FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 11/3-05 fra Norden, Nordisk Råd om møde med Folketingets Fødevareudvalg

Nordisk Ministerråd med ansvar for fiskeri, jord- og skovbrug og levnedsmidler fremlæggerhermed forslag til revideret ”Strategi for genetiske ressourcer i Norden 2005-2008”. Strategienoperationaliserer bl.a. de målsætninger i den reviderede Strategi for Bæredygtig Udvikling iNorden, som ministerrådet ønsker at prioritere.På grundlag af den store opmærksomhed på og erkendelsen af de genetiske ressourcers vig-tighed udgav Nordisk Ministerråd en strategi for bevarelsen af de nordiske genressourcer for pe-rioden 2001-2004 (ANP 2002:704).Nordisk Ministerråd har siden organiseret sig med et fælles ministerråd for fiskeri, jord- ogskovbrug og levnedsmidler for at sikre en helhedsorienteret varetagelse af hele fødevare-/værdikæden. Denne helhedstankegang følges der op på i den reviderede strategi, hvor en styr-kelse af tværsektorielle indsatser er i fokus. Som noget nyt omfattes de fiskegenetiske ressourceraf strategien, og giver retningslinier for arbejdet de kommende år for dette område.På den baggrund fremlægger Nordisk Ministerråd et ministerrådsforslag om en revideretStrategi for Genetiske Ressourcer i Norden 2005-2008.Ministerrådet anmoder om Nordisk Råds synspunkter på forslaget.Nordisk Ministerråd vil særligt pege på følgende:Indholdet i strategienDen reviderede strategi for genetiske ressourcer indeholder de fælles nordiske rammer for sam-arbejdet inden for ministerrådet for perioden 2005-2008 for arbejdet med bevarelse og bæredyg-tig anvendelse af genetiske ressourcer.Strategiens vision er følgende: ”De nordiske genetiske ressourcer forvaltes bæredygtigt medhovedvægt på indsatser med særligt potentiale for værdiskabelse og nordisk nytte. Det nordiskesamarbejde fremstår som et foregangseksempel internationalt, også i arbejdet vedrørende ad-gang og rettigheder til anvendelse af de genetiske ressourcer og en retfærdig fordeling af nyttenaf deres anvendelse”.Den reviderede fælles nordiske ”Strategi for genetiske ressourcer i Norden 2005-2008” byg-ger på såvel den reviderede nordiske ”Strategi for bæredygtig udvikling ”En ny kurs for Nor-den””, ”Handlingsprogrammet for fiskeri, jord- og skovbrug og levnedsmidler 2005-2008”,Nordisk Råds rekommandationer, strategien for genetiske ressourcer for den forudgående pro-

gramperiode, relevante evalueringer samt Nordisk Ministerråds overordnede politik om samar-bejde med andre regionale og internationale fora samt det nuværende og fremtidige nærområde.Som et grundlæggende princip for strategien er der lagt stor vægt på at udvikle en helheds-tankegang i relation til miljøet, fødevarernes oprindelse og deres vej til konsumenterne samt er-hvervenes rolle i en bæredygtig forvaltning af genetiske ressourcer. Bæredygtig forvaltning om-fatter såvel bevaring som udnyttelse af de genetiske ressourcer.Foruden at prioritere det på forhånd eksisterende succesfulde samarbejde vil det nordiskesamarbejde blive udvidet med dialog om nye udfordringer, bl.a. forvaltningen af vilde genetiskebestande og emner af almen politisk interesse, f.eks. GMO i relation til bæredygtig forvaltningaf de genetiske ressourcer.Der er fokus på tværgående samarbejde. Af fælles udfordringer, hvor mulighederne for sy-nergi, effektivitet og nordisk nytte på tværs af de berørte sektorer skal identificeres og udnyttes,kan nævnes opfølgningen på relevante internationale aftaler og konventioner, information, ud-dannelse samt adgang og rettigheder til genetiske ressourcer. Af helt central betydning er desu-den sammenhængen mellem de genetiske