Folketinget — Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg, den 20. juli 2005 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Høring om offentlig forplejning og fødevaresikkerhed   Udvalget har som bekendt besluttet at afholde en høring om offentlig forplej- ning og fødevaresikkerhed onsdag den 12. oktober 2005 kl. 9.00 – 15.00 i Landstingssalen. Høringen arrangeres af Teknologirådet. I den forbindelse bedes hvert parti udpege en ordfører til et spørgepanel. Ordførerne spiller en central rolle som spørgere og debattører, og forventes derfor at være til stede under hele høringen. Det vil dog være muligt at ”dele” dagen, forstået på den måde, at et parti kan være repræsenteret ved ét medlem om formiddagen og et andet medlem om eftermiddagen. Derudover vil det naturligvis være muligt for alle medlemmer af udvalget at deltage i høringen.   Meddelelse om navne på ordførerne bedes meddelt ved at udfylde vedhæfte- de blanket og returnere den til 2. udvalgssekretariat senest torsdag den 11. august 2005.   De eksperter, der vil blive indkaldt til høringen afleverer skriftlige bidrag,   som uddyber hovedpunkterne i deres præsentation. Deltagerne fra udvalget vil modtage en mappe med bidragene nogle dage før høringen. Der vil tillige blive afholdt et briefing-møde forud for høringen, hvor oplægs- holderne og deres profil gennemgås. Det drøftes desuden, hvilke spørgsmål og debatter der bedst kan rejses i forbindelse med de enkelte oplæg. For de medlemmer, der er ordførere/paneldeltagere under høringen vil dette møde være meget nyttigt. Dato for briefingmødet følger til august. Hvis I har nogle spørgsmål vedrørende høringen er I meget velkomne til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen Eva Esmarch, udvalgssekretær.