MINISTEREN Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005. Spørgsmål: ”Hvad er ministerens holdning til Fødevarestyrelsens rapport om fremtidig struktur for Fødevarestyrelsen, jf. FLF alm. del - bilag 29, og hvordan vil mini- steren fremover sikre kvaliteten i den danske fødevarekontrol?” Tale Jeg er glad for at kunne komme i dag angående Fødevarest y- relsens rapport om fremtidig struktur. For en god ordens skyld, vil jeg godt indledningsvis under- strege, at regeringen ikke har taget stilling til rapportens for- slag endnu. Jeg vil derfor besvare samrådsspørgsmålet ved at skitsere h  o- vedelementerne i rapporten, selvom de fleste af jer deltog i den tekniske gennemgang af rapporten i sidste uge. Jeg vil samtidig tilkendegive, hvad jeg umiddelbart mener om rapportens forslag uden, at jeg dog på nogen måde har lagt mig endelig fast på en hol dning endnu.    Baggrund Fødevaredirektoratet – nu Fødevarestyrelsen - blev etableret i 1997 ved en sammenlægning af Veterinærdirektoratet og Levnedsmiddelstyrelsen. Siden oprettelsen er der løbende gennemført organisatoriske ændringer. De mest omfattende ændringer trådte i kraft 1. januar 2000 i forbindelse med ne d- læggelse af de kommunale levnedsmiddelkontroller og etab- leringen af en statslig regional kontrolstruktur med 11 føde-

18-03-2005 Side 2/11 Tale vareregioner. I forbindelse med strukturændringen i 2000 blev der opretholdt en relativ tung administrativ struktur og et relativt stort antal laboratorier. Dette var en af årsagerne til, at man som led i den 1 -årige a f- tale om Finansloven for 2005 besluttede at iværksætte en nærmere udredning af Fødevarestyrelsens struktur og mulige effektiviseringspotentialer. Udredningen skulle afsluttes in- den fastlæggelsen af rammerne for styrelsens virksomhed fra 2006 og frem. På den baggrund har et internt udvalg i Fødevarestyrelsen u d- arbejdet den rapport, som nu er sendt til Folketingets Fødeva- reudvalg. Udvalgets formand var styrelsens direktør. Derudover deltog en bred repræsentation af ledelse og medarbejdere i styrelsen. Fra centralt hold såvel som fra regionerne.   Der har både i styrelsens interne udvalg og i styrelsens H o- vedsamarbejdsudvalg været bred opbakning til rapportens konklusioner. Fødevarestyrelsens direktion har suppleret med en endelig indstilling om placeringen af laboratorier og be- redskabscentre. Mit udgangspunkt er, at kan vi opnå den samme kvantitet og kvalitet i fødevarekontrollen for færre penge, skal vi naturlig- vis gå efter det. Hvis den ledelsesmæssige og adm inistrative struktur kan slankes uden negative konsekvenser for fødeva- rekontrollen, skal vi gøre det. Den foreslåede slankere struktur for Fødevarestyrelsen er et godt konstruktivt forslag til en udvikling i retning af en mo- derne, decentral statslig institution.

18-03-2005 Side 3/11 Tale Nuværende struktur Fødevarestyrelsen består i dag af en central enhed i Mørkhøj og 10 fødevareregioner. I den nuværende struktur består en region som minimum af en fødevareafdeling, en veterinærafdeling og et sekretariat. Endvidere findes ved 6 regioner et mikrobiologisk laboratori- um og ved 3 regioner et kemisk laboratorium. Fremtidig struktur Jeg er meget tilfreds med, at der i den nye struktur er lagt vægt på behovet for at slanke og samle d e ledelsesmæssige og administrative funktioner. Derudover er det en god ide at udnytte den bygningsmæssige kapacitet optimalt. Som kon- sekvens heraf foreslås, at der i den nye struktur etableres, tre regioner (regionale centre) i Ringsted, Vejle og Århus tre sekretariater placeret i hvert af de tre regionale centre 10 kontrolafdelinger under regionerne placeret i Rødovre, Ringsted, Odense, Haderslev, Vejle, Herning, Viborg, Aalborg, Esbjerg og Å  rhus tre beredskabsafdelinger placeret i Haderslev, Viborg og Ringsted tre mikrobiologiske laboratorier i henholdsvis Århus, Ringsted og Vejle og to kemiske laboratorier i henholds- vis Århus og Ringsted. Jeg er umiddelbart enig i rapportens anbefaling om, at der placeres én region øst for  Storebælt og to regioner vest for Storebælt. Øst for Storebælt vil Ringsted være det naturlige valg på grund af sin placering midt på Sjælland. Ydermere råder r  e-

