7. april 2005 Dok. 32335/CU/ph Note (FLF-sekr.) Nedenstående henvendelse modtaget på mail omdeles efter ønske fra Forbrugerrådet Forbrugerrådet kræver, at familie - og forbrugerministeren snarest muligt indfører et trafiklysernæringsmærke på alle fødevarer Trafiklysernæringsmærket skal være en samlet, grafisk fortolkning af næringsdeklarationen og samtidig være et redskab, der kan: fungere som en neutral og troværdig modvægt til industriens markedsføring hjælpe forbrugeren til nemt og hurtigt at kunne træffe et sundt valg i indkøbssituationen Forbrugerrådet har følgende krav til mærket: De usunde produkter skal også mærkes , da der er et stort problem med, at industrien mar- kedsfører og mærker varer med højt indhold af sukker og/eller fedt, så de ser sundere ud, end de reelt er Mærket skal baseres på 3 kategorier (trafiklys) : rød, gul, grøn svarende til Spis lidt, mo- derat, meget ("usund", "midt imellem", "sund") Mærket skal på alle varer Mærket skal placeres tydeligt på forsiden  og ikke gemmes, som det ofte ses med nærings- deklarationerne Kriterierne for inddeling af fødevarer skal baseres på indholdet af fedt, mættet fedt, su k- ker (alle sukkerarter (mono- og disaccharider)) samt kostfibre Der skal kun være ét mærke pr. produkt . Hvis der fx optræder et grønt mærke for fedt og et rødt for sukker, vil det forvirre forbrugeren, da det ikke fremgår, hvordan det skal væ g- tes. Grænserne for indholdet af fedt, mættet fedt, sukker og kostfibre skal til dels baseres på de grænseværdier, EU foreslår i forbindelse med forordningen om anprisninger  (som disku- teres og forventes vedtaget i løbet af 2005). Grænserne er ens for alle faste fødevarer og ens for alle drikkevarer. Anvendelse af EU-grænseværdier forbedrer mulighederne for at lave en EU-mærkningsordning, og på længere sigt vil det være en fordel, at  der kan ska- bes enighed om ernæringsprofiler for fødevarer på EU -plan, der både kan benyttes ved lovgivning omkring ernæringsmærker, anprisninger, markedsføring, næringsdeklarationer osv. Udformningen af mærket skal være en rød, gul eller grøn Smiley Forbrugerrådets konkrete forslag til en model: Fødevarer opdeles grundlæggende i faste og flydende (drikkevarer) med forskellige ind- holdsgrænser. Se skema nedenfor for indholdsgrænser. Grænsen mellem grøn og gul sva-

2 rer til EU-Kommissionens forslag til grænser for, hvornår visse ernæringsanprisninger må anvendes. Grænsen mellem gul og rød svarer til et af Fødevarestyrelsens forslag til græn- seværdier i "Rapport om ny ernæringsmærkning, februar 2005". Det er den dårligste "karakter", der afgør den samlede vurdering , dvs. den samlede vurde- ring bliver rød, hvis den er rød for blot et af næringsstofferne, selvom alle andre er grønne Indholdet af kostfibre benyttes kun for brød og cerealier (korn, gryn, morgenmadsproduk- ter mv.) Undtagelser: Følgende fødevarer får altid  det grønne mærke: Uforarbejdet (frisk) frugt og grønt (må godt være fx snittet salat, men ikke tørret frugt eller syltet/marineret frugt eller grønt) Fisk uden tilsat fedtstof. Hvis fisk tilsættes fedtstof (fx makrel i tomat, tun i olie), er det kun det tilsatte fedt, der vurderes Næringsstof Grøn Gul Rød Faste fødevarer    3 g/100 g > 3 g/100 g og < 15g/100g 15 g/100 g Fedt Drikkevarer 1,5 g/100 ml > 1,5g/100 ml og < 7,5g/100 ml 7,5 g/100 ml Faste fødevarer    1,5 g/100 g > 1,5g/100 g og < 5g/100 g 5 g/100 g Mættet fedt Drikkevarer 0,75 g/100 ml > 0,75g/100 