Fødevareøkonomisk Institut 08 - 07 - 2005 Afdeling for international økonomi og politik Journal nr. 23/1- 06 Jens Hansen Økonomiske konsekvenser af Kommissionens forslag af 22. juni 2005 til reform af EU’s markedsordning for sukker Formålet med dette notat er  at foretage vurderinger af de økonomiske konsekvenser  - pri- mært set fra et dansk perspektiv   - af den påtænkte reform af EU’s markedsordning for su    k- ker. Indledningsvis omtales den gældende markedsordning i korte træk samt økonomien ved produktion af sukkerroer under denne ordning. Herefter redegøres for de væsentligste el   e- menter i Kommissionens forslag samt for økonomien ved produktion af sukkerroer her i landet under den nye markedsordning med henblik på at belyse muligheden for fortsat pr o- duktion af sukkerroer og sukker i Danmark. Foruden af økonomien i sukker - og sukkerroeproduktionen vil omfanget af den danske pro- duktion efter reformen afhænge af, om det bliver nødvendigt at reducere den samlede su   k- kerkvote i EU og hermed også den danske kvote. Behovet  for sådanne nedsættelser af kv   o- ten afhænger bl.a. af, hvor mange selskaber inden for sukkersektoren, der gør brug af m   u- ligheden for at sælge deres kvote tilbage til EU. I notatet redegøres også for denne proble m- stilling.   Endelig omtales reformens konsekvenser for sukkerroeproducenternes indkomster, dens be- tydning for forbrugerne samt dens beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske bety d- ning. Vurderingerne, der tager udgangspunkt i Kommissionens forslag, som beskrevet i ”Proposal for a Council regulation on the common organisation of the markets in the sugar sector” (Commission 2005a), er baseret på egne beregninger foretaget på grundlag af Fødevareøk o- nomisk Instituts regnskabsstatistik (a) samt på en række andre anal   yser og notater. Af tidsmæssige gr  unde har det ikke været muligt at foretage egentlige modelberegninger.

2 Hertil kommer, at forslaget efterlader en række uafklarede spørgsmål, samt at sukkerselsk a- berne får mulighed  både  for at sælge kvoter tilbage til EU og for at købe ekstra kvoter af EU, og at det er vanskeligt for andre end selskaberne selv at vurdere, i hvilket omfang de vil gøre brug af disse muligheder. Det skal derfor understreges, at nærværende vurdering af r e- formens konsekvenser er behæftet med usikkerhed og derfor skal tages med   forbehold. Den gældende markedsordning Produktionen af sukker og sukkerroer i Danmark er – ligesom i de øvrige EU    -lande - regu- leret af EU’s markedsordning for sukker, der bl.a. omfatter en kvoteordning med A- og B- kvoter. Ifølge ordningen foretages der o m nødvendigt intervention (opkøb) af kvotesukker (A- og B-sukker) til en fastsat interventionspris, der har ligget uændret på 631,9    € pr. ton for hvidt sukker siden 1993/94. Med centralkursen på 7,46 kr. pr.  € svarer  det til 4,71 kr. pr. kg sukker. Til sammenligning har verdensmarkedsprisen ligget omkring 200 € pr. ton i de senere år, hvilket svarer til ca. 1,50 kr. pr. kg.   Produktion af sukker udover A- og B-kvoten – såkaldt C    -sukker - må ikke afsættes inden for EU, men skal eksporteres uden støtte til  de langt lavere verdensmarkedspriser. Da produktionen af kvotesukker overstiger forbruget af sukker i EU er der - foruden al C- sukker og en mængde svarende til sukkerimporten   – behov for at eksportere en del kvot   e- sukker. Til finansiering af eksportstøtte n hertil opkræves en afgift på al kvotesukker (A   - og B-sukker) svarende til 2 pct. af interventionsprisen samt en afgift herudover på  op til 37,5 pct. for B-sukker. Den samlede kvote i EU-25 udgør godt 17,4 mio. tons hvidt sukker,  jf. tabel 1, fordelt på godt 14,7 mio. tons A-sukker og godt 2,7 mio. tons B-sukker, mens den danske kvote udgør 420.700 tons, fordelt på 325.000 tons A -sukker og 95.700 tons B-sukker.

3 Tabel 1. Produktionskvoter for sukker i EU-landene Samlet A- og B-kvote, hvidt sukker Mio. kg I pct. samlet kvote i EU-25 Belgien 820 4,7 Danmark 421 2,4 Finland 146 0,8 Frankrig 3.769 21,6 Grækenland 317 1,8 Holland 865 5,0 Irland 199 1,2 Italien 1.557 8,9 Luxembourg 0 0,0 Portugal 80 0,5 Spanien 997 5,7 Sverige 368 2,1 Tyskland 3.417 19,6 UK 1.139 6,5 Østrig 387 2,2 EU-15 i alt 14.482 83,0 Cypern 0 0,0 Estland 0 0,0 Letland 67 0,4 Litauen 103 0,6 Malta 0 0,0 Polen 1.672 9,6 Slovakiet 207 1,2 Slovenien 53 0,3 Tjekkiet 455 2,6 Ungarn 402 2,3 10 nye EU-lande 2.959 17,0 EU-25 17.441 100,0 Kilde: European Commission 2004b. Produktionen af sukkerroer er tilsvarende opdelt på A - og B-kvoter samt C-roer, og der er minimumspriser for både A - og B-roer. Disse minimumspriser er fastsat på grundlag af en basispris samt en produktionsafgift –  svarende til afgiften på kvotesukker  – der for A   - og B- roer udgør 2 pct. af basisprisen og for B -roer op til 37,5 pct. herudover. Minimumsprisen er således noget lavere for B -roer end for A-roer. I de senere år har de ovenn ævnte A  - og B-kvoter (basiskvoter) været genstand for større e   l- ler mindre midlertidige nedsættelser, umiddelbart før høsten påbegyndes. Basiskvoten blev således nedsat med 6,92 pct. i 2002 og 1,73 pct. i 2003, mens der ingen nedsættelse var i

4 2004. Baggrunden for disse midlertidige kvotenedsættelser er, at der med den seneste GATT-aftale er lagt loft over støtten til eksport af su kker ud af EU.   Økonomi i sukkerroeproduktionen under de gældende markedsor dninger Under de gældende markedsordninger er økono   mien i sukkerroeproduktionen her i landet generelt langt bedre end ved produktion af andre landbrugsafgrøder. Resultatet heraf er en såkaldt kvoterente  - dvs. et nettoafkast af retten til salg af kvoteroer til de høje priser, der er betinget af markedsordningen. Som følge af 2003 -reformen med afkobling af hektarstøtten falder arealafkastet af korn og de fleste andre landbrugsafgrøder med et beløb på omkring 2.400 kr. pr. ha, svarende til hektarstøtten. Uden ændringer af markedsordningen for sukker ville kv   oterenten ved pro- duktion af sukkeroer derfor blive forøget med et tilsvarende beløb, idet omkostni  ngen til jord ved produktion af sukkerroer er bestemt af arealafkastet ved produktion af andre afgrø- der. Til belysning af kvoterentens størrelse under den g ældende markedsor  dning er kvoterenten i heltidslandbrugene i 2003 opgjort i tabel 2 – det seneste år, for hvilket de bagved liggende data foreligger. I opgørelsen indgår omkostningen til jord med et beløb, der svarer til area   l- afkastet af hvede, da hvede er et nærliggende alternativ til sukkerroer. Arealafkastet af hv  e- de er eksklusiv hektarstøtte, idet dette afkast  – formindskes med hektarstøtten som følge af støttens afkobling med virkning fra 2005. Beregnet på denne måde udgør kvoterenten ca. 7.800 kr. i gennemsnit pr. ha.

