvrighederne. 3.9.2 Høringssvarene 7 høringssvar  – Lolland   -Falsters, Fyens, Viborg, Århus stiftsøvrigheder, I   n- vesteringsgruppen, menighedsrådene i Skt. Johannes og Vedsted Sogne  - er positive over for forslaget, mens 33 høringssvar ikke har bemærkninger til forslaget. Flere af de positive høringssvar peger på, at ændringen bør omfatte samtlige konsulenter, der har en lokal forankring. Konkret peges der på, at kirk e- gårdskonsulenterne også bør udpeg   es af stiftsøvrighederne.