Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2004-05 (2. samling)
FLF Alm.del Bilag 377
Offentligt
Referat af høring om regulering af det
AF DET DEMERSALE FISKERI
v/ Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
fredag den 23. september 2005, kl. 9.30-12.00
Formanden
(Chr. H. Hansen):
Jeg skal byde velkommen til denne høring, og baggrunden for,
at vi er her i dag, er jo en rapport fra arbejdsgruppen om ny
regulering af det demersale fiskeri, som Fødevareministeriet
snarest vil indlede drøftelser med Folketingets partier om.
Her kan jeg også godt sige, at de drøftelser er i gang.
Der har jo været sådan en række spørgsmål og uopklarede
ting, som man i Fødevareudvalget gerne ville have lidt mere
styr på, og derfor har vi valgt at tage denne høring i dag.
Jeg skal byde velkommen til tilhørere, oplægsholdere,
medlemmer af Fødevareudvalget, og jeg laver lige en kort
præsentation nu:
Første oplægsholder er fødevareminister Hans Chr.
Schmidt, anden oplægsholder Flemming Kristensen, Danmarks
Fiskeriforening, tredje oplægsholder Peter Sand Mortensen,
3F, fjerde oplægsholder Birger Rasmussen, Sammenslutningen af
Danske Fiskeriforeninger, femte oplægsholder Christian
Olesen, Danmarks Pelagiske Producent Organisation, sjette
oplægsholder Knud Andersen, Foreningen for Levende Hav,
syvende oplægsholder professor Thomas Højrup og ottende
oplægsholder Peder Andersen, Det Økonomiske Råd.
Fra de politiske partier er der følgende ordførere i
panelet: Jens Kirk fra Venstre - han er ikke kommet endnu,
men han er på vej - Jens Peter Vernersen fra
Socialdemokratiet, Allan Niebuhr fra Det Konservative
Folkeparti, Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti, Martin
Lidegaard fra Det Radikale Venstre kommer også, men lidt
senere, Kristian Touborg fra SF og Per Clausen fra
Enhedslisten.
Så er der to, som vi kalder øvrige deltagere, det er
Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet og Joan Erlandsen fra
Venstre.
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
Det er således, at oplægsholderne holder deres indlæg,
og så bliver der mulighed for spørgsmål, og de, der får lov
at spørge i første omgang, er ordførerne. Bliver der tid, kan
de, vi kalder øvrige deltagere, få lov til at stille
spørgsmål, men vi er nødt til at holde tidsplanen meget
skarpt, og det gør vi også her i dag, så der bliver simpelt
hen ikke plads til, at vi laver udsmid på planen her. Der
bliver det, vi har i nettet, og så kører vi efter det.
Når man skal sige noget, så skal man markere, sådan at
vi heroppe har styr på den rigtige rækkefølge. Ca. kl. 10.50
bliver der en kort pause. Der har man så mulighed for at
strække benene, eller hvad man nu vil lave i den pause.
Så skal jeg huske at sige, at alt, hvad der bliver sagt
her i dag, bliver båndet, og man skal huske at tænde sin
mikrofon, hver gang man siger noget. Jeg vil sige til
tilhørerne, at mikrofonerne er ret skarpe, så når I siger
noget derude, så sig noget pænt, for det ryger lige ind i
mikrofonen, så det kommer altså også med.
Jeg håber, vi får en rigtig god høring i dag -
heller ikke forestille mig andet - og endnu en gang
til alle, også velkommen til dem, der repræsenterer
her i dag. Det fik jeg ikke sagt fra start af.
Jeg vil nu give ordet til første oplægsholder,
fødevareministeren.
jeg kan
velkommen
pressen
og det er
Fødevareministeren
(Hans Chr. Schmidt):
Tak for det.
Jeg vil gerne starte med over for udvalget at kvittere
for, at det har sat det her vigtige punkt på dagsordenen. Det
synes jeg man fortjener ros for. Det er godt, at vi får
fokuseret debatten.
Da jeg blev fødevareminister for godt et år siden, tog
jeg rundt og besøgte utrolig mange fiskerihavne,
fiskeriforeninger, hvor jeg både hørt om den økonomi, der
var, så på de faciliteter, der var til rådighed, og fik et
klart indblik i, hvordan udviklingen så ud for fiskeriet. Jeg
fik også et klart indblik i, at vi var i en situation, hvor
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
man måtte sige, at vi havde med et erhverv at gøre, der, som
jeg har beskrevet det, når jeg har udtalt mig, gispede efter
vejret. Det er ikke sådan, vil jeg gerne sige, at jeg synes,
at vejrtrækningen er blevet mere normal inden for det sidste
år.
Det er været klart for mig, at nogle måtte gå ind med et
eller andet her, ellers ville vi simpelt hen bare kunne
konstatere, at det land, som før var en stolt fiskerination
med fiskere, der rankede ryggen og betalte enhver, hvad de
skulle, tjente de penge, der skulle til, og sørgede for, at
der var liv udeomkring, ville være historie.
Så enkelt kan det siges, og jeg er selvfølgelig dybt
bekymret, hvis der skulle være nogen endnu, der fortæller, at
det sådan set bare lige er et spørgsmål om, at henne om
hjørnet bliver alt godt igen. Det vil jeg bare advare
kraftigt imod. Altså hvís man tror, at det er så enkelt, så
ved jeg ikke, hvis ærinde man går, men det bliver i hvert
fald ikke fiskeriets fremtid.
Det andet, jeg meget overrasket stødte på, var det store
udsmid. Om det var på møderne eller bagefter, jeg blev gjort
bekendt med det, skal jeg ikke komme ind på, for det er jo
sådan set ligegyldigt. Jeg må sige, at rent miljømæssigt så
det ulogisk ud for mig, at man havde så stort et udsmid, og
jeg kan sige med det samme, at jeg ikke kan forklare det, og
når jeg ikke kan forklare det, kan jeg heller ikke forsvare
det.
Så det er meget enkelt for mig, at det her skal medføre
en voldsom reduktion i udsmid. Gør det ikke det, så er det
ikke en ordning, jeg skal kæmpe for.
Det næste, jeg må sige helt klart skal med her, er, at
vi skal sikre, at den måde, vi indretter fiskeriet på, også
er noget, vi på sigt kan gøre skånsomt, altså den gode
tommelfingerregel, at vi fisker på de arter, der kan tåle
det, og skåner dem, der ikke kan, og selvfølgelig skal der
også være gennemskuelighed i hele fiskeriet.
Jeg har udleveret et stykke papir, hvor jeg har summet
op på den første side, hvad forslaget sådan set går ud på, og
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
derfor vil jeg ikke bruge tiden på at sige noget om det. Så
har jeg bag på skrevet konsekvenser af de forskellige
reguleringsmetoder, og der er en stribe ting om
rationssystemet, som det er i dag, og fartøjskvoteandelene,
som vi kalder det andet.
Når jeg ikke vil bruge tid på det, er det, fordi vi har
kort tid, og sådan skal det også være, når vi skal have en
levende debat, så jeg vil koncentrere mig om noget, som jeg
kalder myter.
Jeg har kunnet læse i mange aviser om den myte, der går
ud på, at tildeling af fartøjskvoteandele indebærer, at
fiskerne gratis får foræret store værdier. Det er den myte,
jeg gerne vil tage fat i nu.
Jeg synes, at i dag vil være en skelsættende dag, hvis
vi over for hinanden vil indrømme, at fisken ingen værdi har,
før den er fanget, og det er vi enige om, men jeg ville føle
det befriende, hvis fiskere i dag ville sige det til
hinanden, som det er, at allerede for mange år siden indførte
vi eneretten, og jeg bruger udtrykkeligt ordet eneretten, til
de danske fiskekvoter. Lad os nu lade være med at bruge tiden
på at fortælle befolkningen, at alle kan stande ud af havnen
og være frie fiskere. Det findes jo ikke.
Det har overrasket mig, at folk ligesom siger, at det
vil være noget nyt. Nej, det har længe været sådan.
Fiskerirettighederne er allerede i det nuværende system
kapitaliseret i fartøjernes værdi, kapitaliseret, altså omsat
til rene penge. Knyttes fartøjskvoteandele som foreslået
fremover til det enkelte fartøjs tonnage, så vil det fortsat
være tilfældet. Fiskerne får derfor ikke med en ny regulering
foræret store værdier ganske gratis som påstået, og derfor
vil forslaget til ny regulering heller ikke som påstået i sig
selv betyde, at det bliver vanskeligere for yngre fiskere at
etablere sig i fremtiden, men det er et emne, vi skal tage
fat på.
Det er tankevækkende, og jeg vil godt med et lille blink
i øjet sige, at for sådan en amatør på fiskeområdet som jeg,
der aldrig har været fisker eller kendt faget indgående, er
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
det da gået op, at man har delt det imellem sig for mange år
siden. Så hvis det ligesom skulle hedde sig, at det skulle
være fra i dag, så vil jeg sige, at så er der da nogle, der
ikke har noteret sig, hvad der er sket i fiskeriet i mange
år. Jeg har i det mindste opdaget, at I har delt det imellem
jer, bare så vi ved, hvor vi har hinanden. Det ændrer det her
forslag ikke noget ved.
Så er der en anden myte, der siger, at de store fartøjer
æder de små fartøjer og ødelægger kystfiskeriet. Den myte kan
jeg slå en kraftig pæl igennem. Jeg ønsker, og jeg har også
hørt, at de politikere, jeg har talt med, ønsker at sikre et
aktivt kystfiskeri, som har en særlig beskyttelse i en ny
regulering. Det skal være sådan, at de små fartøjer får
tildelt en ekstra fangstmængde, og at de små fartøjer får
mulighed for at købe de store, men ikke omvendt. Desuden vil
ordningen så være til fordel for effektive fiskere i alle
segmenter, og ordningen er indført f.eks. på Island.
Så vil jeg kun sige, at det vil være til gavn for
miljøet. Tænk på, at hver båd i dag skal ud og hente små
mængder, og at man ikke kan gå sammen og hjælpe hinanden med
det og dermed spare på brændstoffet. Det vil være godt for
miljøet med den nye ordning.
Tak for ordet.
Formanden:
Vi siger tak til fødevareministeren. Jeg kan lige oplyse
forsamlingen om, at vi har fået en meddelelse om, at
ministeren på grund af anden aktivitet bliver nødt til at gå
11.30. Det er ikke, fordi ministeren siger, at nu går det
ikke længere at være her, det er simpelt hen på grund af
anden aktivitet.
Fødevareministeren
(Hans. Chr. Schmidt):
Nej, det var, indtil ministeren kom ind over det. Det her er
så vigtigt, at jeg bliver her, så længe I også er her.
Formanden:
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
Det havde vi ellers fået oplyst, men godt så bliver
ministeren her alligevel. Så får ministeren også vin ligesom
alle de andre. Så der er jo nogle fordele ved det. Nu havde
jeg jo forudset, at jeg kunne spare de to flasker.
Vi går over til spørgsmålene, og jeg vil lige sige:
Korte spørgsmål, for der er ikke ret lang tid til at komme
igennem det, og der er allerede mange spørgere.
Jens Peter Vernersen
(S):
Nu er det ikke nogen hemmelighed, at ministeren et gået
efter, at der skulle erhverves og sammenlægges kvoter. Det
fremgår jo af det sidste regeringsprogram, så det er jo ikke
sådan, at det kommer som en tyv om natten. Man kan
naturligvis godt spørge: Hvem har inspireret til det? Er det
fiskeriforeningerne?
Med hensyn til selve indlægget om det der med at
reducere udsmid: Det, som jo diskuteres, er, om dansk fiskeri
kan klares med nogle ganske få og meget store fartøjer, 200 t
osv. Reducerer det udsmiddet og giver et mere skånsomt
fiskeri, som ministeren også efterlyser? Er det ikke netop
problemet, at det er de største fartøjer, der har de største
problemer, når vi taler om skånsomt fiskeri? Meget tyder jo
på, at det bliver den gruppe, der kommer til købe hinanden.
Et kort spørgsmål, der kunne stilles, er: Vil ministeren
sikre, at man kun kan købe hinanden inden for et segment,
altså at 200 t kan købe 200 t, og at man ikke kan købe andre
fartøjer, sådan at man sikrer, at der ikke købes op af
mindre?
Fødevareministeren
(Hans Chr. Schmidt):
Jeg vil gerne sige, at jeg i øvrigt er åben over for
debatter, der går på, at vi bevarer kystfiskeriet.
For øjeblikket rejser jeg rundt som den anden del af
det, jeg beskæftiger mig med, nemlig yderdistrikterne, og
skal gøre noget, for at de bevares. Så ville det jo være
underligt, hvis vi skulle lave en ordning her, der virker
modsat. Det ligger lige for, at det er jeg selvfølgelig meget
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
optaget af. Det hører jeg at også politikerne er.
Jeg har ikke noget belæg for at sige, at de store både
skulle have større udsmid. Altså, jeg har både været på
Island og Færøerne og har set helt moderne store både, som i
den grad tager hensyn til fiskeriet.
Det, jeg kan sige, er, at med den ordning, vi har i dag,
hvor det er så små mængder, man skal ud og hente med sin båd,
så må det ikke overraske os, at det bagefter giver udsmid.
Men det er helt forkert, at det giver udsmid, så udsmiddet
skal vi have fat i, og det er det, som denne ordning bl.a.
vil reducere, fordi man nu vil få sin kvote for hele året og
ikke kun hver 14. dag. Jeg tror, de fleste kan se, at man jo
har mange flere muligheder for at banke mod loftet, hvis man
kun får hver 14. dag, end hvis man har et års kvote, og det
er det, som er meningen med systemet.
Kristen Touborg
(SF):
Jeg vil gerne spørge om kapitalisering, som ministeren ikke
mente at der var det store problem i med det nye forslag her.
Ministeren er tilsyneladende fuldstændig uenig med
bestyrelsesformand Zacchi, for han har til pressen udtalt, at
det her vil give noget meget store værdiforøgelser. Det er jo
altså også lidt i forbindelse med den krise, Fiskeribanken er
i. Det var det ene, jeg godt ville have uddybet af
ministeren.
Det andet er: Ministeren nævner, at der er en række
fordele i reformen her, bl.a. reduceres udsmiddet. Jeg er
sådan set enig i, at der er en hel masse gode ting. Jeg har
bare lidt svært ved at forstå, hvorfor det er alt eller
intet. Er det muligt, at man kunne sige, at vi tager de ting,
som er til stor fordel for fiskeriet? Med hvorfor skal det
samtidig kapitaliseres, blive omsætteligt?
Formanden:
Jeg kan oplyse, at der nu er 5 minutter tilbage.
Fødevareministeren
(Hans Chr. Schmidt):
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
Jeg vil bare sige, at den fiskeripolitik, jeg fører, vender
jeg ikke med Zacchi, så han må sådan set mene, hvad han vil.
Men jeg vil også sige, at Fødevareøkonomisk Institut,
som jo også har lidt begreb om det, skriver i Politiken i
dag, at de er af den opfattelse, at bådene ikke vil stige i
værdi. Så det er helt, ligesom vi plejer at lave det på
Christiansborg: Man har nogle kloge ét sted, som mener noget,
og så har man nogle kloge et andet sted, som mener det
modsatte. Sådan er det tit.
Det er nøjagtig den samme situation, som vi plejer at
have, og det er til sidst op til os at sige, hvad vi tror på,
og det tror jeg vi skal gøre.
