Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. juli 2005 og Fiskeri ./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering besvarelse af spørgsmål 1 fra Folketingets Europaudvalg, fremsendt ved  skrivelse af den 11. juli 2005 i tilknytning til KOM (2005) 0263. Med venlig hilsen Lene Mølsted Jensen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Folketingets Europaudvalg København, den 1 4.juli 2005 J.nr.:  40 FVM 288 Folketingets Europaudvalg har ved skrivelse af den 11. juli 2005 i tilknytning til KOM (2005) 0263 anmodet om besvarelse af følgende spørgsmål 1: Spørgsmål   1: ”Ministeren bedes fremsende en analyse der belyser konsekvenserne af forslaget om sukkerreform for så vidt angår: - forslagets økonomiske konsekvenser for sukkerbønder, sukkerfabrikker   og u - lande (både LDC -lande og de mindre fattige lande som f.eks. Brasilien), herun- der om de fattigste landes kompensation er tilstrækkelig. - om forslaget opfylder EU's internationale forpligtigelser. - sammenligning af forslaget med et forslag om fuld liberalisering.” Svar: Til besvarelse af spørgsm å let om forslagets økonomiske konsekvenser for u -lande samt om kompensation til de fattigste lande er tilstrækkelig  , er der indhentet bidrag fra Uden- rigsministeriet. Kommissionen fremsatte sit forslag til reform af EU's sukkersektor den 22. juni 2005, og offentliggjorde i den forbindelse et arbejdsdokument med vurderinger af konsekven- serne af forslaget. Arbejdsdokumentet er vedlagt denne besvarelse. Fød evareøkonomisk Institut har endvidere udarbejdet en analyse af forslagets konsekvenser, idet fokus for denne analyse er konsekvenserne i Danmark. Også denne analyse er vedlagt denne b e- svarelse. På baggrund af disse analyser kan følgende oplyses i r  elation til spørgsmålets første del:

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Det vurderes af Kommissionen, at den interne produktion af sukker som følge af pri s- fald og støtte til omstrukturering vil falde fra ca. 19,7 mio. tons før reformen til ca. 12,4 mio. tons i 2012/2013. Det interne forbrug forventes fortsat at udgøre ca. 16 mio. tons. Den totale import forventes at vokse fra det nuværende niveau på ca. 1,9 mio. tons til 3,9 mio. tons i 2012/2013. Stigningen er begrundet med forventninger om en stigning på 2 mio. tons i importen fra de mindst udviklede lande under ”Alt  -undtagen-våben”  - initiativet (EBA-initiativet), mens importen af sukker fra AVS-landene under præfere  n- ceaftalerne forventes uændret, om end der kan ske en omfordeling blandt oprindelse  s- landene. EBA-initiativet og præferenceaftalerne ændres ikke som følge af forslaget, og importen under disse aftaler vil fortsat drage nytte af de højere priser på EU's marked sammenlignet med verdensmarkedet om end EU's pris reduceres med 39%. Præferenceimporten fra AVS  -landene, også benævnt den såkaldte sukkerprotokol , er en del af Cotonou-aftalen, der regulerer udviklings- og handelssamarbejdet mellem udvik- lingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og EU. 18 AVS-lande er omfattet af præferenceimporten af sukker: Barbados, Belize, Guyana, Jamaica, Saint Christopher og Nevis, Trinidad og Tobago, Fiji, Congo, Côte d’Ivoire, Kenya, Madag  a- skar, Malawi, Mauritius, Mozambique, Swaziland, Tanzania, Zambia og Zimbabwe, mens to af AVS-landene, Uganda og Surinam, ifølge Kommissionen ikke har eksport e- ret sukker til EU inden for de seneste år. Kommissionen har tilkendegivet, at den foreslåede sukkerreform kan have indvirkning på økonomien i de sukkereksporterende AVS  -lande, der i høj grad er afhængige af ek   s- port til EU og hvor eksporten vejer tungt i landets økonomi. Produktions - og transport- omkostningernes størrelse i forhold til prisen vil være afgørende for, hvorvidt AVS - landene fortsat vil kunne være konkurrencedygtige på EU’s marked. For visse AVS    - lande kan forringede eksportafgifter have betydning for statsindtægterne for de pågæ l- dende lande. Kommissionen har på den baggrund med dok ument KOM (2005) 266 fremlagt forslag til en forordning om fastlæggelse af ledsageforanstaltninger for sukkerprotokollande, der påvirkes af reformen af EU’s sukkerordning, samt et arbejdsdokument med vurd e- ring af konsekvenserne, SEC (2005) 828, som tillige er vedlagt denne besvarelse. For- ordningen omfatter mulighed for støtte til de nævnte AVS   -lande, der er omfattet af Co- tonou-aftalens sukkerprotokol. Støtten vil bl.a. kunne bidrage til at fremme konkurre n- ceevnen, til omstrukturering og omstilling, til diversificering af produktion samt til at fremme arbejdskraftens mobilitet afhængig af, hvorvidt de pågældende lande på sigt vil kunne producere sukker til verdensmarkedet på konkurrencedygtige vilkår. Forordni  n-

