ForslagNordisk Råd rekommanderer Nordisk Ministerråd1)atNordisk Ministerråd iværksætter et særligt projekt, der skal anvise konkrete udvik-lingsmuligheder for økologiske fødevarers større gennemslagskraft på markedet i denordiske lande. Udviklingsarbejdet skal bl.a. bygge på en analyse af eksisterendestrukturer og barrierer i hele produktionskæden. Landenes positive erfaringer bør be-nyttes som inspiration til de konkrete udviklingsanvisninger. Såvel forskere som for-brugerorganisationer og økologiske producentorganisationer bør involveres i arbejdet2)atNordisk Ministerråd, på baggrund af en oversigt over iværksatte og planlagteforskningsprogrammer samt eksisterende rådgivnings- og vejledningstilbud gennemhele værdikæden om økologisk landbrug i landene og i nordisk regi, angiver for hvil-ke af områderne, der er behov for en styrkelse af de nordiske initiativer og på hvilkenmåde, ministerrådet agter at gøre dette.

I juni 2004 stillede Den Venstresocialistisk Grønne Gruppe i Nordisk Råd Medlemsforslag om åstyrke økologisering af landkruket i Norden (A 1346/miljö).Resumé af forslagetØkologisk landbrug medfører i forhold til det konventionelle lavere energiforbrug, mindre foru-rening, større beskyttelse af biodiversiteten, større dyrevelfærd og bedre ernæringsmæssig kvali-tet af produkterne. Derfor bør den økologiske produktion (og den nødvendige forskning og råd-givning) fremmes i Norden. Yderligere vil den økologiske produktion egne sig godt til en øn-sket udvikling af landbruget i Norden, hvor der i højere grad satses på nicheproduktion, kort af-stand til forbrugerne, miljøhensyn og god folke-, dyre- og plantesundhed. Med den rette strukturkan landbrugsproduktionen desuden styrke lokale madtraditioner og dermed virke bevarende forkulturhistoriske værdier i Norden.Medlemsforslagets fulde ordlyd fremgår af bilag til nærværende betænkning.

Medlemsforslaget er blevet behandlet i Miljø- og Naturresurseudvalget på møder den 30. juni2004 i Kristiansand, Norge og den 22. September i Mariehamn, Åland.Skriftlig høringMedlemsforslaget blev desuden sendt til skriftlig høring i alle de nordiske lande og selvstyrendeområder. Følgende institutioner har svaret:Danmark:Udenrigsministeriet efter koordinering med Fødevareministeriet, Miljøministeriet ogMinisteriet for Familie og Forbrugeranliggender, Dansk Landbrug, Forbrugernes Hus og Dan-ske Slagterier/Landsudvalget for SvinGrønland:Konsulenttjenesten for LandbrugFinland:Jord- och skogsbruksministeriet, Konsumentverket, Livsmedelverket og Jord- ochskogsbrukarnas centralförbundÅland:OdlarringenIsland:LandbrugsministerietNorge:Det Kongelige Landbruksdepartement, Norges Bondelag, Debio og Norsk Sau- og Geit-alslagSverige:Jordbruksverket, Konsumentverket, Lantmännen, Ekologiska Lantbrukarna ogLantbrukarnas RiksförbundEn oversigt og sammendrag af de indkomne høringssvar fremgår af bilag til nærværende be-tænkning. Helt overordnet kan høringssvarene sammenfattes således:Høringssvarene er gennemgående positive eller neutrale over for forslaget. Der er alleredeiværksat forskellige tiltag nationalt; ligesom også EU og andre samarbejdsfora arbejder medspørgsmålet. Et vist nordisk og nordisk-baltisk samarbejde er allerede etableret. Finland er dentredje største producent af økologiske varer i EU. Der spores, generelt, en vis usikkerhed over,hvori de nordiske initiativer på området skulle bestå. Der er behov for at analysere årsager ogstrukturer bag den nuværende situation, hvor de økologiske varer koster mere end de konventio-nelle, og hvor der efter en årrække med stigende økologisk produktion nu kan konstateres enstagnation. Det anføres, at Nordisk Ministerråds rolle kunne være at støtte udveksling af ideerog adgang til information om gode eksempler i de nordiske lande.4.Nordisk Ministerråds strategi

