Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-152-0296 Dok.: CAG40324 Besvarelse af spørgsmål nr. S   2560 fra medlem af Folketinget Kristen Touborg (SF). Spørgsmål: ” Vil ministeren redegøre for, hvordan der kan opstå tvivl om lyskravets for  tsat- te beståen, sådan som det angiveligt står beskrevet i Fødevar estyrelsens rapport om  velfærd  i  dyrebesætninger,  hvilket  har  betydet,  at  ingen  blev  pol itian- meldt?” Svar: Velfærdskontrollen vedrørende slagtekyllinger gennemføres af fødevareregionerne og Fødev are- styrelsen. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet derfor indhentet en udt  a- lelse fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst følge  nde: ”I henhold til lov om hold af slagtekyllinger¹ (herefter benævnt loven) og b  ekendt- gørelsen  om  hold  af  slagtekyllinger og  rugeægsproduktion²  (herefter  benævnt  b  e- kendtgørelsen)   skal   fødevareregionerne   årligt   gennemføre   stikprøveko ntrol   for overholdelse af gældende velfærdsbestemmelser i 5 % af besætninger med slagt e- kyllinger, dog skal mindst 50 besætninger kontro  lleres. Derudover skal der, såfremt der på slagterie t konstateres for høje forekomster af trædepudesvi   dninger, foretages en opfølgende kontrol med henblik på at få afdækket de dyr evelfærdsmæssige fo r- hold i besætninge  rne. Den  første  stikprøverunde  blev  gennemført  i  kampagneform  hen  over  sommeren 2004.  Fødev arestyrelsen  har  mulighed  for  at  indskærpe  gældende  regler  overfor producenter af slagtekyllinger. I henhold til loven kan fødevareregionerne endv ide- re følge op på konstaterede overtrædelser med påbud. Herudover giver loven fød e- vareregionerne hjemmel til under visse omstændigheder at påbyde, at der u   darbej- des en redegørelse (handlingsplan), eller påbyde belæ gningsgraden nedsat til et ni- veau, der ligger under den fastsatte maksimalgrænse, hvis forholdene beti  nger det- te. Politianmeldelse kan ske i overensstemmelse med dyreværnslovens³ § 20, hvis forholdene konkret vurderes  at være groft uforsvarlige eller hvis ufo  rsvarlige for- hold ikke rettes. 1 Lov nr. 336 af 16. maj 2001 2 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 2001 med senere ændring 3 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005 af dyreværnsloven

- 2 - I  2004  blev  der  gennemført  stikprøvekontrol  i  59  slagtekyllingebesætninger,  og  i 41  tilfælde  blev  det  konstateret,  at    gældende  regler  om  lysprogrammer  ikke  var overholdt. Reglerne om lysprogrammer har hjemmel i lovens § 4, der imidlertid ikke fastsæ  t- ter  den  tidsmæssige  udstrækning  af  mørkeperioden.  Reglerne  herom  findes  i  b e- kendtgørelsens § 5. Det følger heraf bl.a., at   kyllingerne fra dag 5 til dag 12 efter udrugning skal have en mørkeperiode på ikke under otte sammenhængende timer. Reglen om en sammenhængende mørkeperi   ode på mindst otte timer fra kyllinge r- nes  5. til  12.  levedag  bygger  på  indholdet i en  delrapport  fra  n ovember  2000 om slagtekyllinger fra Justitsministeriets arbejdsgruppe om slagtefjerkræ. På baggrund af  dengang  foreliggende  videnskabelige  arbejder  pegede  arbejdsgruppen  på  be n- problemer med misvækst af knogler som et af de største velfærdsmæssige probl e- mer  i  slagtekyllingeproduktionen  og  fandt,  at  en  af  mulighederne  for  at  reducere benproblemerne  var  etablering  af  lysprogrammer  med  krav  om  en  mørk eperiode, hvis  længde  skulle  afhænge  af  kyllingernes  alder.  Efterfølgende  er  der  imidlertid fremkommet oplysninger, der peger på, at der gennem avlsarbejde er sket en redu k- tion af slagtekyllingernes benproblemer. I 2003 og starten af 2004 blev kravet om otte timers sammenhængende mørkep   eri- ode efter anmodning fra Det Danske Fjerkræraa  d taget op til drøftelse i Justi tsmini- steriets    arbejdsgruppe    om    slagtefjerkræ.    