5 Tabel 2. Opgørelse af kvoterenten ved produktion af sukkerr oer før og efter reformen, kr. pr. ha Før reformen (2003) Faktiske tal Efter justering Efter reform og ju- stering Produktionsværdi, kr. pr. ha Sukkerroer 22.142 21.794¹⁾ 13.948²⁾ Roetop 224 224 224 Produktionsværdi i alt 22.366 22.018 14.172 Omkostninger i alt, kr. pr. ha 14.588 14.588 14.588 Kvoterente, kr. pr. ha 7.778 7.430 -416 Samlet sukkerroeareal, ha 49.600 49.600 41.245 Samlet kvoterente, mio. kr.³⁾ 386 369 -17 1) Beregnet på grundlag af værdien af sukkerroeproduktionen på 22.142 kr. pr. ha i 2003 under den hypotetiske fo r- udsætning, at høstudbyttet pr. ha havde ligget 5 pct. under det faktiske niveau, svarende til et mere ”normalt” u d- bytteniveau, og at prisen for alle sukkerroer under ét som følge heraf havde ligget 3,61 pct. over det faktiske ni- veau, jf. tabel 3. 2) Beregnet på grundlag af  foranstående produktionsværdi på 21.7 94 kr. pr. ha samt den beregnede nedgang i prisen ab landmand på alle roer und er et på 36,0 pct. 3) Beregnet på grundlag af ovenstående kvoterente udtrykt i kr. pr. ha samt ovenstående sukkerroeareal. Kilde: Egne beregninger baseret på Fødevareøkonomisk Institut.   Produktion og priser i 2003 I 2003 udgjorde den danske produktion af sukkerroer 2.758 mio. kg, fordelt på 1.790 mio. kg A-roer, 527 mio. kg B-roer og 441 mio. kg C- roer, jf. tabel 3. For A-roer androg gennemsnitsprisen ab landmand 44,12 kr. pr. hkg, for B-roer 34,77 kr. pr. hkg og for C-roer 11,70 kr. pr. hkg. Disse prisforskelle skyldes hovedsagelig de omtalte forskelle mellem A- og B-roer med hensyn til størrelsen af produktionsafgiften samt fo r- skelle mellem prisen på sukker i EU og på verdensmark  edet.     For alle roer under ét lå den gennemsnitlige pris ab landmand på 37,15 kr. pr. hkg, mens den gennemsnitlige pris for kvoteroer (A- og B-roer under ét) lå på 41,99 kr. pr. hkg. Som følge af variation fra år til år både i høstudbyttet pr. ha og i den gennemsnitlige pris for alle roer under ét afhænger de beregnede kons ekvenser af reformen i nogen grad af, hvilket år der danner grundlag for beregningen. I 2003 lå høstudbyttet pr. ha på et forholdsvis højt niveau, og da mængden af A  - og B-roer er bestemt af de pågældende kvoter, bidrog det h   ø høstudbytte til at forøge m  ængden af C  -roer.

6 Og da prisen på C -roer lå på et meget lavt niveau medvi  rkede forøgelsen af C - roeproduktionen til at formindske den gennemsnitlige pris for alle roer under ét. For at få et mere dækkende billede af reformens konsekvenser er der på denn e baggrund fo- retaget en beregning af den gennemsnitlige pris for alle roer under ét i tabel 3, under den hypotetiske forudsætning at høstudbyttet havde ligget 5 pct. under det faktiske niveau, sv   a- rende til et mere normalt udbytte. Som det ses, ville produktionen af C-roer have ligget på 303 mio. kg under disse mere normale forhold i stedet for 441 mio. kg, mens den gennem- snitlige pris for alle roer under ét ville have ligget på 38,49 kr. pr. hkg i stedet for 37,15 kr. pr. hkg.    Tabel 3. Beregning af prisen på  sukkerroer ab landmand med udgangspunkt i de faktiske oplysninger om produktion og priser i 2003 under den hypotetiske forudsætning, at udbyttet af roer pr. ha havde ligget på et ”normalt” niveau    - 5 pct. under det faktiske niveau. Produktion, mio. kg   Pris, kr. pr. 100 kg Faktiske oplysninger, jf. Danmarks Statistik   A-roer 1.790 44,12 B-roer 527 34,77 C-roer 441 11,70 I alt 2.758 37,15 A- og B-roer i alt 2.317¹⁾ 41,99¹⁾ Justerede oplysninger     A-roer 1.790 44,12 B-roer 527 34,77 C-roer 303³ 11,70 I alt 2.620²⁾ (+3,61 pct.) 38,49⁴ 1) Beregnet på grundlag af de ovenstående oplysninger fra Danmarks Stat  istik. 2) Beregnet på grundlag af den faktiske produktion af sukkerroer i 2003 på 2.758 mio. kg under den hypotetiske fo  r- udsætning, at   høstudbyttet pr. ha og hermed den samlede produktion havde ligget 5 pct. under det faktiske niveau, svarende til et mere ”normalt” udbytte. 3) Beregnet ved fra den samlede produktion at trække produktionen af A  -, og B-roer. 4) Beregnet som vægtet gennemsnit af   prisen på A -, B- og C-roer. Tallene i parentes angiver den procentiske forøge l- se af prisen i forhold til den faktiske pris på 37,15 kr. pr. kg i 2003. Kilde: Danmarks Statistik (a) samt egne beregninger.   På grundlag af de faktiske oplysninger om økono  mien i sukkerroeproduktionen i 2003 samt ovennævnte justering både af høstudbyttet pr. ha og af den gennemsnitlige pris ab landmand er der i tabel 2 foretaget en opgørelse af kvoterenten efter disse korrektioner. Ifølge denne opgørelse u dgør kvoterenten ca . 7.400 kr. pr. ha.

7 Kommissionens forslag Den påtænkte ordning, der forventes at træde i kraft den 1. juli 2006, og som efter planen udløber i 2015, omfatter fø  lgende væsentlige elementer. Sammenlægning af A  - og B-kvoten samt nedsættelse af referencepri  sen for sukker fra 631,9 € pr. ton i 2006/07 til 385,5 € pr. ton i 2009/10, hvilket svarer til en sa   mlet nedsættelse på 39 pct. Ophør med produktion af C -roer ved anvendelse af en ”superafgift”. Nedsættelse af minimumsprisen for A  - og B-roer under ét i EU som helhed fra 43,63 € pr. ton til 32,86 € pr. ton i 2006/07 og 25,05 € pr. ton i 2007/08, svarende til en samlet nedsættelse på 42,6 pct. Kompensation til sukkerroeproducenterne, svarende til 60 pct. af den nedgang i ind- tægten fra kvoteproduktionen, der er   et resultat af prisnedsættelsen. Kompensati  o- nen kommer til at indgå i den samlede afkoblede støtte til den enkelte bedrift, hvo  r- for den – ligesom al anden direkte støtte     – vil være unde rkastet såkaldt modulation, dvs. et fradrag på 4 pct. i 2006 og 5 pct.  fra og med 2007.   Introduktion af en ekstra kvote på 1 mio. ton sukker, der til en pris på 730   € pr. ton hvidt sukker kan købes af selskaber i lande med produktion af C -sukker med hen- blik på at afbøde virkningen af C  -roeproduktionens ophør. Introduktion af en opkøbsordning, under hvilken de enkelte selskaber i alle lande kan sælge deres kvoter tilba  ge til EU til en pris på 730  € pr. ton sukker i 2006, fa l- dende gradvis til 420 € i 200 9. Ingen adgang til direkte handel/overførsel af kvoter mellem landene. Ingen tvungen kvotenedskæring de første 4 år, men midlertidige (årlige) kvotereduktioner – som hid   til – i det omfang, der er behov herfor samt mulighed for en permanent kvotereduktion med virkning fra og med 2010. Forklaringen på, at referenceprisen på sukker nedsættes over tre år begyndende i 2007/08, mens prisen på sukkerroer nedsættes over to år be gyndende allerede i 2006/07, er at sukker- fabrikkerne pålægges en afgift i årene 2006/07 -2008/09 til finansiering af kvoteopkø bet.   Ifølge forslaget er der tale om en markant nedsættelse af prisen både for sukker og for su k- kerroer, hvilket vil afspejle sig i en kraftig forringelse i økonomien såvel ved fora  rbejdning af sukkerroer til sukker som ved produktion af sukkerroer i det primære lan  dbrug.