ressourcer samt fødevareforsyning og -sikkerhed,kvalitet og udbud. Der er også taget højde for, at tyngdepunktet i det nordiske gensamarbejde ersærlige sektorspecifikke udfordringer knyttet til bevaring, dokumentation og anvendelse af ge-netiske ressourcer gennem de nordiske genbanker og netværk.Bevaring og bæredygtig udnyttelse af genetiske ressourcer inden for fiskeri og opdræt er etnyt område i den nordiske strategi for genetiske ressourcer. I opstartsfasen bør der lægges vægtpå kortlægning af mulige indsatsområder, hvor man via samarbejde kan medvirke til at etable-re/udvikle nationale og nordiske satsninger på genetiske ressourcer på fiskeri- og opdrætsområ-det.Opfølgning, evaluering og finansieringStrategien er gældende for perioden 2005-2008. Strategien skal forelægges Nordisk Råd til ud-talelse inden strategien endelig vedtages. Nordisk Råd har samtidig med den årlige budgetpro-ces mulighed for at påvirke de konkrete planer for de kommende år.Ministerrådet og de tre embedsmandskomitéer for fiskeri, jord- og skovbrug og levnedsmid-ler vil arbejde for at de nødvendige ressourcer prioriteres til de forskellige satsningsområder istrategien.Strategien omfatter mange indsatsområder af nordisk og national interesse. Ambitionerne erhøje inden for et relativt begrænset nordisk budget. Ministrene går ud fra at en vis andel af tidli-gere aktiviteter bør finansieres med nationale midler, og dermed indgå som en naturlig del af denationale prioriteringer. Der vil under strategiperioden være behov for en systematisk gennem-gang af forholdet mellem de nordiske og de nationale aktiviteter og finansiering af strategiensprioriteringer. Basisfinansieringen til Nordisk Genbank skal fortsat være fra Nordisk Minister-råd.På den baggrund er det en vigtig udfordring, at videreudvikle integreringen mellem de natio-nale programmer og de nordiske aktører for, at opnå nytte af erfaringsudveksling, kundskabsop-bygning og -spredning, effektiviseringer etc. Derfor skal man også under programperioden ar-bejde for en klar ansvars- og arbejdsdeling mellem de nordiske og de nationale handlingspro-grammer og strategier. De nordiske aktiviteter skal supplere eller yde støtte til de nationale akti-viteter, og dermed sikre nordisk nytte.Strategien skal i Nordisk Ministerråds regi implementeres bl.a. gennem de relevante nordiskesamarbejdsorganer og institutioner inden for genressourceområdet; som f.eks. Nordisk Genres-sourceråd, Nordisk Genbank, Nordisk Genbank Husdyr og Nordisk Skovbrugs- Frø- og Plante-råd samt relevante forskningsnetværk og arbejdsgrupper under ministerrådet.Mod slutningen af programperioden gennemføres en evaluering af de resultater som er opnå-et.

ProcessenForslaget til en revideret ”Strategi for genetiske ressourcer i Norden 2005-2008” er udarbejdetaf en særlig udpeget arbejdsgruppe med kompetence inden for alle fagområder i strategien.Endvidere har forslaget været sendt i høring nationalt, blandt nordiske samarbejdsorganer, in-volverede sektorer samt sendt i høring hos de nationale frivillige- og medborger organisationer.Koordinationsgruppen for fiskeri, jordbrug, skovbrug og levnedsmidler har på baggrund af hø-ringssvarene behandlet strategien den 23. juni 2004.Nordisk Ministerråd for fiskeri, jord- og skovbrug og levnedsmidler behandlede forslaget til”Strategi for genetiske ressourcer i Norden 2005-2008” på sit møde den 13. august 2004. Mini-sterrådet støtter de fremlagte prioriteringer og forslag.Nordisk Ministerråd for fiskeri, jord- og skovbrug og levnedsmidler ser frem til NordiskRåds bemærkninger til strategien inden, at der tages endelig stilling til forslaget.