Baggrunden    var    en   rapport    ”Lys   - programmer  til  slagtekyllinger”,  der  var udarbejdet  af  Danmarks  Jordbrug sForsk- ning  på  baggrund  af  et  forskningsprojekt  udført  i  slutningen  af  2002.  I  projektet blev kyllingers velfærd undersøgt ved to forskellige  lysprogrammer, hvor det ene fulgte  eksisterende  lovgivning  og  det  andet  opererede  med  fire  timers  sammen- hængende mørke. Det viste sig, at trædepudescore ved slagtning var den eneste af de parametre, der blev målt på, hvo  r der var statistisk signifikant effekt af lyspro- grammerne, idet kyllinger, der blev holdt ved otte timers mørke havde en dårl  igere trædepudescore i slutningen af vækstperioden end kyllinger, der blev holdt ved fire timers mørke. Under drøftelserne i Jus titsministeriets arbejdsgruppe stod det klart, at et flertal af arbejdsgruppens medlemmer fandt, at en sammenhængende mørkeperiode på u nder otte timer samlet set ville være bedst for kyllingernes velfærd, hvorfor de e ksiste- rende  lysprogrammer  burde  ændres.    Drøftelserne  i  arbejdsgruppen  skabte  s å ledes forventning om, at gældende regler ville blive ændret. Dyrenes  Beskyttelse  havde  allerede  i  1999  udgivet  en  rapport,  ”Lysprogrammers påvirkning af slagtekyllingers adfærd og velfærd”, hvori det i konklusionen blandt andet hedder: ”Ud  fra litteraturen i denne rapport anbefales lysprogrammer med en sammenhængende  mørkeperiode  på  minimum  4  timer  og  helst  6 – tilgodese kyllingers normale søvnmønster og forbedre benstatus”. I marts 2000 udgav EU´s videnskabelige komité rapporten ”The welfare of chick- ens kept for meat production (broilers)”. Af rapportens rekommandationer fremgår blandt andet (side 111): ”Growing bro ilers should always receive at least 2 hours of darkness per 24 hours.” Drøftelserne   i Justitsministeriets arbejdsgruppe, herunder af de tre nævnte ra  ppor- ter,  udgjorde  således  Fødevarestyrelsens  kendskab  til  anbefalinger  om  lyspr  o- grammer fra forskerside ved igangsættelsen af stikprøvekontrollen i slagtekylli   nge- besætninger i sommeren 2004.   På den baggrund fandt styrelsen  – r- tallet  af  arbejdsgruppens  medlemmer,  at  en  sammenhængende  mørkeperiode  på under otte timer samlet set ville være bedst for kyllingernes velfærd.

- 3 - I  forbindelse  med,  at  stikprøvekontrollen  igangsat,  blev  fø  devareregionerne  på baggrund af ovenstående instrueret om, at  lysprogrammernes udformning var under overvejelse, og at der indtil  forholdene var afklarede kun burde indskærpes, at gæ l- dende regler om lysprogrammer skal overholdes. Dette indebar, at der ikke blev ind- givet anmeldelse til  politiet.  Denne beslutning blev taget dels på baggrund af, at en kortere mørkeperiode efter de dengang foreliggende oplysninger samlet set måtte a  n- tages at være bedst for kylli  ngernes velfærd, dels i lyset af en forventning om  , at be- kendtgørelsen ville blive ændret, og at det på den baggrund næppe kunne forve ntes, at politi og anklagemyndighed ville indstille til straf for overtrædelse af en regel, der på tidspunktet for en tiltalerejsning muligvis allerede var æn  dret. Instruktionen til fødevareregionerne om alene at indskærpe ved manglende overho   l- delse af lysprogrammerne var indeholdt i en vejledning af maj 2004 til fødevarer egio- nerne om besætningskontrol af Justitsministeriets bestemmelser om hold af sla  gtekyl- linger (Velfærds  kontrol). Vejledningen var indeholdt i en mail af 28. maj 2004, med hvilken  fødevareregionerne  blev  instrueret  om  at  iværksætte  stikprøvekontro llen  i slagtekyllingebesætninger. Justitsministeriet har modtaget kopi af denne mail, og m  i- nisteriets  opmærksomhe  d  er  blevet  henledt  på  vejledningen  om  alene  at   indskærpe ved manglende overholdelse af reglerne om lysprogrammer ved mail af 2. juni 2004. Det  fremgår  endvidere  af  Fødevarestyrelsens  notater,  at  der  ved  et  møde  i  arbejd   s- gruppen om slagtefjerkræ den 22. ma  