8 Selv om forslaget ikke giver adgang til direkte handel med kvoter mellem medlemslandene, bliver der via opkøb s- og salgsordningen reelt adgang til at handle med kvoter mellem lan- dene – om end    kun i mindre omfang (1 mio. ton sukker) og til en på forhånd fastlagt pris (730 € pr. tons). Hertil kommer, at der antagelig  åbnes for handel med kvoter mellem su k- kerfabrikker/landmænd inden for det enke  lte land.   Opretholdelsen af muligheden for midlertidige kvotereduktioner i de første fire år under den nye ordning skal ses på baggrund af, at behovet for at formindske den samlede kvote i EU først kendes, når effekten af opkøbs   - og salgsordningen er kendt. Priser, produktion og økonomi under den fremt idige ordning Reformens konsekvenser for omfanget af sukker- og sukkerroeproduktionen hér i landet af- hænger bl.a. af økon   omien i sukkerroeproduktionen efter reformen. Med mindre produktion bliver rentabel under den nye ordning, vil den ophøre. I det følgen  de ses derfor på økon  o- mien i sukkerroeproduktionen efter reformens fulde implementering.   Indledningsvis er der i tabel 4 foretaget en beregning af nedgangen i mindsteprisen for kvo- teroer hér i landet. Tabel 4. Beregning af nedgangen i mindsteprisen for kvoteroer i Danmark som følge af r eformen Nuværende markedsordning Ny ordning Kvote, tons Mindstepris, € pr. ton Nedgang i mindste- pris, pct.⁴⁾ A-roer 325.000 46,72¹⁾ 25,05 46,4 B-roer 95.746 28,84²⁾ 25,05 13,1 A- og B-roer i alt 420.746 42,65³⁾ 25,05 41,3 1) Basispris for sukkeroer - 47,67 € pr. ton  –  efter fradrag af produktionsafgiften på A -roer på 2 pct. 2) Basispris for sukkerroer efter fradrag af produktionsafgiften på B -roer på 39,5 pct. (2,0 + 37,5). 3) Beregnet som vejet gennemsnit af mindsteprisen for A- og B-roer med fordelingen af den danske kvote på A - og B-roer som vægte. 4) Beregnet på grundlag af tallene i de to for anstående kolonner. Kilde: Egne beregninger baseret på grundlag af Commission 2005a samt E uropean Commission 2004b. I EU som helhed nedsættes mindsteprisen for kvoteroer (A  - og B-roer under ét) som nævnt fra 43,63 € pr. ton til 25,05 € pr. ton, hvilket svarer til en neds   ættelse på 42,6 pct. Som følge af forskelle EU-landene imellem med hensyn til kvotens fordeling på A - og B-sukker varie- rer den gennemsnitlige mindstepris for A- og B-roer under ét mellem landene, ogdet sam- me gælder derfor den procentiske nedsættelse af mindstepr isen.

9 For Danmarks vedkommende kan mindsteprisen for A- og B-roer under ét opgøres til 42,65 € pr. ton, mens neds ættelsen kan opgøres til 41,3 pct., jf. tabel 4. Den knap så store nedsæ   t- telse af mindsteprisen for kvoteroer hér i landet (41,3 pct.) sammenlignet med EU som hel- hed (42,6 pct.) skyldes, at Danmark – ligesom visse andre lande    - har en forholdsvis stor B- kvote, samtidig med at mindsteprisen er lavere for B-roer end for A-roer. I de efterfølgende beregninger forudsættes nedsættelsen af mindsteprisen for kvoteroer med de nævnte 41,3 pct. at resultere i samme procentiske fald i den gennemsnitlige pris for kv  o- teroer ab landmand. Dette betyder, at sidstnævnte pris   – der lå på 41,99 kr. pr . hkg i 2003, jf. tabel 3 - forudses at falde til 24,65 kr. pr. hkg (41,99 * (1 – 0,413) = 24,65). I 2003 androg den gennemsnitlige pris ab landmand for alle roer under ét 38,49 kr. pr. hkg (efter korrektion for det høje udbytte og den lave gennemsnitlig e pris), jf. tabel 3. Da pro- duktionen af C-roer ophører, bliver der følgelig tale om et fald i prisen ab landmand for alle roer under ét på 36,0 pct. (1 – 24,65 / 38,49= 0,360). Prisen ab landmand for alle roer under ét vil således falde noget mindre her i la ndet end de i forslaget nævnte 42,6 pct. for kvoteroer i EU som helhed, først og fremmest fordi produkt   i- on af C-roer – der afregnes til meget lave priser    - ophører, men også fordi B  -kvoten tegner sig for en lidt større andel af den samlede kvote i Danm ark end i EU som helhed. På grundlag af de ”justerede” tal for økonomien i roeproduktionen i 2003 samt det beregn e- de fald i den gennemsnitlige pris for roer ab landmand på 36,0 pct. er kvoterenten efter r e- formens fulde implementering opgjort i tabel 2. Ifølge denne opgørelse vil kvoterenten u  d- gøre  -416 kr. pr. ha under den nye or dning. De beregnede kvoterenter både før og efter reformen dækker over store forskelle fra lan d- brug til landbrug. Efter reformen vil kvoterenten være positiv i nogle landbrug og   negativ i andre. I de sidstnævnte landbrug må produktionen af sukkerroer forventes indstillet, idet en negativ kvoterente indikerer, at andre afgrøder er mere profit able.    Ved beregningen af kvoterenten efter reformen er der ikke taget højde for, at den  nuvære  n- de ordning med ikke-frit omsættelige kvoter lægger en dæmper på udviklingen i produkt i- onsstrukturen. På denne baggrund forventes reformen at resultere i strukturelle fo randringer primært i form af en koncentration af roeproduktionen på væsentlig fæ rre og væsentlig stø   r- re bedrifter med en formindskelse af produktionsomkostningerne til følge.