Det nordiske samarbejde om genetiske ressourcer er veletableret, og har været fremgangsrigtover en lang årrække. Indsatser og spørgsmål på området har fået stadig større strategisk vægt iNordisk Ministerråd. Det nordiske gensamarbejde har en tæt tilknytning til internationalt samar-bejde, især inden for FAO, Konventionen om Biologisk Mangfoldighed samt i forbindelse medudviklingsbistand. Den nordiske indsats inden for genetiske ressourcer og biodiversitet har skabtinternational opmærksomhed. Særligt kan fremhæves arbejdet inden for adgang og rettighedertil genetiske ressourcer. Nordisk Genbanks (NGB) aktive rolle i opbygningen af en regionalgenbank i SADC-området i Sydafrika samt det meget vellykkede samarbejde om genressource-spørgsmål i nærområderne og Nordvestrusland skal også nævnes.På grundlag af den store opmærksomhed på og erkendelsen af de genetiske ressourcers vig-tighed udgav Nordisk Ministerråd en strategi for bevarelsen af de nordiske genressourcer for pe-rioden 2001-2004 (ANP 2002:704). Strategien omfatter mål og indsatser for arbejdet med beva-relse og bæredygtig anvendelse af genetiske ressourcer inden for jord- og skovbrug.Gennem de sidste 25 år er der blevet gennemført en række evalueringer af det nordiske gen-samarbejde. Samtlige evalueringer har rost og anerkendt værdien af det samarbejde, som dennestrategi er møntet på, samtidig med at der til stadighed opfordres til at undersøge muligheder forat effektivisere organiseringen af arbejdet. Senest i foråret 2004 blev evalueringer af de respek-tive handlingsprogrammer 2001-2004 for hhv. bevarelsen af de genetiske ressourcer samt forjord- og skovbrugssamarbejdet fremlagt. Evalueringerne indeholder konkrete anbefalinger tilorganisatoriske og faglige aspekter i den kommende programperiode 2005-2008.Den reviderede fælles strategi for forvaltningen af genetiske ressourcer i fiskeri, jordbrug,skovbrug og levnedsmidler 2005-2008, som præsenteres her, bygger på såvel den nordiske stra-tegi for bæredygtig udvikling ”En ny kurs for Norden”, handlingsprogrammet for fiskeri, jord-brug, skovbrug og levnedsmidler 2005-2008, strategien for genetiske ressourcer for den forud-gående programperiode samt de omtalte evalueringer. Grundlaget for strategien er at bevare ogbygge videre på det meget vellykkede formelle samarbejde om mangfoldigheden i nordisk jord-og skovbrug samt fortsat udvikling af nye opgaver i relation til ny teknik og viden inden for for-valtning af de genetiske ressourcer i naturen.Thorsteinn TómassonArbejdsgruppens formand

De genetiske ressourcer er en meget vigtig del af vores kulturarv, identitet, naturressourcer ogfødevaregrundlag. Genressourcesamarbejdet omfatter generelt et meget bredt område, og derfindes mange aktører, samarbejdsfora, handlingsplaner og strategier for gensamarbejdet, somfor hver deres indsatsområder bidrager til den nordiske nytte. En udfordring i den forbindelse erat tænke i helheder og sikre en fortsat styrkelse af Nordens rolle inden for genetiske ressourcergennem integration af samarbejdet mellem aktørerne, såvel nordisk som internationalt.Det nordiske samarbejde om genetiske ressourcer er en succes med en lang historie. Arbejdetfor at bevare og bruge de genetiske ressourcer i Norden på en bæredygtig måde har været og erfortsat af meget stor nordisk nytte. De nordiske lande har udviklet en stærk forvaltning gennemsamarbejdsorganerne Nordisk Genbank (NGB), Nordisk Genbank Husdyr (NGH) og NordiskSkovbrugs Frø- og Planteråd (NSFP).Landene har i fællesskab besluttet, at de plantegenetiske ressourcer i Nordisk Genbank skalomfattes af fælles nordiske rettigheder, og dette kollektive ansvar skal fastholdes og videreud-vikles. I det videre samarbejde vil det være meget højt prioriteret at sikre adgang og rettighedertil anvendelse af de genetiske ressourcer og en retfærdig fordeling af udbyttet fra brugen af dis-se. Det nordiske samarbejde vil desuden bidrage til globale løsninger på dette område.De husdyrgenetiske ressourcer behandles på flere områder forskelligt fra de plantegenetiske,for eksempel hvad angår den tekniske forædling, ejerskab og international regulering. Udveks-ling af husdyrgenetisk materiale er fortsat reguleret efter privatretslig lovgivning. Nordisk Gen-bank Husdyr (NGH) er ikke en bank for genetisk materiale, da de enkelte lande har egne natio-nale organer, som organiserer bevaringsarbejdet i henhold til anbefalinger i ”Konventionen omBiologisk Mangfoldighed” (CBD), som understreger det nationale ansvar for genetiske ressour-cer.Genetiske ressourcer er fundamentet for artsdiversitet og for at opretholde levedygtige miljø-er og økosystemer. Genetiske ressourcer er tillige forudsætningen for at bevare en række af depositive naturprocesser, som er vigtige for produktionen i landbrug, skovbrug og fiskeri. Bådemarine- og