Må jeg så ikke bare sige om den kapitalisering, at det,
det gælder om her, er, at den eneste forskel, der vil blive,
er, at nu ved man præcist i al fremtid for alle arter, hvad
man må fange. Eller jeg kunne måske bedst sige det som Kurt
Schiøtt fra Jyske Bank: »Man kan helt, helt nøjagtigt
synliggøre, hvad fiskeren er værd. Jeg vil hellere se ham i
banken efter reformen end før.«
Jeg vil bare sige, at hvis fiskerne i al almindelighed
kunne få lov til også at låne penge og drive deres erhverv
som fiskere, så ville jeg være glad. Det store problem,
venner, er jo altså, at fiskerne i dag er dybt forgældede.
Man får det til at lyde, som om man bare skal lidt rundt om
hjørnet, så skulle den nok være hjemme. Problemer er, at
fiskerne er dybt forgældede, og en forudsætning for ikke at
være dybt forgældet er da, at man kan gå ind et sted og låne
penge til den allerbedste rente, og kan man ikke det, så får
man lov til at forblive forgældet, for så kan man få lov at
betale store renter, eller man kan måske komme ud på et
marked, som ikke er så godt, fordi man ikke har stabilitet i
sit erhverv.
Der bliver ingen yderligere kapitalisering her, men det
bliver gennemskueligt, så man ved det for hver art.
I dag er prisen på bådene stort set fordoblet. Kigger
man på, hvad en båd koster i dag, så skulle den kun koste
halvdelen, hvis ikke der var en fiskerirettighed med. Derfor
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
fordobles prisen jo.
Jeg går ud fra, at der ikke er nogen fisker her, der
mener, at vi nu skal til at fordele fisk på den måde: en båd
en pakke ligegyldig hvor stor båden er. I dag får I jo
allerede tildelt fisk efter, hvor store både I har. Hvis
nogen nu kommer med et forslag, der hedder, at nu laver vi
det om, nu skal alle fiskere have lige store portioner,
uanset hvor stor båden er, ville det selvfølgelig være en
nyskabelse. Så kunne vi begynde at tale om, at det bliver
kapitaliseret, men ellers er kapitaliseringen jo sket for
længe siden.
Formanden:
Jeg skal sige, at vi har fået lovning på, at man stopper
denne her transport herude. Jeg går ud fra, at det er to
mand, man har glemt oppe på stilladset, man nu får ned.
Bent Bøgsted
(DF):
Jeg vil godt lige høre ministeren komme med god forklaring
på, hvad forskellen er på FKA, som kommer i fremtiden, og
det, der er i dag. Som jeg hører det, siger fiskerne, at de
kan gå ud og belåne den kvote på FKA'en, de har, og bankerne
siger, at det er dejligt, for så er der noget mere, de kan få
pant i. Vi har lige hørt, at ministeren siger, at det er det,
der foregår i dag.
Hvad er det helt konkret, der gør, at man ikke kan sige,
at FKA'en er en omsættelig kvote?
Fødevareministeren
(Hans Chr. Schmidt):
Jeg vil bare sige, at det er et kompliceret stof. Der er
faktisk to spørgsmål i det.
Det ene giver sig selv, at det ikke er frit omsætteligt.
Det undrer mig, at nogen kan mene det, for jeg tror, at de
fleste, hvis de var i et andet erhverv, ville være lidt
overraskede, hvis de for at købe en mælkekvote hver gang
skulle købe en gård.
Det system, vi nu indfører for fiskeriet, er, at hver
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
gang man vil sælge en kvote her, så skal man have hele gården
med, her hedder det bare båden.
Det siger sig selv, at selvfølgelig er det ikke frit
omsætteligt, for så er det en kvotebørs, så kører det bare på
et kvotemarked. Det tror jeg at alle godt ved, selv om ikke
alle giver udtryk for det.
Forskellen på de to ting er selvfølgelig, at det,
fiskeren har problemer med i dag, når han går ned i et
pengeinstitut, er at svare på, om der nu er sikkerhed for de
penge, instituttet låner ham. Det er jo ikke overraskende, at
banker ved lidt om penge, så de ved jo også, at de vil have
sikkerhed. Nu kan en fisker gå ned og sige, at nu er der
sikkerhed, at nu kan han se for de her arter, hvor meget han
må fange af den kvote, den til enhver tid værende minister
kommer hjem med fra Bruxelles. Så siger banken o.k., så ved
vi da nu lidt om, hvad vi har fat i, nu ved vi da lidt om,
hvor store mængder der er. Den store forskel er, at nu kan
man planlægge.
Så er der meget med brændstof, at man ikke behøver at
sejle ud, når det er dårligt vejr, og man kan lave aftaler om
at levere på de tidspunkter, hvor priserne er bedst.
Der er mange gode ting i det, men den store fordel er,
at nu kan man planlægge, og nu kan man sikre sin økonomi. Det
er sådan set underligt, at vi ikke for længe siden har gjort
det, for det er det, fiskerne ligesom andre erhverv mangler.
Formanden:
Tak til ministeren, og den sidste spørger er Per Clausen.
Per Clausen
(EL):
Jeg synes i grunden, at ministeren skulle bestemme sig for,
om det her gør en forskel, eller det ikke gør en forskel, for
ministeren formår med hensyn til kapitaliseringen i et svar
at sige to ting, som strider mod hinanden, og det synes jeg
er lidt ærgerligt.
Det andet er, at hvis det handler om at sikre det
miljømæssigt og energiøkonomisk bedste fiskeri, er ministeren
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
så ikke enig med mig i, at der er lavet flere undersøgelser,
der viser, at det, man dér har brug for, faktisk er mindre
fartøjer, som fanger tæt på kysten? Der er kommet en ny
undersøgelse fra Norge, for nogle få år siden lavede man en
tilsvarende undersøgelse på Aalborg Universitet, og jeg synes
da, at den viden, man har, også skal inddrages i det, man
laver på der her område.
Formanden:
Tak til Per Clausen fra Enhedslisten.
Fødevareministeren
(Hans Chr. Schmidt):
Jeg er nødt til at sige til formanden, at det sidste
spørgsmål svarer jeg ikke på, for det kan jeg ikke gøre på 30
sekunder. Jeg ville hjertens gerne, men det kræver, at vi
virkelig bruger tid på at diskutere det her igennem, for det
holder slet ikke, at man kan sige, at man bare kan dele det
op på de to måder. Det er en rigtig lang debat, som jeg gerne
tager, jeg skal bare have lov til det.
Det andet om kapitalisering er jeg nødt til at svare på,
for der begås åbenbart den store fejl nu, at man siger, at
det, at jeg siger, at det her ikke bliver kapitaliseret
yderligere, betyder det samme som, at så kan ministeren ikke
sige, at nu kommer fiskerne i den situation, at de med større
sikkerhed kan låne penge.
Jeg er altså bare nødt til at sige, at i en økonomisk
teori hænger de to ting slet ikke sammen. Kapitaliseringen er
sket, ellers ville fiskere jo heller ikke i dag gå ud og
betale dobbelt så meget, som en båd er værd. Fortæl mig
hvorfor de ellers skulle gøre det? Det er næppe, fordi
fiskere ikke kender til penge. De betaler dobbelt så meget
for en båd i dag, fordi de godt ved, at det giver en
fiskerirettighed. Hvad de derimod ikke ved er, at den
sikkerhed, som andre, der skal låne dem penge, vil have, har
vi ikke samtidig givet, og det er da underligt. Vi har
kapitaliseret det, men vi har ikke givet fiskerne muligheder.
Det er da underligt, og det der det, vi nu vil gøre. Vi vil
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
give fiskeren den ret, at han nu som enhver anden stovt
borger i det her land kan gå ind og sige: Jeg har noget, som
jeg med sikkerhed kan sige I burde støtte mig i og låne mig
penge til.
Men det har ikke noget med kapitalisering at gøre, den
er sket.
Formanden:
Tak til ministeren og spørgerne og tak for oplægget. Vi går
videre til næste oplægsholder, og i de næste 5 minutter er
det formanden for Danmarks Fiskeriforening, Flemming
Kristensen.
Flemming Kristensen
(Formand for Danmarks Fiskeriforening):
Jeg vil allerførst sige tak for muligheden for at blive hørt.
Det er vigtigt, og det haster med en ny regulering, fordi
store dele af dansk fiskeri er nødlidende, som det er påvist
at Fødevareøkonomisk Institut i deres udredning.
Vi i Danmarks Fiskeriforening er gået konstruktivt ind i
arbejdet med en ny regulering, fordi et stort flertal af vore
medlemmer på en ekstraordinær generalforsamling i november
2004 besluttede, at vi skulle arbejde for en ny regulering.
Det mener vi at vi har opnået med det nuværende forslag.
Vi i Danmarks Fiskeriforening mener, at den ny
regulering, som den er beskrevet i rapporten, vil føre til,
at vi genskaber rentabiliteten i dansk fiskeri. Vi styrker
fiskernes selvbestemmelse ved at give ansvaret for og
tilrettelæggelse af fiskeriet tilbage til fiskerne. Vi
reducerer udsmiddet i dansk fiskeri. Vi reducerer de påståede
urapporterede landinger. Vi får de unge til igen at søge ind
i fiskeriet. Vi bevarer de lokale fiskersamfund.
Det er samtidig klart, at en af de mere synlige
konsekvenser af en ny regulering vil være, at der bliver
færre fartøjer i dansk fiskeri. Det skyldes den kombination
af sammenlægning og ophugning, som er indarbejdet i
forslaget, nødvendige tiltag mener vi i Danmarks
Fiskeriforening, fordi vi må formode, at der ikke vil blive
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
nævneværdige større tildelinger af fisk i nær fremtid.
Sagt med andre ord må vi fordele de fisk, vi har, på en
anden måde, og der bliver flere fisk at fordele, hvis der var
fartøjer.
Som allerede nævnt tager Danmarks Fiskeriforening
medansvar for rapporten og ny regulering. Jeg må da også
fortælle jer, at der er dele af Danmarks Fiskeriforening, der
mener, at vi som forening skal afvise forslaget, men der er
fortsat et massivt flertal i hovedbestyrelsen, der bakker op
om det forslag, som blev afleveret til fødevareministeren i
begyndelsen af juli i år.
Vi har over for kritikerne i egne rækker efterlyst
alternative forslag, men vi må konstatere, at vi ikke har
hørt fra dem undervejs i arbejdet, og vi mener, at det vil
være uansvarligt blot at vende tommelfingeren nedad og sige,
at det kan vi ikke bruge til noget, når vi altså ikke har et
alternativ.
Derfor mener vi, at I som politikere nu skal gennemføre
anbefalingerne i denne rapport, så vi i fiskeriet kan arbejde
videre med detaljerne i forslaget og få det omsat til
virkelighed fra den 1. januar 2006.
Jeg vil også gerne tilføje, at jeg har undret mig lidt
over sammensætningen i denne høring. Jeg er specielt
overrasket over, at det kystfiskerudvalg, som
Fødevareudvalget selv har besluttet, ikke er repræsenteret.
Det har jeg fået klager over, som jeg hermed bringer videre.
I Danmarks Fiskeriforening har vi accepteret, at I vil
give ekstra mængder af fisk til kystfiskerne, men det er lidt
mærkeligt, at de ikke skulle med til denne høring.
Formanden:
Vi siger tak for oplægget, og jeg kan sige, at man jo har
arbejdet fra sekretariatets side på det med
kystfiskerforeningen, men det har altså ikke kunnet lade sig
gøre. Så der har været gjort en indsats, og den hilsen må du
tage med tilbage. Det er bestemt ikke noget med, at vi har
ønsket, at de ikke skulle være her i dag. Der er gjort en
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
stor indsats for, at de skulle komme med.
Så lukker vi op for spørgsmål til indlægget.
Jens Peter Vernersen
(S):
Nu spurgte jeg jo ministeren om regeringsgrundlaget,
hvorefter man skulle erhverve sammenhængende kvoter, og så
kommer et resultat, som I bærer over til ministeren, der
stort set svarer til regeringsgrundlaget. Hvem har været
først med det her? Er det ministeren, eller er det jer? Hvem
har inspireret hvem?
Hvem er det, der er mest nødlidende af de forskellige
grupperinger, der foreligger? Er det de store både, dem fra
24 til 40 m, eller er det dem, der ligger længere nede? Det
ser i hvert fald ud til, at det er de store både, der har
tabt mest. Hvis det er de store både, der er mest nødlidende,
så er der vel ingen grund til, at det skal gå ud over de små
både.
Hvem ser du vil opkøbe fremover? Ministeren havde jo et
synspunkt. Bliver det sådan, at hvis der er tre store
fartøjer, så bliver det deriblandt man opkøber, eller vil man
komme til at opkøbe andre?
Med hensyn til årskvoter er vi selvfølgelig helt på det
rene med, at det forslag i givet fald skal godkendes af EU,
at det ikke er er noget, vi sådan selv kan ordne. Ministeren
var ikke inde på det, det lød nærmest, som om det lå lige til
den flade, men det gør det vel rent faktisk ikke, vi skal vel
have det godkendt.
Formanden:
Tak til Jens Peter Vernersen.
Flemming Kristensen:
Hvem kom først med det her, spørger du om, hvorvidt det er os
eller ministeren. Ministeren sagde, at han havde været rundt
i havnene og havde hørt, at fiskerne var nødlidende, og det
er vel det, der kommer til udtryk i regeringsgrundlaget, at
han får den besked rundt i havnene, at vi skal gøre noget for
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
at redde fiskeriet.
Vedrørende opkøb: Ja, nu har ministeren jo lige sagt, at
de store ikke kan købe de små, men at de små kan købe de
store. Om det bliver tilfældet, kan jeg jo ikke vide, men det
er helt klart, at der er mange i det kystnære fiskeri, der
selvfølgelig gerne vil have nogle flere fisk. Det er også
der, vi har hørt, at der er et stort udsmid, bl.a. af torsk.
Så jeg kunne da forestille mig, at det er de små, der vil
købe de store for at få nogle flere fisk af en bestemt art,
for de er jo stærkt afhængige af nogle enkelte arter.
Det er rigtigt, at årskvoten, det ved du jo lige så godt
som jeg, bliver bestemt af EU, og der er vi selvfølgelig
afhængige af, hvad der bliver bestemt dér.
Formanden:
Tak til Flemming Kristensen. Så går vi videre i spørgerækken,
og jeg skal endnu en gang henstille, at vi tager nogle korte
spørgsmål, således at så mange spørgere som muligt kan nå at
komme til orde.
Kristen Touborg
(SF):
Flemming, du begyndte med at opremse en lang række fordele,
der er i denne her rapport. Det er et synspunkt, som jeg
langt hen ad vejen er enig i.
Men jeg vil godt gentage det spørgsmål, som jeg stillede
til ministeren, og som han ikke svarede på: Ville der være
noget i vejen for, at man kunne dele denne rapport op og så
tage og gennemføre alle fordelene uden at gennemføre den
kapitalisering, der ligger. Det var det ene, jeg gerne vil
spørge dig om.
Det andet er: Vil du medvirke til, at der bliver lavet
en egentlig urafstemning om det her forslag blandt alle
fiskere, altså ikke kun som et repræsentativt demokrati.
Flemming Kristensen:
Fordele i rapporten er vi enige om, siger du, og det er jo
dejligt at høre.