10 Den nuværende kvoteordning har endvidere medvirket til at fastlåse lokaliseringen af roeproduktionen med betydelige afstande mellem produktion og fabrik til fø lge, hvilket har bidraget til større transportomkostninger end nødvendigt. Til illustration af transporten b  e- tydning kan nævnes, at det koster omkring 2.500 kr. pr. ha at transportere roerne 100 km ekstra, idet det gennemsnitlige høstudbytte pr. ha ligger  på omkring 50 tons, mens omkos t- ningerne til transport (eksklusive omkostninger til pålæsning og aflæsning mv.) beløber sig til ca. 0,50 kr. pr. ton pr. km, jf. Danske Sukkerroedyrkere (2003). (100 * 50 * 0,50 = 2.500). I et landbrug, der ligger 100 km nærm  ere fabrikken end et andet, vil kvoterenten derfor – alt andet lige    –  være 2.500 kr. pr. ha større. I relation til transportomkostningerne kan yderligere nævnes, at de tre danske sukkerfabri  k- ker – alle ejet af Danisco    - ligger i henholdsvis Assens, Nakskov og Nykøbing Falster, og de to amter - Fyns og Storstrøms amt  – hvor fabri   kkerne ligger, tegnede sig for henholdsvis 23 pct. og 61 pct. af sukkerroearealet i 2002, jf. Fødevareøkonomisk Instituts regnskabsst  a- tistik (b). Selv om de to amter tegner sig for langt størstedelen af roeproduktionen, er der en vis pr oduktion i andre amter – herunder navnlig i Vestsjællands amt. Dette indikerer, at der er muligheder for at reducere omkostningen ved transport. Som følge af visse plantesygdommes afhængighed af sæ dskiftet – herunder hyppigheden af sukkerroer - er der imidlertid grænser for, i hvor høj grad sukkerroeproduktionen med øk o- nomisk fordel kan koncentreres omkring sukkerfabrikkerne. Konklusionen er, at reformen vil medvirke til at fremme koncentrationen af roeproduktio- nen på færre, fortrinsvis større bedrifter, der ligger nærmere fabrikkerne - eller rettere næ  r- mere på de fabrikker, der måtte blive tilbage   - og at denne udvikling vil bidrage til at for- mindske de samlede omkostninger ved produktion og transport af roerne og hermed med- virke til at forøge kvoterenten. Under hensyntagen til disse muligheder er det vurderingen, at en del fortrinsvis større landbrug beliggende i nærheden af fabrikkerne fortsat vil kunne producere sukkerroer med en positiv kvoterente - om end på et langt lavere niveau end u n- der den nuværende ordning. Holder denne vurdering, vil produktionen af sukker og sukkerroer her i landet under den nye ordning være bestemt af den fremtidige danske kvote efter eventuelle nedsættelser. De t- te betyder, at produktionens størrelse vil a fhænge af eventuelle nedsættelser af den samlede kvote i EU. Andre forhold af betydning for produktionen er Daniscos dispositioner, for så vidt angår køb og salg af kvoter.

11 I det følgende ses der på de faktorer, der bes  temmer behovet for at nedsætte den samlede sukkerkvote i EU, og som følgelig er af betydning for omfanget af den danske pr oduktion af sukker og sukkerroer.   Behov for reduktion af kvoter Som omtalt giver den nye markedsordning mulighed for at nedsætte   sukkerkvoten i EU - hvis der bliver behov herfor - i form af midlertidige nedsættelser i årene 2006   -09 og en permanent nedsættelse fra og med 2010. Behovet afhæ nger af følgende faktorer: Det samlede forbrug af sukker i EU. Den samlede sukkerkvote efter salg og køb af kvoter og he rmed af o   i hvilket omfang sukkerselskaberne i EU-landene gør brug af opkøbsordni  n- gen til at sælge sukkerkvoten og lukke fabrikkerne samt o   i hvilket omfang selskaberne i lande med produktion af C-sukker gør brug af muligheden for køb  af kvoter inden for den samlede ramme på 1 mio. tons hvidt sukker Eksporten af sukker Importen af sukker    Forbrug af sukker Det samlede forbrug af sukker i EU-25 forventes i de kommende år at ligge på omkring 16,0 mio. tons - nogenlunde svarende til forbruget i de senere år. Salg af kvoter til EU og nedlægning af fabrikker Reformen indebærer som nævnt en markant forringelse af økonomien både i sukkerroepr o- duktionen og ved forarbejdning af roerne til sukker. Et centralt spørgsmål er derfor, i hvi  l- ket om fang forringelsen af økonomien sammen med opkøbsordningen fører til, at selsk a- berne sælger deres kvoter og indstiller produktionen. Om en sukkerfabrik nedlægges, og dens kvote sælges tilbage til EU, må forventes primært at afhænge af ledelsens vurdering a  f økonomien under den nye markedsordning ikke blot ved produktion af sukker, men også ved produktion af sukkerroer i det pågældende omr å de, og hermed om roeproduktionen kan opretholdes. Med mindre ledelsen vurderer, at produk- tionen af både sukker og sukker oer bliver lønsom, må kvoten forventes solgt og fabrikken nedlagt.

12 Udnyttelse af kvoten giver en god indikation af rentabiliteten i produktionen af sukkerroer. Som vist i tabel 5, var der store forskelle mellem EU-15 - landene med hensyn til udnyttel- sen/overskridelsen af kvoten i årene 2001/02 -2004/05. Grækenland, Italien og Portugal har således ikke udnyttet deres kvoter fuldt ud, mens Belgien, Danmark, Frankrig, Ho lland, Tyskland og UK har overskredet kvoten med mere end 10 pct. Tabel 5. Produktion af sukker i EU landene, gennemsnit 2001/02-2004/05 Samlet produktion, hvidt sukker Produktion udover kvoten før midle r- tidig reduktion, hvidt sukker²⁾ Mio. kg I pct. af samlet EU-25 produkti- on   Mio. kg I pct. af kvoten Høstudbytte, hvidt sukker, tons pr. ha¹⁾ Belgien 942 5,1 122 14,8 9,61 Danmark 465 2,5 44 14,2 9,12 Finland 148 0,8 2 1,2 4,86 Frankrig 4.227 22,8 458 12,1 10,88 Grækenland 258 1,4 -61 -19,0 6,50 Holland 1.002 5,4 137 15,9 9,51 Irland 209 1,1 10 5,2 6,75 Italien 1.159 6,3 -398 -25,6 5,38 Portugal 59 0,3 -21 -25,9 7,88 Spanien 1.032 5,6 36 3,6 9,42 Sverige 3.988 2,1 30 8,0 7,75 Tyskland 3.831 20,7 414 12,1 8,55 UK 1.323 7,1 184 16,2 9,33 Østrig 413 2,2 26 6,7 9,34 EU-15 i alt 15.465 83,5 982 6,8 8,82 Letland 69 0,4 2 2,6 4,93 Litauen 125 0,7 22 21,6 5,04 Polen 1.802 9,7 130 7,8 6,24 Slovakiet 177 1,0 -31 -14,7 5,20 Slovenien 28 0,2 -25 -47,2 5,10 Tjekkiet 505 2,7 50 11,0 6,81 Ungarn 360 1,9 -42 -10,4 5,65 Nye EU-10 i alt 3.066 16,5 107 3,7 - EU-25 i alt 18.531 100,0 1.089 6,2 - Anm.: Alle EU-lande har sukkerproduktion bortset fra Cypern, Estland, Luxembourg og Malta 1) Nye EU-lande gennemsnit af årene 2003/04 og 2004/05. 2) Beregnet på grundlag af kvoten før midlertidige nedsættelse. Kilde: Egne beregninger baseret på European Commission, Direktorate -General for Agriculture 2004a og 2004b.  