skovgenetiske ressourcer er indsatsområder i denne sammenhæng. De genetiske res-sourcer hos vilde arter eller populationer bevares ved en kombination af arts- og levestedsbe-skyttelse. I Biodiversitetskonventionen skelnes mellemin situ-bevaringaf arterne i deres natur-lige vokse- eller levesteder ogex situ-bevaringaf arterne i f.eks. botaniske og zoologiske havereller i genbanker.Formålet med denne strategi er at angive de overordnede sigtelinjer for det nordiske gensam-arbejde de kommende år. Strategien skal implementeres bl.a. gennem de nordiske samarbejds-organer inden for genressourceområdet; NGB, NGH og NSFP. Foruden at prioritere det på for-hånd eksisterende succesfulde samarbejde vil det nordiske samarbejde blive udvidet med hen-blik på at udvikle en dialog om nye udfordringer, bl.a. forvaltningen af vilde genetiske bestandeog emner af almen politisk interesse, f.eks. GMO i relation til bæredygtig forvaltning af de ge-netiske ressourcer. Erhvervenes rolle og engagement i bæredygtig forvaltning af genetiske res-sourcer samt deres nytte heraf er også en vigtig dimension.Nordisk Ministerråd har i 2001 organiseret sig med et fælles ministerråd for fiskeri, jord- ogskovbrug og fødevarespørgsmål. Denne helhedstankegang følges der op på i strategien, hvor enstyrkelse af tværsektorielle indsatser er i fokus. Som noget nyt omfattes de fiskegenetiske res-sourcer af strategien og giver retningslinier for arbejdet de kommende år for dette område. Affælles udfordringer, hvor mulighederne for synergi, effektivitet og nordisk nytte på tværs af deberørte sektorer skal identificeres og udnyttes, kan nævnes opfølgningen på relevante internati-onale aftaler og konventioner, information, uddannelse samt adgang og rettigheder til genetiske

Tyngdepunktet i det nordiske gensamarbejde er særlige sektorspecifikke udfordringer knyttet tilbevaring, dokumentation og anvendelse af genetiske ressourcer gennem de nordiske genbankerog netværk og i samarbejde med nationale programmer for genetiske ressourcer. I denne strategiudvikles en helhedstankegang i relation til miljøet, fødevarernes oprindelse og deres vej til kon-sumenterne. En meget vigtig sammenhæng er desuden erhvervenes rolle i og nytte af bæredyg-tig forvaltning af genetiske ressourcer, herunder værdiskabelse samt landsby- og landdistrikts-udvikling.Det stærke nordiske samarbejde på genressourceområdet har medført, at Norden har kunnetmanifestere sig som en kompetent og drivende samarbejdspartner internationalt. Norden har bi-draget med en model for organisering af regionalt genressourcesamarbejde, som har vakt inter-national interesse. Denne rolle skal fastholdes og videreudvikles.I Norden har landene valgt at samarbejde om internationale aftaler (CBD, FAO-traktaten,Cartagena-protokollen, EU mv.), hvor der kan opnås en klar nordisk nytte. I den nordiske delta-gelse i det internationale gensamarbejde vil der især blive lagt fokus på den praktiske implemen-tering af regler, konventioner, aftaler m.m. Udvidelsen af EU fra 15 til 25 medlemslande øgerbehovet for nordisk, regionalt samarbejde. Udfordringen er at fastholde og udbygge den nordi-ske indflydelse på det europæiske samarbejde.Det er en vigtig opgave for det nordiske samarbejde at sikre informations- og kundskabs-spredning til næringslivet, forædlingsorganisationer, forvaltning, forskning, politikere, interes-seorganisationer for f.eks. landbrug, skovbrug, fiskeri, levnedsmidler eller miljø, museer og an-dre kulturelle organisationer samt ikke mindst den almindelige befolkning. Behovet for en for-midlingskanal mellem det praktiske arbejde og forskningens resultater er stort.Nationalt finansierede aktiviteter, som følger op på denne strategis mål og indsatser, er vigti-ge for gennemførelsen. Sådanne nationalt finansierede aktiviteter inden for de fælles nordiskestrukturer kan have egne nationale målsætninger og afrapporteres i overensstemmelse med detbevilgende lands principper. Men det er den klare overbevisning, at national finansiering af na-tionale aktiviteter bidrager til gensidigt styrkelse af de fælles nordiske indsatser og en mere ef-fektiv samlet ressourceanvendelse. Derfor er en klar ansvars- og arbejdsdeling mellem de nordi-ske og de nationale handlingsprogrammer og strategier vigtig. De nordiske aktiviteter skal sup-plere eller yde støtte til de nationale aktiviteter og dermed sikre nordisk nytte.De overordnede mål for programperioden 2005-2008 er at:- Styrke og videreudvikle arbejdet med bevaring og bæredygtig anvendelse af den genetiskemangfoldighed med betydning for jord- og skovbrug, fiskeri og fødevarer.- Virke for en effektiv opfølgning af ministerdeklarationen om adgang og rettigheder til gene-tiske ressourcer1og sikre effektiv implementering af og aktiv deltagelse i udviklingen af re-levante internationale aftaler på området.

