Til Kirkeudvalget Hermed kommentarer til Bertel Haarders svar til brev af 7. april 2005(alm. del – bilag 10) Der kom nogle spørgsmål fra en ganske almindelig dansker, et menneske som føler at det er på tide at der sker nogle forandringer inden for den da nske folkekirke. Disse spørgsmål blev sendt videre til kirkeminister Bertel Haarder, og tak for det! Bertel Haarder sætter så bare autopiloten til i form af e t typisk embedsmandssvar som ikke kan bruges til andet end at holde folk dernede under måtten , hv or han åbenbart mener at vi hører til som ansatte i den danske folkekirke. Jeg kender udmærket alle regler og paragraffer, for jeg er jo ikke nyansat i den danske folkekirke, jeg har været ansat i 20 år til november.  Jeg mener derfor også at jeg er i min  gode ret til at spørge om disse regler og paragraffer som Bertel Haarder selv henviser til stammer fra nogle løn – og ansættelsesvilkår for gravere fastsat ved aftale af 4. december 1982 . År   1982, hvor mange arbejdsområder kender I hvor der ikke er sket  forbedringer siden 1982? Jeg ved udmærket godt at jeg ikke er den eneste der arbejder under disse familiefjendtlige forhold, at også stort set alle andre indenfor den danske folkekirke arbejder under samme umenneskelige forhold! Gør det sagen bedrer? Nej tværtimod. Jeg har ladet mig fortælle at der er en skilsmisseprocent i præsterækker der skriger til himlen, og hvorfor mon? Ad 1 og 2 Udgangspunktet for tilrettelæggelse af arbejdstiden er at der i folkekirken er en 6- dages arbejdsuge. Så spørger jeg ige n hvorfor skal vi i den danske folkekirke have en 6-dages uge hver uge hele året rundt?  Jeg ved udmærket at borgerne skal serviceres ugen rundt, året rundt, men det behøver da ikke være de samme personer som skal stå for denne service hver eneste evige dag! Hvorfor har vi ikke ret til mindst én hel fridag om ugen lørdag eller søndag sammen med vores familie? Familien har ikke fri om mandagen! Det kunne gøres meget enkelt ved en aftale som siger at har vi tjeneste om lørdagen så har vi automatisk søndag fri ! Ad.3. Ansatte i folkekirken har tjeneste på helligdage, hvilket er et kendeligt vilkår ved ansættelse i folkekirken. Såfremt helligdagen falder på den ugentlige fridag, gives der en erstatningsfridag i stedet.  Her var der endelig nogle få helligdage, n emlig 2. påskedag, 2. pinsedag samt nogle gange i julen, hvor man kunne have haft fri sammen med familien idet det normalt ville være ens fridag, nemlig en mandag. Hvorfor har vi ikke ret til at holde fri hvert andet år i højtiderne? Når  vi fortsat skal arbejde på alle helligdage,  hvorfor skal vi så ikke have erstatningsfri for disse dage? Jeg kan give et for mig fuldstændig uvirkeligt eksempel: Min mand vælger at holde ferie i den uge hvor påsken falder, altså får han fri en hel uge ved blot at bruge 3 fe   riedage. Jeg skal arbejde hele ugen uden at jeg får nogle fridage ud af det!

Ad. 4. I henhold til graveraftalens § 9 har fuldtidsansatte gravere ret til 6 friweekends. Friweekends er indført af hensyn til muligheden for familiemæssige relationer i de weekends, som ellers er arbejdstid i folkekirken. Hvorfor har vi ikke ret til at holde en hel weekend fri mindst én gang om måneden? Hvor mange mennesker vil i år 2005  nøjes med at være sammen med deres familie i 6 weekender om året, for øvrigt så er der sjæl  dent tid til at disse weekends bliver brugt på børn og mand, da man jo også er nød til at bruge disse 6 weekender på familiefester som vi jo ikke kan få fri til på andre måder! Og derfor vil jeg til punkt. 5 sige at der omgås man da vist sandheden noget let  når man skriver ”eller i øvrigt for statslige områder  gælder der ikke en ret til betalt frihed på mærkedage.” Jeg kan sagtens give et eksempel her og det er fra Virksomhedsoverenskomsten imellem Post Danmark og statsansattes kartel 2002-2005 direkte kopieret : Frihed med løn i særlig anledning. Stk. 11. Når frihed ikke kan ordnes ved bytning, og forholdene i øvrigt tillader det, kan der gives frihed med løn i særlige tilfælde, f.eks.: a. alvorlig sygdom, dødsfald  eller begravelse i den nærmeste familie, hvorved forstås forældre, søskende, bedsteforældre, svigerforældre, ægtefælle eller børn, børnebørn samt i naturlig omfang samlever, stedbørn og stedforældre. b. eget, forældres eller svigerforældres sølv  - eller guldbryllup. c. børns eller søskendes bryllup. d. eget bryllup, såfremt ferie ikke kan opnås ved tidspunktet for brylluppet. Friheden kan gives i en varighed på indtil 4 dage, hvis den er forbundet med rejse, således at antallet af dage afgøres ud fra rejsens længde. I tilfælde, der ikke medfører rejse, kan der på tilsvarende måde opnås 1 -2 dages frihed med løn. Om nogen har brug for en sådan aftale så må det da vist være os som er ansat i den danske folkekirke! Ad.6 Med hensyn til en betalt spisepause så ser det d a underligt ud at en graver skal sidde og spise sammen med en medhjælper som har en betalt spisepause, og så kan jeg da kun vende tomlen ned til ”men der er stor mulighed for at tilrettelægge arbejdet herunder frokostpausen,” det bliver den da ikke betalt af! Hvis jeg skal have en betalt spisepause, så kan jeg da kun få det ved at den regnes ind i vores arbejdstidsnorm med et tal imellem 87 og 100 timer, hvilket svarer til 20 min. Pr. dag. ”For fuldtidsstillingers vedkommende forudsættes tjenesten tilrettelagt indenfor normal ugentlig arbejdstid på 37 timer , og såfremt dette ikke er muligt , bør der ydes medhjælp eller ske reduktion i tjenesteforpligtelserne.” Vores timetal og medhjælpstimeren udregnes efter et meget sindrigt system som bestemt heller ikke er tidssvarende, men det vil jeg ikke blande ind i dette, blot vil jeg sige at det er ikke spor let at få ydet ekstra hjælp og hvordan man skal opnå en reduktion i tjenesteforpligtelserne det forstår jeg ikke lige! Mon så ikke det i stedet vil lyde: ”tror du ikke lige du skulle finde dig et andet job, hvis du ikke kan indordne dig!” Med venlig hilsen Hanne Mose graver ved Hornbæk kirke 8900 Randers