C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ147681.DOC 2. marts 2005 jhcn/tabu Det talte ord gælder Samrådstale til spørgsmål B den 2. marts 2005 kl. 13.00 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Første gang i udvalget Allerførst vil jeg benytte lejligheden til at si- ge, at jeg er glad for at være her for første gang i dag - så kort tid efter jeg blev u d- nævnt som minister for områ det. Jeg ser frem til et godt samarbejde med ud- valget. Madpakkeordningen              Det er foreslået, at  madpakkeordningen – og- så kendt som børnekostpuljen  - genindføres som en del af en løsning på probl emet i Ringsted.   Fedmeproblemet                    Der skal ikke herske nogen tvivl om, at rege- ringen ser med største alvor på pr oblemet med dårlig ernæring og  stigende overvægt og fedme.
2. For det er jo bedre og sundere mad til børne- ne, det handler om! Regeringens mål                    Det er regeringens mål, at vi får ændret den nuværende udvikling, hvor stadig flere børn og voksne bliver overvægtige. Det er et pro- blem for den enkelte og for familien og det er et betydeligt samfundsproblem, der vil lægge væsentlige byrder på det danske sa m- fund, hvis ikke vi formår at få ændret den udvikling. Undersøgelse                          En ny undersøgelse har vist, at 21 % af pi- gerne og 15% af drengene i Danmark er overvægtige. Der er sket en tredobling over de seneste 30 år. De tal er alt, alt for høje og derfor vil regeringen forstærke og målrette sin indsats yderligere.   Forebyggende indsats            Det er vigtigt, at der sættes ind med en fore- byggende indsats så tidligt som m uligt, og institutioner og skoler er relevante rammer at benytte i denne sammenhæng.
3. Men regeringen mener ikke, at vi løser pro- blemet ved at genindføre børnekostpuljen.   Sunde madpakker                   Offentlige madordninger er næppe bedre end de madpakker børnene får med hjemmefra.                                                 Sunde madpakker kan godt være en del af en sund hverdagskost. Det afgørende er at skabe en holdningsæn- dring, hvor forældrene tager ansvar for, at deres børn får en sund og nærende kost  – hjemme og med i skole.                                                 Det er derfor afgørende at stille faglig rå d- givning og vejledning til rå dighed om sund mad og drikke, til aktørerne i skoler og insti- tutioner, herunder også til forældre, børn, l æ- rere, pædagoger, sundhedsplejersker m.fl. Forældrenes ansvar                Vi løser jo ikke problemet med at indføre statsbetalt mad i institutionerne og fraskrive ansvaret for at børnene får o rdentlig kost fra forældrene og den enkelte skole og instituti- on. Lokal dialog                            Regeringen ønsker at fremme en lokal dia- log i kommunerne og institutionerne, hvor
4. der i samarbejde med børnenes forældre, indtages en holdning til den mad, der spises på institutione rne.                                                 Det vigtigste er, at den enkelte institution drøfter sammenhængen mellem sunde målt i- der og læring, og hvad skolens rolle er i for- hold til at sikre børnene sunde mad- og må l- tidsvaner, herunder hvorledes den enkelte in- stitution kan bidrage til at fremme børnenes viden om og lyst til sund mad. Mad- og måltidspolitik          Det er derfor efter min mening vi gtigt, at der i børneinstitutioner og skoler udarbejdes en mad - og måltidspolitik , hvor skolen og for- ældrene i fællesskab forholder sig til den mad, børnene tilbydes, mens de er i instituti- onen og i skolen.     Op til enkelte kommune         Det bør være op til den enkelte kommune el- ler den enkelte institution, at vurdere, om der skal gives ét eller flere må  ltidstilbud, og, hvorledes et sådan tilbud i givet fald skal f i- nansieres.