- Fortsætte forvaltningen af fælles nordisk genmateriale baseret på samordnet nordisk opfølg-ning af principperne i Biodiversitetskonventionen (CBD), den Internationale Traktat omPlantegenetiske Ressourcer for Fødevarer og Landbrug (IT-PGRFA), Bonn-retningslinierneog andre relevante internationale aftaler.- Videreudvikle samspillet med aktører i nærområderne, EU og internationalt i øvrigt, herun-der fortsat udvikling af samarbejdet med Nordvestrusland og nærområderne til gensidig nyt-te. Det nordiske samarbejde er en platform, som aktivt bidrager til internationale løsninger.- Styrke den organisatoriske udvikling og samarbejdet mellem de nordiske aktører inden forgenetiske ressourcer. Det nordiske genressourcesamarbejde inddrages i øget grad i uddannel-se og informationsspredning i Norden.- Videreudvikle integreringen mellem de nationale programmer og de nordiske aktører for atopnå nytte af erfaringsudveksling, kundskabsopbygning og -spredning, effektiviseringer etc.,herunder en klar ansvars- og arbejdsdeling mellem de nordiske og de nationale handlings-programmer og strategier. De nordiske aktiviteter skal supplere eller yde støtte til de nationa-le aktiviteter og dermed sikre nordisk nytte.- Arbejde for, at de nordiske institutioner og samarbejdsformer for genetiske ressourcer fortsataktivt vil deltage i udviklingen af den nordiske forskeruddannelse gennem NOVA og øvrigtnordisk forskningssamarbejde. Gennem en sådan deltagelse bidrager den fælles nordiskeindsats til at etablere kritisk masse til fælles nordisk nytte, da forskningsmiljøerne i de enkel-te lande er små.- Kompetencerne inden for genetiske ressourcer i de nordiske samarbejdsorganisationer og na-tionale institutioner samt i organisationer på husdyr- kulturplante- og skovområdet skal sik-res. Der skal være fokus på tværgående samarbejde. Gennemførelsen af forskningsprojekter-ne skal placeres ved eksisterende relevante forskningsmiljøer.- Synliggøre vigtigheden af de genetiske ressourcer bl.a. ved at informere og delagtiggøre be-folkningen om det betydelige potentiale, der ligger i anvendelsen af genetiske ressourcer bå-de i forhold til deres værdi for produktion, kvalitet, sikkerhed, miljø og kulturhistorie samtvigtigheden af bevarelse og bæredygtig udnyttelse af dem. I denne sammenhæng henvisesder til ”Kommunikationsstrategien for bæredygtig forvaltning af genetiske ressourcer i Nor-den 2005-2008”.- Fortsat udvikle debatten i nordiske fora om politisk relevante problemstillinger.- Øge anvendelsen af viden om de kvaliteter, der findes i genressourcerne, herunder viden ommulige unikke egenskaber knyttet til specifikke racer/linjer af husdyr/planter og udnyttelse afderes specifikke kvaliteter.- Vurdere, om der er behov for at nedsætte, dels en arbejdsgruppe for udviklingen af indikato-rer for genetisk diversitet inden for jord- og skovbrug, dels en arbejdsgruppe som vurdererbehovet for en indsats vedrørende vilde genetiske ressourcer.- Undersøge forudsætningerne for et nordisk samarbejde om spørgsmål vedrørende sameksi-stens mellem konventionelle og økologiske afgrøder ved dyrkning af genmodificerede af-grøder (GMO), som er fremstillet efter bioteknologiske metoder.5.Prioriterede opgaver i 2005-2008

PlanterI 2003 vedtog Nordisk Ministerråd den såkaldte Kalmar-deklaration om adgang og rettighedertil plantegenetiske ressourcer. Deklarationen slår fast, at de genetiske ressourcer, som bevaresog forvaltes af Nordisk Genbank, er under fælles nordisk forvaltning og betragtes som fællesnordisk materiale, der er frit tilgængeligt. Ministerdeklarationen er et vigtigt standpunkt, somforhåbentligt vil være en inspirationskilde for andre lande og regioner for området.Det internationale samarbejde om bevarelse og anvendelse af plantegenetiske ressourcerpræger arbejdet i det nordiske gensamarbejde. NGB’s organisation og arbejdsform har skabt ennordisk model for samarbejde og bl.a. været foregangseksempel for udviklingen af regionaltsamarbejde i det sydlige Afrika. NGB skal fortsat arbejde inden for sine fire mandatområdermed særlig fokus på at sikre bevaring af mandatplanterne af nordisk oprindelse. Genbanken skal