I Nordisk Ministerråds endelige forslag til revideret strategi for bæredygtig udvikling i Norden”Bæredygtig udvikling – En ny kurs for Norden 2005-2008” opstilles de langsigtede mål for he-le landbrugssektoren som følger:- ”Lantbrukarna skall bedriva lantbruket på ett sådant sätt att det inte skadar människornas ochdjurens hälsa, eller belastar miljön, häribland biodiversiteten. Lantbruket får inte skapamiljöproblem för kommande generationer.- Icke-förnybara resurser måste gradvis ersättas med förnybara resurser, och återanvändningav icke-förnybara resurser skall optimeras.- Ett hållbart lantbruk skall tillmötesgå samhällets behov av sunda livsmedel och möjlighetertill rekreation, och värna om landskapet, kulturminnena och kulturarvet i landsorterna, samtbidra till att skapa välutvecklade och livsdugliga landsortssamhällen. Ta tillvara lantbruketsmöjligheter att bistå en tillväxt på landsbygden genom att utveckla t.ex. nisch- och icke-traditionell produktion.

- De etiska aspekterna på lantbruksproduktionen skall belysas, diskuteras och respekteras.- Aktiv lantbruksdrift bör säkras också i de marginellt och lågt produktiva områdena, så attlantbrukets multifunktionella roll kan tas tillvara.”Desuden findes et særlig afsnit, 11.4.9 om økologisk landbrug. Heraf fremgår det, at økologisklandbrug opfattes om et vigtigt bidrag i bæredygtigt jordbrug, godt miljø og større valgfrihedhos forbrugerne. Det fremgår desuden, at ministrene på et nordisk-baltisk ministerrådsmøde iTallinn i 2003 udtalte, at det nordisk-baltiske samarbejde om økologisk landbrug skulle styrkes.Der skal navnlig satses på emnerne markedsudvikling, rådgivning og kontrol.Ifølge ministerrådet er det målet at udvikle det nordiske samarbejde om økologisk landbrugmed udgangspunkt i hele værdikæden fra den primære produktion over forædling og til omsæt-ningsleddet og mødet med forbrugerne. Samarbejdsformen bliver erfaringsudveksling og kon-kret projektarbejde – både i forbindelse med det nordiske og det nordisk-baltiske samarbejde.Ministerrådets endelige forslag til handlingsprogram for nordisk fiske-, jord- og skovbrugs-og fødevaresamarbejde 2005-2008 ”Et nordisk løft for værdiskabelse og livskvalitet” omhandlerogså de grundlæggende målsætninger for landbrugs- og fødevareproduktion, men har ikke sær-lige målsætninger for økologisk landbrug, bortset fra en målsætning om at styrke samarbejdetmed Baltikum om økologiske fødevarer og økologisk produktion. Udvalget agter at vurdere fra-været af fokus på økologisk landbrug i sin snarlige behandling af ministerrådsforslaget om dettehandlingsprogram.5.Udvalgets synspunkter

Udvalget finder, at medlemsforslaget er velbegrundet og har megen sympati for de fremførtesynspunkter. Udvalget finder, at der kan være god grund til at fokusere på økologisk jordbrugsom én af flere udviklingsveje for landbruget i Norden. Den intensive og specialiserede land-brugsproduktion indebærer en lang række velkendte og uheldige konsekvenser for miljø, biodi-versitet, dyrevelfærd, landdistriktsudvikling m.m., som alle former for jordbrug behøver at for-holde sig til.Økologisk landbrug indebærer i den sammenhæng en særlig og veldefineret produktionsmå-de, der bevidst og på entydig vis definerer kvalitets- og proceskrav til produktionen inden for denævnte områder. Et økologisk landbrug, der til stadighed udvikler sig med krav til metoder, hel-hedstænkning, produktion og fødevarekvalitet, kan, udover at tilfredsstille en del af forbruger-nes efterspørgsel, desuden virke som inspirationskilde til udviklingen af andre former for land-brug.Udvalget noterer sig, at Nordisk Ministerråd er opmærksom på det økologiske jordbrug ogdets potentiale i landbrugs- og fødevareudviklingen i Norden og Baltikum.Af høringssvarene fremgår det, at der i de fleste nordiske lande er iværksat nationale initiati-ver til fremme af den økologiske produktion, til forskning og rådgivning og stimulering af mar-kedsføringen, bl.a. gennem offentlige kontrolsystemer, der sikrer, at forbrugeren virkelig mod-tager en økologisk produceret vare, der opfylder de opstillede produktions- og kvalitetskrav.Desuden fremgår det, at der er et vist nordisk samarbejde i gang allerede, men at man må væreopmærksom på, at der er forskellige klimatiske og jordbundsmæssige forhold i Norden, der kanvirke begrænsende for, hvor langt man kan have gavn af fælles kriterier og metoder.Flere høringssvar peger på, at der i dag findes visse, strukturelle barrierer for udbredelsen aføkologisk produktion, og at årsagerne til den ofte højere pris på disse varer i forhold til de kon-ventionelle produkter bør underkastes en nærmere analyse.Udvalget noterer sig, at der gennem de nordiske jordbrugs forskningssamarbejde, NKJ (Nor-disk Kontaktorgan for Jordbrugsforskning) er etableret et samarbejde om forskning og udviklingaf økologisk landbrug.Danmark, Finland og Sverige er i kraft af medlemskabet underlagt EU-bestemmelser ogEU’s støtteordninger mv. EU har desuden indført en kvalitets- og kontrolmærkning af økologi-ske produkter, der opfylder de opstillede kriterier. Kontrolfunktionen i forbindelse med anven-