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri gen skal gælde   indtil 31. december 2006. Det finansielle referencegrundlag for gennem- førelse af forordningen i 2006 er foreslået til 40 mio.   €. Kommissionen forudser, at fo r- ordningen skal følges op af en særlig bevilling i de finansielle perspektiver for 2007   - 2013. Bevillingernes størrelse antages at afhænge af den endelige udformning af sukke   r- reformen. Kommissionen påpeger i forslaget, at der ikke er andre mindst udviklede lande (LDC lande), end de af AVS-landene, der er LDC’er og samtidig omfattet af Cotonou-aftalens sukkerprotokol, der tidligere har været afhængige af sukkereksport til EU. Med udvidet markedsadgang under præferenceinitiativet ”Alt undtagen våben” vil mange af de su k- kerproducerende LDC-lande kunne øge deres indtægter fra sukkereksport til EU    – selvom markedspriserne i EU bliver lavere. Ordningen indebærer såvel told   - som kvo- tefri markedsadgang i EU i 2009. Disse LDC-lande, der ikke er omfattet af Cotonou - aftalens sukkerprotokol, og som ikke kan siges at ville lide et tab af mange års traditi o- nel sukkereksport, er derfor ikke omfattet af Kommissionens forordningsforslag.   EU-indsatsen overfor de berørte AVS -lande forudses både at være på støtteområdet og på den handelsmæssige side. Cotonou   -aftalen og dens sukkerprotokol er godkendt i WTO som en undtagelse (waiver). Et nyt revideret sukkerregime på handelsområdet forudses at kunne indgå i WTO -medholdelige  regionale økonomiske partnerskabsaft a- ler, der forhandles om mellem regionale grupperinger af AVS-lande og EU. På baggrund af ovenstående forven  tninger om produktion, forbrug og import til EU for- venter Kommissionen, at Fællesskabets støttede eksport vil blive begrænset til 0,4 mio. tons i 2012/2013, mod hidtil 3,1 mio. tons med restitutioner samt c-sukker på omkring 2,3 mio. tons  før reformen. De  nuværende WTO  -forpligtelser, hvor det årlige mæn   g- demæssige loft for subsidieret eksport er på 1,27 mio. tons vil således kunne respekt e- res. Det kan bemærkes, at den reducerede eksport fra EU til verdensmarkedet alt andet lige vil være en fordel for andre   eksportorienterede lande, som for eksempel Brasilien, Au- stralien, Thailand og Cuba. For så vidt angår vurderingen af forslagets konsekvenser internt i EU for sukkerroedy  r- kere og sukkerfabrikkerne har Kommissionen vurderet dels omkostningerne ved pro- duktion af sukkerroer, dels omkostningerne ved forarbejdning af roerne til sukker. Der vurderes at være stor spredning i   sukkerroedyrkernes effektivitet og dermed, ved hvil- ken roepris sukkerroedyrkerne vil vælge at skifte til en alternativ afgrøde. Da sukke   r- roedyrkernes kompensation, beregnet som 60 % af reduktionen i roe-priserne, er afkob- let fra produktionen, påvirker den ikke muligheden for at skifte til alternative afgr ø såsom hvede.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri I Kommissionens forslag reduceres sukkeroeprisen til 25 € pr. ton, og i arbejdsdok u- mentet er der foretaget en analyse af, ved hvilken pris sukkerroedyrkerne vil finde det mere profitabelt at skifte til en alternativ produktion end sukker. Den sukkerroepris, hvorved skiftet sker, benævnes ”break   -even”, jf.nedenstående tabel. Tabellen viser, at sukkerroeproduktionen i lande som Finland, Grækenland, Italien og Spanien forventes at ophøre, mens sukkerroedyrkningen fortsat vil være mere rentabel end en alternativ afgrøde i Belgien, Holland, Danmark, Frankrig og Tyskland, mens konsekvensen i Storbritannien, Østrig og Sverige er mere uklar. Dernæst har Kommissionen foretaget en sammenligning af omkostningerne ved sukke  r- produktionen i EU-landene på såvel sukker  roedyrker-niveau som fabriksniveau, idet det er den kombinerede rentabilitet på disse niveauer, som vil afgøre udfaldet af reformen. Resultatet af denne analyse ses i nedenstående figur 1. Af figuren ses at et land som Sverige (SW) ifølge analysen er karak teriseret ved, at omkostningerne ved sukkerroe- produktionen er over EU-gennemsnittet på landmandsniveau, mens omkostningerne på fabriksniveau er mindre end EU-gennemsnittet. Alt andet lige må det forventes, at su k- kerproduktionen først vil ophøre i de lande,   som er placeret i figurens nord-østlige hjø  r- ne og sidst i de lande, som er placeret i det syd-vestlige hjørne, herunder Danmark.