Forsvarsudvalget 2004-05 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 106
Offentligt
194523_0001.png
NOTAT, 2005-07-19.
Af STLG-SVN
Emne:
Afkølingshastighed og overlevelse ved længere tids ophold i vand.
Generelt
1. Der findes ingen nyere videnskabelige undersøgelser, der beskriver sammenhæn-
gen mellem vandtemperatur og overlevelsestid for ubeskyttede personer nedsæn-
ket i vand eller for sammenhængen mellem forskellige beskyttelsesforanstaltningers
indflydelse på det samme.
2. Erfaringer fra obduktion af døde, som er bjærget efter længere tids ophold i vand,
peger på at døden ikke skyldes hypotermi (afkøling), men derimod drukning. Druk-
ning kan enten være den primære dødsårsag, eller være sekundær til den funkti-
onsforringelse, som afkøling medfører såvel mentalt som fysisk.
3. Der findes en række nyere videnskabelige undersøgelser af den hastighed hvor-
med legemets kernetemperatur falder, når en person opholder sig i vand af varie-
rende temperatur og med forskellige beskyttelsesforanstaltninger. Resultaterne
heraf er dog ikke entydige, blandt andet fordi forsøgspersoner og forsøgsomstæn-
digheder ikke er fuldt sammenlignelige. Der foreligger dog ikke undersøgelser, som
grundlæggende anfægter de tabeltider, der anvendes i forbindelse med SAR.
4. Det er kendt at den position en person, der opholder sig i vand indtager, har betyd-
ning for varmetabet. Kan man holde hovedet over vand reduceres varmetabet væ-
sentligt, ligesom en sammenkrøben stilling reducerer varmetabet. På samme måde
betyder personens aktivitetsniveau meget for varmeafgivelsen, eksempelvis vil
svømning accelerere varmetabet væsentligt.
5. Der er erfaringsmæssigt en stor biologisk variation fra individ til individ i evnen til at
modstå kulde. Det har blandt andet at gøre med variationer i kredsløbsregulering og
energistofskifte.
6. Endelig betyder personens biologiske isolering, det subkutane fedtlag, meget for
nedkølingshastigheden. Altså, den fede klarer sig bedre.
Hypotermi
Man inddeler traditionelt afkølingens sværhedsgrad i tre grupper, som modsvarer tre inter-
valler i legemets kernetemperatur:
Mild hypotermi (36-33 grader C)
Moderat hypotermi (32-27 grader C)
Svær hypotermi (26-18 grader C)
FOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 106: Redegørelse eftersøgning af tysk lystsejler 18. juli 2005
194523_0002.png
De tre grader af hypotermi modsvares af karakteristiske kliniske ændringer, hvor det efter
mit vurdering er usandsynligt, at en person i havet vil kunne overleve ret længe når kerne-
temperaturen er faldet så meget, at der er tale om moderat hypotermi. Der vil allerede ved
mild hypotermi være tale om begyndende kuldeinduceret bevidsthedspåvirkning og pro-
blemer med at kontrollere musklerne. Dette tiltager gennem den moderate hypotermi og
ved overgangen til svær hypotermi vil al frivillig brug af muskler være umulig, ligesom hjer-
te- og lungefunktion vil være påvirket.
Afkølingshastighed
Der findes som sagt en række videnskabelige arbejder om hypotermi og jeg har i lære-
bogssamlingen
”The Textbooks of Military Medicine”,
2. bind af
2 om “Medical Aspects of
Harsh Environments”, kapitel 17 om afkøling ved nedsænkning
i vand, hæftet mig ved en
figur, der sammenstiller 17 videnskabelige undersøgelser om sammenhængen mellem
afkølingshastighed og vandtemperatur. Lærebogssamlingen er velanskreven, omfangsrig
og grundig. Den udgår fra Walter Reed Army Medical Center i Washington.
Med alle de forbehold som er nævnt under generelt, kan man nok alligevel tillade sig at
udlede, at i 17 grader varmt vand vil en ubeskyttet persons kernetemperatur falde 0.03
grader C per minut. Selvom usikkerheden er stor og tallet kun kan anvendes med stor for-
sigtighed, kan man for eksemplets skyld beregne at en person vil kunne være 2,75 time i
17 grader varmt vand, før det bliver kritisk og han overgår i moderat hypotermi. Svær hy-
potermi og dermed død vil indtræde efter godt 6 timer.
Konklusion
Det ser umiddelbart ikke ud til at der er noget galt med SOK nuværende tabeller på områ-
det og den just passerede episode med næsten 24 timers overlevelse under de beskrevne
omstændigheder forekommer vanskelig at forklare fra et medicinsk synspunkt, specielt da
den reddede angiver at have svømmet (altså har accelereret afkølingen). Jeg har drøftet
episoden med ældre lægekolleger og man er blandt Søværnets læger bekendt med enkel-
te andre eksempler på meget langvarig overlevelse i havet, men ikke så ekstreme som
dette.