delsen af ”øko-mærket” udføres nationalt af medlemslandene. Norges kvalitetsmærkning byggerpå EU-kriterierne.På baggrund af de indhentede informationer om bl.a. de eksisterende nationale og nordiskepolitikker og aktiviteter, mener udvalget, der er behov for en nærmere analyse af, hvilke barrie-rer, der aktuelt findes for den større udbredelse af økologisk landbrug, som udvalget gerne ser.Analysen af barrierer bør følges op af forslag til konkrete anvisninger på udviklingsmuligheder,der fremmer produktionen af økologiske varer. En oversigt over barrierer og udviklingsmulig-heder kan danne en nødvendig baggrund for, hvilke politiske initiativer, der bør iværksættes.Udvalget finder desuden, at der kan være behov for at høre ministerrådets vurdering af enstyrket indsats for forskning i økologisk jordbrug samt rådgivning og vejledning til eksisterendeog potentielle økologiske landmænd samt til aktørerne i distributions- og afsætningsleddet.6.Konklusion

Udvalget finder, at der kan være god grund til at støtte og stille krav om at styrke Nordisk Mini-sterråds indsats inden for økologisk jordbrug. Sagen bør belyses yderligere.Udover at der nationalt, og i et vist omfang understøttet i nordisk regi, bør findes stimuleren-de rammevilkår for den økologiske produktion, dens udvikling og vejledning, finder udvalget, atdet først og fremmest er forbrugernes efterspørgsel efter produkterne, der skal være den driven-de kraft bag udviklingen og udbredelsen af økologisk fødevareproduktion. Imidlertid er det vig-tigt, at betragte de komplekse relationer gennem hele produktionskæden og desuden også deninternationale handel med økologiske varer (herunder handelen mellem de nordiske lande), hvordet må sikres, at spørgsmålet om forskellige nationale mærkningsordninger og kontrolsystemerikke virker hæmmende for omsætningen af de økologiske produkter.Med henvisning til ministerrådets egne foreskrevne virkemidler på området, som angives atskulle udgøres af erfaringsudveksling og konkret projektsamarbejde,foreslår Miljø- og Naturresurseudvalget, atNordisk Råd rekommanderer Nordisk Ministerråd1)atNordisk Ministerråd iværksætter et særligt projekt, der skal anvise konkrete udvik-lingsmuligheder for økologiske fødevarers større gennemslagskraft på markedet i denordiske lande. Udviklingsarbejdet skal bl.a. bygge på en analyse af eksisterendestrukturer og barrierer i hele produktionskæden. Landenes positive erfaringer bør be-nyttes som inspiration til de konkrete udviklingsanvisninger. Såvel forskere som for-brugerorganisationer og økologiske producentorganisationer bør involveres i arbejdet2)atNordisk Ministerråd, på baggrund af en oversigt over iværksatte og planlagteforskningsprogrammer samt eksisterende rådgivnings- og vejledningstilbud gennemhele værdikæden om økologisk landbrug i landene og i nordisk regi, angiver for hvil-ke af områderne, der er behov for en styrkelse af de nordiske initiativer og på hvilkenmåde, ministerrådet agter at gøre dette.Mariehamn, den 22. september 2004Ásta R. Jóhannesdóttir (A)Per Berthelsen (D)Barbro Feltzing (mp)Agne Hansson (c)Kári P. Højgaard (Sjfl.)Asmund Kristoffersen (A), lederSimo Rundgren (cent)Inge Ryan (SV)Sigurður Kári Kristjánson (Sj.), næstformandGunilla Tjernberg (kd)Kristen Touborg (SF)Lasse Wiklöf (ÅSD)