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
206914_0016.png
Kapitaliseringen? Som ministeren også har sagt, er den
jo sket, når man, som han sagde, skal give dobbelt så meget
for et fartøj med nummer på. Det er faktisk løgn, nej, man
skal give mange flere penge for et fartøj med nummer på. Jeg
har jo eksempler på, at når nummeret er malet over, så kan et
skib, der er forsikret for 10-15 mio. kr., ligge ovre i
hjørnet til under 1 mio. kr. Så der er ministeren ikke helt
opdateret.
Det er kendsgerningen, at det er nummerpladen på
fartøjet, der bestemmer værdien af det fartøj.
Jeg vil godt gå lidt videre: Hvis du har mellem 20 og 24
m i dag, så får du en vis tildeling af fisk. Det er allerede
kapitalisering, fordi forskellige længdegrupper får
forskellige mængder. Man kan altid diskutere, om det er
retfærdigt.
Hvad var det så, du sagde til sidst? Urafstemning.
Jeg har ikke fået besked af min hovedbestyrelse på, at
jeg skulle gå ind for en urafstemning, og personligt synes
jeg ikke, det er en god idé, fordi Danmarks Fiskeriforening
netop består af fartøjsejere og mandskab om bord, og det er
klart, at mandskab om bord har et klart flertal. Så det ville
da være en underlig måde at gøre tingene på, at arbejderne på
virksomheden skulle bestemme over dem, der havde
virksomheden.
Men det kan godt være, at vi skulle have et systemskifte
i Danmark, det ved jeg ikke.
Formanden:
Nu skal vi jo ikke skabe ulighed, det skal man ikke gøre i
øjeblikket.
Per Clausen
(EL):
Nu var det selvfølgelig fristende at hoppe videre på det, der
lige blev sagt, men det skal jeg lade være med at gøre. Jeg
skal nøjes med at stille et enkelt meget simpelt spørgsmål:
Jeg forstår, at Danmarks Fiskeriforening, i hvert fald
et flertal i hovedbestyrelsen, går ind for denne FKA-ordning,
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
men er det sådan, at de synes, at det er en meget
vigtig/uundværlig del af det, vi skal lave nu? Eller kunne I
godt forestille jer, at man kunne lave en regulering af det
her område, som var ny og løste en række af de problemer, I
har, men som ikke var FKA?
Flemming Kristensen:
Nu synes jeg jo, at hvis man læser rapporten, giver vi
faktisk en masse muligheder i det, der kaldes puljeordninger,
hvor folk faktisk kan få den selvbestemmelse, som du
efterlyser. Så vi går da ind for, at man kan have et
puljeansvar, selv bestemme, hvordan man vil gøre i puljen.
Det er vi meget enige om.
Om det kunne laves mere simpelt? Det kunne da godt være,
det skal jeg ikke afvise, men vi har jo prøvet efter bedste
evne. Du sagde jo selv, at du skulle stille enkle spørgsmål,
og det er også nødvendigt, for vi er jo ikke så begavede. Men
det er det, vi går ind for, så man kan gå op i banken, for
den er jo nødvendig, og sige, at i stedet for, at vi har
mellem 20 og 24 m og en mængde hver 14. dag, har vi en
årsmængde, som vi kan være sikre på at fiske. Og så kan vi
undgå alt det udsmid.
Det er det, vi beder om for ligesom er blive mere
kreditværdige, sådan at vi kan klare vores forpligtelser over
for alle i samfundet.
Formanden:
Tak til Flemming Kristensen. Så skal jeg spørge Bent Bøgsted,
om du kan holder dig inden for et halvt minut. Så får du
ordet.
Bent Bøgsted
(DF):
Du sagde, at der var stor enighed til at starte med, da
rapporten kom, og så blev der uenighed blandt fiskerne.
Hvad er årsagen til, at der lige pludselig opstod så
stor uenighed, som der er i dag?
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
Flemming Kristensen:
Det er det, jeg vil kalde et godt spørgsmål.
Jeg har været sammen med en masse mennesker, og jeg tror
for øvrigt, at der er mange, der ikke detaljeret har læst den
her rapport og har kigget på de muligheder, der er i den. Det
kan jeg også høre, når vi har været rundt på vores
oplysningsrunder, og dem har vi nok lavet for lidt af. Det
kan man sige er en fejl, for det er klart, at man skal se
mulighederne. Det er klart, at folk er bange, hvis nogle går
rundt og siger, at hvis de går med til det her, er de
færdige. Det er jo følelser, vi nu snakker om, og det er
svært.
Men det skal ingen hemmelighed være, at der da er
uenighed, det er der, men som sagt før stor enighed i
Danmarks Fiskeriforenings hovedbestyrelse.
Formanden:
Tak til Flemming Kristensen for oplægget og også tak for de
spørgsmål, der var til oplægget. Så går vi videre til næste
oplægsholder.
Peter Sand Mortensen
(3F):
Allerførst vil jeg godt sige tak for den invitation, vi har
fået til at komme og fortælle, hvordan vi fra 3F ser på
rapporten og de anbefalinger, der ligger deri.
Principielt bakker vi op om indholdet i rapporten og
også dens anbefalinger, men der er da nogle ting, som vi ikke
er enige i, og som vi mener absolut bør præciseres både i
relation til den politiske debat og især i forhold til
udmøntningen.
Det første område, vi er principielt uenige i, er, når
man taler om inddeling af fartøjer i fartøjskategorier A, B,
C. Vi er af den opfattelse, efter at vi har arbejdet med det
her siden 1984, at der kun bør være to kategorier. Vi har
hele vejen igennem været modstandere af det oplæg, der er om
en kystfiskergrænse på op til 16 m. Det har efter vore
begreber intet med kystfiskeri at gøre, når vi taler om
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
fartøjer op til 16 m. Derfor vil vi foreslå, at man overvejer
at indføre bare én grænse, og vores bud er 9 m, så alle under
9 m får en samlet kvote, og så opretter man efter snak med de
mennesker det system, som de mener er bedst for dem, og
koncentrerer sig så i øvrigt mere om fartøjerne over de 9 m,
og det er der, vi bakker op om konklusionerne i rapporten.
Dernæst vil vi gøre meget ud af at få en bedre sikring
af, at det her ikke ender med individuelle omsættelige
kvoter, hvor kapitalen følger en person, en reder eller ejer,
men at kapitalen følger fartøjet og bliver i fiskeriet. Det
er altafgørende for det her system, også hvis dansk fiskeri
skal overleve.
Her kan jeg så ikke lade være med at komme med en enkelt
bemærkning om, hvad der står i rapporten gælder for
Storbritannien og Holland. Jeg vil ikke påstå, at det, der
står, er forkert, men det havde klædt rapporten, hvis man
havde beskrevet konsekvenserne af de to ordninger, som er de
værst tænkelige for fiskeri og for besætning. Det havde jo
været mere relevant at finde ud af, hvordan man gør i andre
lande, og jeg kunne godt nævne nogle eksempler på, hvordan
man har tacklet det problem. Desværre er tiden ikke til det,
men jeg skal gerne gøre det.
Vi finder det urimeligt, at f.eks. i den sydlige del af
England er store dele af fiskeriet overtaget af spanske
fiskere og hollandske redere, i den nordlige del sidder
nogle, der har trukket sig tilbage fra fiskeriet, men stadig
væk har rettighederne, lejer dem ud og dermed får en passiv
kapital, som fordyrer det at drive et fiskeri. Det er præcis,
hvad vi skal undgå, og det er afgørende, at det bliver
formuleret på en eller anden måde.
Vi er også helt med på, at der i bekendtgørelsen bliver
lukket op for, at man er i stand til at sammenlægge fartøjer
og også sammenlægge kvoter.
Vi har en ældgammel flåde, der trænger til en fornyelse,
og vi er interesseret i, at vi får en fornyelse af vores
fiskerflåde, men vi ved også, at for at det kan lade sig
gøre, så skal det også være rentabelt at drive fartøjet, og
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
derfor er det en nødvendighed, at man også kan tage kvoten
med over. Det vil give bedre arbejdsvilkår, bedre miljøvilkår
og en bedre økonomi i fiskeriet generelt.
Noget af det, vi lægger allermest vægt på i rapporten,
er, at det kan blive resultatet, hvis tingene heri udmøntes
på en god og fornuftig måde, hvad vi tror på.
Vi er principielt også meget tilhængere af, at der
etableres en såkaldt byttebørs, sådan at man ikke får det
direkte, for så var vi lidt bekymret for, at der kom økonomi
i det, men at det foregår via en sådan børs, og der finder
vi, at det ville være en god idé, hvis Fiskeridirektoratet
fik lavet en overordnet ramme og så i øvrigt ellers beder
parterne inden for sektoren om at administrere det, for så
får helt sikkert det optimale.
Som sagt vil jeg gerne have de garantier for, at man
ikke laver individuel personkapacitet, og derfor vil jeg vi
egentlig meget gerne komme med et par forslag til
stopklodser. Vi synes, det må være rimeligt, at man
overvejer, hvor stor en andel af kvoten den enkelte reder kan
få lov til at eje. Er det 2 pct., er det 3 pct, eller er det
30 pct.? Mit bud vil være 2 eller 3 pct.
Det ville måske også være en idé, at man har en
diskussion og en debat om, hvor mange fartøjer folk kan eje.
Der synes jeg også, at det er rimeligt, at man sætter
stopklodser, og jeg synes især, det er rimeligt, da det her
er noget vi ikke rigtig kender resultatet af, at man kan
justere hen ad vejen, hvis det viser sig unødvendigt at have
stopklodser. Men en gang imellem er det en god ting at have
både livrem og seler på, især når man skal prøve at etablere
noget nyt.
Vi er meget overbeviste om, at discard vil blive
kraftigt reduceret i et sådant regime, som der her er tale
om. Det vil være i alles interesse at undgå det. Der vil jeg
da godt lige meddele, at vores bud på, hvordan man undgår
det, er, at man vender 180 grader, fra af påbyde udsmid til
at man forbyder det, og så skal det ilandbringes. Alt, hvad
der bliver fanget, skal ilandbringes, men på en sådan måde,
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
at det, der kan omsættes, omsættes, men at det ikke bliver
fiskeren, der får den økonomiske fordel, det bliver i stedet
anvendt til noget forskning, til de yngre fiskere og til
andre gode ting inden for erhvervet.
Formanden:
Tak til Peter Sand Mortensen. Så er den første spørger
Kristen Touborg.
Kristen Touborg
(SF):
Jeg vil godt lige have dig til at uddybe det, du sagde om
kapitaliseringen og nødvendigheden af den, for jeg syntes, at
du sådan satte dig lidt mellem to stole. Så kunne du ikke
uddybe det lidt nærmere?
Altså når det er sådan, at så vel Fiskeribankens formand
som Jyske Bank siger, at det er meget vigtigt, at vi får det
her gennemført, altså kapitaliseringen, er du så enig i, at
det gør de, fordi de dermed får en større sikkerhed, og at
man dermed flytter nogle samfundsressoucer fra samfundet og
over til de private, de enkelte?
Så har jeg lige et lille spørgsmål mere: Du snakker om,
at du godt vil have en stopklods ind for, hvor meget de
enkelte redere må eje. Ville der ikke bare ske det, at de
oprettede nogle flere selskaber?
Peter Sand Mortensen:
Det sidste først: Det er jo mere et spørgsmål, som jeg mener
I må stille jer selv om, hvordan man vil formulere det. Der
er jo mulighed for, at man også kan lave begrænsninger,
uanset om der er andre former for ejerforhold. Så det vil jeg
anse for at være et mere teknisk lovgivningsmæssigt spørgsmål
end noget som helst andet. Det, vi ønsker, er en sikring mod,
at man lige pludselig ender i en situation, hvor der er
enkelte, som ejer for meget.
Med hensyn til kapitalisering så anser vi det for en
nødvendighed, at man gør det af hensyn til kvoten og af
hensyn til de mennesker, der skal blive i erhvervet, så de
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
kan komme til at overleve. Som jeg sagde tidligere har vi den
gamle flåde, der skal fornys, men for at man kan forny en
flåde, så er det nødvendigt, at man også får en lidt større
kvoteandel. Derfor er det afgørende, at det ikke er personen,
men at det er fartøjet, der får kvoten. Det er det
altafgørende i det her, sådan at de folk, der så er tilbage i
erhvervet, også får et fornuftigt udbytte af det, og vi skal
jo have et erhverv, der kan se fremad.
Formanden:
Tak til Peter Sand Mortensen. Så kan jeg sige, at der er en
del spørgere her, og der er 5 minutter tilbage, så spørgerne
bestemmer selv, hvor mange der skal have lov til at spørge.
Jens Peter Vernersen
(S):
Hvordan ser du fremtiden i forhold til antallet af fartøjer,
hvis man gennemfører det her? Og hvad er det for nogle
fartøjer, du ser i fremtiden? Er det de største, 24-40 m,
eller 18-24 m? Det er jo for at få et overblik over, hvad det
er for en fremtid, vi kommer til at se.
Med hensyn til medarbejdere vil du så se flere
medarbejdere eller færre medarbejdere, hvis det er sådan, at
det går ud over forholdsvis mindre fartøjer?
Peter Sand Mortensen:
Med hensyn til hvor mange og størrelserne så er jeg ikke
tvivl om, at der vil blive betydelig færre fartøjer. Jeg
tror, at med det her forslag vil vi bevare alsidigheden i
fiskeriflåden med større, mellemstore, små og helt små
fartøjer. Det er jeg ikke spor i tvivl. Jeg håber så, at der
vil ske det, at vi får muget i den dårlige ende af alle
kategorier.
Det andet med hensyn til antal beskæftigede: Vores
erfaring i 3F vil være, at man vil få et mere rentabelt
fiskeri. Man vil have flere folk om bord på det enkelte
fartøj, sådan at man kan opnå en bedre fordeling af
hvilebestemmelser osv. Fartøjet kan være mere på hav, det vil
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
sige, at man vil have en reservebesætning, enten en hel
besætning eller nogle enkelte folk. Det er noget, der er
kendt i fiskeriet, og det vil blive betydelig mere udbredt,
sådan at man kan få et godt system og give de besætninger,
der er om bord, nogle bedre vilkår.
Det er den fremtid, jeg ser i det her forslag. Bl.a.
derfor er det, at vi går ind for det.
Formanden:
Så er det den sidste spørger.
Bent Bøgsted
(DF):
Du nævnte, at kapitalen skulle blive på skibet, og som jeg
opfattede det, så sagde du, at det ikke er skipperen, der
skal have kapitalen, det er båden. Men hvis ikke der er nogen
skippere, der er klar til at sætte kapital i fiskerbådene, så
har vi jo ingen fiskerbåde. Det er jo ikke sådan, at
besætningen kan sætte kapital i fiskerbådene. Så havde de jo
nok gjort det i dag, hvis det var tilfældet.
Jeg synes ikke, det hænger sammen med alt det andet
gode, du har sagt, for det led, der skal finansiere
fiskerkutterne, tager du helt væk. Jeg kan ikke rigtig få det
til at hænge sammen.
Peter Sand Mortensen:
Det er derfor, at vi finder, at det er et afgørende element,
at man får mulighed for at kunne sammenlægge fartøjerne og få
kvoten med, for ellers hænger økonomien ikke sammen. Derfor
skal man se de to ting i sammenhæng. Det er en nødvendighed,
at man har den mulighed at lukke op for, at hvis du vil have
et nyt fartøj, kan du gøre det ved, at du kan købe et eller
to gamle fartøjer og hugge dem op. Så kan du få lov til at
tage kvoten med over. Så har skipperen selvfølgelig sammen
med besætningen økonomien til at kunne drive et rentabelt
fiskeri, og besætningen kan få det bedre, for så er der råd
til at få en ekstra mand eller to om bord.