ml og < 2,5g/100 ml 2,5 g/100 ml Faste fødevarer    5 g/100 g > 5g/100 g og < 10g/100 g 10 g/100 g Sukker Drikkevarer* 2,5 g/100 ml > 2,5g/100 ml og < 5g/100 ml 5 g/100 ml Faste fødevarer    6 g/100 g > 3g/100 g og  < 6g/100 g 3 g/100 g Kostfib- re** Drikkevarer - - * Sukker indgår ikke i vurderingen af mælk og kærnemælk, der ikke er tilsat næringsstoffer (fx tilsat sukker), aroma mv. ** Kostfibre indgår kun i vurderingen af  brød og cerealier Forbrugerrådets supplerende krav: Danmark skal stemme imod, at EU's forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger, som forventes vedtaget i løbet af 2005, kommer til at blokere for trafiklysmærker, både nationale og et kommende europæisk Danmark skal arbejde for, at der indføres et obligatorisk trafiklysmærke på EU -plan i for- bindelse med den kommende forordning om næringsdeklarationer (forslag fra EU- Kommissionen forventes i 2006) Et ernæringsmærke skal ikke være en erstatning for obligatoriske, letlæselige og standar- diserede næringsdeklarationer, men et supplement Et ernæringsmærke skal ikke være en erstatning for formidling af generelle kost- og mo- tionsråd. Et nyt mærke skal markedsføres over for forbrugerne, herunder en formidling af, at der er tale om en simplificering af spørgsmålet om ernæringsrigtig kost

3 Ovenstående model er et forslag. De bagvedliggende kriterier for ordningen, herunder undtagelser, kan ændres, hvis en bred kreds af ernæringseksperter finder frem til en mere brugbar model. Et forbud kan ikke stå alene Et trafiklysmærke på alle fødevarer kan ikke stå alene, hvis fedmekurven skal knækkes. Det er afgørende, at alle aktører erkender, at det er et samfundsproblem og tager deres del af ansvaret. Der er brug for en bred vifte af tiltag for at afhjælpe problemerne med den stigende forekomst af fedme. Til sammenligning kan nævnes tobak, hvor regulering af markedsføringen, informationskampagner, undervisning, rygefor- bud et stigende antal steder, hjælp til rygestop, skatter, advarsler på pakkerne mv. tilsammen har medført en ændret attitude i befolkningen over for rygning samt et stort fald i antallet af rygere. Forbrugerrådet arbejder bl.a. for: et forbud mod markedsføring af usunde fødevarer over for børn obligatoriske, letlæselige og standardiserede næringsdeklarationer øget tilgængelighed af ernæringsrigtige fødevarer med et højt naturligt næringsstofindhold og med høj spisekvalitet, herunder også et bredt udbud af ernæringsrigtig fastfood og convenienceprodukter samt et sundere fødevaresortiment i restauranter, cafeterier, kiosker samt i den offentlige kostforplej- ning at ernæringsrelateret produktinformation via markedsføring, mærkning, oplysninger på internettet mv. er korrekt, lødig, veldokumenteret samt i overensstemmelse med fødevarernes reelle nærings- værdi og den officielle ernæringspolitik at det bliver nemt og overskueligt for forbrugerne altid at kunne træffe et sundt valg gennem udbre- delse af information om fødevarernes sammensætning og indhold at der tages offentlige og private tiltag, som fremmer indtaget af sunde fødevarer at metoder til fremme af ernæringsrigtige kostvaner undersøges, og at de, der virker, anvendes at information om sunde kostvaner, hensigtsmæssig tilberedning og opbevaring formidles effektivt til befolkningen, herunder til specifikke grupper at der undervises i grundskolen om fødevarers sammensætning, sundhed, sikkerhed og kvalitet Se også www.fbr.dk/smiley