rts 2004 er gjort opmærksom på fo   rholdet. Justitsministeriet sendte den 13. april 2005 udkast til ændring af bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion i høring. Ændringen ville indebære, at kyllingerne fra dag 5 til dag 24 skulle have en sammenhængende mørkeperiode på i k- ke under fire timer. Justitsministeriet har imidlertid den 1. juli 2005 udsendt orientering om, at bekendtgø- relsen ikke vil blive ændret. Fødevarestyrelsen har derfor ved brev af 7. juli 2005 i   n- strueret fødevareregione rne om, at proceduren, hvor der kun gives indskærpelse ved manglende overholdelse af reglerne om lysprogrammer ikke længere er acce  ptabel så- ledes, at der i fremtiden skal følges op med en politianmeldelse, såfremt en indskæ r- pelse om at overholde gældende r  egler ikke bliver fulgt. Der skal endvidere gøres opmærksom på, at Kommissionen den 30. maj 2005 sen d- te et forslag til Rå dets direktiv om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagtekyl- linger til Rådet. Forslaget indeholder bl.a. en regel om, at slagteky llinger fra dag tre efter  indsættelse  i  stalden  og  indtil  tre  dage  før  forventet  slagtning  skal  have  en mørkeperiode på mindst otte timer i alt, heraf mindst én uafbrudt mørkeper  iode på mindst fire timer. Afslutningsvist kan foretages følgende opsummerin g: Som det fremgår af ovenstående har Fødevarestyrelsens praksis været tilrett e- lagt i forståelse med Justitsministeriet. Reglen om en mørkeperiode på mindst otte timer fremgår ikke af loven, men af bekendtgørelsen som Justitsministeriet har haft overvejels er om at ændre, og i givet fald kunne dispensere fra. Fødevarestyrelsen har fulgt reglerne i både loven og bekendtgørelsen, men har i den konkrete situation vurderet de konstaterede overtrædelser af regle  rne om lysprogrammer alene gav anledning til indskær  pelser og ikke til påbud ef ter lo- vens §§ 11-13 eller til anmeldelse til politiet efter dyreværn  sloven.” I forlængelse af Fødevarestyrelsens udtalelse skal Justitsministeriet fremhæve følgende:

- 4 - Perioden på godt 1 år fra Fødevarestyrelsen udsendte den omta   lte vejledning om velfærdskontrol til regionerne i maj 2004 og frem til udsendelsen af styrelsens brev af 7. juli 2005, hvor det blev til- kendegivet  over  for  regionerne,  at  der  fremover  skulle  følges  op  med  politianmeldelse  i  tilfælde, hvor en tidligere indskærpelse ikke var blevet fulgt, havde karakter af en midlertidig ordning. Fød   e- varestyrelsen havde i hele perioden således en velbegrundet forventning om, at reglerne om lyspr o- grammer ville blive ændret, og styrelsens beslutning om at håndhæve reglerne i o verensstemmelse hermed må ses på denne baggrund. Der var i –  og forud for - den angivne periode rejst tvivl om, hvorvidt et lysprogram med 8 timers mø rkeperiode var den mest hensigtsmæssige løsning i dyrevelfærdsmæssig henseende, eller om en kortere mørke periode måtte anses for bedre. Disse forhold var bl.a. indgået i drøfte   lserne i Justits- ministeriets arbejdsgruppe om slagtefjerkræ og var grundlag for det udkast til æ ndring af bekendt- gø relsen  om  hold  af  slagtekyllinger  og  rugeægsproduktion,  som  Justitsmin  isteriet  sendte  i  høring den 13. april 2005. Som anført i Fødevarestyrelsens udtalelse har Justitsministeriet modtaget kopi af styrelsens mail af 28. maj 2004, hvori det som led i vejledningen om velfærdskontrol blev angivet, at der alene skulle ske indskærpelse ved manglende overholdelse af reglerne om lysprogrammer, ligesom J  ustitsmini- steriets opmærksom blev henledt på vejledningen ved en mail af 2. juni 2004. Under de ovenfor angivne særlige omstændigheder kunne det ikke give Justitsministeriet anle dning til bemærkninger, at Fødevarestyrelsen    havde besluttet, at der indtil videre alene skulle ske indskæ  r- pelse, men ikke indgives politianmeldelse, i de tilfælde, hvor   reglerne om lysprogrammer ikke blev overholdt.