1 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Og Fiskeri København, den 3. marts 2005 ./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering ministerens talepunkt fra sam- rådet i Fødevareudvalget,  onsdag den 2. marts 2005, samrådsspørgsmål   B og C. Med venlig hilsen Kent Harnisch

2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2. marts 2005 9. kontor Sag nr. 4639 PFE/UHE Samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 2. marts 2005, kl. 13.00. Samråd sspørgsmål B ”Hvad vil ministeren gøre for at sikre en anden udvikling i fødevareindustrien end den, som landbru- get står for i dag, og hvad er ministerens holdning til de vedlagte forslag fra fagbevægelsen vedr ø- rende etablering af en ny fødevareindustri i Ringsted om, nye midler til Grønne indkøb - omstilling til økologi i den offentlige sektor, herunder spred- ning af de gode erfaringer, jf. Fødevareministeriets evaluering (ikke permanente tilskud), primært til uddannelse og planlægning tilsagn om penge til Innovationsfonden til etablering og opstart genindførelse af madpakke-ordningen - sund mad til børnene i daginstitutioner og skoler penge til (generel) markedsføring af økologiske fødevarer flere forskningsmidler til økologi (landbrug og fødevareproduktion) tydelig mærkning af fødevarer med produktionsland?” Samrådsspørgsmål C ”Er ministeren enig i, at initiativer af den type som nævnt i forslaget fra fagbevægelsen vedrørende etablering af en ny fødevareindustri i Ringsted, jf. FLF alm. Del – samråd sspørgsmål B også bør fremmes i andre dele af landet.”

3 Svar: Introduktion Udvalget har ønsket at drøfte to samrådsspørg s- mål om fremme udvi kling af fødevareindustrien i Ringsted og i andre dele af landet. Jeg vil i det følgende behandle de to samrådsspørgsmål   under ét. Spørgsmålene fra udvalget har deres udspring i et konkret forslag fra LO i Ringsted om etable- ring af økologiske arbejdspladser. Forslaget blev fremsat  i anledning af lukningen af en arbejds- plads på Midtsjælland. Principiel holdning til økologi Først må jeg bemærke, at regeringens principie l- le holdning er, at den økologiske produktion, som andre dele af fødevareproduktionen, skal fungere på markedsvilkår. Det udelukker imidlertid ikke, at regeringen, hvor det er formålstjenligt i en overga ngsperiode, støtter økologiske projekter og aktiviteter. Derfor er der også som led i VMP III afsat 200 mio. kr. over de næste 5 år til forskning i økologi . Med hensyn til afsætningsfremmende aktiviteter vil jeg pege på innovationsordningen. Hertil ko m- mer yderligere muligheder, i det nye lovforslag om støtte til udvikling af landdistrikterne.

4 Regeringen vil også gerne i andre sammenhænge være fødselshjælper ved projekter, som kan vise nye veje og fremme innovation i både konvent i- onel og økologisk produktion og afsætning. Formålet med indsatsen er, at projekterne here f- ter kan fungere på markedsvilkår. Det er netop markedsvilkår, som er nøgleordet i denne sammenhæng. Støtten til nye initiativer skal være tidsbegrænset.   Regeringen vil ikke til stadighed holde økologien på et kunstigt niveau, som ikke passer til de ma r- kedsmæssige realiteter. Derfor skal der sondres klart mellem funktionen som fødselshjælper, hvor markedet senere overtager idéen, og funkt i- onen som beskytter mod markedet. Det første ja – det sidste nej! Det sidste er nemlig ikke regeringens politik. Derfor er der ingen offentlige penge til en fast og tidsmæssigt ubegrænset markedsføring, eller til offentlige indkøb eller til forarbejdning af økolo- giske varer. Generel er- hvervs- politik Selvom udvalgets spørgsmål tager udgangspunkt i etablering af økologiske arbejdspladser i føde- varesektoren, mener jeg, at det er vigtigt at se

5 mere overordnet på mulighederne for at skabe arbejdspladser i fødevaresektoren  – uanset om de er økologiske eller ej -. Derfor vil jeg redegø- re mere generelt for regeringens politik, der tager sigte på at sikre betingelserne for, at det private erhvervsliv kan udvikles og skabe arbejdspladser – også i fødevarese ktoren. Erhvervsaktiviteten skal udspringe af private ini- tiativer. I fødevaresektoren kan de være sat i gang af traditionelle store virksomheder, eller, som vi har set i flere tilfælde,  af opfindsomme enkeltpersoner, der starter en produktion af spændende, nye produkter. Regeringen vil fremmealle initiative r - store som små, og det må gerne ske i samarbejde med vores forskning s- institutioner, så forsknings -resultaterne får en samfundsmæssig nytteværdi. Regeringens politik tager højde for, at Danmark er en del af en stadig mere åben intern ational økonomi, hvor den markedsmæssige beskyttelse af bl.a. fødevareproduktionen gradvist er blevet afviklet, og hvor støtten fortsat vil blive nedtrap- pet. Dette er en politik, som har bred politisk til- slutning i Danmark. Udgangspunktet er: Varerne skal produceres der, hvor det kan gøres bedst og billigst. Det gælder også fød evarer!