videreudvikles som omdrejningspunkt i det nordiske samarbejde om de plantegenetiske ressour-cer indenfor dokumentation, bevaring og udnyttelse.Prioriterede indsatser i 2005-2008:- Samarbejdsformer mellem næringsliv, planteforædlere og forskere i Norden skal styrkes ogvidereudvikles.- I det nordiske genressourcesamarbejde vil der blive udarbejdet indspil til forhandlinger ombiodiversitetskonventionen (CBD), FAO’s traktat om plantegenetiske ressourcer, Cartagena-protokollen om GMO samt EU om adgang til genetiske ressourcer og retfærdig fordeling afudbyttet.- Det skal undersøges, hvorledes relevant materiale, som forvaltes af NGB, skal indgå i detmultilaterale system for plantegenetiske ressourcer under IT-PGRFA, i den situation hvorikke samtlige nordiske lande har ratificeret aftalen.- NGB skal arbejde i nær kobling til nationale handlingsprogrammer.- NGBs rolle som kompetence- og kundskabscenter skal synliggøres og udnyttes i det nationa-le og internationale arbejde.- NGB skal initiere og koordinere aktiviteter samt samarbejde med relevante nationale og nor-diske organisationer for at øge kundskaber om de plantegenetiske ressourcer, inklusiv dereskulturhistoriske værdi.HusdyrFor at sikre en fremtidig god tilgang til husdyrprodukter med de kvalitetskrav, som vi ønsker, erbæredygtigt brug og bevaring nødvendigt. En bæredygtig udvikling omfatter såvel de racer, derudnyttes kommercielt, som de racer, der i dag har bevarings- eller beskyttelsesstatus.I alle de nordiske lande er der igangsat en række tiltag for at bevare de gamle husdyrracer.Men det er ikke bare de gamle husdyrracer, ”landracerne”, som skal bevares. Det er også nuti-dens moderne, kommercielle racer. En fremtidig genetisk mangfoldighed er afhængig af ret-ningslinier og incitamenter for at opretholde genetisk bredde for de respektive racer og popula-tioner, dvs. realisering af en bæredygtig udviklingspolitik. Samtidig skal avls- og bevaringsor-ganisationer integrere ny viden og kundskab, som kan sikre bæredygtig forvaltning af husdyr-genetiske ressourcer.Med udgangspunkt i bæredygtighedsbegrebet skal det nordiske gensamarbejde i de kom-mende år fastholde fokus på identificering, nyttiggørelse og beskyttelse af de forskellige typer afværdier (økonomiske, kulturelle m.m.), som er knyttet til de genetiske ressourcer. Nordisk Gen-bank Husdyr skal fortsat udvikle sin centrale rolle for at fremme bæredygtig forvaltning af hus-dyrgenetiske ressourcer i Norden.Prioriterede indsatser i 2005-2008:- Udvikling i anvendelsen af nordiske husdyrracer samt husdyrenes rolle i landsby- og land-distriktsudvikling med særlig henblik på at sikre værdiskabelse af husdyrgenetiske ressour-cer.- NGH skal arbejde tæt sammen med avls- og bevaringsorganisationer for at skabe bæredygtigudvikling og hensigtsmæssig forvaltning af husdyrgenetiske ressourcer.- For at sikre naturligt friske og sunde husdyr, som skaber grundlag for sikker og mere etiskfødevareproduktion, skal NGH stimulere avlsorganisationer til at udvikle avlsprogrammer,som også fremmer avlsmæssig tolerance over for sygdomme hos husdyr.- NGH skal initiere og koordinere aktiviteter samt samarbejde med relevante nationale og nor-diske organisationer, og herigennem bidrage til bedre kundskaber om de husdyrgenetiskeressourcer, inklusiv deres kulturhistoriske værdi.- Der skal udvikles et tættere samarbejde mellem de nationale programmer og strategier og denordiske indsatser.