18-03-2005 Side 4/11 Tale gionen over både et mikrobiologisk og et kemisk laborator i- um. Vest for Storebælt gør en lignende argumentation sig gæl- dende for anbefalingen af at placere regionscentre i Vejle og Århus. Disse regioner har plads til at huse det ekstra sekret  a- riatspersonale. Derudover har region Århus allerede både et mikrobiologisk og kemisk laboratorium, mens Vejle har et mikrobiologisk laboratorium. Endelig taler for Vejles vedkommende placeringen i det be- folkningstætte ”trekantsområ de” med korte, gode forbindelser til både Fyn, Sønderjylland og Esbjerg -området. I rapporten anbefales det, at størstedelen af aktiviteterne i de regionale fødevare- og veterinærafdelinger samles i 10 nye kontrolafdelinger. De 10 kontrolafdelinger i den foreslå ede, nye struktur, vil komme til at ligge på de nuværende fødev a- reregioners adresser. Kontrolafdelingen i Kødbyen i Køben- havn vil dog skulle lukkes, og flyttes til Rødovre. Følgende argumenter er lagt til grund for forslaget om at bevare de lo- kale kontrolafdelinger: Kontrolfunktionernes nærhed i forhold til borgere og virk- somheder Med for få kontrolafdelinger vil omfanget af kørsel pga. afstand blive for stort Styringen og koordineringen af kødkontrollens aktiviteter vil også ske via kontrolafdelinger, hvorved den tætte ko n- takt til virksomhederne bevares

18-03-2005 Side 5/11 Tale Beredskabscentrene foreslås placeret ud hensyn til: dyretæthed landegrænsen mod syd central placering i forhold til lokalisering af store slagteri- er, hvor der erfaringsmæssigt hyppigt optræder mistanker om smitsomme sygdomme Ringsted Det anbefales, at beredskabsafdelingen på Sjælland plac eres i regionscentret i Ringsted. Centret er naturligt midtpunkt i re- gionen og herudover ligger det centralt i forhold til regionens besætninger. Derudover er der et stort slagteri i byen. Haderslev I den sydlige del af Jylland vil Haderslev som foreslået være det naturlige valg.  Dette valg anbefales, da de mest dyretætte områder i regionen er Als og den østlige del af Fyn. Deru d- over er der risiko for luftbåren smitte af forskellige kvæg - og svinesygdomme over den dansk tyske landegrænse. Viborg Det nordlige Jylland er den del af Danmark, som samlet har den største dyretæthed. Der er tillige placeret flere store slag- terier i regionen. Viborg ligger i den sammenhæng centralt og det anbefales, at beredskabsafdelingen placeres her. Det har været en vigtig præmis i strukturarbejdet, at laborato- rieopgaverne fremover skal udføres på så få og så store lab    o- ratorier som muligt med for at udnytte styrelsens ressourcer optimalt. Det indebærer konkret, at der fremover vil være behov for at opretholde 2 kemiske og 3 mikrobiologiske laboratorier. Dis- se har tilstrækkelig kapacitet til at klare de over 125.000 labo-

