Forslag til Danmarks Fiskeriforenings ekstraordinære generalforsamling d. 29. oktober 2004

 

Forslag 1:

Reguleringsforslag:

Rationsprincippet fastholdes men med mulighed for sammenlægning af rationer. Ved sammenlægning af to skibe kan man få havdage fra begge, hvis det ene bliver lagt op. Havdagene bliver udregnet efter gældende kW regler.

Man kan med det skib, som man vælger at fiske med, fiske begge skibes rationer almindeligt udregnet efter skibenes længder. Det oplagte skibs kapacitet kan kun bruges af det fiskendes skib og kan derfor ikke opsplittes og uddeles til andre skibe. Man kan vælge at gøre det permanent og hugge det ene skib op eller gøre det for eksempel månedsvis og bare lægge det ene skib op. Hvis kvoterne bliver større og havdagene ikke er et problem mere, kan man gøre kapaciteten aktiv igen.

 

Forslag 2:

Forslag om vejledende urafstemning om danske fiskere, som er medlem af en lokalforening under Danmarks Fiskeriforening, ønsker IK og/eller IOK.

 

Forslag 3:

Forslag om vejledende urafstemning om danske fiskere, som er medlem af en lokalforening under Danmarks Fiskeriforening, ønsker at Danmarks Fiskeriforenings Hovedbestyrelse skal arbejde for at vedtagelse 117 ophæves efter de 5 års prøveperiode.

 

Forslag 4:

Danmarks Fiskeriforening skal inden 1. januar 2005 fremlægge forslag for en ekstraordinær generalforsamling som bringer Danmarks Fiskeriforening ind i et direkte demokrati.

Således skal alle bestyrelsesmedlemmer samt formand vælges direkte af danske fiskere som er medlemmer af Danmarks Fiskeriforening eller en tilknyttet lokalforening.

Det direkte demokrati skal udmøntes enten ved fremmøde på en generalforsamling (højst 5 fuldmagter) eller ved skriftlig procedure og på tværs af kredse og lokalforeninger.

 

Forslag 5 (kan trækkes):

Medlemmerne stiller hermed mistillidsdagsorden til bestyrelse og formand og nedsætter et ad hoc forretningsudvalg på 7 personer til at bringe Danmarks Fiskeriforening i harmoni med fiskerne, og opstille retningslinjer for foreningens fremtid.

 

Forslagene støttes af Grenaa Fiskeriforening og Hals Fiskeriforening

 

Forslagene stilles af:

 

d. 12. september 2004

 

 

 

                      Vesterø Havn Fiskeriforening                     Østerby Fiskeriforening