Översikt över remissvaren vidrörande A 1346/miljö om å styrke

økologiseringen av landtbruket i Norden

åvære en pådriver for at Norden skal være et foregangsområde for produksjon av økologiskekvalitetsvarer på en etisk og miljømessig god måte, herunder å arbeide for at Nordiskinvesteringsbank oppretter et låneprogram for iverksetting og utvikling av økologiskproduksjonUdenrigsmini-Refererar till sommarmöte på Grönland i augusti 2002 Svaret är koor-steriet, sekretaria- samt seminarium i Hamar i oktober 2002. NIB lånar dinerat med Fø-tet for Ministeren pengar bl.a. till projekt för miljöförbättrande devaremini-for Nordisk Sam- aktiviteter. Danmark är positivt inställt till att göra steriet, Miljömi-arbejde, DKekologiområdettillenintegreraddelav nisterietsamtmiljöförbättrande aktiviteter.Ministeriet för”Familie-ogForbruger-anliggender”.Dansk Landbrug, Det økologiske Fødevareråd har skrevet og gennemførtDKto aktionsplaner i Danmark. Der er fokus på at gøreden internationale samhandel enklere og regler og kon-trol gennemskuelige for alle. I Danmark har der væretstor omlægning til økologisk landbrug i 1990’erne. Af-sætningen har ikke fulgt med omlægningen. Der kræ-ves en bred palet af tiltag for at understøtte afsætnin-gen af økologiske varer.Danske Slagterier, se nedan.DKForbrugernes hus, Ärendet faller utanför Forbrugernes Hus område.DKKonsulent-Påminner om att förutsättningarna för odling ärtjenestenFor avsevärt annorlunda på de nordliga breddgraderna iLandbrug, GLjämförelse med de sydliga. I de subarktiska områdenhar man begränsade möjligheter till ekologisktlantbruk.Konsulenttjenestenuppfodrar till ekologiska standardereller rättare sagt naturvänlig lantbruk, i de nordligaområden med följande förutsättningar:- ”forbud mod anvendelse af pesticider- en tilladelse til brug af mineralgødning til gødsk-ning af marker, under forudsætning af krav til mak-simum-indhold af tungmetaller m. m- krav om maksimum-forbrug af mineralske nærings-stoffer pr. hektar, f.eks. kg N/ha, kg P/ha- krav om dyrevelfærd – løbefolde m.m. (men ikkekrav om dybstrøelse, da at det ofte er svært at skaffestrøelse i nordlige områder idet det kræver en korn-produktion)””Endvidere bør der sættes ind på udvikling af bælg-planter, med oprindelse i de nordlige områder, f.eks.Alaskalupinen (Lupinusnootkatensis),som kan gørestil søde bælgvækster.Plantan ägnar sig inte till ekologisk användning innanbitterämnen är bortavlade.”

Jord-och Det borde närmare analyseras ifall tanken kanskogsbruksminist förverkligas samt vilka finansieringskällor NIB kaneriet, FIanvisa till ändamålet. För tillfället jämställs ekologiskajordbrukare med övriga företagare på landsbygden ochkan därmed söka om stöd till investeringar via EU ellervia det nationella stödsystemet.Livsmedelsverket, Stödjer de förslag som ingår i medlemsförslaget.FIKonsumentverket, ”Konsumentverket understöder åtgärder som syftar tillombudsmannen,att förbättra tillgången på ekologiska produkter…FIVerket anser också att orsakerna till att ekoprodukternaofta kostar så mycket mer än konventionella produkterväl förtjänar att bli föremål för en separat utredningsom inriktas på prisstrukturerna.”Jord-och Finland är den tredje största producenten av ekologiskaskogsbrukarnasprodukter inom EU. Denna utveckling skall fortsattcentralförbund, FI befrämjas. När man planerar åtgärder för befrämjandetav produktionen skall man även uppmärksamma denreella marknadssituationen.Odlarringen,Støtter varmt forslaget om at styrke den økologiskeÅlandproduktion i Norden. Er alvorligt bekymrede over denstagnation, der råder i branchen. Henviser til økologisklandbrugs mindre miljøpåvirkning – af bl.a. Østersøen.Landbrugs-Rekommandationen er i samklang med den diskussion,ministeriet, ISder har været i NEJS. Økologisk produktion har haftvanskelige vilkår på Island. Forbrugerne vil øjensynligtikke betale højere pris for økologiske varer, muligvisfordi man finder, at de konventionelle islandske føde-varer produceres på en forholdsvis miljøvenlig og øko-logisk måde.DetKongelige Henviser til Nordisk Ministerråds møde på Grønland iLandbruks-august 2002, hvor det blev understreget, at det er øn-departement, NO skeligt at styrke det nordiske samarbejde inden forøkologisk landbrug, der opfattes om et vigtigt bidrag tilbæredygtigt landbrug, miljø og forbrugernes valgmu-ligheder. Et antal iværksatte og planlagte initiativernævnes. Der er ikke behov for NIB låneprogram iNorge.Der må gøres en national indsats til fremme af øko-logisk landbrug i landene, men det nordiske arbejde erogså vigtigt at videreføre.

