Velkommen til Kirkeudvalget -  En  guide  til  udvalgets  arbejde,  herunder  en  beskrivelse  af  udvalgets  arbejde  i  sidste folketingsår. Kirkeudvalgets faste mødetidspunkt er onsdag kl. 14.30 i vær. 2-077 . Der er som regel ikke behov for, at Kirkeudvalget holder møde hver uge, men mødeindkaldelse vil blive udsendt  i  god  tid  inden  et  kommende  møde.  Mødeindkaldelsen  omdeles  til  udvalgets medlemmer   og   stedfortrædere   samt   til   partisekretariaterne   og   pressen.   Endvidere annonceres den kommende uges møder på udvalgsstavlen i Vandrehallen. Udvalget bistås af: Sekretariatschef Anne Wallberg tlf. 33 37 55 02 (email: [email protected]) og Kontorkonsulent Lone Clausen tlf. 33 37 55 31 (email: [email protected]). Sekretariatet har kontor på 1. sal i L-bygningen (adgang via Provianthuset). Kirkeudvalget   er   et   af   Folketingets   stående   udvalg   og   har   17   medlemmer   og   11 stedfortrædere.   Udvalget   nedsættes   ved   begyndelsen   af   hver   folketingssamling,   jf. Folketingets forretningsorden § 7, stk. 1.   Sekretariatet rådgiver formanden og udvalgets medlemmer med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udvalgsarbejdet, herunder udarbejdelse af betænkninger og beretninger. Sekretariatet forbereder sammen med formanden møder, konferencer/høringer, besøg, rejser m.v. og bistår evt. formanden med taleudkast. Udvalgets medlemmer kan få bistand til afklaring eller udarbejdelse af f.eks. udvalgsspørgsmål, samrådsspørgsmål, bidrag til betænkninger og beretninger, ændringsforslag eller til udarbejdelse af lov- eller beslutningsforslag.  Sagsområder   I et bilag til Folketingets forretningsorden er det fastlagt, at Kirkeudvalget skal behandle sager inden for sagsområderne: Folkekirken, begravelsesvæsenet, andre trossamfunds stilling m.v. Udvalgets aktivitet i folketingsåret 2003-2004 I folketingsåret 2003-04 holdt udvalget 7 møder. De fleste møder er lukkede, men udvalget har  mulighed  for  at  holde  åbne  møder.  I  sidste  folketingsår  holdt  udvalget  5  samråd, ingen af dem var åbne.
Udvalget   behandlede   2   lovforslag,   der   drejede   sig   om   valg   til   menighedsråd   og folkekirkens økonomi samt 3 beslutningsforslag, der drejede sig om adskillelse af kirke og stat,   nedsættelse   af   et   »førkommissionsudvalg«   og   om   at   folkekirken   og   andre trossamfund kan medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab. I alt blev der omdelt ca.   181   bilag   til   Kirkeudvalget.   Der   blev   stillet   6   spørgsmål   vedrørende   lov   -   og beslutningsforslag  og  53  spørgsmål  på  alm.  del.  Desuden  fik  17  sognepræster  ”årgang 1944/45” foretræde for udvalget vedrørende lokallønsmidler.   Kirkeudvalget har de seneste år holdt et åbent temamøde . Formålet med temamøderne er at give mulighed for en drøftelse med kirkeministeren af politiske hovedemner inden for udvalgets arbejdsområde. Kirkeudvalget har sædvanligvis holdt det åbne temamøde i tilknytning til et møde med Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Udvalget har drøftet følgende temaer: Marts 2004: De økonomiske problemer i Kirkeministeriets departement og i Fællesfonden, samt hvilken betydning de kommende ændringer kan få for forholdet mellem stat og kirke. Februar 2003: Hvilken beskyttelse giver grundlovens § 4 den danske folkekirke i forhold til lovgivningsmagten? Februar 2002: Folkekirkens fremtid. Januar 2001: Fremtidens menighed, herunder menighedsrådets opgaver, sogneliv i by og på land, kirken som kulturel ramme for hele sognet og for alle i sognet. November 1999: Forholdet mellem stat og kirke med udgangspunkt i, hvordan den folkekirkelige ordning er beskrevet i grundloven, hvordan ordningen historisk har udviklet sig og regeringens eventuelle planer om ændringer Oktober 1998: Folkekirkens civile opgaver Oktober 1997: Folkekirkens strukturelle problemer Udvalgets aktivitet i 1. samling 2004-05 I folketingsåret 2004-05, 1. samling, holdt udvalget 4 møder. Udvalget holdt ét åbent samråd om finansiering af Det Mellemkirkelige Råd. Udvalget behandlede ét lovforslag om ligbrænding og begravelse (L 57) og et beslutningsforslag om at overføre den civile registrering fra folkekirken til kommunerne. Valget blev udskrevet inden L 57 blev 3. behandlet, lovforslaget genfremsættes derfor i 2. samling. I alt blev der omdelt ca. 44 bilag til Kirkeudvalget. Der blev stillet 20 spørgsmål på alm. del. Desuden fik Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer foretræde for udvalget og redegjorde for deres holdning til kirkeministerens debatoplæg ”En folkekirke – men tæt på”.   Lovprogram 2. samling   Genfremsættelse  af  Forslag  til  lov  om  ændring  af  lov  om  begravelse  og  ligbrænding. (Delegation af kompetence).