13 Ikke-fuld udnyttelse af kvoten indikerer, at produktion af kvoteroer har været nogenlunde lige så profitabel i det pågældende land som andre landbrugsafgrøder under de davære  nde markedsordninger for de forskellige landbrugsprodukter, mens en betydelig overskridelse af kvoten indikerer, at produktion af kvoteroer har været væsentlig mere profitabel end andre afgrøder.¹ Da nedgangen i kvoterenten som følge af den påtænkte sukkerreform langt fra opvejes af den forøgelse af kvot erenten, der fandt sted som følge af afkoblingen af støtten til andre landbrugsafgrøder, indikerer den ikke -fuldt udnyttede kvote i Grækenland, Italien og Port  u- gal, at produktionen af roer vil være ur  entabel i disse lande under den nye ordning. Høstudbyttet af roer  – udtrykt i tons sukker pr. ha    - giver ligeledes en indikation af forskelle landene imellem med hensyn til sukkerroeproduktionen konkurrenceevne. Som det fremgår af tabel 5, varierer høstud byttet i EU-15-landene fra 4,9 tons hvidt sukker pr. ha i Finland i gennemsnit for årene 2001/02 -2004/05, 6,5 tons pr. ha i Grækenland og 6,8 tons pr. ha i I  r- land til 10,9 tons pr. ha i Frankrig og 9,6 tons pr. ha i Belgien. Danmark ligger med et høs t- udbytte på 9,1 tons pr. ha lidt over EU -15 gennemsnittet på 8,8 tons pr. ha.       De nævnte forskelle mellem EU  -15-landene skyldes hovedsagelig, at de naturgivne produk- tionsvilkår begunstiger dyrkning af sukkerroer i de centraleuropæiske regioner    – herunder Frankrig, Sydtyskland og Belgien – i forhold til Middelhavslandene og de nordeuropæiske lande – herunder    især   Finland, men også Sverige. Danmark indtager en mellemposition i denne sammenhæng. Gode naturgivne produktionsvilkår for sukkerroer indebærer sædva nligvis også gode natu r- givne forhold for produktion af andre landbrugsafgrøder og hermed også et højt alternativt arealafkast. Dette forhold er dog almindeligvis ikke tilstrækkeligt til at udligne de regionale forskelle med hensyn til de øvrige omkostninge r i sukkerroeproduktionen. De samlede om- kostninger pr. ton sukker falder derfor almindeligvis med stigende høstudbytte, hvorfor høstudbyttet som nævnt giver en indikation af sukkerroeproduktionens konkurrencee   vne. 1 Produktion af sukkerroer til priser på niveau med de senere års meget lave priser på C   -roer er forbundet med tab i alle EU-lande. Når der alligevel er en betydelig produktion af C -roer i nogle lande, er forklaringen primært, at høs   tudbyttet af roer pr. ha i det enkelte landbrug varierer fra år til år, og at det de  rfor - som følge af høje kvoterenter   - er økonomisk fordelagtigt for sukkerroeproducenten at dyrke et så stort areal med roer, at han er nogenlunde sikker på,   at kvoten ud- nyttes fuldt ud - selv i år med et forholdsvis lavt udbytte. Da dette incitament til produktion af C -roer aftager med fal- dende kvoterente, giver produktionen af C-roer og hermed kvoteoverskridelsen en indikation af kvoterentens større lse.

14 Arbejdsnotatet ”Update of impact assessme nt” (Commission 2005b) indeholder en opgøre  l- se af break-even prisen for sukkerroer udtrykt i € pr. ton roer, hvilket svarer til de samlede omkostninger pr. ton roer (se tabel 6). I dette arbejdsnotat er EU-15 landene opdelt i tre grupper, efter om break-even prisen ligger væsentlig over 25   € pr. ton  roer, ligger noget over dette beløb eller ligger omkring beløbet. Som det ses, varierer break-even prisen fra 25 € pr. ton i Danmark og 26 € pr. ton i Frankrig til 42 € pr. ton i Italien og 44 € pr. ton i Finland. If   ølge arbejdsnotatet indtager Danmark  så- ledes en førsteplads efterfulgt af Frankrig, for så vidt angår break   -even prisen i roeproduk- tionen. Som antydet i notatet skal tallene dog tages med forbehold, da det er vanskeligt at fremskaffe pålidelige oplysninger om omkostningerne ved produktion af  sukkerroer i de forskellige EU-lande.   Tabel 6. Opdeling af EU-15- lande efter break-even pris for sukkerroer ab landmand Break-even pris Lande Break-even pris, € pr. ton roer Langt over 25 € pr. ton roer Finland 44 Grækenland 34 Italien 42 Spanien 36 Mellemgruppe UK 40 Østrig 40 Sverige 34 Nær ved 25   € pr. ton roer Belgien/Holland 30 Danmark 25 Frankrig 26 Tyskland 30 Kilde: Commission 2005b. I arbejdsnotatet er der ligeledes foretaget en opdeling af EU-25 - landene efter profitabilite- ten i produktionen af sukker og sukkerroer under ét (se tabel 7). Hér indtager Danmark en mellemplacering sammen med bl.a. Finland, mens Sverige er med i gruppen af lande, hvor produktion af sukker og sukkerroer under ét er mest profitabel. Denne indbyrdes placering af Danmark, Finland og Sverige virker imidlertid ikke sandsynlig bl.a. i betragtning af for- skellen mellem landene med hensyn til høstudbyttet pr. ha. (tabel 5).

15 På baggrund af ovenstående oplysninger om kvoteudnyttelse, høstudbytte, break   -even pris og profitabilitet vurderes det som overvejende sandsynligt, at produktionen af sukkerroer - og hermed også roe -baseret sukkerproduktion - vil ophøre i Finland, Grækenland, I   rland, Italien og Portugal. Mindre sandsynligt er det, at produktionen også vil ophøre i Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn, mens produktionen i Danmark og i de øvri ge sukkerproducerende EU-lande forventes at fortsæ  tte. Denne gruppering af EU-landene er primært baseret på gruppering   en af landene efter profi- tabiliteten i den samlede produktion af sukkerroer og sukker (tabel 7). Dog er placeringen af Danmark, Finland og Sverige ændret i forhold hertil. Tabel 7. Opdeling af EU-25-landene efter profitabiliteten i den samlede produktion af sukkerroer og sukker og hermed efter forventet nedgang i sukkerproduktionen Nedgang i produktion Lande Drastisk: Grækenland, Ir  land, Italien og Portugal    Væsentlig Danmark, Finland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet og Ungarn Begrænset Belgien, Frankrig, Holland, Polen, Tyskland, Sverige, UK og Østrig,   Kilde: Commission 2005b. I forbindelse med opgørelse n af behovet for nedsættelse af sukkerkvoten i EU er der i ove  r- ensstemmelse denne vurdering anvendt nedenstående to alternative forudsætni   nger: At produktionen ophører i Grækenland, Finland, Italien, Irland og Po   rtugal. At produktionen herudover ophører i Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Span i- en, Sverige, Tjekkiet og Ungarn. Af den samlede sukkerkvote i EU-25 på 17,4 mio. tons tegner den første gruppe lande sig for 2,3 mio. tons, svarende til 13,2 pct., mens den sidste gruppe tegner sig for knap 2,7 mio. tons, svarende til 15,2 pct. Tilsammen har de pågældende lande således en kvote på knap 5,0 mio. tons, svarende til 28,4 pct. af den samlede kvote i EU-25.