5.                                                 Regeringen har sørget for, at der er mulighed for at sådanne ordninger helt eller delvist kan finansieres gennem forældrebetaling. Nyt lovforslag                         Og i sidste uge fremsatte jeg et lovforslag, der forbedrer mulighederne for forældrebe- talte madordninger i daginstitutioner. Formå- let med lovforslaget er at få etableret ma d- ordninger i daginstitutioner blandt andet ved at indregne lønomkostninger i forældrenes betaling. Hjælpe institutionerne           Vi skal derudover fokusere på at give skole r- ne og daginstitutionerne hjælp og vejledning til, hvordan man får skruet en ordentlig ma d- ordning sammen.                                                 En madordning, der fungerer hver dag, som holder sig inden for en fornuftig pris og som der kommer en sund og velsmagende kost til børnene ud af. ”Alt om Kost”                       Til dette har regeringen oprettet projektet                                                ”Alt om Kost”.                                                ”Alt om Kost” har til formål at yde  faglig rådgivning  til skoler, institutioner og kom-
6. muner omkring mad - og må ltidspolitik og etablering af madordninger.                                                 Det gøres dels gennem projektets hjemme- side og dels gennem en hotline og et rejse- hold, der yder gratis vejledning og foredrag til dem som ønsker det. Med projektet sikrer vi, at alle aktører i sko- ler og institutioner kan hente faglig råd og vejledning om sund mad til børn og unge, om hvordan en madordning etableres og om hvordan en mad– og måltidspolitik udarbe j- des.                                                 Der er allerede en række kommuner, der har valgt at arbejde for indførelsen af madord- ninger.   Erfaringsudveksling               Herudover skal projektet styrke erfaringsud- veksling og lokale netværk gennem Rejse- holdets aktiviteter og et Forum for mad i skoler og institutioner.   Udviklingsprojekter               Under projektet er desuden igangsat forskel- lige udviklingsprojekter.
7.                                             Der er blandt andet udarbejdet idekataloger om hvordan der skal etableres mad- og må l- tidspolitik i skoler, børnehaver og klubber.    Undervisningsmateriale         Yderligere har Fødevarestyrelsen lavet un- dervisningsmateriale, der har til formål at formidle viden om sund mad og ernæring til danske skolebørn.                                                 Elevopgaverne er beregnet på 6., 7. og 8. klassetrin.                                                 Det skal bevidstgøre børn og unge om beho- vet for sund og varieret kost og give dem lyst til selv at lave sund mad.                                                 Jo mere faglig viden og indsigt børnene har, jo bedre mulighed har de for at tage del i an- svaret for det sunde liv. Ikke fornuftig investering     Set i forhold til indsatsen for at fremme bedre kostvaner blandt børn, så mener jeg ikke, at en genindførelse af den såkaldte madpakk e- ordning vil være en fornuftig investering.                      Vi kan bruge ressourcerne langt bedre ved at fokusere på at hjælpe skolerne og daginstit u- tionerne med vejledning til, hvordan man får skruet en ordentlig madordning sammen og
8. gennem en målrettet oplysningsindsats og holdningsbearbejdning. Ruste børn og unge                Vi kan jo ikke tvinge børn og unge til at spise sundt.                                                 Men ved at ruste både børn og voksne og i n- stitutioner med faglig information, fremmer man forståelsen for, hvorf or det er vigtigt, at have fokus på sunde mad - og motionsvaner.                                                 Dette er mere langsigtet og bæredygtigt end en statsfinansieret madpakkeordning.                                                 Viden og indsigt fremmer aktiviteter på sk o- ler og institutioner, samt forbedrer børnenes handlekompetencer.                                                 De bliver bedre til at tage ansvar for egen sundhed. Ikke vejen frem                      Regeringen finder altså ikke at en børnekos t- pulje i form af en madpakkeordning er vejen frem for at sikre en bedre ernæring.                                                 I Sverige, hvor man har en offentlig mad- ordning, ser vi samme tendens til stigende overvægt og fedme blandt børn og unge.
