Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 28. september 2005 og Fiskeri ./.  Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 19.   - 20. september 2005. Med venlig hilsen Marie Louise Flach de Neergaard

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale anliggender / MLFN Den 27.september    2005 FVM 299 Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den   19. - 20.september   2005 1.Formandskab  ets orientering om det uformelle møde med ministrene fra de sukkerproduc e- rende AVS- og LDC - lande Formandskabet gav praktiske informationer om eftermiddagens møde mellem Rådet og de 27 inv  i- terede ACP- og LDC-lande, jf. nedenfor. 2. Forslag om markedsfør ing af GMO majsen 1507 Der blev hverken konstateret et kvalificeret flertal for eller imod forslaget, hvorfor Rådet ikke ku n- ne træffe afgørelse.    Fra dansk side støttede man forslaget.  Kommissionen kan herefter vedtage for- slaget. 3. Forslag om udrangerede køretøjer Fra dansk side stemte man imod forslaget, idet man afgav erklæring i den forbindelse.   Finland til- sluttede sig den danske erklæring.   Rådet vedtog dog forslaget med kvalificeret flertal. 4. Forslag om foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Middelhavet Der kunne ikke opnås enighed om forslaget, da særligt Frankrig og Italien fastholdt deres modstand mod forslaget. De to medlemsstater fandt generelt forslaget for restriktivt, og Frankrig fastholdt sin modstand mod et forbud mod ”thonai lle”. Spanien og en række andre medlemsstater støttede at u d- skyde beslutningen til et senere rådsmøde. Formandskabet og Kommissionen henviste til, at forslaget havde været drøftet under tre formandskaber, og at der var meget få udestående problemer.   Kommissionen understregede, at forslaget ville kunne løse en del af problemerne med faldende fiskeriressourcer i Middelhavet, og  at der var sket en afbalancering mellem socioøkonomiske og miljømæssige forhold. Kommissionen havde allerede imødekommet medlemssta terne på flere punkter, men kommissæren understregede, at der ikke ville blive undtagelser for drivgarn. Formanden konstaterede, at det ikke var muligt at opnå kvalificeret flertal for kompromisforslaget. Formanden kunne på nuværende tidspunkt ikke oplys   e, hvornår sagen ville blive taget op igen. 5. Muligheder og principper for en styrkelse af foranstaltningerne til genopretning af bestan- dene Med udgangspunkt i formandskabets papir om emnet og navnlig vedrørende torsk i Nordsøen havde Rådet  en generel drøftelse af genopretningsplaner. Formanden tilføjede, at medlemsstaterne kunne fremsende skriftlige bemær  kninger.

2 Blandt medlemsstaterne var der bred opbakning til ideen om front-loading og formandskabets op- læg. Der var generelt enighed om at støtte yderl   igere begrænsninger til genopretning af bestandene, og at sådanne begrænsninger måtte afhænge af   den videnskabelige rådgivning samt, at der skulle sikres en bedre kontrol og gennemførelse.  En række lande   fandt endvidere, at det var vigtigt at sikre en balance mellem genopretning og de socioøkonomiske konsekvenser.  En række lande   – r- iblandt Danmark – n- skabelige rådgivning forel igger. Fra dansk side blev det bl.a. fremført, at  det var nødvendigt, at der var den nødvendige tid til at ev  a- luere de mange foranstaltninger, der allerede var gennemført , idet det måske  var på tide, at man overvejede, om det var de rigtige forvaltningsinstrumenter, der blev anvendt. Endvidere lagde man vægt på, at der blev skabt incitamenter til øget selektivitet ved at belønne de fiskere, som anvendte mere selektive redskaber. Det var også vigtigt med en enkel og ikke -bureaukratisk havdageordning, hvor kriterierne for tildelingen af havdage var fremadrettede og ikke baseret på h istorik. 6. Forslag til beskyttelsen af dybhavskoralrev i Atlanterhavet Rådet vedtog forslaget som A -punkt uden debat. 7. Forhandlinger om ris i WTO-regi Punktet var ikke på dagsordnen. 8. Forordningsforslag om tvangslicens til udnyttelse af patenter på medicin Punktet var ikke på dagsordnen. 9. Beslutning vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Portugal Rådet vedtog beslutningen som A -punkt uden debat. 10. Kommissionens ændringsforslag nr. 6 til EU’s 2005   -budget Punktet var ikke på dagsordnen. Under dagsordenspunktet eventuelt blev der blandt andet rejst fø lgende punkt: Kommissionen forklarede, at der havde været afholdt et møde med fiskerierhvervet den    29. juli 2005 om den økonomiske situation i fiskerisektoren , særl  igt set i lyset af de høje brændstofpriser. Derudover havde Kommissionen internt i kollegiet drøftet en række mulig   e tiltag. Ifølge Kommi s- sionen burde der fokuseres på de langsigtede mål, men det var dog nødvendigt at handle hurtigt på grund af krisens omfang. På kort sigt var der mulighed for at støtte   fartøjer  via fiskerifonden og nationale ordninger til mid- lertidig oplægning af fartøjer. På mellemlang sigt ville Kommissionen fremlægge en meddelelse med retningslinjer for medlemsstaterne til at fastlægg  e nationale omstruktureringsplaner for at sikre langsigtet bæredygtighed. Derudover burde de minimis grænsen på 3.000 € over tre  år overvejes. Forslagene skulle drøftes internt i Kommissionen, og Kommissionen ville gerne have skriftlige b e- mærkninger fra me  dlemsstaterne inden for en måned . Kommissionen forventede at fremlægge en meddelelse inden udgangen af 2005.