Det er sådan hele den filosofi, der ligger bag.
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
Formanden:
Tak til Peter Sand Mortensen fra 3F for oplægget og også tak
til de spørgere, der kom ind. Jeg må endnu en gang sige, at
med hensyn til spørgsmål, så er spørgerne selv med til at
bestemme, hvor mange der skal have lov til at spørge. Det
kommer jo an på, om det er et spørgsmål, eller det er et
indlæg.
Så går vi over til oplæg fra Birger Rasmussen fra
Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger.
Birger Rasmussen
(Sammenslutningen af Danske
Fiskeriforeninger):
Indledningsvis vil jeg lige henlede opmærksomheden på, at
Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger har været med i
arbejdsgruppen omkring tilvejebringelse af rapporten ved Leif
Hansen fra Grenå og jeg selv, og at vi har en
mindretalsudtalelse i rapporten.
Uden at jeg vil starte en diskussion om
reguleringsmodeller eller modellers navn, vil jeg dog påstå,
at systemet FKA vil have den samme virkning som et
IOK-system, som flere her i salen har gjort opmærksom på at
man ikke er interesseret i.
Jeg har også behov for at fastslå, at arbejdsgruppen
ikke har været i stand til at frembringe en model til
fordeling af fisk. Der har ikke kunnet frembringes en rimelig
og retfærdig model, som man kunne gå ud med, og derfor har
der selvfølgelig været en stor modstand og en usikkerhed om,
hvad det her vil indebære.
Tendenserne i modellerne har været, at et meget stort
antal fartøjer fra dag et vil være tvunget til skulle indkøbe
sig rettigheder, altså købe endnu et fartøj og dermed
gældsætte sig yderligere. Det har jeg masser af eksempler på,
hvis der er nogen, der kunne ønske det.
Den helt store forskel på det system, som vi har i dag,
og FKA-systemet vil jo være, at hvis jeg i dag vil erhverve
mig en kutter, så ser jeg efter en, der har den størrelse,
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
jeg har brug for, den rigtige motor, de rigtige instrumenter
osv. Det vil i et fremtidigt FKA-system være fuldstændig
ligegyldigt, for det eneste, der tæller, vil være, om den har
den rigtige historik, om den har den mængde fisk, som jeg har
brug for. Alt det andet vil være ligegyldigt. Derfor kan jeg
komme i en situation, hvor jeg skal investere i endnu et
fartøj, dels for at få det fartøj, jeg gerne vil have, dels
for at få den kvote, jeg gerne vil have.
I dag er det jo sådan, at når man har et fartøj, så vil
man kunne deltage, der er et fiskerinummer på, man har en ret
til at kunne fiske ifølge den bekendtgørelse, der hvert år
bliver lavet og beskriver, hvordan det skal foregå, og det er
klart, at den ikke er afhængig af geografi eller noget andet.
Jeg vil i realiteten kunne fiske hvor som helst når som helst
på de gældende betingelser. Det vil jeg ikke kunne under et
andet system.
Jeg vil også vove den påstand, at et omsætteligt system
vil have en koncentration af kvoter, som vi aldrig tidligere
har set, og det vil have store følger ikke alene for fiskere,
men også for følgeindustri og for havne.
En anden ting, der er nævnt, er sikkerheden. Hvis man
ser tilbage på, hvordan kvoter ændrer sig, så går kvoter op
og ned, det gør de over tid. Derfor vil det ikke være nok at
erhverve sig en kvoteandel i et bestemt farvandsområde, man
vil være nødt til at skulle sikre sig kvoteandele i flere
forskellige farvandsområder, ellers er den sikkerhed, man kan
stille i banken, ikke ret meget værd. Hvem kan det? Det kan
man kun, hvis man har en stor kutter, som er i stand til at
drive det fiskeri. Det vil derfor være meget, meget svært for
de mindre og mellemstore fartøjer, vi har i dag, overhovedet
at skabe økonomi i det. Altså en koncentration med færre, men
store fartøjer.
Vi er også mange, der finder det uoverkommeligt for unge
fiskere overhovedet at skaffe den kapital, der skal til,
Et andet problem, som ønskes løst, er udsmidsproblemet.
Det er klart, at der ikke er nogen fiskere, der ønsker at
smide fisk tilbage i havet, men et nyt system som det, der er
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
beskrevet, hvor man har ret til nogle bestemte kvoter og ikke
har ret til andre kvoter, vil ikke få udsmidsproblemet til at
forsvinde sig, det vil bare ændre sig. Det vil sige, at man
ikke løser et problem, man flytter det bare. Der er jo nogle
arter, man ikke har lov til at have om bord eller har fisket
op, og dem vil man være nødt til at smide ud igen.
Til sidst vil jeg lige fastslå, at som det allerede er
nævnt, er der mange ting, mange elementer i rapporten, som
kan bruges til at forbedre den nuværende regulering: længere
rationsperioder, årsmængdefiskeri, puljeordninger osv. Det må
man se på. Man bør lave en gennemgang med respekt for de
fiskerimønstre, der findes, og vi har et fiskeriudvalg, som
udmærket kunne gå ind art for art, farvand for farvand og se
på det.
Formanden:
Tak til Birger Rasmussen fra Sammenslutninge af Danske
Fiskeriforeninger. Tidligere i høringen var der en, der
spurgte om en urafstemning.
Jeg kan jo godt undre mig over, hvordan det allerede er
kommet ud, men vi har nu på fax allerede fået det første
resultat ind. Vi har i hvert fald fået en fax, hvor der stor,
at Omø Fiskeriforening er hundrede procent imod omsættelige
kvoter. Så det var altså det første afstemningsresultat. Det
er tilsendt udvalgsafdelingen, og hermed er I så nu
informeret.
Vi går videre, indtil der kommer flere resultater ind.
Martin Lidegaard
(RV):
Jeg ved ikke, om du kunne uddybe det med, hvem det er, der
efter jeres vurdering vil tabe på denne model, altså hvilken
type havne, hvilken type fiskere er det, der vil tabe, og som
vi vil kunne forudse vil forsvinde?
I forlængelse af det og også i forlængelse af det,
formanden er inde på - og jeg ved godt, at det er et svært
spørgsmål, det går hurtigt dag for dag - hvad er billedet så
blandt fiskerne i øjeblikket derude? Skagen meldte også ud
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
her forleden. Kan du give sådan et situationsbillede af,
hvordan fronterne står, om man så må sige?
Birger Rasmussen:
Det vil nok ikke være rigtig objektivt, hvis det er mig, der
skal give det billede, men de, der meddeler mig, hvad de
synes om det, er helt klart modstandere, og der breder sig en
større og større modstand. Det mener jeg hænger sammen med,
at det nu bliver kendt, hvad konsekvenserne egentlig bliver
af systemet, og derfor bliver folk jo utrolig urolige.
Hvem er tabere, og hvem er vindere? På kort sigt vil det
jo være dem, der i dag har et fartøj, som har en mulighed for
at drive et fiskeri i mange farvandsområder. Det vil jo være
dem, der er i stand til at leve med et sådant system. De helt
store vindere vil jo være dem, der holder op, dem, der ønsker
det her system, fordi de så kan se sig ude af det og kan se,
at de kan omsætte deres fartøj med en kvote, sådan at
fartøjet bliver betydelig mere værd, end det er i dag.
Derfor har vi jo valgt at spørge: Hvem er det, vi satser
på? Er det dem, der vil fiske, eller er det dem, der vil
holde op? Vi har jo valgt at satse på dem, der vil fiske, og
det er jo dem, der får en yderligere gældsætning, hvis de
skal kunne fortsætte under et sådant system.
Med hensyn til områder tror jeg, det vil være meget
individuelt. Man kan jo se, hvor fartøjerne ligger i dag. De
indre farvande vil i hvert fald på kort sigt blive tabere.
Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om.
Jens Peter Vernersen
(S):
Ingen lyd.
Birger Rasmussen:
Som sagt er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at de, der sidder
og lurer i dag og venter på systemet, er dem, som har
fartøjer, der er i stand til at drive det her fiskeri
rundtomkring.
Vi vil alle sammen gerne have et andet
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
reguleringssystem. Det, der bare undrer mig, er, hvorfor det
er nødvendigt at lave det omsætteligt. Man kan jo opnå
fordelene, puljeordninger, sammenlægninger, årsmængder, de
ting, som man gerne vil. Vi har i Østersøen haft årsmængder i
over 10 år. Vi synes, det er et udmærket system. Det kan
faktisk viderebygges uden de store problemer i nogle
farvande, men man er nødt til at gå ind og se på det område
for område, art for art. Man kan ikke beskrive en model, der
dækker alt dansk fiskeri.
Per Clausen
(EL):
Nu har vi jo tidligere i dag fået at vide, at den
kapitalisering, nogle siger - også jeg - vil ske, når man
indfører FKA, allerede er sket. Jeg kunne godt tænke mig at
høre din kommentar til det.
Birger Rasmussen:
Jeg tror, vi taler noget forbi hinanden. Jeg havde sådan set
ønsket, at der havde været en fra Fiskeridirektoratet, som
havde været meget inde i reguleringsbekendtgørelsen, som
kunne forklare de ting, for det er altså en ret tyk sag.
I dag køber man en kutter med ret til at fiske i dansk
fiskeri. Jeg kan jo godt købe en kutter fra Hvide Sande, tage
den til Bornholm, jeg er jo ikke afhængig af, hvad den kutter
har foretaget sig tidligere, jeg kan jo drive mit fiskeri i
Østersøen efter de arter, der er dér.
I det her system vil jeg jo hænge på, hvad den kutter
har foretaget sig tidligere, og det er jo det, der er den
helt store forskel på de to systemer.
Kristen Touborg
(SF):
Jeg vil godt i forbindelse med den kapitalisering, der vil
ske ved at gennemføre dette forslag, spørge lidt til
retstilstanden. Jeg vil godt bede dig om at fortælle os lidt
om, hvad det er for områder, der egentlig bliver belønnet,
fordi man har snydt, og om ret og rimelighed, altså f.eks.
det, at et skib kan ligge på havets bund og tilsyneladende
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
alligevel få en kvote. Det vil jeg godt have dig til at
uddybe lidt.
Det andet, jeg godt vil spørge dig om, er: Går I ind
for, at man i den sidste ende laver en urafstemning om det
her?
Birger Rasmussen:
Nu har jeg jo ikke behov for en urafstemning, for inden for
min medlemskreds er så stort et fodslag, at den situation
står jeg ikke i.
Men det kunne da være nyttigt at få en tilkendegivelse
fra danske fiskere, vil jeg så sige. Der kommer også flere og
flere tilkendegivelser ind. Jeg har også fået mange
tilkendegivelser både i skrift og tale, men det vil ikke være
rigtigt at mig at viderebringe dem. Derfor har jeg meddelt,
at folk selv bør bringe det frem, hvor det hører hjemme.
Det, man skal være opmærksom på, er jo, at hvis man
deler fiskene ud efte de modeller, der ligger her, så vil
alle, der har en kapacitet, også hvis de har en passiv
kapacitet, få del i fiskene. Båden kan jo være sunket,
brændt, hugget op, hvis det ikke er med ophørsstøtte, flaget
ud osv., der kan være mange kapaciteter rundtomkring, og
derfor får vi også nogle uddelinger af fisk, som er
misvisende i forhold til det billede, som fiskerne ser i dag.
Man kan jo ikke forklare en fisker, der er aktiv i dag,
hvorfor der bliver færre fisk i systemet. Det gør der jo
netop, fordi hvis man tager en 5-årig periode, så er der
nogle, der i de sidste 2-3 år ikke har været aktive, men
alligevel har en passiv kapacitet, som bliver tildelt nogle
fisk.
Det er jo derfor, det er så utrolig svært at finde nogle
modeller, som er rimelige og retfærdige, men vi er meget åbne
over for det, og det har vi været under hele arbejdet, men
det er bare ikke lykkedes for os.
Jens Kirk
(V):
Tak for ordet.
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
Det lyder næsten, som om det, vi har nu, er det bedste
system. Men hvis man også på Bornholm skal have noget dynamik
i det, hvis man skal have nybygninger og den slags ting, er
du så ikke nødt til at gå ind på en anden ordning og sige, at
man skal kunne pulje tingene? Man skal kunne sige, at man
køber en anden båd med en årsmængde på.
Det er også en kendsgerning, at hvis vi får årsmængde,
som der er lagt op til over det hele, så minimerer vi i hvert
fald discarden, for så er det jo kun i den sidste ende, at
man kommer ud for, at man har en art for lidt.
Endelig siger man, at det er de forkerte arter, der er
med. Jamen det er vel ikke helt endeligt fastlagt, at det er
de arter. Det kan være, der skal være flere, det kan være,
der skal være færre. Er det ikke korrekt, når jeg siger
sådan?
Birger Rasmussen:
Jeg har ikke beskæftiget mig med arterne. Jeg mener sådan
set, at det mere er principperne, for som sagt har vi ikke en
model, som kan bruges. Derfor er det her en ren diskussion om
principperne i en regulering. Skal det være omsætteligt,
eller skal det ikke være omsætteligt?
Du siger, at det bedste system måske er det, vi har. På
nogle områder vil jeg ikke afvise det, men det jo ikke det,
der er vores forslag. Vi har jo også allerede, før det her
kom frem, produceret forslag til at få øgede årsmængder,
øgede muligheder for bytte, øgede muligheder for
sammenlægninger. Vi er helt med på det, vi mener, at det er
meget nødvendigt at få det indført i dansk fiskeri. Det
eneste, vi stiller og tvivlende over for og er bekymret for,
er omsætteligheden.
Derfor siger vi, at vi meget gerne vil være med. Det vil
være yderst fornuftigt at lave det, men lad os pille den
omsættelighed ud, for det kommer ikke de fiskere til gavn,
der skal fiske i fremtiden, de får bare en større gældsbyrde.
Formanden:
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
Tak til Birger Rasmussen for oplægget og også tak for de
spørgsmål, der er blevet stillet.
Så går vi videre til det næste oplæg, det er oplægget
før pausen, og det er ved Christian Olesen fra Danmarks
Pelagiske Producent Organisation. Velkommen til.
Christian Olesen
(Danmarks Pelagiske Producent Organisation):
Tak for invitationen.
Jeg har fået til opgave at redegøre for, hvad det vil
betyde for dansk fiskeri, hvis anbefalingerne i den demersale
rapport gennemføres. Sådan står der i brevet.
Den opgave vil jeg forsøge at løse ved at fortælle om
konsekvenserne af den nye regulering, som tidligere er blevet
vedtaget og indført i det pelagiske fiskeri her inden for de
sidste 3-4 år, ikke fordi det pelagiske og det demersale
fiske ligner hinanden, tværtimod er de stort set i alle
sammenhænge forskellige, og det er nødvendigt at skelne
mellem de to, men fordi de erfaringer, vi har gjort i det
pelagiske fiskeri, har været en del af grundlaget for de
anbefalinger, som er indeholdt i rapporten, og fordi håbet og
forventningen er, at man kan opnå de samme fordele i det
demersale fiskeri, som vi har opnået i det pelagiske fiskeri.
