Folketingets Fødevareudvalg København, den 3. marts 2005 J.nr.: 789/ 99398 I mit svar på spørgsmål S 1665 redegjorde jeg for vanskelighederne med at foretage en sammenlignende opgørelse af omkostningerne ved fiskeriinspektion i de forskellige EU- medlemslande. Jeg oplyste samtidig, at jeg ville fremsende et notat om problemstillingen til Folketingets Fødevareudvalg. ./. Jeg vedlægger hermed notatet til udvalgets orientering. Hans Chr. Schmidt /Mogens Schou

NOTAT Kontrol af fiskeriaktiviteter i Den Europæiske Union Fiskeripolitikken  varetages  på  EU -plan  gennem  den  fælles  fiskeripolitik,  der  omfatter ressourcepolitikken, herunder fiskerikontrol, marked og handel samt strukturpolitikken. Det   enkelte   EU-medlemsland   har   ansvaret   for   at   sikre,   at   alle   EU   fiskeriregler håndh æves    på    deres    territorium    og    overfor    de    fartøjer,    der    fører    deres    flag. Medlemslandene er også ansvarlige for overvågning og registrering af fiskeriaktiviteterne, herunder vedrørende udnyttelsen af fangstkvoterne. Kommissionen kontrollerer, at medlemslandene udøver fiskerikontrollen og registreringsopgaverne i overensstemmelse med EU's regelgrundlag. Kontrol-  og  overvågningsopgaverne  er  organiseret  vidt   forskelligt  i  medlemslandene. Nogle  medlemslande  har  specifikke  fiskerikontroltjenester,  mens  disse  opgaver  i  andre medlemslande løses af  forskellige organisationer som fx flåden, toldvæsenet, kystvagten eller søfartstjenesten, for hvem fiskerikontrol blot udgør én af opgaverne. Selv der, hvor der  er  en   egentlig  fiskerikontroltjeneste  varierer  indholdet  af  opgaverne  betydeligt. Valget  af  den  administrative  struktur  henhører  under  medlemsstaternes  kompetence. Kommissionen  og  Ministerrådet  er  opmærksomme  på,    at    mangler  og  svagheder  i kontrolsystemerne   i   medlemsstaterne   kan   medføre   en   forskellig   og   utilstrækkelig håndhævelse af reglerne i de enkelte medlemslande, hvilket kan reducere effektiviteten af bevaringsforanstaltningerne. I forbindelse med reformen af den fælles fiskeripolitik var der ønsker om at oprette en fælles  inspektionsstruktur  med  henblik  på  at  sikre  en  mere  effektiv  implementering  af kontrolforanstaltningerne.  Kommissionen  pegede  bl.a.  på  behovet  for  en  integration  af nationale kontrolstrategier i en sammenhængende strategi gennem implementering af en toårig  handlingsplan  om  samarbejde  blandt  de  håndhævelsesansvarlige.  Hertil  kom  et forslag fra Kommissionen om oprettelsen af et fiskerikontrolagentur, som skal placeres i Vigo,   Spanien,   og   hvis   hovedarbejdsområde   skal   være   en   operativ   samordning   af medlemslandendes inspektion og overvågning. Målsætningen med et sådan agentur er en effektiv    implementering    af    den    fælles    fiskeripolitik    og    en    ensartet    kontrol    og kontroludøvelsen i hele EU.      Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FPC 789/98201 23.02.2005