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri For så vidt angår forslagets konsekvenser for sukkersektoren i de forskellige medlem  s- lande, anføres i arbejdsdokumentet e ndnu en tabel, jf. nedenstående, hvoraf fremgår at Kommissionen anslår, at der kan forventes drastiske reduktioner eller en fuldstændig udfasning af produktionen i Græke  nland, Irland, Portugal og Italien. Disse lande stod i 2003/04 for 9 procent af kvoteproduktionen i EU. Finland vurderes sammen med f.eks. Danmark at ligge i en grænsezone, hvor en vis r  e- duktion eller koncentration af produktionen må forventes, mens lande som bl.a. Fran k-

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri rig, Tyskland, Belgien, Sverige og Polen vurderes at bevare deres produktion. Kommis- sionens analyse viser således ikke i sin vurdering af konsekvenserne for produktion konsistens mellem figur 1 og tabel 1 på den ene side og tabel 3 på den anden side. Tabel 1 og figur 1 viser, at sukkersektoren i Danmark er mere konkurrencedygtig end den svenske sukkersektor, blandt andet som følge af forskelle i omkostningerne på roedy  r- kerniveau. Direkte adspurgt har Kommissionen således også oplyst, at der er foretaget mere subjektive vurderinger i analysen, og at resultaterne skal tolkes forsigtigt. Det kan oplyses, at Landbrugsraadet i sit høringssvar på forslaget anfører, at man fo   r- venter en sukkerroeproduktion i Danmark svarende til den nuværende sukkerkvote u  n- der forudsætning af en accelereret strukturudvikling, hvor dyrkningen af r  oer koncentre- res på færre, men større bedrifter. F ø fortsat vil være en produktion i Danmark sv  arende til kvoten, og at reformen vil fremme en koncentration af roeproduktionen på færre, men større bedrifte r med henblik på at mindske de samlede omkostninger ved produktionen. For så vidt angår spørgsmålet om forslaget opfylder EU's internationale forpligtigelser   , har Kommissionen udtalt, at EU med forslaget vil leve op til sine internationale forplig- tigelser i WTO.   For så vidt angår besvarelsen af spørgsmålet om en sammenligning af forslaget med et forslag om fuld liberalisering, henvises til nedenstående tabel. Af tabellens anden søjle fremgår en kort beskrivelse af markedsordningen for sukker, som den er  for indevære  n- de, mens der i næste søjle findes en beskrivelse af den strategi til liberalise   ring af EU's sukkerproduktion og – i august 2003, jævnfør b   e- retningen af 23. juli 2003 fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, La ndbrug og Fiskeri. Denne strategi for liberalisering er i næste søjle sammenholdt med Kommissionens fo   r- slag, mens der i sidste søjle er anført nogle få bemærkninger, som knytter sig til sa m- menligningen mellem strategien og Kommissionens forslag. Interventionspris:   632 €/t (verdensmarkedspri- sen: p.t. 179 €/100 kg. Sukker) Ingen støttepriser. Efter 5 års overgangs -periode gæ  lder verdensmarkedsprisen (skønnet til 253  €/t i 2003). Forventet intern EU- pris på 276  €/t. Referencepris: 2006/2007: 632 €/t 2007/2008: 477 €/t 2008/2009: 450 €/t 2009/2010 og frem: 386 €/t. Prisfald p å 39%. Referenceprisen anven- des som indikator for Jo større pris - reduktion, desto stø rre pres for at produktionen flyttes hen, hvor den er rentabel. 1 Tal er hentet fra Notat til Folketinget om strategi for liberalisering af markedet for sukker, 28. August 2003