Norges Bondelag, Finder, at der er to hovedspor for udviklingen: a) øko-NOlogisk produktion og omsætning og b) mere miljøven-ligt konventionelt landbrug. Norge har et officielt målom at 10 % af landbrugsarealet skal dyrkes økologiskinden 2010 – i dag udgør arealet bare tre procent. Des-uden haves et mål om, at den norske efterspørgsel efterøkologiske produkter bør kunne dækkes af norsk pro-duktion.Ad a) Største udfordring ligger for tiden på forædlings-og omsætningssiden. Distributionssystemets ud-formning udgør et problem. Vigtigt, at der bådekan produceres til det lokale marked og til destore forædlings- og omsætningskanaler.Ad b) Øget kompetence på økologiske landbrug vil bi-drage til udviklingen af miljøvenlige og dyreeti-ske produktionsmåder i det konventionelle land-brug.Debio, NODebio er en certificeringsinstans for økologisk produk-tion i Norge. Debios opgave er at fremme økologiskproduktion gennem at garantere kvaliteten af produkti-onsmetoderne i forhold til de officielt fastsatte mind-stekrav (forankret i EU’s forordninger).Støtter medlemsforslaget, der vil kunne bidrage tilat Stortingets mål på 10 % omlagt til økologisk inden2010. Anfører, at der bør sondres mellem ”økologisklandbrug” (specifikke krav) og ”økologisering af land-bruget” (generelt at gøre landbruget mere miljøvenligt)Norsk Sau- og Har som visjon ”På lag med naturen”. Styret meiner atGeitalslag, NOå opprettholde mangfaldet i norsk landbruk, med små-skalaproduksjon og kortreist mat, vil vere den bestemåten å produsere tilnærma økologisk på.Konsument-Ser positivt på at styrke det økologiske landbrug i Nor-verket, SEden.Staten bør støtte produktionsformen på grund at demiljøfordele og dyrevelfærdseffekter, som økologisklandbrug har. Men forbrugernes og markedets betyd-ning for udviklingen må afspejles i målsætningen.Jordbruksverket,Anfører, at arbejdet inden for flere af forslagsområder-SEne foregår på nationalt niveau. Jordbruksverket delta-ger desuden i nordisk samarbejde om økologisk pro-duktion f.eks. i udsæds- og dyrevelfærdsspørgsmål un-der Nordisk Ministerråd.Lantmännen, SEOrganisationen anfører, at man snarere burde interessesig for ”bæredygtig fødevareproduktion”, hvor ”økolo-gisk produktion” er ét af flere elementer.

Godt og interessant forslag.Økologisk landbrug er et koncept, der bygger påhelhedssyn og systematisk udformning af metoder ogtiltag. Økologisk landbrug virker som inspiration fordet øvrige landbrug med hensyn til miljøspørgsmålm.m.Med hensyn til et udviklingsprogram er det vigtigtat se på hele kæden fra produktion til forbrug – ikkenok kun at se på produktionsleddet.LantbrukarnasArbejder med flere koncepter, bl.a. KRAV og SvensktRiksförbund, SESigill. Økologisk landbrug er ét af flere midler til bæ-redygtig landbrugsproduktion.åutarbeide planer og strategier for å øke volumet i den nordiske økologiske produksjonen,herunder hvordan det offentlige kan fremme etterspørselen ved å ha en klar strategi forøkologiske matUdenrigsministe- På initiativ av ”Direktoratet for Fødevareerhverv” Svaret är koor-riet, sekretariatet genomförs ett nordisk-baltiskt samarbete i perioden dinerat med Fø-for Ministeren for maj 2004 – februari 2005 med avsikt att befrämja devareministe-Nordisk Samar- utvecklingen av marknaden för ekologiska varor i riet, Miljömini-bejde, DKnorden och Baltikum samt att bryta ner steriet samt Mi-handelsbarriärer och säkra produktionen av ekologiska nisterietförkvalitetsprodukter.”Familie-ogPå denna bakgrund finner direktoratet att ett Forbruger-strategiskt arbete redan är i gång.anliggender”.Vad angår den offentliga sektorn har man i juni2004 evaluerat bidragsordningen som möjliggör utbyteav erfarenheter med andra länder.Från dansk sida ser man inte ett behov förgemensamma nordiska planer och strategier på dettaområde.Danske Slagterier, se nedan.DKJord-och Konstaterar att det redan utarbetats flera strategier förskogsbruks-ekologisk produktion i norden. Alla nordiska länderministeriet, FIhar sina egna strategier utarbetade med beaktande avde nationella särförhållanden vidrörande ekologiskproduktion. EU kommissionen har nyligen kommitmed en verksamhetsplan för ekologisk produktion. Seringet mervärde i utarbetandet av en samnordisk strategimen däremot kunde NRS ha en viktig roll i att främjadiverse projekt i anslutning till ekologisk produktion.Som exempel på detta nämns NMR’s samarbetsprojektmed balterna om utvecklandet av marknaden förekologiska produkter.Livsmedels-Stödjer de förslag som ingår i medlemsförslaget.verket, FIJord-och Ur finsk synvinkel borde extra uppmärksamhet riktasskogsbrukarnasmotbefrämjandetavtillgängligheten,centralförbund, FI marknadsfunktionerna samt samarbetet inom ekologiskproduktion och dessa kan kräva åtgärder i större gradän befrämjandet av produktionen.Konsumentverket, Finder, at der bør være en målsætning for det offentli-SEges efterspørgsel af økologiske produkter.