Udarbejdelsen   af   en   fælles   EU   inspektionsstruktur   skal   foregå   på   grundlag   af   en gennemførlighedsundersøgelse.   Undersøgelsen,   som   blev   udfærdiget   af   en   række uafhængige  institutter  i  september  2004,  er  meget  omfattende  og  gør  rede  for  den nuværende kontrolsituation i EU. Den indsamlede information er baseret  på interviews og spørgeskemaer udfyldt af medlemslandene, og undersøgelsens forfattere har fortolket dele    af    informationerne    med    henblik    på    at    opnå    sammenlignelighed    blandt medlemslandene.  Undersøgelsen  er  modtaget  af  medlemslandene,  men  Kommissionen har endnu ikke offentliggjort den.   I  undersøgelsen  gennemgås  organisationen  af  fiskerikontrollen,  kontroludøvelsen  og håndhævelsen  i  de  enkelte  medlemslande,  de  midler,  der  er  til  rådighed  for  de  enkelte medlemslandes  kontrol  og  omkostningerne  ved  kontrollen.  Der  er  også  udarbejdet  et vurderingsgrundlag vedrørende effektiviteten af medlemslandenes kontrol. Gennemførlighedsundersøgelsen  har  bekræftet  den  store  variation  i  medlemsstaternes kontrolsystemer. For det første påvises en variation i medlemslandenes  kontro lstruktur og  antallet  af  organer  etableret  til  dette  formål.  Det  skyldes  forskelle  i  den  interne administrative  struktur  i  landene,  herunder  om  der  er  tale  om  en  føderal  eller  mere central  struktur.  For  Danmarks,  Frankrigs  og  UKs  vedkommende  samt  de  tre  baltiske lande  er  der  tale  om  en  central  struktur,  hvor  et  ministerium  -  bistået  af    fx  told/skat, kystvagten, politi m.v. styrer fiskeriinspektionen. Andre lande som fx Tyskland, Finland og  Spanien  har  oprettet  en  mere  regional  struktur.  Sveriges  fiskerikontrol  fungerer gennem   kystvagten,   som   er   ansvarlig   for   fiskeribeskyttelse   samt   koordinering   af inspektion i luften, til havs og på land. Undersøgelsen peger på  store variationer i medlemslandenes om kostninger ved kontrol og håndhævelse og i anvendelsen af de forskellige kontrolmidler. Omkostningerne, som er  fordelt  på  tværs  af  kernefunktionerne  knyttet  til  kontrol:  administration,  kontrol  på havet, landbaseret, luftbaseret og VMS kontrol (satellit overvågning), udgør for samtlige EU lande i niveauet 270 mio. EUR. På tværs  af  medlemslandene  anvendes ca. 54% af samtlige  udgifter  til  inspektioner  til  havs,  33%  til  landbaserede  inspektioner,  7%  til luftbaseret kontrol, og de resterende 6% til administration og VMS. Det  fremgår  af  undersøgelsen,  at  der  er  stor  variation  i  de  kontrolmidler,  der  er  til rådi ghed  blandt  medlemslandene,  og  hvor  effektivt  de  bliver  brugt.  Der  er  også  stor variation i hvilken vægt medlemslandene lægger på de forskellige kontrolm etoder, dvs. landkontrol, søværts kontrol eller  flybaseret kontrol. Dette forhold hænger bl.a. sammen med  store  variationer  i  medlemslandes  havområder,  fiskerfartøjsaktiviteter,  antallet  af landinger af fisk osv. En analyse af medlemslandenes effektivitet i anvendelsen af kontrolmidlerne – såkaldte Asset Efficiencies – peger ifølge studiet på store forskelle blandt medlemslandene for så vidt  angår  antallet  af  inspektioner  foretaget  og  antallet  af  overtrædelser  opsporet.  Der peges   på,   at   nogle   medlemslande    er   bedre   til   at   opspore   overtrædelser   ved   visse overvågningsmetoder end andre, og at forholdet mellem overtrædelser og landenes evne til at opspore overtrædelser i luften, til havs og på land er forskelligt fra medlemsland til medlemsland.  Resultatet  er  opsummeret  i  nedenstående  tabel.   Forfatterne  anbefaler forsigtighed, når man ser på tabellen.   

Asset Efficiencies 2002/3 Kilde: Study on the impact and feasibility of setting up a Community Fisheries Control Agency, MRAC, Poseidon, Lamans s.a., Oceanic Development Project Fish/2003/10. Kommissionen   har   underhånden   tilkendegivet,   at   man   ikke   anser   opgørelsen   for retvisende,  hvilket  man  til  dels  tilskriver  medlemslandenes  forskellige  opfattelse  af hvorledes spørgeskemaerne vedrørende dette emne skulle besvares. Ud  fra  ovennævnte  undersøgelse  har  Kommissionen  vurderet,  at  det  på  grund  af  store variationer i medlemslandendes udøvelse af kontrol og inspektion ikke har været muligt at  sammenligne  effektiviteten  af  de  enkelte  medlemslandes  kontrolforanstaltninger  og dermed sige noget præcist om kontroleffektiviteten i hvert medlemsland. Undersøgelsen er her  refereret, idet der er tale om et dokument, der er tilgængeligt  for medlemslandene.   Samlet   vurderes   det   imidlertid,   at   det   ikke   på   det   foreliggende grundlag    er    muligt    at    foretage    en    retvisende    sammenligning    af    de    enkelte medlemslandes  kontrol.  Oprettelsen  af  en  fælles  kontrolstruktur  vurderes,  at  forbedre grundlaget  for  en  økonomisk  effektiv  kontroludøvelse  i  fællesskabet  som  helhed,  og samtidig forbedre grundlaget for Fødevareministeriets løbende overvejelser om på dansk plan at forbedre kontrollens økonomiske effektivitet.