3 Flere medlemsstater, herunder Danmark, støttede Kommissionens oplæg og understregede var vigtigt at sikre lige konkurrencevilkår. Mød e med de sukkerproducerende AVS/LDC –  lande I marginen af rådsmødet blev der   mandag den 19. september 2005 afholdt et uformelt møde med de sukkerproducerende AVS/LDC-lande. Landbrugskommissær   Mariann Fischer Boel indledte med at understrege, at den løbende d ialog, der er med de sukkerproducerende AVS- og LDC-lande, er udtryk for, at der fra EU’s side tages hensyn til landenes forhold. Den sukkerreform, der er sat i gang, kan ikke udsættes og der må handles nu, både af hensyn til EU og også af hensyn til de su  kkerproducerende AVS- og LDC - lande. Der er i EU ingen planer om at genåbne EBA -aftalen eller at give indrømmelser til de lande, der kun er o m- fattet af EBA. Her må bistandsforanstaltningerne hjælpe. Udviklingskommissær Louis Michel gav udtryk for indledni  ngsvist, at Kommissionen var bevidst om de socioøkonomiske konsekvenser, som sukkerreformen i EU ville have på de sukkerproduc  e- rende AVS- og LDC-lande. Han håbede, at de foreslåede ledsageforanstaltninger kunne træde i kraft inden sukkerreformen havde virkninger i AVS- og LDC-landene. Der var lagt op til en 8-årig finansieringsperiode, startende med 40 mio. euro, men tiltagende over resten af perioden, hvilket dog afhang af vedtagelsen af Dagsorden 2007. De sukkerproducerende AVS- og LDC - lande gav udtryk for, at de ikke ville modsætte sig fora  n- dringer, men understregede, at reformen skulle være realistisk og retfærdig og anspore til en bær  e- dygtig udvikling. Det er vigtigt, at forhandlingerne føres i en ånd, hvor der tages hensyn til hina  n- den. Det nuværende   oplæg fra Kommissionen respekterer ikke AVS  - og LDC-landenes behov. Sukkerrørsproduktionen i landene er meget vigtig og den industri må bevares. Reformen, som den er forelagt nu, gavner kun de rige europæ  iske lande. En afskaffelse af prisgarantien vil have alvorli- ge konsekvenser i landene. Prisfaldet på sukker vil have katastrofale konsekvenser for landenes økonomi  – sfald uden nogen form for kompensation. For så vidt angår prisen,   fremhævede landbrugskommissæren , at reduktionen på 39 % i EU’s su k- kerpriser er nødvendig.  AVS - og LDC - landene vil med reformen få mulighed for at øge ek  sporten til EU, og EU’s pris på sukker  vil fortsat være   det dobbelte af verdensmarkedsprisen og dermed lu- krativ for AVS- og LDC-landene. Afslutningsvist understregede landbrugskommissæren, at målet med reformen er en bæredygtig sukkerproduktion i de sukkerproducerende AVS- og LDC - lande og i EU. Sukkerreformen vil heller ikke være nem at håndtere for EU’s producenter. Men reformen vil give mulighed for a    t skabe en bæredygtig udvikling og en lejlighed til at arbejde sammen, sådan at EU og AVS   - og LDC - landene kan finde den bedste løsning.  Udviklingskommissær   Michel fremhævede, at den samlede plan for ledsageforanstaltninger er smidig, således at man kan tilpasse foranstaltningerne de specifikke situ a- tioner i de enkelte lande. Til det brug opfordrede kommissæren landene til at indsende nationale strategiplaner.