I det pelagiske fiskeri har vi siden 1. januar 2003
haft en regulering ved IOK. For silds vedkommende er det
relativt ren IOK, for makrels vedkommende er det desværre en
IK, altså uden omsættelighed, uden overdragelighed. Vi ville
ønske, at det var anderledes, men vi prøver på at få det
bedste ud af ordningen.
Da Folketinget besluttede at indføre disse ordninger,
var målsætningen en reduktion i antallet af fartøjer, en
større indtjening i fiskeriet, større investeringer og en
bedre udnyttelse af fangsterne. Det lykkedes. Der er sket en
omfattende strukturtilpasning inden for det pelagiske
segment, som bl.a. har betydet, at hvor der i
udgangssituationen var 95 fartøjer, der deltog i fiskeriet
efter sild, er der i dag kun 45, og heraf er der en række
fartøjer, der har meget små kvoter i Limfjorden, så reelt er
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
det kun en 20-25 fartøjer, som virkelig deltager i
sildefiskeriet.
De pelagiske fiskere er blevet glade. De har fået en
regulering, som giver dem mulighed for planlægning og for at
tage hånd og egen fremtid og tilværelse.
Nogle valgte deres frihed til at sælge. De er glade nu,
for nu bestemmer de selv over deres tid, og i mange tilfælde
har salget givet dem nogle økonomiske friheder, som de ikke
havde tidligere.
Andre har valgt at udvikle. De har købt kvoter, og de
har skabt sig et forretningsgrundlag, så de kan se fremtiden
trygt i møde.
Nogle er gået så langt, at de har underskrevet ordrer om
nybygninger, andre har valgt at starte med en tiltrængt
fornyelse af flåden i form af import af nyere fartøjer fra
udlandet, dels fra Norge, dels fra Skotland, hvor de i hvert
fald fartøjsmæssigt er flere generationer foran os.
Men fælles for de pelagiske fiskere er, at de er glade
og tilfredse, og selv om det ikke var alle, der på forhånd
ønskede reguleringen, er de glade i dag.
Vi har opnået muligheden for at planlægge, og den er
uendelig vigtig. Vi kan udarbejde en fangstplan for et helt
kalenderår, og det kan ske uden at skulle indlægge
usikkerheder, som stammer fra, hvor mange andre der mon vil
deltage i fiskeriet. Nu kan planlægningen ske på et sikkert
grundlag, man ved, hvilke mængder der må fiskes af de
forskellige arter, og man kan selv bestemme, hvornår på året
fiskeriet skal ske. Fiskerne kan planlægge fiskeriet ud fra
egne præferencer, nogle vælger de tidspunkter, hvor priserne
er højest, andre vælger ud fra fiskens tilgængelighed, nogle
ud fra fangstpladserne, hvor tæt de er på havnene, andre
lægger vægt på at holde ferie med familien, nogle planlægger
fiskeriet i et samarbejde med aftagerne, og endelig er der
nogle, der gør det ud fra helt andre kriterier, men fælles er
det, at nu kan man sammensætte sin fangstplan, så den bedst
passer til netop denne fisker og dette fartøj.
Der er sket en ændret geografisk fordeling af kvoterne
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
og af fartøjerne. Der er sket en samling. Vi har læst i
aviserne, at i nogle havne er det gået frem, i andre er det
gået tilbage. Jeg vil sige, at i det pelagiske fiskeri er det
underordnet, hvilket bogstav der står i stævnen af skibet. Vi
har på sildemarkedet en god håndfuld fabrikker, og der er
alle mulige købere for ethvert fartøj, uanset om der står
S,H,G eller E på fartøjet.
Et af de steder, vi har hørt meget om, er Esbjerg, som
man siger er blevet meget hårdt ramt. Der har man en fabrik,
ESSI, og vi har netop kunnet læse i avisen, at den aldrig er
gået så godt som nu, for nu arbejder den på markedsvilkår -
jeg ved ikke, om det er derfor - og køber fra de fartøjer,
der vil lande. Så det er altså ikke en absolut nødvendighed,
at der er mange fartøjer med i stævnen, som har kvoter.
På mandskabssiden har det aldrig været lettere at få
mandskab på de pelagiske fartøjer. Tidligere var det næste
umuligt at få danskere, vi var i udlandet og hente
besætninger, i dag står de i kø for at komme med på de
pelagiske både. Det skyldes selvfølgelig, at lønnen er god,
men også og ikke mindst at arbejdsforholdene,
miljøforholdene, sikkerhedsforholdene er i top i de pelagiske
fartøjer, og det er de, fordi det nu har kunnet lade sig gøre
at foretage nogle investeringer.
Unge fiskere hører man om, generationsskifte er også en
ting, som nu kan foregå i det pelagiske fiskeri. Vi har en
speciel ordning, hvor der kan gives støtte i form af ekstra
sildekvote, hvis der sker optagelse af nye, yngre fiskere i
ejerskredsen, og der kan vi se, at siden 2003 er der sket i
hvert fald mindst 16 handler, hvor unge fiskere har købt sig
ind i fartøjerne.
I perioden før IOK har jeg kun kendskab til, at der i de
seneste 5 år er sket ét tilfælde af handel. Så det er altså
blevet betydelig lettere for de unge at komme ind.
Man siger også, at hvis man ikke har fået kvote, så
kommer man aldrig ind i fiskeriet. Vi har et eksempel fra
Thyborøn, hvor en fisker, der tidligere var ren
industrifisker, valgte at gå over i sildefiskeriet. Han fik
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
ingen sild i 2003, i dag har han den tredjestørste kvote og
et af de største og nyeste fartøjer i flåden. Så det kan lade
sig gøre.
Endelig om udsmid, som har været omtalt i dag, vil jeg
blot sige, at det problem er stort set løst i sildefiskeriet,
idet det kun er på den allersidste fangstrejse, der kan være
et problem, og så kan vi løse det ved hjælp af den
overdragelighed eller omsættelighed, som findes. Så hvis man
har fået for mange sild i nettet, kan man købe kvote, så det
matcher det, man har lov til.
Mange af de fordele, som vi har opnået i det pelagiske
fiskeri, vil man også kunne opnå i det demersale, så derfor
er min opfordring: Følg indstillingerne fra udvalget!
Formanden:
Tak til Christian Olesen. Så går vi over til spørgerne.
Jens Kirk
(V):
Det, at I skulle opkøbe rationer, har det medført, at I har
foretaget det, man kalder vanvittige investeringer? Har de
ikke altid haft som grundlag, at de skulle kunne forrente
sig?
Det, man påstår nu med FKA, er, at vi kommer til at
skulle købe os til noget for ligesom at få lidt mere struktur
i det. Har du indtryk af, at det vil medføre, at nogen vil
sætte sig i en større gæld, end de ellers ville komme i?
Du tror på, at hvis vi man tager hensyn til unge
atypiske, så får vi både kvalitetsforbedringer, og vi får en
stor planlægningshorisont, og at det vil være afgørende for
fremtiden i dansk fiskeri.
Christian Olesen:
Det er rigtigt, at inden for det pelagiske er der opkøbt
store kvoter, og det er selvfølgelig et spørgsmål om
temperament, om man synes, det er vanvittige investeringer,
der er foretaget. Vi kan konstatere, at alle de, der har
foretaget investeringerne, har overskud indtil nu, så helt
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
vanvittige har de ikke været. Det er meget store beløb, men
det hænger altså sammen.
Vil gælden blive større end ellers, hvis der bliver
indført FKA? Det vil den jo. Hvis man skal ud og købe andre
fartøjer, så er det jo de færreste, der har pengene, så
gælden vil stige, men til gengæld vil indtjeningsgrundlaget
blive bedre, og rentabiliteten i det enkelte fartøj blive
bedre, så relativt set vil det hele gå bedre, og dermed vil
det være en bedre forretning for de fiskere.
Martin Lidegaard
(RV):
Du indledte netop med at sige, at der er meget stor forskel
på det pelagiske og det demersale fiskeri. Jeg ved ikke, om
du kan uddybe, hvor du tror, at fordelene vil slå igennem i
det demersale fiskeri, og hvor de ikke vil. Det er
selvfølgelig svært.
Helt konkret kunne jeg godt tænke mig at spørge: En af
diskussionerne er om, hvor meget fartøjerne vil stige i
værdi, hvis man indfører omsættelighed. Hvad er erfaringerne
fra det pelagiske fiskeri dér i forhold til, hvis man om jeg
så må sige bare beholder rettigheden?
Til allersidst: Mange af de fordele, I har fået i det
pelagiske fiskere, bedre planlægning, mulighed for at fiske,
når man vil, kunne de ikke simpelt hen være gennemført ved
årsmængde?
Christian Olesen:
En af de største forskelle mellem det pelagiske fiskeri og
det demersale fiskeri ligger nok i fangstsammensætningen,
hvor det demersale fiskeri er kendetegnet ved, at man ikke er
i stand til at søge nøjagtigt efter en enkelt art, men får et
miks af arter, mens vi i det pelagiske er opsøgende og tager
en art ad gangen.
Hvor meget vil bådene stige? Det er umuligt at svare på,
men det er klart, at den kapitalisering, som jeg er helt enig
med de tidligere talere om foregik for meget længe siden, nu
bliver mere synliggjort og vil give en sikkerhed, og den
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
sikkerhed kommer man til at betale noget for i modsætning til
tidligere, for da var den der ikke. Den sikkerhed koster
penge, men om bådene stiger 10, 20, 50 eller 100 pct., kan
jeg ikke sige.
Kan man opnå fordelene ved årsmængder? Ja, man kan opnå
nogle af dem, men man kan ikke opnå dem alle sammen. Man kan
ikke opnå den sikkerhed, det er, at man år efter år har den
samme kvote, at man nøjagtigt ved, hvor stor en andel af
kvoten man får. Når man som vores redere er ude at foretage
investeringer på mellem 100 og 150 mio. kr., så er det ikke
nok at have en planlægningshorisont på 1 år. Der skal man
altså helst have 20 år, hvis det skal kunne lade sig gøre.
Det er der så nogle, der føler, at det har de nu, og det
havde de ikke tidligere, så derfor er årsmængder ikke
tilstrækkeligt.
Allan Niebuhr
(KF):
Fødevareministeren var i sit indlæg inde på, at der i
forslaget ligger, at det er muligt for mindre både at opkøbe
større både, men ikke den modsatte vej.
Det pelagiske fiskeri er jo kommet frem netop ved den
modsatte model, nemlig ved opkøb af små både og derved blive
større.
Jeg vil godt høre din vurdering af, hvilken betydning
det indlæg har i ordningen, at det netop er de små både, der
kan købe sig muligheder ved at købe de større både. Har du en
mening om omsætteligheden?
Christian Olesen:
I det pelagiske fiskeri var det en nødvendighed, at de store
både havde mulighed for at opkøbe, for de fangstfelter, som
vi arbejder på, ligger så langt fra Danmark, at små både ikke
har noget at gøre der. Vi fisker ude midt i Nordatlanten, vi
fisker vest for Irland, og der kan små både ikke være med.
Er det en god idé at indføre en omvendt begrænsning, at
små kan købe store, men ikke omvendt? Det er en politisk
vurdering, om det er det man ønsker. Jeg ville synes som
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
økonom, at man bør lade det være markedsvilkårene, det vil
sige, at det mest rentable fartøj køber det mindre rentable
fartøj, og er det de små, er det godt, og er det ikke, så
synes jeg måske, at det ville være forkert at vride økonomien
i erhvervet.
Jens Peter Vernersen
(S):
Det blev skitseret, at der var en 20-25 fartøjer, som
virkelig deltager i fiskeriet. Hvis man overfører det til det
øvrige fiskeri, som vi nu taler om med denne her rapport, der
foreligger, hvor mange fartøjer vil der så være, der kommer
til at deltage i fiskeriet og kan fiske de kvoter, vi har?
Christian Olesen:
Det er i sagens natur svært at svare på, men jeg har set en
redegørelse fra Fiskeriøkonomisk Institut, hvor man ud fra en
perfekt beregning siger, at vi kunne nøjes med den halve
flåde i det demersale fiskeri. Sådan tror jeg ikke, det vil
gå, for der vil altid være en vis træghed, men der vil helt
sikkert forsvinde nogle af bådene. Det er nødvendigt, for vi
har en overkapacitet, der er for mange om at dele for lidt,
så det er den eneste rigtige vej.
Kristen Touborg
(SF):
Hvis det er rigtigt, at fisk allerede er kapitaliseret i
øjeblikket, så vil jeg godt have dig til at fortælle mig,
hvorfor det så giver større sikkerhed at gennemføre det her,
når I nu mener, at det allerede er kapitaliseret.
Det andet spørgsmål, jeg har, er: Du nævner en masse
fordele, som den forsøgsordning, Folketinget har vedtaget for
det pelagiske fiskeri, har givet. Ville de fordele ikke godt
kunne været opnået uden at koble det samme med IOK? Jeg er
med på det kapitalmæssige, det er jeg klar over giver en
forskel, men kunne de ellers ikke være opnået?
Så vil jeg i den forbindelse spørge: Det er jo en
forsøgsperiode, vi kører med, hvad er konsekvensen, hvis man
nu ophæver den?
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
Christian Olesen:
Det første var kapitaliseringen. Det, som sker med det nye
system, vil være, at man får en større sikkerhed for kvoten
for år til år ved at have en fast tilknyttet kvoteandel. Den
sikkerhed giver en højere værdi end den usikkerhed, som
eksisterer i øjeblikket, hvor man er afhængig af, hvor mange
andre der vil være med til at dele den lagkage, der er. Man
ved ikke, om man kan blive mæt.
Kan man opnå de samme fordele uden IOK? Man kan opnå
nogle af fordelene, men man kan ikke opnå dem alle. Jeg er
ikke i tvivl om, at den absolut bedste løsning i det
pelagiske fiskeri er rendyrket IOK. Kun der vil vi kunne opnå
de absolutte fordele, der er, og udnytte vores danske kvoter
bedst muligt.
Nu er det ikke en IOK-ordning, det er en anderledes
ordning, hvor man forsøger at få så mange af de fordele, som
man kan få fra IOK i det pelagiske, uden at have IOK i det
demersale. Det kan jeg kun tilslutte mig.
Det sidste spørgsmål fik jeg ikke skrevet ned.
Formanden:
Tak til Christian Olesen.
Hvis jeg kigger på det her papir over tidsplanen, så
skulle der kl. 10.50 være pause, og nu er klokken nøjagtig
10.50, og der bliver så også en pause. Det er jo i sig selv
en fantastisk ting.
Udenfor skulle der stå et rullebord med kaffe og
sodavand, der er ikke nogen af os, der har set det endnu, men
det skulle være derude. Jeg siger det bare. Det er ikke
altid, at tingene herinde fungerer, som de skal, men det
skulle være derude. Hvis det er der, er man velkommen til at
tage af det.
Så skal jeg lige sige, at Birger Rasmusen, Flemming
Kristensen og Peter Sand Mortensen godt i pausen lige må
bytte navneskilt med dem, der sidder ude til siden og skal
holde foredrag her efter pausen, sådan at vi også får
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
mulighed for at se de tre oplægsholdere dybt i øjnene.
Værsgo, så er der pause.
Formanden:
Ja, så starter vi høringen igen.