18-03-2005 Side 6/11 Tale ratorieprøver, som analyseres i år. For at ingen skal komme i tvivl, vil jeg gerne understrege, at der ikke eksisterer planer om at reducere antallet af prøver i forbindelse med strukturændringen. Ringsted og Århus Så kan man så spørge sig selv om, hvor de 2 kemiske og 3 mikrobiologiske laboratorier skal placeres. Hvis vi tager de kemiske først, så vurderes bygningstilsta n- den at være væsentlig bedre i laboratorierne i Ringsted og Århus end i København. Disse bygninger  anses også indre   t- ningsmæssigt for mere egnede til rational laboratoriedrift. Derfor peger Fødevarestyrelsen på, at de kemi ske laborato- rieopgaver bør placeres i Ringsted og Århus. Kigger vi på de placering af de 3 mikrobiologiske laborator i- er spiller hensynet til økonomi, fleksibilitet og faglig synergi med den kemiske laboratorievirksomhed ind. Derfor bør der i hvert fald placeres mikrobiologiske laboratorier i Ringsted og År  hus. Det tredje mikrobiologiske laboratorium foreslås placeret i region Vejle. Vejle Jeg vil gerne uddybe kriterierne for valget af Vejle: Laboratoriet skal placeres således, at laboratoriechefen har mulighed for tæt kontakt til regionschefen og kontrolcheferne med henblik på regelmæssig ledelsesmæssig koordinering af arbejdstilrettelæggelsen. Så mange chefer, som praktisk m uligt, bør derfor samles tæt på regionschefen.

18-03-2005 Side 7/11 Tale Dette sikrer en sammenhængende og koordineret ledelse af de nye og større regioner. Det vil konkret være en fordel ved bl.a. prøveplanlægning, koordination af prøveudtagning og opfølgning på laboratorier esultater.    Det bør samtidigt være sådan, at alle tre regioner i den nye struktur råder over et laboratorium, så hver enkelt region kan drage fordel af et mere veludbygget samarbejde mellem kon- trolafdeling og laboratorium. Den geografiske placering af laboratoriet skal være naturlig i forhold til regionens geografiske udbredelse. Et laboratorium bør derfor om muligt placeres centralt i forhold til relevante virksomheder i regionen. Endelig skal styrelsens nuværende bygninger udnyttes så godt som muligt. Vejle opfylder kriterierne. For Vejle tæller også, at laborat o- riet bliver benyttet af mange større virksomheder i trekants- området og på Fyn både til analyser og se   rviceydelser. Jeg kan bl.a. nævne Dansk Supermarked med hovedkvarter i Vejle, Danish Crown med slagterier i Horsens og Herning, Albani, Coca Cola-tapperierne, Tholstrup Pastella, Arla Foods, Kims og de Forenede Bryggerier (Tuborg ). Jeg ved godt, at andre har peget på Esbjerg, som en alternativ placering af det tredje laboratorium. Hvis laboratoriet placeres i Esbjerg og regionscenteret i Vej- le, vil den sammenhængende og koordinerede ledelse af den nye og større region alt andet lige vanskeliggøres. Mod Esbjerg taler også beliggenheden i udkanten af regi o- nen. Der er eksempelvis tæt på dobbelt så langt fra E  sbjerg til

18-03-2005 Side 8/11 Tale Odense (140 km) som fra Vejle til Odense (75 km). Endelig tilsiger udnyttelsen af den nuværende bygningsmas- se, at flere opgaver placeres i region Vejle end Esbjerg. Fø- devareregion Vejle råder nemlig over et samlet bygningsar e- al, som er ca. 10 procent større end region Esbjerg.   Præsenteret for disse argumenter, mener jeg, at der er gode grunde til at placere de kemiske laboratorier i Århus og Rin  g- sted. Og de mikrobiologiske laboratorier i Ringsted, Vejle og Århus. Som I sikkert er bekendt med, berøres den centrale enhed i Mørkhøj i mindre vidtgåe nde omfang end regionerne af strukturomlægningen. Opgaverne vil i det store hele være uændrede. Der gennemføres dog en mere rationel struktur med mere ef- fektive ledelsesfunktioner og en reduktion i antallet af konto- rer. Herved opnås effektiviseringer og  besparelser. Visse praktiske opgaver inden for bogholderi og lønanvisning for hele styrelsen samles i Mørkhøj, hvorved der opnås øk o- nomiske fordele. Som jeg har sagt før, vedrører de foreslåede effektiviseringer primært det ledelsesmæssige og administrative område. Strukturforslaget, har derfor ikke konsekvenser for fødevare- sikkerheden.