9. Principielle indvendinger       Derudover har regeringen en række mere principielle indvendinger mod at man, som det er tanken, med den foreslåede lø sning i Ringsted, giver en virksomhed eller en sek- tor monopol på at fremstille en vare   - og det er uanset om det er madpakker eller papir- clips eller noget helt andet.                                                 Det er ikke en holdbar løsning. Bredere sammenhæng Det er min opfattelse, at man skal se spørgsmålet om bevaring af arbejd spladser bredere end LO i Midtsjælland foreslår  – nemlig i en globaliseringssammenhæng. DKs fødevareeksport Danmark har som bekendt en stor fødevareeksport. Vi eksporterer ca. 70 pct. af vores fødevarer til udlandet. Det giver os en betragtelig økonomisk for- del, at vi handler med andre lande, både i n- den for og uden for EU. Den store handel med udlandet er simpelthen forudsætningen for vores velstand til fordel for forbrugere, bevaring af arbejdspladser og
10. betalingsbalancen. Ens regler i EU De danske virksomheder, der eksporterer fø- devarer til udlandet, er ganske enkelt afhæn- gig af, at reglerne for fødevarer er ens i de forskellige lande. Det er selvfølgelig vigtigt, at reglerne er ens på et højt niveau. Og EU reglerne på fødevareområdet er gen  e- relt gået i retning af et højere  beskyttelsesni- veau. Vi har fået forbedrede regler om grænsevæ r- dier for tilsætningsstoffer, forbedrede regler om allergimærkning, forbedrede regler om pesticidrester i fødevarer, forbedrede regler om zoonoser (herunder salmonella), forbed- rede regler om hygiejne på vir ksomhederne, og sidst men ikke mindst et moderniseret re- gelsæt om kontrol. Vi kan være rigtig godt tilfredse med de se- neste års EU regulering på fødevareomr  å det. Reglerne er i høj grad til gavn for vores fø- devareproduktion, herunder eksporten og
11. dermed også bevaring af a rbejdspladser. Protektionisme Vi skal ikke ty til protektionisme, hver gang der er et nationalt problem, for så vil hele grundtanken om den frie handel bryde sam- men. Det har vi ingen interesse i! DKs konkurrenceevne Hvis der bliver opstillet protektionistiske regler om f.eks. statsstøtte til madpakke ord- ninger eller ensidige nationale regler om ob- ligatorisk mærkning med produktionsland vil dette kunne skade de danske virksomheders konkurrenceevne. Det kan godt være, at danskere vil foretræk- ke at købe danskproducerede fødevarer. Men dette vil selvsagt også gælde for andre landes borgere, der vil fravælge fødevarer produceret i Danmark. Åben og fair h  andel Jeg er overbevist om, at hvis den høje danske fødevaresikkerhed skal fungere som et kon- kurrenceparamenter, så fo rudsætter det en åben og fair handel.
12. Protektionistiske tiltag vil skade producen- terne i sidste ende. Vi vil blive opfattet som selvgode og det mindste produktionssvigt vil blive katastrofalt. Kvalitetsprodukter Vi skal arbejde for et generelt højt beskyttel- sesniveau i Danmark, EU og WTO. Og vi skal satse på  kvalitetsprodukter og fortsat sikre, at disse kan afsættes både på det danske og udenlandske marked. Hvis vi bevarer den store danske fødevare- eksport bevarer vi også på den måde    ar- bejdspladser. Reglerne om oprindelse Til sidst skal jeg lige skitsere reglerne for oprindelsesmærkning. De generelle mærkningsregler siger, at føde- varer kun skal mærkes med oplysning om oprindelsessted, hvis en udeladelse af oplys- ningen vil kunne vildlede forbrugeren.
13. Eksempel Et eksempel herpå er anvendelsen af nation a- le kendetegn som fx franske flag på en pakke med fransk nougat, når fødevaren ikke  er produceret i Frankrig, men i f.eks. Polen. Så skal det stå på nougaten, at den er prod   u- ceret i Polen. Krav på 3 produkter Derudover er der kun krav om oprindelses- mærkning på enkelte produkter;  oksekød, fersk fjerkrækød fra 3. lande og frisk fisk og visse fiskevarer. Oksekød og BSE Oprindelsesmærkning af oksekød blev ind- ført for at genskabe forbrugernes tillid til ok- sekød efter BSE krisen i 90’erne. Harmoniseret område Mærkning med oprindelsesland er et EU- harmoniseret retsområ de. Krav om oprindelsesmærkning på andre pr o- dukter end oksekød, frisk fjerkrækød og fisk vil derfor kræve en ændring af EU reglerne. Vi kan ikke indføre danske regler om oprin- delsesmærkning, men erhvervet kan indføre en frivillig ordning, der dog skal igennem
14. EU systemet. Drøftelser i EU Jeg kan oplyse, at EU-Kommissionen er be- gyndt på en gennemgribende  revision af de generelle mærkningsregler for fødevarer. Og både Kommissionen og medlemsst aterne er særlig fokuserede på, om de gæ ldende regler om oprindelsesmærkning er tilstræk- kelige til at sikre det stigende ønske hos for- brugerne for at få oplyst, hvor deres fødev a- rer bliver produceret. Rådsmøde i mandags På ministerrådsmøde for lan  dbrug og fiskeri i mandags [den 28. februar] blev forbrugernes krav om kendskab til animalske produkters oprindelse efter tysk anmodning også disk u- teret. Det er bestemt en mulighed, at der engang i fremtiden kommer EU-regler om oprindel- sesmærkning på anima lske produktioner, herunder økologiske produkter. Det er fint, bare det er fælles.