- NGH skal være et informations- og kundskabscenter for værdiskabelse med grundlag i bæ-redygtig udvikling og bevaring af husdyrgenetiske ressourcer- NGH skal undersøge, om der kan udvikles indikatorer, der belyser udvikling og resultater forbæredygtig forvaltning af husdyrgenetiske ressourcer. Indikatorerne skal kunne benyttes somrapporteringsparametre for de ansvarlige nationale organisationer for disse genetiske res-sourcer.- NGH skal udvikle kundskaber om sammenhængen mellem forvaltning af husdyrgenetiskeressourcer og fødevaresikkerhed.SkovbrugNSFP (Nordisk Skovbrugs Frø- og Planteråd) etablerede i 2002 Nordisk Netværk for Skovgene-tiske ressourcer (Skovnetværket). For Skovnetværket er udfordringen at definere rollen somomdrejningspunkt for det nordiske samarbejde om skovgenetiske ressourcer.Genbevaring af skovressourcer må i al væsentlighed ske på skovlokaliteter, idet lokalitetstil-pasning, frøs holdbarhed og generationsskifte-problematikken involverer helt andre tidperspek-tiver end inden for landbruget. Der er dog et grænseområde mellem planter/afgrøder ogskovtræer, hovedsageligt i form af prydbuske og -træer o. lign., som anvendes i haver og parker.Genbevaringen er som udgangspunkt dynamisk, idet klimaændringer, skadevoldere m.m. udgøren løbende udfordring for skovenes genbevaringsbevoksninger.Skovene har en vigtig nationaløkonomisk betydning for de nordiske lande. Bæredygtig pro-duktion skaber en fast grund for holdbar udvikling. Derfor er det vigtigt at sikre tilgængelighedaf genetisk tilpasset skovforyngningsmateriale også i fremtidens ændrede klima. Skovene spillerogså en vigtig rolle i forbindelse med friluftsliv og rekreation. Skovene varetager tillige vigtigemiljømæssige opgaver, så som at beskytte og i visse tilfælde udvikle den biologiske mangfol-dighed, beskytte grundvandet, forhindre erosion og binde CO2med henblik på en positiv effektpå klimaet.Det er således en særlig udfordring at sikre både en fortsat udvikling og benyttelse af deskovgenetiske ressourcer og en samtidig beskyttelse heraf. Hertil kommer, at udvikling af skov-brugets driftsformer samt skovenes betydning i klimasammenhæng, herunder bioenergi og op-følgning på Kyotoprotokollen, må forventes at rejse nye spørgsmål om både benyttelse og be-skyttelse af skovgenetiske ressourcer.Prioriterede indsatser i 2005-2008:- Fokus på skovbrugserhvervets behov for brug af et relevant dyrkningsgrundlag.- Øget samordning med nationale handlingsprogrammer og øvrige genressourceaktiviteter in-den for de nordiske grupper, der arbejder med planter, husdyr og skov for at opnå øgede sy-nergieffekter af det nordiske samarbejde.- Samarbejdsformer mellem næringsliv, forædlere og forskere i Norden skal styrkes og vide-reudvikles i nær kobling til nationale handlingsprogrammer.Fiskeri og opdrætBevaring og bæredygtig udnyttelse af genetiske ressourcer inden for fiskeri- og opdræt er et nytområde i den nordiske strategi for genetiske ressourcer. I opstartsfasen bør der lægges vægt påkortlægning af mulige indsatsområder, hvor man via samarbejde kan medvirke til at etablere/udvikle nationale og nordiske satsninger på genetiske ressourcer på fiskeri- og opdrætsområdet.Havets levende ressourcer er en af Nordens store rigdomme og et stort fælles ansvarsområde.Havfiskeriets udvikling nødvendiggør studier af mulige effekter på biodiversitet i havet. Brugenaf selektive redskaber og den hårde udnyttelse, som visse fiskebestande er udsat for, kan overtid medføre indvirkninger på bestandes genetiske sammensætning.I de seneste 30-40 år er opdræt af fisk og andre akvatiske dyr blevet et hurtig voksende er-hverv. Især laks er genstand for intensivt avlsarbejde, men andre fiskearter, blandt andet torsk,er også på vej til at blive avlet kommercielt.

Det rekreative fiskeri i ferskvandssystemer og kystnære områder har en stor værdi for dennordiske livskvalitet. Mange oprindelige stammer af fisk, der vandrer mellem ferskvand og ha-vet, som for eksempel laks, havørred og ål, er forsvundet eller trues af udryddelse på grund afødelæggelse af egnede levesteder, spærringer i vandløb og intensivt fiskeri. Samtidig er det vel-kendt, at lystfiskere har udsat fremmede stammer/arter i vandløb og søer med den konsekvens,at de oprindelige stammer/arter mange steder er mere eller mindre fortrængt. Disse forhold børkortlægges, således at den oprindelige genetiske ressource kan bevares.I relation til udviklingen på fiskeri- og opdrætsområdet er der behov for en aktiv indsats på føl-gende felter:- Klarlæggelse af Kalmar-deklarationens anbefalinger om den legale status for vilde genetiskeressourcer i relation til fiskebestanden.- En kortlægning af de vilde stammers genetiske diversitet og mulighed for at bevare dissesom genetiske ressourcer i fremtiden.