16 Opkøbsordningens betydning Som omtalt forventes det enkelte selskabs beslutning om eventuelt at indstille produktionen og lukke fabrikkerne primært at afhænge af ledelsens vurdering af muligheden for, at pr o- duktion af sukker og sukkerroer kan blive rentabel på længere sigt. I tilfælde af at produktionen af sukker og/eller sukke  rroer forudses at blive urentabel under den nye ordning, virker opkøbsordningen som et incitament til at sælge kvoten og lukke f   a- brikken med virkning allerede fra 2006 i stedet for at fortsætte produktionen indtil produ  k- tionsapparatet i den primære produkt  ion og på fabrikken er nedslidt. Til belysning af opkøbsordningens fremskyndende virkning med hensyn til afviklingen af produktionen kan nævnes, at prisen for kvoter andrager 730   € pr. tons ved tilbagesalg med virkning fra og med 2006 faldende gradvis til 420 € pr. tons ved tilbagesalg med virkning fra 2009, hvilket – med centralkursen på 7,46 kr. pr.     € -     svarer til henholdsvis 5,45 kr. og 3,13 kr. pr. kg kvote. Dette betyder eksempelvis, at provenuet ved salg af den danske kvote på 420,7 mio. kg ville fal de fra knap 2,3 mia. kr. i 2006 til godt 1,3 mia. kr. i 2009. Der er således tale om store beløb, navnlig hvis produktionen indstilles, og fabrikkerne ne  dlægges allerede med virkning fra 2006.      Konklusionen er, at opkøbsordningen virker som et meget k raftigt incitament til med virk- ning allerede fra og med 2006 at nedlægge sukkerfabrikker og sælge kvoten tilbage til EU i de tilfælde, hvor produktionen af sukker og/eller sukkerroer forventes at blive urentabel på længere sigt. Herudover vil opkøbsordnin gen endvidere kunne medføre, at nedslidte fabrikker lukkes i områder, hvor produktionen af sukkerroer og sukker kunne blive rentabel, idet kompensat i- onen kan være mere attraktiv end fortsat produktion i sådanne tilfælde.   Ophør af produktionen og tilbage salg af kvoten vil derimod næppe være attraktiv for f a- brikker med et effektivt produktionsapparat, og hvor produktionen ikke blot af sukker, men også af sukkerroer er lønsom under den nye markedsordning. Dette skyldes, at nedlukning af sådanne fabrikker er  forbundet med betydelige tab, da store dele af fabrikkernes produk- tionsapparat har begrænsede alternative anve  ndelsesmuligheder. Selv om tilbagesalg af kvoter til EU er økonomisk attraktiv i tilfælde, hvor produktionen af sukker og/eller sukkerroer forudses at blive urentabel på længere sigt, er tilbagesalg af kv   o- ter til EU ikke den eneste mulighed for de pågældende selsk   aber.

17 Flytning af sukker- og sukkerroeproduktionen til henholdsvis andre fabrikker og andre om- råder inden for samme land er o gså en mul ighed. Eksempelvis kunne det tænkes, at en af de tre danske su  kkerfabrikker bliver nedlagt og produktionen flyttet til de to andre fabrikker, hvis der bliver ledig kapacitet på fabrikkerne som følge af kvotereduktioner, eller hvis det fx viser sig vanskel igt at opretholde en til- strækkelig stor produktion af sukkerroer i et af de pågæ ldende dyrkningsområder.   Køb af kvoter Ifølge forslaget får selskaber i lande med produktion af C  -roer i markedsåret 2004/05 m u- lighed for at købe yderligere kvoter  fra EU til en pris på 730  € pr. tons hvidt sukker inden for en nærmere fastsat ramme for hvert af de pågældende 11 lande. Tilsammen kan landene højest købe kvoter svarende 1 mio. tons, hvoraf Danmark kan købe 31.700 tons. Hvis alle lande udnytter muligheden for køb  af kvoter fuldt ud, vil den nuværende kvote i EU  -25 på 17,4 mio. tons vokse til 18,4 mio. tons, svarende til en forøgelse på 5,7 pct., mens den da  n- ske kvote vil vokse fra 420.700 tons til 452.400 tons, svarende til en forøgelse på 7,5 pct. Om de enkelte selskaber i de pågældende lande udnytter muligheden for køb af kvoter, må forventes at afhænge af, hvor profitabel produktionen af sukker i de pågældende fabrikker forventes at blive under den nye ordning, samt i hvilket omfang der forventes at blive ledig produktionskapacitet som følge af bortfaldet af C -sukkerproduktionen, dels som følge af eventuelle midlertidige nedsættelser af kvoten i årene 2006   -2009 og en mulig permanent nedsæ    telse fra og med 2010. Afslutningsvis skal det bemærkes, at det er vansk  eligt for andre end ledelsen i de enkelte selskaber at vurdere, i hvilket omfang der bliver gjort brug af muligheden både for at købe yderligere kvoter af EU og for at sælge kvoter tilbage til EU. Eksport af sukker Udviklingen i eksport og import af sukker er også af betydning for, hvor stort behovet bl i- ver for at nedsætte sukkerkvoten i EU. Jo mere eksportmulighederne begrænses og jo mere importadgangen forbedres, desto større bliver behovet for at nedsætte sukkerkv   oten.   Eksporten af sukker ud af EU-15 har i gennemsnit for årene 2000/01 -2003/04 udgjort 5,7 mio. tons, (European Commission 2004a), hvoraf C-sukker har tegnet sig for 2,6 mio. tons, mens kvotesukker og eventuel reeksport af importeret sukker har tegnet sig for de resteren- de 3,1 mio. tons.

18 For at udligne forskellen mellem de høje priser på kvotesukker samt sukker importeret u  n- der præferenceaftaler (herom nedenfor) på den ene side og de lave verdensmarked   spriser på den anden side, ydes der støtte til eksport af al sukker, bor tset fra C-sukker. Under den gældende WTO  -aftale er EU’s støtte til sukke  reksporten imidlertid begrænset til 1.273.500 tons og 499,1 mio. €, hvilket giver mulighed for at st øtte den nævnte mængde med 0,39 € pr. kg i gennemsnit svarende 2,93 kr. pr. kg (Landbrugsraadet 2005). EU har hidtil medregnet eksporten af C-sukker samt anden sukker i et omfang svarende til mængden af sukker impo  rteret fra ACP-landene som ustøttet eksport. Denne praksis er imidlertid blevet underkendt – først af et WTO    -panel og siden af appelretten. Konsekvensen heraf er, at den samlede eksport af sukker ud af EU fra og med 2006/07 skal holdes inden for den nævnte mængde på 1.273.500 tons og det nævnte beløb på 499,1 mio. €. Dette b e- tyder, at eksporten af sukker skal formindskes med i størrelsesordenen 80 pct. fra og med 2006/07.   Hertil kommer, at de igangværende handelsforhandlinger i WT  O-regi vil kunne resultere i yderligere begrænsninger i støtten til sukkereksporten. Et bud kunne være en reduktion i den maksimale eksportstøtte på omkring 50 pct. I nedenstående scenarier til belysning af behovet for kvotenedsættelser er der forudsat at den potentielle eksport falder enten til 0,6 mio. tons eller til 1,2 mio. tons.              Import af sukker For at opretholde de høje priser for sukker på det indre marked er der også begrænsninger af importen. Næsten al import af sukker   - der har udgjort ca. 2,5 mio. tons (omregnet til hvidt sukker) til EU-15 i gennemsnit for årene 2000/01 -2003/04 – sker under præferenceaftaler indgået med ACP-landene, LDC-landene og Balkan. Importen under disse præferencevilkår begrænses fortrinsvis ved hjælp af kvo  ter, der er tildelt de enkelte lande. Importen af sukker uden for præferenceaftaler begrænses af toldsatser, der er så høje, at der stort set ikke importeres sukker under disse generelle handelsvilkår.  

