Folketingets Fødevareudvalg
Christiansborg, den 14
. marts 2005
EU-konsulenten
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
EU-sager på Fødevareudvalgets område i 2005
Det fremgår af Folketinget forretningsorden (§ 7, stk.2), at hvert fagudvalg behandler
de EU-sager, der berører fagudvalgets ansvarsområde.
Kort resumé
Denne info-note giver en oversigt over højt prioriterede EU-lovforslag og visse andre væ-
sentlige initiativer på Fødevareudvalgets områd e i 2005.
To overordnede hensyn er dominerende i hovedparten af såvel de ve rserende som i de nye
lovforslag fra Kommissionen. Det drejer sig for det første om en fortsat styrkelse af land-
brugets konkurrenceevne hjulpet på vej af markedsøkonomiske reformer, hvilket li gger i
forlængelse af den seneste landbrugsreform; for det andet er der generelt stor opmærksom-
hed på en økologisk bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, hvilket gælder inden for
landbruget, men også i høj grad inden for fiskerierhvervet.
En meget stor andel af Kommissionens nye lovgivningsinitiativer har til formål at sikre, at
erhvervsfiskeriet sker inden for biologisk sikre rammer.
Kommissionen vil dette forår præsenter e et udkast til ny reform af den europæiske sukker-
sektor
formentlig på et rådsmøde i maj eller juni 2005.
I december vil der som sædvanlig blive fremsat forslag om fastsættelse af kvoter/TAC for
visse grupper af fiskebestande for det kommende år (2006 ).
Der er i øvrigt ikke lagt op til vedtagelse af større, nye lovgivningsinitiativer. Det skal nok
ikke mindst ses i lyset af, at den nye landbrugsreform nu er vedtaget, og herefter skal gennem-
føres gennem konkret lovgivning.