Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDen 22. juli 2005./.Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005.Med venlig hilsenLene Mølsted Jensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri8. kontor / LMJDen 21.ju li 2005 FVM 289Referat af mød e i Rådet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005 Godkendelsen af dagsordnenI forbindelse med godkendelsen af dagsordnen for mødet anmodede fødevaremin ister Hans Christian Schmidt om, at a-punktet om vedtagelse af Kommissionens forslag om ophævelse af fo r-buddet imod deca-BDE i RoHS-direktivet blev æn dret til et b-punkt, idet man fra dansk side fandt, at forslaget fortjente en reel politisk behandling i Rådet af flere grunde. For det første var forslaget særdeles problematisk for sundhed og miljø. Kommissionens forslag savne de videnskabelig be-grundelse og dokumentation. Desuden faldt Kommissionens begrundelse for forslaget udenfor rammerne af komitologi-bestemmelserne i RoHS-direktivet, idet man, efter dansk opfattelse, ikke kunne begrunde en ophævelse af et forbud med risikovurderingen. For det andet havde Europa-Parlamentet med sin beslutning af 6. juli reageret meget skarpt på forsl aget og tilkendegivet at Kommissionen havde overskredet sine beføjelser ved at foreslå en så vidtgående ændring i komité-procedure. Det var ikke fornuftigt af Rådet at ignorere Parlamentets reaktion ved at undlade at give forslaget en reel politisk behandling. Parlamentet havde fundet, at Kommissionen havde tilsidesat de demokratiske principper, der ligger i den fælles beslutningsprocedure med Europa -Parlamentet. Hans Christian Schmidt mente således, at Kommissionen havde sendt Parlamentet et rigtig dårligt signal i forhold til det fremtidige samarbejde mellem de to organer. På den baggrund håbede Dan-mark, at anmodningen om b-punktsbehandling kunne blive imødekomet.Sverige, Finland og Portugal støttede den danske anmodning .Formanden (Margaret Beckett) havde forståelse for, at der var tale om et alvorligt spørgsmål, men hun måtte også konstatere, at der hverken var kvalificeret flertal for eller imod Kommissionens fo r-slag. Samtidig fandt formanden det ikke hensigtsmæssigt, at sagen blev drøftet på rådsmødet (lan d-brug og fiskeri), men fastholdt at sagen burde behandles som et a-punkt, idet det gav medlemslan-dene mulighed for at afgive stemmeerklæring om sagen.Hans Christian Schmidt beklagede, at Danmarks ønske om b-punktsbehandling af forslaget ikkekunne imødekomme . I den situation ønske de Danmark, at forslaget blev taget af a-punktslisten, så-ledes at punktet kunne blive behandlet i skriftlig procedure for at medlemslandene kunne få tid til fornyet overvejelse af forslaget i lyset af Europa-Parlamentets beslutning. Den danske minister op-fordrede samtidig Kommissionen til ikke at vedtage forslaget efter udløbet af 3 -måneders fr isten og henviste i den forbindelse til Europa-Parlamentets udtalelse fra den 6. juli. Der var tale om en poli-tisk vigtig sag, hvor Kommissionen ikke burde anvende sine muligheder for at gennemføre forslaget imod Europa-Parlamentet og uden at Rådet ha vde udtalt sig positivt.
