Forsvarsudvalgets besøg på Flyvestation Aalborg den 7. september   2005. I besøget deltog : 1. Helge Adam Møller  (KF), formand 2. Marion Pedersen (V) 3. Karsten Nonbo (V) 4. Kristian Pihl Lorentzen (V) 5. Jens Hald Madsen (V) 6. Jakob Axel Nielsen (KF) 7. Bjarne Laustsen (S) 8. Per Kaalund (S) 9. Lone Dybkjær (RV) 10. Holger K. Nielsen (SF) 11. Frank Aaen (EL) 12. Rune Lund (EL) Den 7. september 2005 aflagde Forsvarsudvalget besøg på Flyvestation Aalborg for at deltage i en præsentation af de dansk  e specialoperationsstyrker. Ved ankomsten til Flyvestation Aalborg modtog udvalget en generel briefing om specialoperationsstyrkernes karakteristika, kapacitet m.m. Dernæst fulgte   separate briefinger om Jægerkorpset   og Frømandskorpset og om de to specialstyrkers historie og opgaver. Endelig blev udvalget også briefet om de danske specialoperationsstyrkers indsættelse i Afghanistan i 2002 og hvilke særlige betingelser, som gjorde sig gældende under denne mission  . Efter briefing og frokost blev udvalget transporteret til Nr. Sundby i helikopter for at deltage i en kapacitetsdemonstration: På et nedlagt  slagteri i Nr. Sundby havde man arrangeret en øvelse,  hvor opgaven for soldaterne bestod i at befri et antal gidsler. Udvalget fik lov til at følge soldaterne  tæt på og fik dermed et førstehåndsindtryk af, hvordan specialstyrkerne opererer. Efter kapacitetsdemonstrationen blev udvalget præsenteret for noget af det udst  yr, som specialstyrkerne anvender i deres forskelligartede operationer: køretøjer, både, r   adioudstyr, våddragter osv. Power point-præsentationerne fra de forskellige briefinger vedlægges. Med venlig hilsen Katinka Villemoes udvalgssekretær