- Iværksættelse af fælles nordiske initiativer til at studere den humane påvirkning af den gene-tiske diversitet i vilde fisk, f.eks. gennem selektivt fiskeri og global opvarmning.- Undersøgelse af mulighederne for at etablere et nordisk samarbejde om fiskegenetiske res-sourcer og for en samordning med øvrige genressourceaktiviteter inden for de nordiske ar-bejdsgrupper. Det fiskegenetiske arbejde skal indarbejdes i det eksisterende nordiske gen-samarbejde.- Samnordisk (og med fordel deltagelse fra Skotland og Irland) indsats for forhin-dring/reduktion af genetisk forurening fra opdrætsfisk til vilde stammer af samme art.- Samarbejdsformer i relation til anden genressourceaktivitet mellem næringsliv, forædlere ogforskere i Norden skal styrkes og videreudvikles.6.Genressourcesamarbejdets placering i Nordisk Ministerråd

Nordisk Ministerråd har i 2001 organiseret sig med et fælles ministerråd for fiskeri, jord- ogskovbrug og fødevarespørgsmål for at sikre fuld dækning af hele fødevare-/værdikæden. De treembedsmandskomiteer - EK-Livs (fødevarer), NEF (fiskeri) og NEJS (jord- og skovbrug) – harsiden løbende haft fokus på at udvikle deres samarbejde med henblik på at fremme koordinatio-nen mellem sektorerne samt sikre dækning af ministerrådets politikområder og et helhedssyn påfødevarekæden.Ministerrådet for fiskeri, jord/skovbrug og levnedsmidler omfatter alle politisk relevantespørgsmål i hele fødevarekæden fra jord/fjord til bord, dvs. alle næringspolitiske og forbruger-politiske aspekter af fødevareproduktion og –forbrug. Dette helhedsorienterede perspektiv ermeget vigtigt i forhold til opfølgningen af denne strategi.NEJS har ansvaret for at behandle de to evalueringer af hhv. strategien for bevaring af gene-tiske ressourcer i Norden og handlingsprogrammet for nordisk jord- og skovbrugssamarbejdefor den seneste programperiode. NEJS vil i den forbindelse tage stilling til eventuelle tiltag. Påden baggrund tages der ikke stilling til en detaljeret realisering af de foreslåede organisatoriskeændringer og de budgetmæssige konsekvenser heraf i denne strategi.Den nuværende arbejdsform for det nordiske genressourcesamarbejde har indbygget en me-get stærk faglig synergi for de forskellige miljøer, som det er ønskværdigt at fastholde. Samti-digt er det ønskværdigt at tage nye områder op, f.eks. fisk, samt at opnå rationaliseringsgevin-ster gennem øget samarbejde og tværgående aktiviteter på administration og information.Nordisk Genressource Råd erstattede i 2001 Strategigruppen for genetiske ressourcer, derbehandlede spørgsmål af organisatorisk og strategisk/politisk betydning, der naturligt opstodsom følge af de store fælles nordiske satsninger på genetiske ressourcer gennem en lang perio-de. Nordisk Genressource Råd er en policy-relateret gruppe, som løbende vurderer udviklingeninden for genressourceområdet, og herunder vurderer behovet for fælles nordisk stillingtagen tilnye, tværgående udfordringerI den fremtidige organisering, og i Nordisk Genressource Råds overordnede rolle heri, læg-ges der vægt på at kombinere de faglige/konkrete genbevaringsaktiviteter med arbejdet af stra-

tegisk/politisk karaktér. For at opnå dette skal samarbejdet mellem Nordisk Genressource Råd,relevante sektorer og institutionerne i det nordiske gensamarbejde styrkes.I videreudviklingen af det nordiske genressourcesamarbejde skal følgende mål imødekommes:- Overordnet opfølgning på strategien for genetiske ressourcer for fiskeri, jordbrug, skovbrugog levnedsmidler 2005-2008.- Tættere kontakt mellem sektorerne planter, husdyr, skov, fisk og fødevarer samt vilde gene-tiske ressourcer.- Forbedret kontakt og sammenhæng til de faglige enheder (NGB, NGH og NSFP). For at op-nå dette udvikles/omorganiseres Nordisk Genressource Råd til at inkludere en direkte delta-gelse af direktørerne i samarbejdsorganerne for genetiske ressourcer NGB, NGH og NSFPeller tilsvarende for at opnå en øget synergi.- Øget samordning med nationale handlingsprogrammer og nordiske genressourceaktiviteterinden for planter, husdyr, skov, fisk og vilde genetiske ressourcer for at opnå øgede synergi-effekter af det nordiske samarbejde.- Det nordiske genressourcesamarbejde om fisk og opdræt tager sin begyndelse i en arbejds-gruppe under Nordisk Genressource Råd. NGR kan drøfte spørgsmålet om arbejdets omfang,omkostninger og fremtidige placering, f.eks. under NGH- Genressourcerådet bør fortsat varetage styringen af tværgående aktiviteter inden for strategi-ske/politiske sager på genressourceområdet og rådgive ministerrådet herom. Det gælder ogsåinden for informationsindsatser, sekretariatsopgaver, IT-samarbejde og andre områder, hvorder kan opnås synergieffekter gennem øget samarbejde.