Ressortministerier Kirkeministeriet er udvalgets politiske ressortministerium.   Udvalgsmedlemmers instrumenter i udvalgsarbejdet generelt Nedenfor gennemgås nogle af de redskaber et udvalgsmedlem har i den politiske proces, der udfoldes i udvalget. I bilag 1 (bagest) er der en kortfattet supplerende oversigt over instrumenter. Udvalgsmedlemmer   kan   stille   spørgsmål   om   alle   forhold,   der   vedrører   udvalgets sagsområder, herunder om lovforslag eller beslutningsforslag, der behandles i udvalget. Udvalget kan i den forbindelse også kalde ressortministeren og/eller en anden minister i samråd.  Samrådet  kan  afholdes  som  et  åbent  samråd,  hvis  minimum  3  medlemmer  af udvalget  ønsker  dette.  Derudover  kan  udvalget  f.eks.  bede  ministeren  om  en  teknisk gennemgang  af  et  lovforslag,  afholde  høringer  og  temamøder  om  udvalgte  emner  samt foretage studieture i Danmark og i udlandet. Udvalgsmedlemmers redskaber ved behandling af lov- og beslutningsforslag I statsministerens åbningstale ved folketingssamlingens start vil der i den skriftlige del til talen - lovprogrammet - være en oversigt over de lovforslag, som regeringen planlægger at fremsætte i løbet af samlingen på udvalgets område.   I forbindelse med udarbejdelsen af et lovforslag har ministerierne ofte indhentet udtalelser om   dette   fra   interesseorganisationer   m.fl.   (høringssvar).   Senest   fredagen   inden   1. behandling  af  lovforslaget  modtager  udvalget  kopi  af  svarene  samt  et  høringsnotat,  der typisk   redegør   for   ressortministerens   holdning   til   høringssvarerne   og   for,   hvilke ændringer høringssvarene har givet anledning til.   Når et forslag efter 1. behandlingen er henvist til udvalget, sættes det på dagsordenen til det  førstkommende  udvalgsmøde.  På  dette  møde  fastlægger  udvalget  efter  udkast  fra sekretariatet en tidsplan for forslaget, herunder frister for at stille spørgsmål til ministeren og frist for afgivelse af betænkning i udvalget over forslaget.   Hvis et forslag skal færdigbehandles, skal der inden 2. behandlingen afgives en betænkning om forslaget, som udvalgssekretariatet udarbejder udkast til. Her hjælper udvalgssekretæren f.eks. med teknisk bistand til at stille ændringsforslag.    Mens  forslaget  er  til  behandling  i  udvalget,  vil  forslaget  blive  sat  på  dagsordenen  for udvalgets  møder  med  henblik  på  gennemgang  af  besvarelser  af  udvalgets  spørgsmål, modtagelse   af   deputationer   m.v.   Relevante   dokumenthenvisninger   vil   fremgå   af dagsordenen.  