18-03-2005 Side 9/11 Tale Admini- strative år sværk I regionerne effektiviseres ved at samle dele af de administra- tive sekretariater i 3 centre. Opgaver vedrørende bogholderi og lønadministration samles i den centrale enhed i Mørkhøj. Laborato- rie-årsværk Samlingen af opgaver på henholdsvis 2 kemiske og 3 mikr o- biologiske laboratorier medfører en effektivisering og en reduktion i den nødvendige medarbejderstab. I alt Samlet set kan den forudsatte reduktion i personalet opgøres til 68 årsværk. Denne r eduktion kan foretages, uden at det går ud over den faglige opgavevaretagelse. Med omstruktureringen af styrelsen kan man på ingen måde sige, at der er tale om en flytning af arbejdspladser til hoved- staden. Tværtimod reduceres antallet af arbejdspladser som nævnt med 68, heraf 59 i hovedstaden og 9 i resten af landet. Samtidig sker der flytning af arbejdspladser på landsplan til fordel for Ringsted med 42 arbejdspladser, Vejle får 8 nye arbejdsplader og Århus 6. På Sjælland flyttes aktiviteter fra hovedstaden til Ringsted,   som betjener Vestsjælland og Storstrøms Amt. Dette område har i dag ikke mange statslige arbejdspladser. Med den nye struktur for Fødevarestyrelsen vil denne del af landet, som nævnt få tildelt 42 nye a rbejdspladser. Det er derudover vigtigt at huske på, at placeringen af ko n- trolafdelinger forbliver som i dag. Med den enkelte undtagel- se, at kontrolafdelingen i kødbyen flytter sammen med kon- trolafdelingen i Rødovre. De 9 kilometer fra Kødbyen til Rødovre kan dog ikke siges at være af særlig regionalpolitisk

18-03-2005 Side 10/11 Tale interesse. Kontrolfunktionen bevares så tæt som muligt på borgere og virksomheder, og der er således ingen reelle ændring er i for- hold til den aktuelle situation. Det har været en præmis fra begyndelsen, at en omstrukture- ring af Fødevarestyrelsen ikke skulle være ensbetydende med en centralisering af arbejdspladser til fordel for hovedstaden. Rapporten som den nu foreligger beskriver en relativ redukti- on af antallet af arbejdspladser i hovedstaden til fordel for re- sten af landet.   Dette vil bidrage til at styrke den regionale erhvervsudvik- ling gennem positive samspilseffekter med regionens eksiste- rende erhvervsliv. De samlede årlige besparelser på det bevillingsfinansierede område ved en fuld gennemførelse af reorganiseringen, vil blive på 31,4 mio. kr. Til de 31,4 mio. kr. kommer yderligere en besparelse på det brugerbetalte område på 5,8 mio. kr.,   hvilket som en sidege- vinst reducerer belastningen af erhvervet. Til slut vil jeg gerne endnu en gang understrege, at en slanke- re og mere effektiv struktur for Fødevarestyrelsen ikke på nogen måde sætter fødevaresikkerheden under pres. En o m- strukturering af Fødevarestyrelsen, som foreslået vil resultere i en mere effektiv og rationel institution med en lige så god fødevare- og veterinær kontrol som hidtil.

18-03-2005 Side 11/11 Tale Hvis vi kan få det samme ud af færre penge, er det afgjort en udvikling, vi bør imødekomme. Fødevarestyrelsens forslag vil nu gå til behandling i regeri n- gen. Og jeg håber på at kunne skabe afklaring af spørgsmålet om den fremtidige struktur i løbet af foråret.