Fjern præsteprivilegier!
Den ulykkelige og for Folkekirken ødelæggende Grosbøllsag må give anledning til overvejelser i
regering og Folketing om de særligt gunstige vilkår, der gælder for præster som statsligt ansatte.
Det er jo en helt uholdbar situation, at en præst kan trække tilsynsmyndighed (biskoppen) og
ansættelsesmyndighed (ministerium) rundt ved næsen i flere år, uden at sagen bliver endelig afgjort.
Gentagelse af dette på en gang farceagtige og sørgelige forløb må fremover kunne undgås ved at
nogle præsteprivilegier fjernes.
For det første kan man decentralisere ansættelser og afskedigelser, så biskoppen ikke kun bliver
tilsynsmyndighed, men også ansættelses - og deraf følgende - afskedigelsesmyndighed. Inden for
det statslige og kommunale område er denne decentralisering gennemført mange steder inden for
det sidste årti (eksempelvis seminarierne). Samtidig er tjenestemandsansættelser i det store og hele
blevet erstattet af overenskomstansættelser, hvilket gør det hurtigere og billigere at komm e af med
ansatte, der ikke lever op til de krav, stillingen sætter.
Denne decentralisering kan også gennemføres for Folkekirkens præsters vedkommende. Man vil så
kunne undgå det forvirrede og ejendommelige sagsforløb, som vi p.t. er vidne til. Det er svært
for
menigmand at forstå, at den ellers handlekraftige Bertel Haarder som minister for
ansættelsesmyndigheden ikke selv kan afslutte denne sag. Det er også mærkeligt at være vidne til,
at den ellers ikke mundlamme minister ikke vil udtale sig om den, og at han uden tydelig forklaring
om, hvorfor Grosbøll skal have en ny chance, skubber sagen over til en anden biskop.
Hvis andre tjenestemænd overtræder dekorum så groft, som Grosbøll har gjort det, ville det på
stedet afføde, at det tjenesteretlige syste m træder i kraft. En dommer, en officer, en embedslæge, en
embedsmand i den offentlige forvaltning vil der blive gjort kort proces med, hvis vedkommende i
skrift og tale udtaler sig så illoyalt og stødende om indholdet i det embede, der bestrides. I den
private sektor ville bortvisningen have været øjeblikkelig.
Dernæst må man afskaffe præsteretten. Den er da et rigtigt fagforeningspåhit, et forhalingsorgan,
der yderligere skal sikre den i forvejen sikrede præstestand, ved at sager kan trækkes ud i 5
-10 år .
At ville sætte hele dette apparat i gang i forbindelse med Grosbøllsagen, hvad præster og teologer
ved universiteterne har talt for, viser, hvor langt ud man er kommet. Grosbølls klart antikristne og -
kirkelige udsagn i skrift og tale er dokumenterede, og det er derfor misbrug af offentlige midler i
millionklassen at få sagen for en præsteret.
Altså: Decentraliser. Læg ansættelses
- og afskedigelsessager ud til stifterne, og lad præsterne være
overenskomstansatte og ikke tjenestemandsansatte. Afskaf præs teretten, så præster får lige vilkår
med andre ansatte inden for det offentlige område.
Paul Heide, fhv. rektor, menighedsrådsmedlem
Folekær 11, 2765 Smørum