6 Billigst kan vi næppe gøre det i Danmark, derfor må vi satse på at gøre det   bedst. Det kan vi gøre ved at konkurrere på kvalitet, v i- den og nye idéer. Vi må løbende omstille os. Det kan være til produktion af nye økologiske pro- dukter eller til andre ikke økologiske fødevarer af høj kvalitet. Det kan være traditionelle pro- dukter til det ene marked ( f.eks. Japan)og øko- logiske produkter til et andet marked. (f.eks. Tyskland.) Markedet må afgøre,  hvor der er mest udvik- lingspotentiale. Regerings grundlag og rammevilkår for erhvervs- udviklingen Regeringens politik for afvikling af støtte- og be- skyttelsesordninger på fødevaremarkedet forpli g- ter samtidig regeringen til at udforme rammevil- kår, som  sikrer beskæftigelse og indtjening i dansk erhvervsliv. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ind e- holder regeringens strategi nogle centrale punk- ter, som skal tage disse store udfordringer op. Og jeg citerer: Danmark som førende vidensamfund: Vi sætter det mål, at det offentlige og de priv a- te virksomheder tilsammen øger indsatsen

7 inden for forskning og udvikling, så Da n- mark i 2010 når op på et beløb over 3 pct. af bruttonationalproduktet. Danmark som førende iværksættesamfund: Vi sætter det mål, at  Danmark i 2015 er blandt de samfund i verden, hvor der nystar- tes flest vækstvirksomheder. Verdens mest konkurrencedygtige samfund: Vi sætter det mål, at Danmark er verdens mest konkurrencedygtige samfund i 2015. Punkterne er yderst relevante for udviklingen af fødevaresektoren, ligesom det er væsentligt, at også medarbejderne i fødevaresektoren udrustes til at møde de nye udfordringer. Det betyder, at kompetenceudviklingen inden for sektoren skal styrkes. Relevante ordninger indenfor Fø- devare ministeriets ressort Inden for Fødevareministeriets ressort er der en række ordninger, som kan bidrage til at realisere disse punkter. Som eksempel kan jeg nævne: Den store satsning på forskning, hvor ikke mindst den økologiske forskning har en stærk position. Innovationsordningen, som kan bidrage til at sikre, at danske virksomheder er først til at

8 udnytte ny viden i den daglige produktion og derigennem er  konkurrence-dygtige, selvom Danmark har et højt lønniveau. Denne ordning er netop blevet evalueret, og som jeg nævnte i sidste uge, starter vi en proces med at vurdere mulighederne for at gøre ordningen endnu bedre. Evalueringsrapporten vil i de kommen- de dage blive sendt til udvalget. Strukturprojektordningen, som er målrettet små og mellemstore virksomheder i fødevaresekto- ren, og hvor der er afsat 50 mio. kr. i år. Den nye ordning for kvalitetsfødevarer, der skal etableres under landdistrikts-programmet,   som jeg nævnte indledningsvis under omtalen af økologi. Disse ordninger skal tænkes sammen med rege- ringens program for landdistriktsudviklingen i 2006 og årene frem. Vision for udvikling af området I denne sammenhæng skal der sættes fokus på udvikling og innovation, som svaret på hele f ø- devaresektorens nye udfordringer, og på nytti g- gørelse af beskæftigelsespotentialet i udkandt- sområderne. Centralt står udvikling af produk  t- kvalitet og produktionsprocesser, fremme af fø- devaresikkerhed gennem dokumentation og sporbarhed og udvikling/tilpasning af bedrifter og produktionssystemer til øgede miljøhensyn.

9 Vækst og udvikling i fødevaresektoren skal base- res på værdiforøgelse i produktionskæden frem for blot produktionsforøgelse. Der er derfor behov for i større omfang at kunne fremme udvikling og rådgivning i fødevarevir k- somheder og i virksomheder, der leverer ny vi- den og teknologi til fødevaresektoren. Det er her, vores politik kan gøre en forskel. Landdi- striktsprog- rammet Indsatsen under bl.a. landdistriktsprogrammet kan både dire kte og indirekte medvirke til at for- bedre fødevaresektorens konkurrencevilkår. Som jeg nævnte under samrådet i sidste uge, fo r- handles der i øjeblikket i EU om en ny rådsf o- rordning for landdistriktspolitikken. Denne forordning vil være et vigtigt udgangs- punkt for de muligheder, vi i Danmark har for at støtte en udvikling i fødevareindustrien ikke mindst i udkantsområderne. Jeg vil løbende holde udvalget orienteret om for- handlingssituationen og på et senere tidspunkt redegøre for, hvordan de øgede midler under landdistriktsprogrammet fra 2006 og frem kan bidrage til at styrke fødevaresektoren.

10