Knud Andersen
(Landsforeningen Levende Hav):
Jeg takker også, fordi Landsforeningen Levende Hav er blevet
inviteret, og jeg håber, at vi alle er her for at redde det
danske fiskeri.
Vi er her for at prøve at være med til at redde bredden
i det danske fiskeri, redde , hvad man kan kalde den danske
håndværkerfisker, så han får en chance fremover. Det er
desværre min opfattelse, at der også er mange, der er her for
at redde deres eget skind.
Der er ikke lang tid. Jeg vil prøve at tage tre
hovedpointer op. Jeg vil prøve at belyse, at FKA udgør en
grov uretfærdighed over for nogle fiskere, jeg vil prøve at
belyse, at det her foretagende, der skal forceres igennem nu,
er et forsøg på at camouflere en skandale, og jeg vil også
prøve at belyse, at det her bliver døden for det mindre
fiskeri, for håndværkerfiskeren og også for en god økonomisk
og økologisk bæredygtig udvikling.
Jeg synes, at vi skal gå 1000 år tilbage, for i Danmark
er der altså tradition for, at der er en fiskerbefolkning,
som har en hævdvunden ret til at bjærge føden på havet. Man
kan diskutere, hvem der ejer fisken, den ejer måske sig selv,
men er der nogen, der ejer den, så er det fællesskabet, så er
det os alle sammen. Fiskerbefolkningen har altså en ret til
at søge føden der, og det er ikke bare fiskeskipperne, det er
i høj grad også partsfiskerne, som har en interesse i det.
Det, man vil gøre nu, er, at man vil tage den ressource,
som fiskerbefolkningen har vundet hævd på, og forære den på
et tilfældigt grundlag til nogle enkelte, der lige præcis har
placeret sig i det øjeblikkelige smørhul.
Noget af det, der er galt med det her forslag, er, at
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
man går tilbage i historien, man har brugt det nye modeord
historik; jeg havde ikke hørt det for 1 år siden. Man
placerer de fremtidige kvotetildelinger eller kvoteforæringer
på baggrund af en historik i fiskeriet. Det gør man, uanset
man ved, ministeren ved det, embedsmændene ved det, vi ved
det alle, at fiskeriet i de sidste 5 år i høj grad har været
afhængigt af, hvordan man kunne fuske sig til at få et større
fiskeri, et bedre fiskeri.
En af de helt store skandaler i denne forbindelse er den
ganske omfattende svindel med hestekræfterne. De motorer, der
er i de store fartøjer, er større end dem, der står på
papiret, det har vi i Landsforeningen Levende Hav igen og
igen peget på, og når det gælder bundslæbende redskaber, så
stiger fiskeriet proportionalt med antallet af hestekræfter,
der bliver sluppet løs. Det er så baggrunden for
tildelingerne i fremtiden.
Der har også, det ved vi alle, været vældige
farvandsomskrivninger, fisk er skrevet på, hvor de slet ikke
er fanget, og det giver nu fiskerirettigheder til nogle
mennesker, som slet ikke har været i de nævnte farvand, mens
de, der har været der tidligre og egentlig hører til der, kun
får en meget lille del af kagen.
Så har der også været de ulovligheder med, at man har
tilegnet sig fartøjer, som man har landet fisken i, sådan at
man også på den måde har udbygget fiskerettighederne. Med
hvad med de fiskere, som har været samvittighedsfulde, som
har været ansvarlige, som har tilpasset deres fiskeri uden
fusk efter det, der nu var? De står tilbage uden
fiskerettigheder, og det medfører det her. Det er en grov
uretfærdighed, vil jeg gerne gøre opmærksom på. Det skal i
hvert fald ikke gøres med bind for øjnene.
Jeg har også nogle knubbede ord til de ministerielle
embedsmænd, det vil jeg gerne sige. Jeg har igennem 25 år
opdaget, hvordan embedsmændene har vaccineret skiftende
fiskeriministre eller fødevareministre med, hvad de mente var
den rigetige vej inden for fiskeriet. De har f.eks. igen og
igen sagt, at trawlfiskeri var en velsignelse, selv om det er
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
206914_0041.png
enormt energiforbrugende. Selv om vi har store problemer med
vores CO -kvote i Danmark, så er det alligevel det fiskeri,
embedsmændene har banet vejen for hele tiden. Ministrene har
lyttet, selv om det er fuldstændig tåbeligt.
Vi har søgt at nedbringe kapaciteten ved ophugning. Det
er en god idé. I den tid, hvor vi har hugget op, vil jeg
vurdere, at der er kommet ca. 50 splinternye, meget mere
effektive trawlere ind i dansk fiskeri. Nogle af dem har
været selvfinasierede, andre har været godt hjulpet af
offentlig støtte. Samtidig med at man med den ene hånd giver
støtte til at tage kapacitet ud, så bringer man med den anden
hånd nye fartøjer ind, fartøjer, som enhver fisker kan se
ikke har fiskerimuligheder ved lovligt fiskeri på det
tidspunkt, de bliver sat i drift. Det har embedsmændene set
på, det har man givet støtte til, det har man bakket op og
jublet over fornyelse af fiskerflåden. De fartøjer har
selvfølgelig tilkæmpet sig fiskeri, men de folk, der har
sagt, at tiden ikke er til investeringer nu, der er ikke så
mange fisk at fiske efter, vi venter lidt, vi klarer os med
det, vi har, de bliver snydt med det her system.
Det er også sådan, at staten har en virkelig interesse i
at få det her gennemført her og nu. Den virkelige interesse
ligger i, at bankvæsenet og først og fremmest Fiskeribanken,
som jo er statens, har vovet sig langt, langt, for langt ud
med at give lån til fiskerfartøjerne. Det er simpelt hen en
finansskandale, som der bør rulle hoveder for, men den bliver
skjult med det her forslag. Det er et stort ansvar at skjule
den slags ting.
En gammel fisker i Bønderup, som i øvrigt var
centralforeningsformand for de østjyske fiskere, blev ved med
at sige til mig, at fiskeriet har en naturlig mekanisme: når
der ikke er fisk, holder folk op. Den mekaniskme er sat ud af
kraft, og det er en skandale.
Det her bliver døden for det mindre fiskeri, og det er
også derfor, der er så stor modstand mod det, og jeg kan bare
nævne sådan et lille eksempel: Forestil jer en fisker på
Sejerø. Her har man jo levet af torskefiskeri, førhen var der
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
fantastisk mange torsk i Sejerørenden lige uden for øen, det
var deres hovedfiskeri. Torsken forsvandt, men fiskerne dér
valgte at tilpasse sig situation og fange skrubber, isinger,
lidt rødtunger, og hvad der nu har været. Når torsken vender
tilbage til Sejerørenden, så har de ingen fiskerirettigheder.
Det er en skandale.
Formanden:
Tak til Knud Andersen. Vi går over til spørgsmål.
Kristen Touborg
(SF):
Jeg vil godt bede dig om at afklare lidt nærmere, i hvor
stort omfang de ulovlige store motorer er anvendt, og måske
først og fremmest komme med et forslag til, hvad vi skal gøre
ved det. Det er indlysende, at det er et problem, hvis man
får tildelt kvoter, som hviler på et ulovligt grundlag. Det
kan retssystemet meget vanskeligt holde til.
Så vil jeg også godt have dig til at sige noget om
skibe, der er udflagede.
Knud Andersen:
Landsforeningen Levende Hav har i årevis sagt det her, og det
er noget alle ved, nemlig at der bliver taget skibe i brug,
som har motorer, som ikke svarer til det, der står. Man har
Søfartsstyrelsen til at kontrollere motorerne,
Søfartsstyrelsen kigger på, hvad der står på skiltene, og når
man vender tilbage til Fiskeridirektorat og
Fødevareministeriet, så henholder de sig til
Søfartsstyrelsen, og sådan har man spillet pingpong hele
tiden.
Levende Hav har bare lavet en skønsmæssig liste ved at
gå ind i forskellige registre osv. og har sammenlignet med
billeder af de fartøjer. Jeg tror, at det var 144 fartøjer,
hvor vi sådan umiddelbart kunne se, at der var noget galt.
Det drejer sig om fiskerfartøjer, som står til at have så små
motorer i, at de dårligt nok kan slæbe sig selv, og så skal
de ydermere slæbe kolossalt store skovle og trawl.
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
Det er sådan noget, der siger os, at der altså er noget
galt, og det er klart, at jo tungere redskaber og jo større
maskiner, desto mere går det ud over biodiversiteten i havet,
desto mere går det ud over stenrevene, og desto mere går det
i det her tilfælde ud over den lille håndværkerfisker, der
fisker med passive redskaber. Passive redskaber er
naturligvis fremtiden, når vi er inde i en global oliekrise.
Det har vi prøvet at pege på i lang tid.
Noget af det, der er foregået i de senere år, er, at man
har udflaget danske fiskerfartøjer. Jeg har hørt om fartøjer,
der har lavet 20 mio. kr. på torsk i Nordsøen sidste år.
Disse fartøjer, der vælger at forlade dansk fiskeri, vil
efter denne her ordning stadig væk have rettigheder i det nye
kvotesystem, som man vil introducere her. Det er bare ét
eksempel på de store uretfærdigheder, der er. Disse fartøjer
har ligget og presset dansk torskefiskeri. Hvor vi ikke har
kunnet få adgang til at fange fiskene, har de ligget og
presset det danske torskefiskeri med meget store muligheder,
og nu skal de samtidig kunne sælge deres kvoteandele i det ny
system.
Det er et eksempel på de uretfærdigheder, der er her.
Derfor mener jeg også, at det, vi skal gøre, er, at vi
selvfølgelig også skal gribe nogle af de gode muligheder, der
er her, som Birger sagde, for et årssystem. Nogle af de gode
intentioner, der er, skal vi selvfølgelige bibeholde, men vi
skal se fremad. Vi skal ikke bygge det her op på historik.
Det er en himmelråbende uretfærdighed, og det er kun til, for
at nogle enkelte kan bjærge sig, mens den ansvarlige,
bæredygtigt fiskende fisker bliver snydt.
Martin Lidegaard
(RV):
To spørgsmål:
Hvordan vurderer I risikoen for, at en del af de danske
fiskekvoter i realiteten vil blive solgt til udlandet, altså
f.eks. til hollandske fiskere, der vil købe rødspætter, og
hvordan vil det i givet fald foregå?
Det andet spørgsmål er måske lige på kanten af det, men
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
det nåede vi ikke at få med:
Der var i det pelagiske fiskeri ca. 120 fiskere, der i
sin tid søgte, og det endte jo så med ca. 45. Ved du noget
om, hvad der blev af de resterende 70-80 stykket?
Knud Andersen:
Med hensyn til om fartøjskvoterne bliver solgt til udlandet,
så tror jeg bestemt, at det vil blive aktuelt, medmindre man
lige lodret forbyder det. Det er jo oplagt, at nogle af dem,
der besidder meget store rødspættekvoter i Nordsøen, vil få
den største pris, hvis de kan komme af med de kvoter til
udenlandske fødevaregiganter eller skippere, der
repræsenterer dem.
Det er jo ikke sikkert, det kan lade sig gøre. Det kan
jo være, der bliver sat nogle skotter ned, så det ikke kan
lade sig gøre. Det er jo det, der er sket i andre lande, som
Peter Sand Mortensen også nævnte. Det er i hvert fald noget,
der skal indarbejdes.
Hvad var det sidste, du spurgte om?
Martin Lidegaard
(RV):
Jeg spurgte, om du ved, hvad der er blevet af restgruppen,
dem, der ikke kom med i det pelagiske fiskeri. Ved vi noget
om det, for det bliver hele tiden brugt til sammenligning?
Knud Andersen:
Nå ja. Rundtom i havnene ligger jo fartøjer, som er lagt til
kaj, og de er solgt til folk, i øvrigt ofte folk, der er højt
placeret i fiskeriforeningernes bestyrelser, med henblik på
at udnytte deres kvoteandele og få lagt dem sammen, når det
her kommer.
Det virker, som om det her er en aftale, som egentlig
allerede er lavet, og alle opererer, som om aftalen er i hus,
og at vi har indført det her kvotesystem. Sådan virker det,
og det er jo også derfor, at prisen nu stiger på fartøjerne.
Jeg tror, at en havn som Bønderup, hvor jeg har haft en
stor del af mit liv, på sigt vil blive afviklet som
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
fiskerihavn. De mellemstore fartøjer, som bærer havnen, vil
forsvinde. Så kan det godt være, der bliver nogle joller
tilbage, men det er jo ikke nok til at bære en fiskerihavn.
Jens Peter Vernersen
(S):
Hvad er det for nogle beløb, vi taler om for sådan et fartøj,
som har fanget fisk i en periode tilbage i tiden? Hvor store
vil man anslå, at disse beløb er? Er det i millionstørrelsen,
og hvor mange millioner er det?
Hvad kan man dokumentere med hensyn til de der store
motorer? Det har været fremme flere gange, og der har været
stillet spørgsmål om det, uden at jeg synes, at det er sådan
fuldt opklaret.
Knud Andersen:
Jeg er ikke den bedste til at sige, hvad prisniveauet kommet
til at ligge på. Det tror jeg i virkeligheden at nogle af
fiskeriforeningsfolkene bedre kan svare på, men der bliver
talt om meget store beløb. Mange fiskere taler jo om, at hvis
de skal fortsætte fiskeriet efter denne nyordning, så skal de
ud og købe andre kvoteandele for at få nok til dem selv,
fordi deres fiskerimuligheder i virkeligheden bliver
reduceret ved den fordeling, der er kommet ud.
De siger alle, at beløbene er så store, at det vil de
simpelt hen ikke gå ind i, hvis de er i en moden alder. Så
det bliver betydelige beløb, men jeg bliver dig et mere nøje
svar skyldig, for det er ikke mit bord, jeg er ikke økonom,
men alle taler om nogle meget store beløb.
Det med motorkraften: Her har vi anmodet den ene
minister efter den anden om at gå ind i det. Det er et
råddent område inden for dansk fiskeri, og så er det jo bedre
bare at være tavs, lade være med at foretage sig noget, sige,
at det gør vi nok. Vores minister har lige lovet vores
forening af se på det, men alle her, der er fiskere, ved jo
godt, at det er tilfældet. Vi ved godt, hvad en
170-hestes-motor kan rykke, eller hvad en 299-hestes-motor
kan rykke, og vi jo godt, at det er nøjagtig de samme
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
motorer, der i fabrikanternes lister står til at kunne yde
det dobbelte og det tredobbelte, der sidder i.
Jeg mener, at det er let at gå til, hvis man vil, men
jeg tror nemlig ikke, at man vil. Det er et område, hvor
tingene er gledet. Det er ligesom et Bilkavarehus, der skal
lovliggøres, kan man sige. Det er et sort område inden for
dansk fiskeri, og det er et område, der har gjort, at dansk
fiskeri ikke er økonomisk bæredygtigt, og det mener også er
noget vi har forpligtet os til.
Formanden:
Tak til Knud Andersen. Jeg skal opfordre til, at man ikke går
dybere ind i Bilkasagen. Så giver jeg professor Thomas Højrup
mulighed for at få 5 minutter.