Når    udvalget    modtager    skriftlige    henvendelser    vedrørende    et    forslag,    stiller udvalgssekretariatet   automatisk   et   spørgsmål   til   den   relevante   minister   for   at   få ministerens  kommentar  til  henvendelsen.  Når  der  kommer  svar  på  spørgsmålet,  sender sekretariatet  en  kopi  af  svaret  til  den,  der  har  sendt  henvendelsen.  Henvendelsen, spørgsmålet og svaret omdeles til udvalget. Udvalget  afslutter  behandlingen  af  lovforslag  med  en  betænkning,  hvor  de  enkelte partiers stilling til forslaget og eventuelle ændringsforslag fremgår.   Et forslag kan tages tilbage  eller  stilles  i  bero,  eller  man  kan  afslutte  et  ikkefærdigbehandlet  forslag  med  en beretning. Udvalgssekretariatet udarbejder udkast til sådanne beretninger for udvalget. I  vedhæftede  bilag  1  er  en  beskrivelse  af  nogle  supplerende  redskaber,  der  kan  være relevante under  lovforslags og beslutningsforslags behandling.   Udvalgsdokumenter Der er i udvalget to hovedkategorier af materiale, nemlig dokumenter vedrørende forslag (lovforslag  og  beslutningsforslag)  og  dokumenter  vedrørende  udvalgets  almindelige kontrol  med  regeringen,  dvs.  alm.  del  –  dokumenterne.  Dokumenterne  er  endvidere opdelt   i   3   underkategorier;   bilag,   spørgsmål/svar   og   samrådsspørgsmål.   Alm.   del- nummereringer     og     forslagsnummereringer     er     altid     knyttet     til     en     bestemt folketingssamling, hvor indeværende samling kaldes 2004-05, 2. samling.   Det  er  muligt  at  tegne  abonnement  på  dokumenter,  dagsordener  mv.  på  Nettingets forside.  Det  bemærkes,  at  udvalgenes  offentlige  bilag  er  tilgængelige  på  Folketingets hjemmeside   (www.ft3p.dk)   for   offentligheden   24   timer   efter   bilagsomdelingen   på Christiansborg.   Medlemmerne  af  Folketinget  har  dog  mulighed  for  at  se  dokumenterne  på  den  interne version  af  Folketingets  hjemmeside,  der  kaldes  Intraen  og  som  findes  via  Nettingets forside. Deltagelse i konferencer og høringer m.v. Kirkeudvalget  modtager  i  hver  samling  nogle  invitationer  til  at  deltage  i  høringer  og konferencer.  Når  udvalget  modtager  en  invitation,  hvor  deltagelse  er  gratis,  omdeles denne, og de enkelte medlemmer tilmelder sig direkte til arrangøren. Hvis der er tale om et  arrangement,  hvor  der  opkræves  deltagerbetaling,  kan  udvalget  på  et  udvalgsmøde beslutte  at  betale  for  eventuel  deltagelse  i  arrangementet.  I  så  fald  sker  tilmelding  til arrangementet  via  sekretariatet  på  en  tilmeldingsblanket,  som  vil  blive  vedhæftet  den pågældende invitation.  
Yderligere information For     spørgsmål,     råd     og     vejledning     kan     udvalgsmedlemmet     altid     kontakte udvalgssekretæren  og  en  del  oplysninger  kan  også  findes  på  Folketingets  hjemmeside,   www.ft4p.dk. Bilag 1 Nogle supplerende instrumenter i behandlingen af forslag   Nedenfor  er  endvidere  en  beskrivelse  af  redskaber  der  kan  være  relevante  under  f.eks. lovforslags  behandling.   Der kan afgives en tillægsbetænkning   om forslaget, hvori ordføreren kan få tilføjet ændringsforslag med bemærkninger, nye synspunkter og krav samt få indskrevet en evt. ny stillingtagen til afstemningen ved 3. behandlingen. Ordføreren  kan  fremsætte  et  nyt  ændringsforslag  uden  for  betænkningen med bemærkninger til forslaget. Der er også mulighed for at få særlige dokumenter, typisk spørgsmål til ministeren og    dennes    svar    optrykt    som    bilag    til    betænkningen/tillægsbetænkningen. Udvalgssekretariatet  skal  angive,  hvilke  partier  der  står  bag  ønsket  om  optryk  af sådanne særlige bilag og dokumenter. Man    kan    afslutte    et    ikke    færdigbehandlet    forslag    med    en    beretning . Udvalgssekretariatet udarbejder udkast til sådanne beretninger for udvalget. Et forslag kan tages tilbage eller stilles i bero af forslagsstiller. Ordføreren  har  mulighed  for  at  bede  om  ordet  under  også  under  2.  og  3. behandlingen og herunder evt. redegøre for sin stillingtagen eller stille (mundtlige) spørgsmål til ministeren om forslaget.