Miljøtilskud, og markedsstimulerende tiltag kan sam-men med en styrkelse af det offentlige indkøb fremmeden økologiske produktion.EkologiskaDen lille skala (og tvivl om afsætnings- henholdsvisLantbrukarna, SE leverancesikkerhed) udgør en betydende begrænsningfor udviklingen af det økologiske landbrugåøke kompetansen og forskningen om økologisk landbruk slik at alle som ønsker det fårveiledning i hvordan de kan omlegge til økologisk driftUdenrigs-I Danmark existerar det ett välfungerande Svaret är koor-ministeriet, sekre- rådgivningssystem för att försäkra att regler och ny dinerat med Fø-tariatet for Mini- kunskap förmedlas och tillkännages för jordbrukarna.devaremini-steren for NordiskFrån dansk synvinkel är det inte så mycket frågan steriet, Miljömi-Samarbejde, DKom att öka den existerande informationsnivån men nisteriet samtsnarare att följa med utvecklingen och producera ny Ministeriet förkunskap som man medverka till att främja ”Familie- ogutvecklingen av ekologiskt jordbruk.Forbruger-DK har speciellt efter grundandet av ”Forsk- anliggender”.ningscenter for Økologisk Jordbrug” 1996 arbetatstrategiskt för att forskning skall främja utvecklingenför omläggning till ekologiska jordbruk. Forskninginom området förväntas att fortsätta i perioden 2005–2009 och bli finansierat med DKK 200 miljoner.Refererat till ”Nordisk Kontaktorgan forJordbrugsforskning” och avslutar med att konstatera attdet både nationellt och i nordisk regi existerarmöjligheter för att öka kompetens och kunskapsnivåinom ekologisk jordbruk och matvaror.Danske Slagterier, se nedan.DKJord-och Krävs närmare utredning om vad NMRS kan göra förskogsbruksminist att befrämja forskning och kompetens på området.eriet, FINMR har inga medel att anvisa till ändamålet. IFinland finansieras forskning i huvudsak på nationellnivå.Ministeriet är med i ERA-NET projektet somomfattar 11 länder. Målet för nätverket är atteffektivisera forskning inom ekologiskt lantbruk,avlägsnaöverlappningarsamtverkaföråstadkommandet av gemensamma forskningsprogram.Sverige, Norge och Danmark är medlemmar avnätverket. Ministeriet anser, att befrämjandet avforskning inom ekologiskt lantbruk på nordiskt planomhändertas av detta nätverk.Nordisk samarbete på forskningsnivå är viktigt.Nämnerdetnordiskakontaktorganetförjordbruksforskning (NKJ) som verkar under NMR ochsom i sin verksamhetsplan har inkluderat ekologiskproduktion.Livsmedels-Stödjer de förslag som ingår i medlemsförslaget.verket, FIJord-och Även produktionssidan kräver utveckling specielltskogsbrukarnasinom forsknings och informations områden.centralförbund, FI