Thomas Højrup
(professor):
Jeg skal forsøge ikke at gå ind i Bilkasagen, men i stedet
for tale om fiskeri, og det vil gøre på baggrund af de ting,
der er sagt i forvejen. Derfor vil jeg gå lidt mere specifikt
til værks og sige, at når man læser rapporten, og det var
den, vi blev bedt om at se på konsekvenserne af, så bærer den
jo præg af ikke at være en rapport, hvori man har undersøgt
forholdene og på det grundlag diskuteret sig frem til den
mest hensigtsmæssige løsning af fiskeriets problemer. Den
bærer præg af, at man er gået omvendt til værks. Man har haft
en idé om, hvordan man kunne løse det, en ganske bestemt
nøgle, og hvad der i øvrigt så forklares, afhænger af den
nøgle og den måde, man udformer den på. Det gør det jo
vanskeligt for en kommentator som mig ligesom at forholde sig
til, om de beskrivelser, der er i rapporten, nu også holder
stik.
Med lad mig sige nogle ting til at starte med:
Først og fremmest er den ordning, man laver her, præget
af, at man indfører et system, som er irreversibelt, som man
altså ikke kan komme væk fra igen. Det vil sige, at man er
nødt til at se på, hvilke konsekvenser det mere konkret har
for de forskellige fiskeripolitiske målsætninger, at det er
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
svært at komme væk fra igen.
Jeg tror, det har to konsekvenser helt generelt. Den ene
er, at det bliver svært at drive fiskeripolitik på en række
konkrete emner, som jeg vil nævne om lidt, som man
traditionelt gerne vil have lidt hånd i hanke med fra
politisk hold.
Den anden hovedkonsekvens er, at man indfører en
ordning, som betyder, at store interesser uden for erhvervet
bliver direkte involveret i erhvervet.
Jeg kan tage det sidste først, for det er sådan set det
enkleste. Forestil jer nu et erhverv, hvori hovedparten af
produktionsfaktorerne ikke ejes af den enkelte virksomhed.
Ved et generationsskifte i en moderne familie, hvor vi har en
søn og en datter, en to-børns-familie, vil de to børn skulle
dele arven, dvs. de f.eks. skal dele værdien af det skib,
familien har haft. Hvis nu det skib skal repræsentere hele
den fangstmængde, altså fartøjskvoteandelen, så skal de to
børn dele værdien af den. Det vil sige, at ved hvert
generationsskifte malkes der halvdelen af den produktive
værdi ud af erhvervet. Vi kender mange andre erhverv, hvor
det er tilfældet, og vi kender erhverv, hvor det ikke er
tilfældet, og de er vidt forskelligt stillet.
I skal altså tage stilling til, om I vil indføre en
sådan mekanisme i fiskerierhvervet. Vi har hidtil haft et
fiskerierhverv domineret af partsfiskeri, som var uden den
mekanisme, og det har givet det en kæmpe konkurrencefordel.
Det var den første.
Den anden er dette med, hvilke politiske muligheder man
har for konkret at få indflydelse på udviklingen i fiskeriet.
Der er en række ting, som rapporten og ordningen ikke tager
højde for, nemlig den store diskussion, om vi vil have
partsfiskeri eller koncernfiskeri, altså fiskeriets struktur;
om vi vil have et energitungt eller et energilet fiskeri,
altså miljø og økonomi; om vi vil have værditilvækst pr. kilo
fisk som det primære eller værditilvækst pr. investeret krone
eller pr. brugt arbejdstime, det er meget vigtigt; om vi vil
have et skånsomt fiskeri eller et hårdhændet fiskeri; om vi
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
206914_0048.png
vil have en volumenproduktion eller en højværdiproduktion; om
vi vil give tilladelse til overinvesteringer, det vender jeg
lige tilbage til om lidt, eller vi vil sørge for, at der er
en økonomisk bæredygtighed i fiskeriet, det har noget at gøre
med lånevilkår; om vi vil have en stor egenkapital eller en
stor fremmed kapital i fiskeriet. Det er et helt afgørende
spørgsmål for de fleste, der tænker politisk, om det
pelagiske fiskeris erfaringer kan overføres til det demersale
fiskeri.
I skal altså være indstillet på, at en række af de her
spørgsmål ikke er spørgsmål, man tager direkte stilling til,
hvis man indfører et sådant system. Derfor er de heller ikke
med i rapporten, og derfor bliver det utrolig svært alene at
kommentere rapporten.
Lad mig lige gå ned i investeringsforholdet. Der er 1
minut tilbage. Så lad mig meget kort sige: Det danske fiskeri
kan man tale langt mere konkret om. Vi har et pelagisk
fiskeri, og det er karakteriseret af, at man har store
koncentrationer af fisk, som man kan fange rationelt med få
fartøjer. Vi her et demersalt fiskeri, hvor fiskene er bredt
ud over farvandet, og det derfor ikke på samme måde er
rationelt at fange dem med nogle få store fartøjer, der skal
mange mindre fartøjer til. Det er også det, de norske
undersøgelser, som der er blevet henvist til, viser. I Norge
er det sådan, når du vurderer tilvæksten pr. kilo, at jo
mindre båd, jo større værditilvækst pr. kilo, og det skyldes,
at der er højere pris på de mindre fartøjer, og at der er
større omkostninger på de større fartøjer pr. kilo fisk. Det
er en fantastisk vigtig pointe.
I Danmark har vi en stor pelagisk flåde, kæmpe succes,
mange mennesker har trukket enorme kapitaler ud, da de har
solgt. Lene Espersens far solgte »Lene Polaris« for - hvad
var det? - 40 mio. kr. Hans AA solgte for - hvad var det? -
45 mio. kr. Altså, der er trukket kolossale kapitaler ud af
fiskeriet, fordi kapital, der kapitaliseres, er sikkerhed,
det er det, der er pointen.
Så har vi i Thyborøn en stor flåde liggende af dem fra
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
150-600 t. De er forgældede, de er forældede, bankerne vil
ikke spytte flere penge i dem, det bliver værre og værre år
for år med hvert nyt trawl, hver ny wire, olieregningerne
kommer op på flere millioner kroner, der ikke er betalt. Den
flåde skal der ses specifikt på, og den behøver ikke at tage
resten af fiskeriet som gidsel, for ud over det så har vi fra
20 m ned til 14 m de havgående garn- og snurrevådsfartøjer,
det er en fuldstændig anden situation med dem, og så har vi
under 14 m kystfartøjerne, der dagligt lander fisk. Det er
igen en helt anden situation.
Formanden:
Og så ringede formanden med klokken. Tak for indlægget. Jeg
kan sige, at det ikke er alle spørgere, der kommer igennem i
denne runde, også fordi taletiden er overskredet.
Jens Kirk
(V):
Tak for indlægget.
Jeg mener, at da du snakkede miljø og højværdien, så
tager du fejl. Det er mere eller mindre indlagt, og det vil
der blive taget hensyn til, det er der i allerhøjeste grad
taget hånd om.
Det næste er, at du siger, at vi vil koncentrere det,
men jeg tror da, at du har kendskab til, at allerede nu er
det sådan, at 237 både i de danske havne står for over 90
pct. af fangstmængderne, og at det er dem, der skal have en
leveværdig måde også i fremtiden. Det er vi vel enige om.
Hvis du tror, at unge mennesker i fremtiden vil ligge
med støvlerne på i en båd, tager du så ikke fejl? Skal der
ikke mere til, hvis vi også skal have ungdommen og
sikkerheden ind i flåden?
Thomas Højrup:
At det er situationen tvivler jeg på. Hvorfor holder vi liv i
de forældede trawlere og har hugget en stor snurrevådsflåde
op, som faktisk var et sundt og ønskværdigt fiskeri? Det er
jo, fordi der er nogle, der har penge i klemme. Det er jo
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
fuldstændig ærligt at have penge klemme, men det betyder, at
overlader du det til markedet, så får du investorer til at
putte penge i de forkerte skibe.
Det kan godt være, at vi er enige om, hvad der er de
gode skibe, men det er altså ikke nødvendigvis dem, der
fremmes i et sådant system. Det er problemet, og derfor er
det, at du kan tage til Thyborøn og se, at der ligger 30 af
de trawlere, som du dårligt nok kan se malingen på, men de
holdes i gang. Hvorfor skal resten af fiskeriet tages som
gidsel for det?
Ud af de 237 kunne der være langt færre, og de, der blev
tilbage, kunne have det bedre.
Så det der med støvlerne. Jeg kommer selv fra en
fiskerby, hvor der er 20 både, der er også 20 skippere, de
vil sælge den dag, vi får fartøjskvoteandele. De er ret
velkonsoliderede, men de driver jo ligesom mange andre steder
et fiskeri, som kone og børn ikke tør længere, for de er
bange for at miste hus og hjem. Arvingerne og familien vil
have dem til at trække sig ud.
Så er der i øvrigt 40 familier, det er dem, som er
partsfiskere på bådene, som har part i redskaber og
mandskaber, og de vil stå uden arbejdspladser. De bor ved
siden af hinanden, og dem med bådene regner med at få 3-4
mio. kr. ud for hver båd. Så forestil dig et fiskerleje, hvor
det er tilfældet, endda et fiskerleje med skånsom
højværdiproduktion, hvor vi alle ville sige, at det var godt
for et fiskerierhverv med høj eksportkvote, høj
værditilvækst.
En sådan løsning er altså ikke så enkel, fordi det er
sådan en abstrakt størrelse. I indfører et abstrakt princip
uden at tage højde for alle de konkrete forskellige forhold i
fiskeriet, og det burde I gøre. Det burde I virkelig bruge
tid på, fordi det er en irreversibel ordning, I indfører.
Formanden:
Tak til Thomas Højrup. Jeg skal sådan pænt bede om lidt
kortere svar. Det har noget at gøre med, at ellers kommer
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
spørgerne simpelt hen ikke til.
Martin Lidegaard
(RV):
Jeg vil bede dig om at uddybe den der norske undersøgelse og
det med, hvordan man får flest arbejdspladser og bedst
økonomi pr. kilo fisk, når vi nu har en begrænset ressource.
Så vil jeg spørge dig, hvordan du vurderer
udsmidsproblematikken. Bliver udsmiddet større eller mindre,
hvis vi indfører det her?
Thomas Højrup:
Den norske undersøgelse er af universitet i Tromsø, og det er
folkene i bedriftsøkonomi, der har kigget på det. Det, de
siger, er, at de vurderer ofte tilvæksten i forhold til
investeret kapital, i forhold til arbejdskraft og i forhold
til pr. kilo.
Det, der selvfølgelig er relevant for en region eller
for et land, er, at man får mest muligt ud af den knappe
ressource. Vi er jo ikke vant til sige, hvor maget vi får ud
pr. stykke jord, men i fiskeriet er det faktisk en relevant
problemstilling at spørge: Hvilken værdi får vi ud pr. kilo
fisk, og når det er det regnestykke, de laver, og det er det,
der har givet den store diskussion i Norge, så viser det sig
faktisk, at næsten uanset fiskerityperne stiger
værditilvæksten pr. kilo, når du går ned i bådstørrelse.
Det er helt imod, hvad man tager som givet, som værende
en kendsgerning, men det er en erfaring, som er gjort
herhjemme. Nu skal jeg nok lade være at uddybe den for ikke
at bruge mere tid.
Udsmidsproblemet tror jeg også man skal se meget konkret
på, for udsmidsproblemet har jo at gøre med, om man har gang
i et fiskeri, hvor der er en bifangst, som er stærkt
begrænset. Derfor kan vi ikke bare tale generelt om, at de
store har et stort udsmid, og at de små har et lille. Man er
nødt til at se på, hvilke redskabformer der er tale om,
hvilke fiskearter man driver fiskeriet på, og hvilke der kan
fiskes sammen.
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
Generelt vil jeg nok sige, at med de fiskerimetoder,
hvor de får en stor mængde fisk på dækket på en gang, som er
klemt, og som har været i et trawl længe, går der meget mere
død fisk ud, end der gør i et fiskeri, hvor du piller dem ud
med hænderne. Det skal du i garnfiskeriet. Der skal du pille
hver enkelt fisk ud, du skal smide dem ud med hænderne. Det
koster tid.
Ved snurrevådsfiskeriet får du fisken om bord, og den
har kun været berørt af våddet i meget kort tid, så den
kommer levende på dækken, og du har meget nemt ved at sortere
det, du ikke skal have med, mens det er levende.
De to fiskerier har en kæmpe fordel teknisk set i
forhold til trawlfiskeriet.
Formanden:
Vi siger tak til Thomas Højrup for oplæg og besvarelse af
spørgsmål, og så går vi videre til den næste oplægsholder.
Peder Andersen
(Det Økonomiske Råd):
Jeg tror, vi alle sammen er klar over, at fiskeri er en
økonomisk aktivitet, og at det er derfor, folk fisker, nemlig
for at tjene penge.
Jeg tror også, det er vigtigt at få sagt, at fisk jo er
en fælles ressource, og derfor er en eller anden form for
regulering nødvendig. Man kan ikke skrue tiden tilbage til et
ureguleret fiskeri, det ville jo skabe store, store
problemer.
Det er også i det lys, jeg synes man skal se oplægget
fra arbejdsgruppen, og der er med oplægget fra arbejdsgruppen
lagt op til nogle, hvad jeg vil sige, vigtige ændringer i
fiskeripolitikken for det demersale fiskeri. Min vurdering
er, at følges de foreslåede ændringer vil det i fremtiden
blive muligt at tilrettelægge fiskeriet på en langt mere
hensigtmæssig måde. Der bliver skabt et grundlag for at
forbedre de deltagende fartøjers driftsøkonomi, altså
rentabilitet. Det er også sandsynligt, at udsmid og ulovligt
fiskeri vil blive reduceret. På nogle områder kan udsmiddet
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
marginalt stige, på andre områder vil det klart blive bedre,
og det ulovlige fiskeri må vi alt andet lige anse for at
blive bedre, når man ikke er så presset, ellers har vi jo at
gøre med en befolkningsgruppe, som er anderledes end andre.
Der er således også ressourcemæssige fordele ved det
her, både miljømæssige og rent bestandsmæssige. Så er
spørgsmålet, som jeg har fået mange gange, og som jeg er
sikker på også kommer til mig her, så jeg kan lige så godt
tage det up front, om der er risiko for væsentlige
kapitaliseringstendenser. Min vurdering er, at den næppe er
stor.
Jeg tror, det er vigtigt her at holde fast på, at der er
to gevinster, der kommer frem. Den ene er, at man får en
sikkerhed, der gør, at långivere skal have mindre for at låne
penge til fiskere. Den anden er den, der er
omkostningsbestemt, den, der er knyttet til omkostninger, og
der er det klart, at jo flere omkostningsgevinster, jo bedre
fiskeriet kan tilrettelægges, vil det marginalt set i hvert
fald give et potentiale for kapitalgevinster.
Vi ved ikke, hvor store de er, og man bliver jo
skizofren her, for hvis det på den ene side lykkes at lave en
omlægning, som er god, ja, så vil disse muligheder jo blive
store. Hvis man på den anden side får nogle snærende
reguleringer af mulighederne for at tilrettelægge fiskeriet
på en effektiv måde, ja, så vil disse
kapitaliseringstendenser blive små eller nærmest fraværende.
Så jeg vil bare sige til det, der er sagt: Ja, der vil
være kapitaliseringsgevinster, men de kommer fra to
komponenter, og det vigtige at holde fast på, og ministeren
holdt også fast på det, er, at når vi får sikkerhed for, at
man kan fiske, ja, så vil långivere ikke skulle have samme
risikopræmie, det vil altså blive nemmere på den måde.