19 Sukkerprotokollen under Cotenou-aftalen Sukkerprotokollen, der er en del af Cotenou-aftalen, giver 15 ACP-lande adgang til toldfrit at eksportere 1.297.700 tons sukker til EU, mens Indien kan eksportere 10.000 tons toldfrit ifølge Indien -aftalen (European Commission 2004b). Everything But Arms (EBA) initiative EBA-initiativet giver i princippet de fattigste lande (Least Developed Countries) adgang til told- og kvotefri eksport af alle varer til EU bortset fra våben. For sukker er der  - ligesom for bananer og ris – en overgangsordning inden EU’s mark   ed åbnes for fri import. For sukker nedsættes toldsatserne således med 20 pct. den 1.juli 2006, med 50 pct. den 1. juli 2007 og med 80 pct. den 1. juli 2008, hvorefter tolden suspenderes fuldstændig fra 1. juli 2009. Fra og med 2009 vil der således være f   ri import af sukker fra de pågældende la   n- de (Landbrugsraadet 2005). Herudover havde LDC-landene adgang til at eksportere 74.185 tons sukker toldfrit allerede i 2001/02, stigende med 15 pct. hvert år i de efterfø  lgende år. Som følge af at prisen på sukker   er omkring 3 gange så høj i EU som på verdensmarkedet vil præferenceaftalerne virke som et incitament for de pågældende lande til at øge ek sporten af sukker til EU – enten ved udvide produktionen af sukker eller ved i stigende grad at dække det hjemlige f  orbrug ved import af sukker til verdensmarkedspriser. Som følge af LDC -landenes udvidede adgang til eksport af sukker til EU forventes der en forøgelse af  EU’s import af sukker i de kommende år. Dette gælder, selv om den marka   nte nedgang i prisen på sukke r i EU, der bliver et resultat af reformen, vil lægge en dæmper på stigningen i importen. Ifølge (Commissionen 2005b) forudses importen at vokse til 3,9 mio. tons i 2012/13, foru d- sat at reformen implementeres mod en forventet vækst til 5,2 mio. tons uden   reform. I nedenstående scenarier til belysning af behovet for kvotenedsættelser er der forudsat, at eksporten vokser til enten 2,9 mio. tons, 3,9 mio. tons eller 4,9 mio. tons.         Scenarier for kvotenedsættelse Til belysning af behovet for at nedsæt  te sukkerkvoten i EU ved hjælp af midlertidige ne  d- sættelser i årene 2006   -2009 samt en permanent nedsættelse fra og med 2010 er der i t  abel 8 opstillet en række scenarier byggende på de i det foregående nævnte forudsætni nger.

20 Tabel 8. Behov for nedsættels  e af sukkerkvoten i EU under alternative forudsætninger, hvad angår sukkerfabrikkernes salg og køb af kvoter, samt med hensyn til eksport og i mport af sukker Lande som forudsættes at sælge hele kvoten tilbage til EU Køb af kvoter fra EU Potentiel eksport, hvidt sukker, mio. tons      Import, hvidt sukker, mio. tons    Grækenland, Fi  n- land, Irland, Italien og Portugal Forannævnte lande samt Letland, Litau- en, Slovakiet, Slove- nien, Spanien, Sveri- ge, Tjekkiet og Un- garn    Samlet behov for kvotenedsætte  lse, mio. tons hvidt sukker¹⁾ 2,9 0,8 -1,9 3,9 1,8 -0,9 1,2 4,9 2,8 0,1 2,9 1,4 -1,3 3,9 2,4 -0,3 Alle 11 lande afstår fra kvotekøb²⁾ 0,6 4,9 3,4 0,7 2,9 1,8 -0,9 3,9 2,8 0,1 1,2 4,9 3,8 1,1 2,9 2,4 -0,3 3,9 3,4 0,7 Alle 11 lande udnyt- ter muligheden for køb fuldt ud  - bortset fra lande, der forud- sættes at sælge kv o- ten    0,6 4,9 4,4 1,7 1) Beregnet på grundlag  af det forventede forbrug af sukker i EU på 16,0 mio. tons, jf. teksten samt under de i tabe l- len nævnte forudsætninger om eksport og import af sukker samt de nævnte forudsætninger om køb og tilbagesalg af kvoter. Der er i denne forbindelse forudsat, at alle EU-lande udnytter deres kvote fuldt ud efter fradrag af even- tuel nedsættelse. Et negativ  t tal indikerer, at der ikke er nødvendigt at nedsætte kvoten, men at der tværtimod er mulighed for at reducere eksporten og i visse tilfælde også at forøge importen.    2) Alle lande med produktion af C-sukker i markedsåret 2004/05 har mulighed for kvotekøb. Det d  rejer sig om Bel- gien, Danmark, Frankrig, Holland, Litauen, Polen, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, UK og Østrig. Kilde: Egne beregninger.

21 Som det ses, er der intet behov for nedsættelse af kvoten i følgende tilfælde: At alle lande afstår fra at køb  e kvoter af EU, at eksporten falder til 0,6 mio. tons eller 1,2 mio. tons, at importen kun vokser til 2,9 mio. tons eller 3,9 mio. tons, samtidig med at alle lande i de to grupper sæ  lger hele kvoten tilbage til EU. (linie 1, 2, 4, og 5, sidste kolonne i tabel 8) At alle lande udnytter muligheden for at købe kvoter af EU, at eksporten falder til 0,6 mio. tons eller 1,2 mio. tons, at importen kun vokser til 2,9 mio. tons, samtidig med at alle lande i de to grupper sælger hele kvoten tilbage til EU. (linie 7   og 10, sidste kolonne i tabel 8) Derimod er der behov for nedsættelse af kvoten med så meget som 4,4 mio. tons sukker, forudsat at alle lande udnytter muligheden kvotekøb, at eksporten falder til 0,6 mio. tons, og at importen vokser til 4,9 mio. tons, samtidig med at kun lande i den førstnævnte gruppe sælger kvoten tilbage til EU. (sidste linie, næstsidste kolonne) Ifølge opstillede scenarier i tabel 8 vil den danske kvote efter fradrag af eventuel kvotene d- sættelse ligge inden for i  ntervallet 338.500-452.400 tons. Kvoten på de nævnte 338.500 tons bliver virkelighed, hvis alle lande    - og hermed også Danmark - afstår fra køb af kvoter, hvis eksporten falder til 0,6 mio. tons og importen stiger til 4,9 mio. tons, samtidig med at kun den førstnævnte gruppe a   f lande sælger deres kvoter tilbage til EU (linie 6, næstsidste kolonne). I dette tilfælde, bliver der således behov for at nedsætte kvoten i EU med 3,4 mio. tons, hvilket med en proportional fordeling af nedsæ t- telsen på alle lande vil indebærer, at den da   nske kvote formindskes til 338.500 tons. (420.700 * (1 – 3,4 / 17,4) = 338.500), svarende til en nedgang på knap 20 pct. Omvendt bliver den danske kvote på 452.400 tons, hvis alle lande  – og hermed også Da    n- mark - udnytter muligheden for kvotekøb, hvis eks porten falder til 0,6 mio. tons eller 1,2 mio. tons og importen kun stiger til 2,9 mio. tons, samtidig med at alle lande i de to grupper vælger at sælge alle kvoter tilbage til EU. (linie 7 og 10, sidste kolonne). I disse tilfælde bliver der ikke behov for nedsættelser af kvoten i EU. Efter kvotekøber vil den danske kv   o- te derfor udgøre 452.400 tons. (420.700 + 31.700 = 452.400)