Finder, at grundlaget for vore skridt mod bæredygtigproduktion er forskning og udvikling, som til stadighedforbedrer rådgivning til landmændene.LantbrukarnasStøtter nordiske FoU-initiativer. Eksempelvis vil enRiksförbund, SEharmonisering af reglerne for økologiske varer være afstor betydning for at støtte markedet.EkologiskaNavnlig kompetenceudvikling i afsætningsleddet er afLantbrukarna, SE stor betydning at styrke i Sverige.Navnlig tværvidenskabelig forskning efterspørges.åarbeide for å øke tilgjengeligheten av økologiske produkter på markedet, herunder å fremmemuligheter for at økologisk produksjon skal være lokalt forankret, og sikre godedistribusjonsmuligheterUdenrigs-Det ovan nämnda projektet har som mål att öka Svaret är koor-ministeriet, sekre- utbudet av ekologiska produkter i norden och dinerat med Fø-tariatet for Mini- Baltikum. Med hänsyn till gemensam marknad och devaremini-steren for Nordisk förstärkning av den marknadsdrivna ekologiska steriet, Miljömi-Samarbejde, DKhandeln bör man inte fokusera ensidigt på lokal nisteriet samtförankring för att det därmed skapas ytterligare Ministeriet förbarriärer för den gemensamma marknaden. Gemensam ”Familie- oghandel, även mellan tre länder, är nödvändig för att Forbruger-förbrukarna skall få tillgång till ett brett urval av anliggender”.ekologiska produkter.På bakgrund av detta föreligger det inte från dansksida ett intresse för att göra en gemensam nordiskinsats på området lokal förankring av produktion ochdistribution.

Danske Slagterier, Det ”Danske Slagterier og Landsudvalget for Svin” harDKpå många sätt stött utvecklingen av ekologisksvinproduktion i Danmark. Det kan dock konstaterasatt mer-omkostningarna p.g.a. den dyra födan medförväsentliga barriärer för försäljning av ekologisktsvinkött.Dansk Slagteri (DS) har svårt att se det förslagna iett större perspektiv i och med att de värderarsituationen enbart från dansk svinproduktionssynvinkel.Kommentarer till inledande bemärkningar:- ”Lange transporter. Det foreslås, at der oprettes fle-re lokale mobile slagterier for at undgå transportover lange strækninger. Dette har imidlertid ingenrelevans i Danmark, da der her er tale om kortetransporttider på grund af de korte afstande og degode vejforhold samt placeringen af slagtestederover hele landet.”- ”Reduktion af afstand mellem forbruger og produ-cent. Fra DS side støtter vi en øget kontakt mellemland og by og ser gerne, at der er flere byboere, derbesøger moderne økologiske og konventionelle svi-neproduktioner. Men forestilling om, at salg af svi-nekød i større omfang kan ske via gårdbutikkerfrem for den nuværende distribution via supermar-keder, er næppe realistisk.”- ”Økologisk landbrug indebærer lavere energifor-brug, mindre forurening, større bevaring af den bio-logiske mangfoldighed, bedre dyrevelfærd og højernæringsmæssig kvalitet på produkterne. Disse ud-sagn kan i høj grad diskuteres, og i stedet for at be-gynde på en længere faglig udredning ønsker vi athenlede Nordisk Råds opmærksomhed på de udred-ninger og publikationer, der er lavet i regi af hen-holdsvis Institut før Miljøvurdering og Fødevare-økonomisk Institut om økologisk landbrugsproduk-tion herunder svineproduktion.Gruppen för samarbete inom ekologisk produktionanser det viktigt att medel avsedda för befrämjandet förproduktion bibehålls åtminstone på nuvarande nivå ochatt det även i framtiden finns ett organ somcentraliseratarbetarförbefrämjandetavtillgängligheten av ekologiska produkter. EU-kommissionen har befrämjandet av marknadsföringenav ekologiska produkter som ett av målen i sin”handlingsplan”. Man anbefaller att rikta medel tillinformationstjänster, skolning och forskning.Ministeriet anser att NMR:s roll borde vara attbefrämja utbyte av idéer och tillgång till informationom god praxis mellan de nordiska länderna.Stödjer de förslag som ingår i medlemsförslaget.