Hvad er min overordnede vurdering af det her? Det er, at
der samlet set er samfundsøkonomiske gevinster ved at omlægge
fra den nuværende regulering af det demersale til de ny
reguleringer, der anbefales af arbejdsgruppen.
Jeg tror også, det er vigtigt i denne her diskussion,
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
hvad sammenligningsgrundlaget er. Hvad sammenligner vi med?
Sammenligner vi med et ideal, vi har inde i hovedet? Jeg har
som gammel fiskeriøkonom en meget, meget teoretisk
idealmodel. Dette er langt fra den ideale model. De enkelte
fiskere, de enkelte grupper har forskellige ideale modeller
inde i hovedet. Jeg tror, man skal glemme det, jeg tror, man
skal tage fat i, hvad vi har foran os i forhold til det, der
er de eksisterende vilkår i fiskeriet. Ud fra den betragtning
mener jeg, at dette er et klart skridt i den rigtige retning.
Jeg vil sige, at hvis jeg sad som beslutningstager her,
så ville jeg nok tilføje, og det gør jeg så for jer, at det
imidlertid ikke er muligt på det foreliggende grundlag at
give et sobert talmæssigt skøn over disse fordele.
Det er meget forståeligt med de rammer, der er for det
her arbejde, så jeg vil bare anbefale, at man i det videre
arbejde i den konkret udmøntning af det her forslag går ned
og laver detailempiriske analyser, der kan være med til at
belyse de spørgsmål, som på fortrinlig vis er rejst her i
dag, nærmest hele vejen rundt om bordet. Det er jeg sikker på
at de mennesker, der har arbejdet med det her, er i stand til
at belyse. Men jeg tror, det er vigtigt at sige, at man skal
have rammerne for at lave de mere konkrete analyser. Beslut
rammerne, lav de detailanalyser og lav de justeringer, der er
vigtige i forhold til det.
Omkring rammerne må jeg jo sige, at arbejdsgruppens
rammer på side 31 i rapporten naturligt begrænser antallet af
mulige forslag til omlægning af fiskerireguleringer. Vi har
ikke åbnet hele bogen igen, vi har taget udgangspunkt i det
eksisterende fiskeri, og derfor synes jeg, at arbejdsgruppens
forslag må opfattes som en videreudvikling af eksisterende
reguleringer, man kan måske kalde det justeringer, nogle vil
kalde det væsentlige ændringer. Jeg tror, det sådan lidt
afhænger af, hvor man kommer fra, det afhænger også af ens
psyke, men frem for alt afhænger det nok af, at man er bange
for, hvor det kunne gå hen.
Jeg har ikke arbejdet med det område så detaljeret i de
senere år, men en del tilbage i tiden, men jeg synes faktisk,
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
man må sige, at forslagene inden for de her rammer faktisk er
ganske væsentlige. Det er nogle væsentlige forslag, der
kommer, jeg synes også, man må sige, og det er ikke så tit
heller ikke i den institution, jeg kommer fra, at vi bruger
sådanne ord som innovativ, kreativ og den slags. Det er
næsten blevet modeord, men her mener jeg det faktisk
positivt. Det er ganske udmærkede forslag, der er kommet, som
gør det muligt efterfølgende at illustrere på de konkrete
områder, hvad forskellen skal være, hvor man skal dreje på de
små skruer, når I skal til at implementere det her system,
hvilket jeg virkelig vil anbefale at I gør.
Forslagene afspejler den vanskelige balance mellem at
forbedre udnyttelsen af Danmarks tildelte fiskekvoter og så
opretholde et meget differentieret fiskeri, både hvad angår
fartøjssammensætning, anvendte fangstmetoder, regionale
forhold. Bemærk lige, at vi jo ikke sætter al anden form for
fiskeriregulering ud af kraft her, vi har jo stadig væk alle
de andre håndtag, man kan tage fat i, hvis det er det man vil
gøre: selektivt fiskeri, andre former for beskyttelse. Det er
jo ikke sådan, at når man gør det her, udelukker man alle
andre former for reguleringsmæssige tiltag.
Den øgede fleksibilitet og dermed også øgede frihed til
at tilrettelægge fiskeriet betyder jo, at det kan være
vanskeligt at vurdere, hvilke ændringer der over en årrække
vil ske i strukturerne af dansk fiskeri. Det afhænger simpelt
hen for det første af, hvordan man i detaljer får lagt det
her, og for det andet også af, hvordan fiskerne rent faktisk
reagerer, hvor voldsomt de vil reagere, som Thomas var lidt
inde på. Jeg tror slet ikke, det bliver nær så voldsomt, jeg
tror ikke, det bliver markant, jeg tror, man ser en
tilpasning, som man har set inden for andre områder.
Jeg har 1 sekund tilbage. Jeg vil bare sige, at jeg ikke
er i tvivl om, at arbejdsgruppens forslag er et væsentligt
skridt til at forbedre vilkårene for fiskerne. I forhold til
de nuværende vilkår er det også min vurdering, at de nye
rammer giver en række muligheder, som folk kan vælge eller
vælge fra, vælge ind i forskellige typer, og det må også for
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
langt de fleste fiskere være en forbedret situation at komme
ud for.
Dette udelukker ikke, at man kan finde en enkelt fisker,
hvorom det gælder, at han havde ønsket, at man aldrig havde
iværsat de tiltag, som jeg mener er helt nødvendige at
iværksætte.
Formanden:
Tak til Peder Andersen. Så går vi over til spørgerækken.
Jens Peter Vernersen
(S):
Er der noget at sige til, at når vi kan læse i avisen, at
både Fiskeribanken og Jyske Bank siger, at der er tale om en
kapitalisering, der sikrer, at de kan få deres
tilgodehavender ind, får vi også den opfattelse? Det har
været sagt meget, meget tydeligt, og der er måske heller ikke
noget at sige til, at når så stærke kræfter som dem, der
udtaler sig fra Fiskeribanken, siger det på den måde, så er
det, fordi de vil have deres penge ind på de der 30 fartøjer
i Thyborøn, der blev nævnt ligger deroppe og ikke er ude at
fiske.
Spørgsmålet er jo så, om det er forretningsmæssigt
rimeligt, at man skal løse deres problemer her ved at sætte
hele fiskeriet på spil, som der er tale om. Det synes jeg i
hvert fald nok man kan være noget i tvivl om.
Peder Andersen:
Lad mig starte bagfra. Jeg synes ikke, man sætter dansk
fiskeri på spil her. Jeg synes faktisk, man giver det en
håndsrækning til at lave nogle tilpasninger, som har en mere
langsigtet struktur.
Jeg vil godt gentage, at man kan lave mange former for
tilpassede modeller, hvis der er særlige vilkår på Bornholm
eller særlige vilkår andre steder, men jo mere detaljeret man
laver de her ting, jo mere man låser dem fast i segmenter, jo
mindre bliver den overordnede gevinst ved at få lavet de her
ting.
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
Til det konkrete spørgsmål: Hvis jeg ikke skal refereres
nogen steder for det her, så vil jeg sige, at enhver million,
man kan få hjem som bankmand, vil være herlig, og den
opfattelse vil formanden for Fiskeribanken formentlig også
have. Jeg tror ikke på disse store kapitaliseringer, men vi
ved det ikke - vel? - og man må jo også sige, at hvis der er
nogle gevinster at hente for dem, der forlader fiskeriet, ved
at bruge de her metoder, så er det vel også i et samfund som
det danske ok, at man betaler, hvad man har af andel i en
ordning. Det er vel rimeligt, det er vel trods alt den måde,
vi alle sammen tænker på.
Formanden:
Ja, og så skal jeg lige sige til referenten, at det,
vedkommende lige hørte på båndet, ikke skal skrives ned, når
der laves referat. Så er det givet videre.
Per Clausen
(EL):
Jeg vil bare spørge om en enkelt lille detalje i det her.
De her fartøjskvoter skal jo baseres på en historik,
hvor jeg synes, at hver gang jeg snakker med nogen om det, så
fremgår det mere og mere indlysende, at den historik er
rimelig fiktiv.
Giver det ikke nogen problemer også for en økonom, at
man baserer det på den måde?
Peder Andersen:
Der er to ting. Den første er, hvordan systemet kommer til at
virke ud fra sådan nogle effektivitetsbetragtninger, altså
tilpasning af fiskeriet, og der kan man jo, hvis man er lidt
grov, sige, at det næsten er lige meget, hvordan I smider de
der kvoter ud til fiskerne, for de vil tilpasse sig det og
løbende købe og sælge, så det tilpasser sig.
Det, der er det helt afgørende her, er det, som nogle af
jer har været inde på, nemlig om det er retfærdigt, om man
får givet kvoterne til dem, som ud fra en
retfærdighedsbetragtning historisk eller sådan noget er dem,
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
der skal have dem. Der må man vel sige, og det tror jeg er
erfaringerne fra hele verden rundt, at man altid vil bygge på
en eller anden form for historik. Der vil være en række
tilfælde, hvor man vil sige, at vedkommende slet ikke har
været i fiskeriet i de der år. Skulle man gå ind og lave
nogle undtagelsesbestemmelser? Her er nogle, som har haft
nogle særlig gode år eller nogle særlig dårlige år. Skulle vi
lave justeringer?
Til det er der bare at sige, at det er der ikke noget
fagøkonomisk svar på. Det er i høj grad et politisk valg om,
hvem der skal have disse her rettigheder og dermed den
potentielle gevinst ved at kunne afhænde eller bruge kvoterne
i forbindelse med salg.
Jeg synes ud fra den viden, man har, at det at bruge 1
år eller 2 år vil være for lidt, det at bruge 10 år vil være
for meget, og der er også en række tekniske forhold. Om man
så bruger 4 år eller 6 år og tager de bedste og de dårligste
væk, er det, man nærmer sig, i hvert fald det meste
forståelige.
Så kunne man jo give en regel om, at hvis der var helt
særlige forhold, der gjorde sig gældende for nogle, så ville
man udelukke de der 2-3 cases, som vi føler er helt
urimelige, og hvis der er nogle, der har været syge i 3 år og
derfor ikke har fisket, men ellers skulle have en kvote, så
kunne man håndtere det ved at have en reservepulje.
Det er jo få sager, når det kommer til stykket. Det er
besværligt, embedsmændene vil ikke være glade for det, jeg
siger, men det er ikke det, der er det afgørende. Det
afgørende er at tage 3-6 år, finde ud af, hvad I vil, tage
det bedste og det dårligste væk, finde et gennemsnit og så
lave nogle simple tilpasninger til de der særlig outrerede
eksempler.
Formanden:
Hvis Peder Andersen lover, at det næste svar bliver lidt
kortere, så tager jeg en spørger mere ind.
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
Kristen Touborg
(SF):
Jeg synes nok, at din fremlægning og dine vurderinger er
noget teoretiske, så jeg vil godt prøve, om jeg ikke kunne få
det lidt mere ind under en praktisk vinkel.
Jeg vil egentlig godt fortsætte med spørgsmål om
historik, for som politiker er jeg altså nødt til at skulle
længere ned i retfærd end det, du synes at have behov for.
Jeg har bestemt svært ved at holde til at gå ud og møde
fiskerne i Hvide Sande, som kan fortælle mig, at det altså er
møguretfærdigt, at forbryderne bliver belønnet, og de
lovlydige bliver straffet, hvis det nu er det, de siger.
Jeg vil godt i den forbindelse gøre opmærksom på, at der
jo netop fra Hvide Sande er afleveret en
underskriftsindsamling om, at man faktisk er imod det. Det
tror jeg er på grund af det med retfærden, så jeg vil godt
bede dig om at gå nok så tæt ind på, om du kunne præcisere,
hvad det egentlig er, man skal gøre. Vi har hørt en række
ting om, hvad det er, der er galt i det her.
Sagen er jo, at det her aldrig kan gøres om. Jeg synes
måske, at det i virkeligheden er det værste i det her, at
begår vi en kæmpe brøler her, kan det ikke laves om, der er
kun ét skud i bøssen, og det er et problem.
Peder Andersen:
Der er ikke et fagligt, solidt, sobert svar på dit spørgsmål,
fordi det i høj grad er et spørgsmål om fordeling, og
politikere er jo vant til at håndtere fordelingsspørgsmål.
Når du så alligevel presser mig, så vil jeg sige, at man
kan konstatere, at de mest ulovlige, dem, der har begået de
største ulovligheder i fiskeriet, i hvert fald ikke får noget
ud af den del af det, for det er jo ikke registreret, kære
venner. Det må man i hvert fald konstatere.
Om dem, der så på anden vis har fået omdøbt, holdt
baptistfest for nogle arter osv., kan man vel sige, at de
næppe på det tidspunkt, hvor de har begået den slags
ulovligheder, har gjort det med henblik på, i den tro, at det
var noget, der gav dem særlige rettigheder, når de engang
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
skulle have deres kvoteandel.
Jeg kan i hvert fald sige, at der tror jeg ikke det
store problem er. Det, der selvfølgelig er problemet, er, at
når man kommer helt ud til Hvide Sande, hvor jeg selv har
fisket i en del år, så er det klart, at så kender naboerne
hinanden så godt, at de selvfølgelig godt kan se, at nogle i
den fordeling, der foregår inde i Fødevaredirektoratet, ser
ud til at være blevet lidt forfordelt.
Så skal I bare være opmærksomme på, hvad det så er, der
sker her. Det er jo altså kun forskellene, de skal betale
for, eventuelt lave justeringer i en handel. Det kan godt
ske, de skriger og råber op, men altså kære politikere: I
laver mange ting, hvor uretfærdighederne efter min bedste
overbevisning kan opfattes som væsentlig større end det, der
sker her.
Formanden:
Selv om det sidste svar kunne give anledning til jubel og
måske også noget andet, så må man vente med det, til man
kommer ud på gangen.
Denne høring har været interessant, og det kan jeg sige
på hele Fødevareudvalgets vegne. Det har også været
interessant, at mennesker med så forskellige synspunkter, og
det må vi jo konstatere at der har været, egentlig har kunnet
være herinde, men mest imponeret er jeg, når jeg ved, at det
er et område, hvor der er store divergerende synspunkter, af
tilhørerne, der har kunnet forholde sig fuldstændig tavse
uden nogen forsøg på at bryde ind. Det skal I have stor ros
for, det er ikke hver dag, man oplever det, når man er samlet
til sådan noget som her.
Der bliver så udarbejdet et referat af denne høring, og
jeg må indrømme, at alt kommer med. Det kommer så ud på
nettet på et tidspunkt og så kan man læse, hvad der er
foregået på høringen.
Stor tak til oplægsholderne, stor tak til
Fødevareudvalgets medlemmer for nogle konstruktive og gode
spørgsmål og tak, fordi I var med til at overholde
 FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 377: Referat fra udvalgets minihøring om den ny regulering af det demersale fiskeri fredag den 23. september 2005.
206914_0061.png
tidsplanen, tak til tilhørerne endnu en gang for god ro og
orden. Tak til pressen; det skal jeg måske først sige i
morgen, når jeg har læst referatet fra mødet, men jeg siger
det alligevel på forhånd.
Til allersidst går jeg uden mikrofon i hånden ned og
giver hver oplægsholder, vi har købt en lidt ekstra kvote
ind, to flasker rødvin, som de kan tage med hjem og nyde i
aften, og det håber jeg så I vil hygge med. Det er fra hele
Fødevareudvalget, I får dem, vi har haft sådan en lille
indsamling.
Tak for i dag, kom godt hjem.