2Formanden kunne herefter konstatere, at der var enighed i Rådet om at lade sagen gå tilbage til be-handling i Coreper. Forslaget blevsom konsekvens heraf fjernet fra listen over a-punkter.1. Formandskabets arbejdsprogramFormandskabet præsenterede kort arbejdsprogrammet for det næste halve år .2.Forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagtekyllingerKommissionen præsenterede kort forslaget . Formanden konkluderede, at Rådet havde noteret sig præsentationen, og at der nu skulle arbejdes videre med forslaget, herunder med en konsekvensan a-lyse af forslaget.3.Fiskeriaftale EU/MarokkoRådet vedtog forsla get som a-punkt uden debat.4.Kommissionens ha steforanstaltninger for ansjosKommissionen redegjorde for hasteforanstaltningerne med lukning af fiskeriet i 3 måneder fra 1. j u-li, der var begrundet i en meget ringe bestand af ansjos. Nogle få delegationer mente, at det var mu-ligt at finde en mere effektiv strategi til beskyttelse af bestanden af ansjos samtidig med, at fiskeriet i et vist omfang kunne genåbnes efter 15. august. Formanden konkluderede, a t Rådet havde haft en drøftelse, og at Kommissionen lø bende ville vurdere sagen.5. Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (Programperiode 2007– 2013)Formandskabet henviste til, at der var opnået politisk enighed i juni måned om landdistriktspolitik-ken 2007 – 2013. Kommissionen havde allerede den 7. juli fremsendt de strategiske retningslinier for landdistriktspolitikken i henhold til artikel 9 i den kommende forordning. Kommissionen havde herefter lejlighed til at præsentere forslaget, der v il blive behandlet nærmere i Specialkomitéen for Landbrug. Målet var at vedtage retningslinierne på rådsmødet i oktober 2005. Når retningsli njerne er vedtaget, vil de udgøre grundlaget for medlemslandenes arbejde med de nationale strateg ier, idet Kommissionen forventer, at der indgås en dialog om at koble europæiske og nationale prioriteter sammen.6.Forslag til reform af den fælles markedsordning for sukker Kommissæren præsenterede Kommissionens forslag til reform af EU’ s sukkerpolitik og understre-gede blandt andet, at den nuværende sukkerordning ikke længere var bæredygtig, og at der var be-hov for en gennemgribende reform, der kunne holde i årene frem over. Der var desuden behov for forudsigelighed, således at EU -avlerne, sukkerfabrikkerne, 3. lande m.v. kunne indrette sig på fre m-tiden. Derfor skulle hele reformen gennemføres nu og ikke i etaper. Af samme grund skulle der ikke være en revisionsklausul. Den foreslåede kompensation til roeavlerne var fair, da den afkobl ede støtte ville betyde, at de fremover kunne dyrke de afgrøder, som markedet efterspurgte. Dette ville også give færre problemer med skævvridningen mellem de forskellige sektorer. Omstrukturerings-fonden skulle desuden afhjælpe de værste problemer i forbindelse med gennemførelse af reformen. Kommissæren understregede blandt andet også, at reformen var budgetneutral vedr. samtlige udgi f-ter, og at EBA-aftalen ville fortsætte, hvilket blandt andet ville betyde 0- told på sukker fra 1. juli
32009. Herudover var det afgørende at imødekomme WTO -panelafgørelsen. Det ville endvidere styrke EU’s forhandlingsposition, hvis EU kunne rejse til WTO-mødet i Hong Kong i december med en vedtaget sukkerreform. Den efterfølgende bordrunde viste at følgende 12 medlemslande - i større eller mindre grad - var modstandere af en reform med et indhold som foreslået af Kommissionen: Italien, Polen, Spanien, Østrig, Finland , Grækenland, Ungarn, Portugal, Irland, Slovenien, Letland og Litauen. Flere af disse delegationer fremførte blandt andet, at forslaget var alt for drastisk og ubalanceret, og at problemer-ne i sukkersektoren primært skyldtes overproduktion af sukker. Forslaget gik således langt ud over det nødvendige. Det blev også fremført, at en reform af sektoren burde ske gradvist, idet den fore-slåede reform ville medføre, at sukkerproduktionen formentlig helteller delvist ville ophøre i flere lande, hvilket var uacceptabelt. Flere delegationer argumenterede tillige for, at den foreslåede ko m-pensation skulle forhøjes.Følgende 11medlemslande kunne i det store hele