En fungerande marknad är starkt beroende av despeciella kvalitets- och produktionskrav som ställs förekologiska produkter och vilka varierar från land tillland även inom norden. Detta bidrar till att ekologiskaprodukter inte utan problem kan röra sig mellanländerna. Särkraven och de extra kontrollen medförkostnadertillproducenternaochextraadministrationskostnader påläggs de övriga länkarna ikedjan. Detta borde iakttas i arbetet och diskussionernainom NR.Nordiskt samarbete för befrämjandet av ekologiskproduktion är värt att understödas. Man bör dockkomma ihåg att klimatförhållandena är olika i ländernaoch därmed även verksamhetsförutsättningarna förjordbrukarna. Det är därmed viktigt att finna fram tillobjektiva åtgärder.Tilgængeligheden på markedet og øget viden hos for-brugerne om forskellen på økologiske og konventio-nelle fødevarer er centrale spørgsmål.I sin efterspørgsel kan forbrugerne udgøre en driv-kraft i udviklingen af det økologiske landbrug.Nævner, at kvalitetsmærkning af økologiske varer gi-ver såvel landbrugere som konsumenter mulighed forat foretage et aktivt valg og derved støtte fødevarepro-duktionen mod bæredygtighed.

Medlemsforslagom å styrke økologisering av landbruket i Norden(Fremlagt av Den venstresosialistiske grønne gruppen i Nordisk Råd)Landbruksstrukturen i Norden har gjennomgått store endringer de siste tiårene på grunn avskiftende økonomiske retningslinjer og endrede krav fra forbrukerne. Gode inntektsmuligheter ilandbruket er en forutsetning for å opprettholde en variert produksjon i fremtiden. Potensialet erstort for å videreutvikle og øke produksjonen av økologiske og nisjebaserte matvarer.Fremtidens landbruk i Norden bør vektlegge miljøhensyn, og god folke-, dyre- og plantehelse.Matproduksjonen skal være både miljømessig og økonomisk bærekraftig.Forbrukerne er i økende grad opptatt av etiske sider ved matproduksjonen, og ønsker goddyrevelferd innen oppdrett, produksjon og slakting. Det er stort fokus blant annet på kritikk-verdig transport av dyr. Det bør derfor opprettes flere lokale og mobile slakterier for å unngå atet økende antall dyr må transporteres over lange strekninger og på den måten bli utsatt forunødige påkjenninger.En større del av matproduktene bør produseres og konsumeres lokalt. Å redusere avstandenmellom forbrukere og produsent er med på å tydeliggjøre landbrukets funksjon både somprodusent og forvalter av miljøgoder. Forbrukerne er også opptatt av at lokal matkultur ivaretas.Det er økende interesse for matens opprinnelse, produkter fra spesielle regioner eller som erprodusert etter særegne tradisjoner. Å ivareta mattradisjoner skaper et større mangfold imatkulturen i Norden og bidrar til å bevare kulturhistoriske verdier og kunnskap om forvaltningav lokale ressurser. En desentralisert matproduksjon har også en avgjørende betydning i åopprettholde et desentralisert bosetningsmønster i Norden.En større overgang til økologisk produksjon i Norden bidrar til en bærekraftig forvaltning avnaturressursene. Landbruket har en viktig rolle i å forvalte miljøet, kulturlandskapet og detbiologiske mangfoldet. Produksjonsmåter som ivaretar mattryggheten og miljøet, og baseres pålokale ressurser, bør også overføres til det konvensjonelle landbruket. Miljøvennligedriftsformer er også en motrespons til det industrialiserte og intensive landbruket. Et økendeantall bønder er interessert i å legge om til økologisk drift, og det er derfor viktig med godtilgang på informasjon om hvordan dette gjøres. Forskning og kompetanse innen økologisklandbruk i Norden bør derfor styrkes for å oppnå flere økologiske bruk.Økologisk landbruk innebærer lavere energiforbruk, mindre forurensning, større bevaring avdet biologiske mangfoldet, bedre dyrevelferd og høy ernæringsmessig kvalitet på produktene.

På denne bakgrunn foreslår Den venstresosialistiske grønne gruppen atNordisk Råd rekommanderer Nordisk Ministerrådåvære en pådriver for at Norden skal være et foregangsområde for produksjon avøkologiske kvalitetsvarer på en etisk og miljømessig god måte, herunder å arbeide for atNordisk investeringsbank oppretter et låneprogram for iverksetting og utvikling avøkologisk produksjonåutarbeide planer og strategier for å øke volumet i den nordiske økologiskeproduksjonen, herunder hvordan det offentlige kan fremme etterspørselen ved å ha enklar strategi for økologiske matåøke kompetansen og forskningen om økologisk landbruk slik at alle som ønsker det fårveiledning i hvordan de kan omlegge til økologisk driftåarbeide for å øke tilgjengeligheten av økologiske produkter på markedet, herunder åfremme muligheter for at økologisk produksjon skal være lokalt forankret, og sikre godedistribusjonsmuligheter