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Samlet prisfald: 356 €/t. anvendelse af markeds- styringsmekanismerne. 43,6 €/t Ingen støttepriser Den garanterede pris til sukkerroedyrkerne:   2005/2006: 43,6 €/t 2006/2007: 32,9 €/t 2007/2008: 25,1 €/t Prisfald på i alt 42,5 %. - A- og B- kvoter. Sukker herudover benæ  vnes C- sukker. A- og B- kvoter udgør 17,4 mio. tons. Nuværende kvotes  y- stem bevares i over- gangsperioden. Deref- ter fri sukker- produktion i EU. Kvoterne for A- og B- sukker sammenlægges. Der tildeles tillægskvote inden for et samlet EU- loft på 1 mio. tons. Ti l- lægskvoterne bliver fo  r- beholdt de fabrikanter, der har produceret C- sukker i 2004/2005.   C-sukker ophører. Pr o- duktion udover sukker- kvoten skal enten over- føres til næste år og in d- gå som dette års kvot  e- produktion, eller anven- des i industrien eller forsyne de ”ydre regi o- ner”.  Alternativt pålæ   g- ges sukker uden for kvote en afgift. Øget fokus på prisreduk tionerne (frem for kvotereduktioner) er med til at sikre mar- kedsorientering af EU’s sukkermarked. Ikke muligt Kvoterne afskaffes i løbet af en 5 -årig overgangsperiode – med fuld liberalisering vil sukkerproduktio- nen flytte derhen, hvor den er rentabel. Mulighed for overfø rsel af kvoter mellem med- lemsstaterne forkastes. Der oprettes en midler- tidig omstrukturerings- fond på EU -plan med henblik på frivillig o p- køb af kvoter fra de f a- brikker, hvor sukker- produktionen pga. pris- reduktionen ikke læng  e- re er konkurrencedygtig. Fonden finansieres gen- nem opkrævning af en omstruktureringsafgift på al sukker -kvote de første 3 år. Herved o  p- lever producenten et prisfald, mens prisfaldet først forventes at slå fuldt igennem overfor forbrugeren herefter. Kommissionens forslag fastholder som ud- gangspunkt kvote i alle lande. Frivillige kvote- reduktioner giver inci- tament til at produktio- nen delvist ophø rer i de lande, hvor produktio- nen er urentabel. Dansk strategi flytter produktionen til de lan- de, hvor produktionen er rentabel. Alm. interven- tionsmekanisme med af- Interventionsmeka- nisme afskaffes. Intervention, dvs. opkøb til interventionslagre, -

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ledte intervention- spriser. afskaffes. Muligheden for støtte til privat o p- lagring. Reguleres ved hjælp af eksportstøtte, importa f- gifter og præferencea  f- taler Ingen kvantitative el- ler kvalitative be- grænsninger e  ller told, det vil sige fri konkur- rence med tredje- landsproducenter. Al eksport indgår i WTO - loftet for støttet eksport, det vil sige også sukker impo r- teret via præferenceaftale  r- ne og C-sukker. - Præferencesukker AVS/Indien: import af 1,3 mio. t. Særlig præferencesu k- ker AVS/Indien: ca. 210.000 t EBA - initiativ indebæ- rer gradvis åbning af EU’s indre marked for LDC - landene fra 2006 med fri adgang fra 1. ju- li 2009. CXL - indrømmelsessukker: I alt 85.463 tons Balkan Der åbnes straks op for fuld adgang til EU’s sukkermarked for mindst udviklede lande (LDC-landene). Såvel præferenceimport som EBA-aftalen oprethol- des, men prisen falder gradvist med 39%. Kom- missionen vil ikke be- grænse LDC  -landenes ad- gang. - Ingen direkte støtte til sukkerroedyrkerne. Kompensationen be- regnet som tabet i.f.t. alternativ afgrøde (hvede). Kompensa- tionen udgør ca. 3500 kr. pr. ha. i Danmark. Kompensation er fuldt af- koblet og integreres i en- keltbetalingsordningen. Kompensationen til sukker- roedyrkerne svarer til 60% af det estimerede indkomst- tab. Tabet beregnes ved sammenligning af sukker- prisen nu og efter reformen. Kommissionen anfører et rammebeløb til kompens a- tion i Danmark på i alt 34,478 mio. €. Kommi ssio- nen anfører tillige, at denne kompensation svarer til ca. 4300 kr. pr. ha. i Danmark. - FEOGA udgifter: 1.535 mio. €. EU-budget egne indtæ  g- ter: 498 mio. € Bistandshjælp: Præf e- renceaftalerne med ind- rømmelse af import FEOGA-udgifterne halveres over en 5-årig periode til 819 mio. €. EU-budget –  egne ind- tægter fa  lder til 0 Nettoeffekten af re- form i.f.t. 2003 bud- FEOGA-udgifterne anslås af Kommissionen til 1557 mio. €  årligt ved fuld in d- fasning. EU-budgettet –  egne ind- tægter falder med 344 mio. € ved fuld in dfasning. -

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kvoter har reelt karakter af bistand til eksportlan- det. get: -274 mio. €, hvo r- til skal lægges b  i- standshjælp på 758 mio. € Omstruktureringsfondens udgifter, anslået til 4,1 mia. €, vil v ære lig med indtæ g- terne set over perioden 2007-2011. Udgifterne posteres på bu d- gettet som superafgiften på mælk. Kommissionen anser for- slaget for budgetmæssigt status quo.