tilslutte sig Kommissionens forslag: Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Nederlandene, Belgien, Luxembourg, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Cy-pern og Malta. Flere af disse medlemslande efterlyste dog en klausul om en midtvejsevaluering.Danmark og Sverige udtrykte tilfredshed med Kommissionens forslag, men efterlyste en mere gen-nemgribende reform. Fra dansk side blev det især fremhævet, at Kommissionen med forslaget hav-de taget et positivt første skridt for den fremtidige sukkersektor i EU, men at det absolut var nøvendigt med flere skridt for at sikre en bæredygtig sukkersektor .En snarlig reform af markedsor d-ningen for sukker var helt nødvendig –var ikke holdbar af flere grunde: prisen i EU er 3 gange verdensmarkedsprisen,sektoren er reelt i k-ke reformeret siden starten i 1968,og ikke mindst skal EU respektere afgørelsen fra WTO.Hans Christian Schmidt understregede, at Danmark ønsker en fuld liberalisering af EU’s sukke r-marked, det vil sige en liberalisering af markedsordningen gennem en 5-årig overgangsperiode, hvor prisen fra 2006 gradvist falder til verdensmarkedsniveau, og kvoterne til slut bortfalder.Spørgsmålet var, om Kommissionens forslag gav et langtidsperspektiv.Priserne vil le fortsat –Kommissionens forslag fuldt gennemført - være det dobbelte af verdensmarkedsprisen .Det var ef-ter dansk opfattelse ikke holdbart på langt sigt .Der vil le være behov for flere prisfald , og det var derfor ikke holdbart at fastfryse ordningen frem til 2014/15, som foreslået af Kommissionen. Det ville som minimum være nødvendigt, at der sker en evaluering af ordningen, hvor de næste skridt frem til den fulde liberalisering fastlægges. Danmark ønskede derfor ikke kun en evaluering af kvo-terne i 2010, som Kommissionen foreslår , men en reel midtvejsrevision, der giver mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Formålet må være at udjævne forskellen mellem den interne pris og verdensmarkedsprisen, og at udfase kvotesystemet.Fra dansk side anerkendte man nødvendigheden af at yde kompensation til de landmænd, der ber ø-res af reformen i overensstemmelse med principperne i tidligere reformer af den fælles landbrug s-politik, herunder at kompensationen ydes helt afkoblet, hvilket er en forudsætning formarkedsorientering. Danmark var dog ikke enig i Kommissionens beregning af kompensationens størrelse. Denne er statisk beregnet og udelukkende baseret på ændringen i sukkerprisen. Dette re-
4flekterer ikke virkeligheden, og herved blev kompensationen for stor, idet landmændene har mulig-hed for at skifte til dyrkning af alternative afgrøder, som i visse tilfælde giver en højere indtægt, li-gesom der kan være besparelser på omkostningssiden. Dette b urde inkluderes i beregningerne. Kompensationen burde ydes som en overgansforanstaltning, idethensigten var at få en bær edygtig landbrugssektor i EU, og som et led heri burde kompensationen nedtrappes over en årræ kke.Formanden konkluderede, at Rådet nu havde haft lejlighed til en første drøftelse af Kommi ssionens forslag, og at Specialkomitéen for Landbrug nu skulle have en grundig gennemgang af detaljerne i forslaget. Herefter skulle Rådet på ny drøfte sagen, ligesom Rådet i forbindelse med rådsmødet 19. – 20. september skulle have et møde med ministrene fra AVS-landene.7. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2075/92 om den fælles markedsordning for råtobakPunktet var ikke på dagsordnen .8. Ligestilling af visse tredjelandes kontrol med vedligeholdelsesavlPunktet var ikke på dagsordnen .9. Fiskeriaftale EU/GrønlandRådet vedtog forslaget som a -punkt uden debat.10. Det Europæiske Politiakademis (CEPOL) arbejdsprogram for 2006Punktet blev behandlet som a-punkt på Rådsmødet (generelle anliggender og eksterne forbinde lser) den 18. juli 2005.11. Det Europæiske Politiakademis (CEPOL) budget for 2006Punktet blev behandlet som a-punkt på Rådsmødet (generelle anliggender og eksterne forbinde lser) den 18. juli 2005.12. Det Europæiske Politiakademis (CEPOL) år sberetning for 2004 Punktet blev behandlet som a-punkt på Rådsmødet (generelle anliggender og eksterne forbindelser) den 18. juli 2005.