22 Til sammenligning med disse beregninger over den mulige størrelse af den danske kvote kan nævnes, at produktion af sukker udgjo  rde 492.000 tons i 2003, hvilket efter justering for det pågældende års forholdsvis høje høstudbytte svarer til en produktion på 467.000 tons. Ifølge de to scenarier bliver det nødvendigt at reducere produktionen i forhold til det korr  i- gerede niveau på 46 7.000 tons i 2003 med henholdsvis 128.000 tons (467 – 339 = 128) og 15.000 tons (467 – 452 = 15), svarende til en reduktion på henholdsvis 27 pct. og 3 pct.   Den overordnede vurdering af reformen er, at den vil resultere i betydelige omfordelinger af sukkerroe- og sukkerproduktionen både inden for de enkelte lande og mellem landene h o- vedsagelig som følge af forskelle mellem de forskellige områder med hensyn til omkostni  n- gerne i sukkerroeproduktionen. Det er dog vanskeligt at vurdere, hvor store ændringer   i lo- kaliseringen af produktionen, der bliver tale om, fordi disse ændringer i høj grad afhænger af, hvordan ledelsen i de enkelte selskaber vurderer muligheden for, at produktion af sukker og sukkerroer bliver lønsom under den nye ma rkedsordning. Indkomstmæssige konsekvenser Gennemføres reformen i overensstemmelse med forslaget vil den indebære en nedgang i sukkerroedyrkernes indkomster, idet kompensationen kun udgør 60 pct. af de umiddelbare fald i indkomsten, der er et resultat af prisnedsættelsen. Den umiddelbare nettopåvirkning af sukkerroeproduce nternes indkomster som følge af prisnedsættelsen og kompensationen kan opgøres som forskellen mellem nedgangen i kv   o- terenten og kompensationen efter et fradrag på 5 pct., jf. omtalen af modulation. I 2003 beløb den ”justerede” kvoterente sig til 7.   430 kr. pr. ha, jf. tabel 2, hvilket svarer til en samlet kvoterente på 36 9 mio. kr. Efter reformen vil kvoterenten udgøre  -416 kr. pr. ha, hvilket svarer til en samlet kvoterente på  -17 mio. kr., forudsat at arealet med sukkerroer falder til 41.245 ha (der er her forudsat, at produktionen falder til et niveau svarende til den nuværende kvote). Samlet set falder kvoterenten således med 38   6 mio. kr. (369-(-17 ) = 386).    Ifølge Commission 2005a beløber den årlige kom   pensation sig til 34 mio. € for Danmarks vedkommende fra og med 2007/08, jf. Commission 2005a, hvilket efter ovennæ  vnte fradrag på 5 pct. beløber sig til 32,3 mio.   €.  Med centralkursen p å 7,46 kr. pr.  € svarer sidstn ævnte beløb til 241 mio. kr.

23 Nedgangen i sukkerroeproducenternes samlede indkomster kan således opgøres til 14  5 mio. kr. (386 – 241 = 14   5), hvilket svarer til knap 29.000 kr. i gennemsnit pr. producent (bereg- net på grundlag af det samlede antal sukkerro edyrkere i 2003 på 4.992). Ovennævnte opgørelse af refor   mens umiddelbare indkomstmæssige konsekvenser tager i  k- ke højde for den forventede reduktion i omkostningerne ved produktion og transport af su k- kerroer, hvorfor beregningen overvurderer den reelle nedgang i indkomsten navnlig på lidt længere sigt. På kort s   ig vil formindskelsen af produktionen indebære en ringere udnyttelse både af produktionsapparatet  – herunder især specialmaskiner - og af arbejdskraften i det primære landbrug, hvilket vil trække i retning af en yderligere negativ påvirkning af su k- kerproducenternes indkomster i de første år efter reformens iværksættelse. Forklaringen på at nedgangen i indkomsten ikke er endnu større   - til trods for at kompensa- tionen kun udgør 60 pct.  - er, at den tabsgivende produktion af C-roer ophører.     Der er ikke i nærværende sammenhæng foretaget en opgørelse af reformens negative ko n- sekvenser for de danske sukkerfabrikkers indtjening. Det skal blot nævnes, at der er tale om et betydeligt beløb, idet nedgangen i prisen på sukker efter fradrag af de omtalte produkt  i- onsafgifter langt fra opvejes af nedgangen i prisen på sukkerroer efter fradrag af de tilsv a- rende afgifter. Beskæftigelsen En nedgang i produktionen af sukkerroer og sukker vil umiddelbart påvirke beskæftigelsen både i det primære landbrug og på sukkerfab rikkerne. I tabel 9 er foretaget en opgørelse over de umiddelbare konsekvenser for beskæftigelsen i det primære landbrug, såfremt pr o- duktionen af sukkerroer formindskes med 27 pct., og det pågældende areal anvendes til produktion af hvede i stedet for. Tabel 9. Opgørelse af nedgangen i beskæftigelsen i det primære landbrug i tilfælde af, at produkti o- nen af sukkerroer falder med 27 pct. i forhold til produktionen i 2003 samt at det pågælde   n- de areal anvendes til produktion af hvede Areal, ha¹⁾ Arbejdstimer pr. ha Antal helårsarbejd e- re²⁾ Nedgang i sukkerroeproduktion (27 pct.) 13.392 35,2 283 Forøgelse af hvedepr oduktion 13.392 13,4 108 Reduktion i beskæftigelse   - 21,8 175 1) 27 pct. af arealet med sukkerroer i 2003 på 49.600 ha. 2)   Beregnet på grundlag af  tallene i de foranstående kolonner. (Én helårsarbejder svarer til 1.665 arbejdst    imer). Kilde: Danmarks Statistik (a) og Fødevareøkonomisk Institut (a)

24 Ifølge opgørelsen vil arbejdsforbruget falde med 175 he  lårsarbejdere, hvilket skyldes, at forbruget af arbejdskraft pr. ha er væsentlig større ved produktion af sukkerroer end ved produktion af hvede.   På de tre sukkerfabrikker i Assens, Nakskov og Nykøbing Falster er der beskæftiget he n- holdsvis ca. 150, 210 og 200 fastansatte medarbejdere (www.daniscosugar.com), hvortil kommer 30-50 ekstra medarbejdere på hver fabrik i sæs   onen (omkring 100 dage fra midten af september til sidst i december). Den samlede beskæftigelse på sukkerfabrikkerne kan o   p- gøres til omkring 620 personer omregnet til fuldtidsbeskæftigede.    Hvis produktionen falder med 27 pct., må beskæftigelsen forudses at falde med omkring 165 personer.   Produktionen af sukkerroer og sukker medfører endvidere afledt beskæftigelse bl.a. i fo   r- bindelse med transport af sukkerroer og vedligeholdelse af produktionsapparatet bå de i det primære landbrug og på sukkerfabrikkerne. På længere sigt må den frigjorte arbejdskraft både i det primære landbrug og på sukkerf a- brikkerne – eller i hvert fald størstedelen heraf     – forventes at finde anden beskæftigelse e n- ten i de pågældende områder eller i andre dele af landet. Forbrugerpriser Reformen medfører lavere forbrugerpriser ikke blot for sukker, men i mindre omfang også for varer, der tilsættes sukker. Faldet i forbrugerpriserne vil dog ske gradvis og først begy   n- de fra og med 2007/08. I Danmark udgjorde det samlede forbrug af sukker – herunder sukker i industriprodu   kter – 219,9 mio. kg. i 2003, jf. Danmarks Statistik (a), hvilket svarer til ca. 41 kg i gennemsnit pr. person. Da prisen på sukker kan forventes at fald e med 2,01 kr. pr. kg før moms², udgør den samlede å rlige besparelse 442 mio. kr. før moms, mens besparelsen efter tillæg af momsen på 25 pct. beløber sig til godt 100 kr. i gennemsnit pr. pe  rson. 2 Prisen  på  sukker  ab  fabrik  forventes  ifølge  Kommissionen  at  falde  fra  655    €  pr.  ton  til  385,5  € pr.  ton    –   et  fald  på 269,5 € pr. ton, hvilket svarer til en ne dgang på 2,01 kr. pr. kg før moms (269,5 * 7,46 / 1000 = 2,01) og 2,51 kr. pr. kg efter tillæg af 25 pct. moms.