Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. juli 2005 og Fiskeri ./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat om den fælles markedsordning for sukke  r- sektoren, forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fas   tlæggelse af fæ l- les regler for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og fo r- slag til Rådets forordning om etablering af en midlertidig ordning for omstrukturering af su k- kerindustrien i EU og ændring af Rådets forordning    (EF) 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik  . Med venlig hilsen Lene Mølsted Jensen
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning om  den fælles marke  dsordning for sukkersektoren, for- slag til ændring af Rådets for   ordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og forslag til Rådets forordning om etablering af en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i EU og ændring af Rådets forordning (EF) 1258/1999 om f   inansiering af den fælles landbrugspolitik KOM(2005) 263 endelig Revideret genoptryk af samlenotat af 7 . juli 200 5. Ændringer er markeret i marg inen. Resumé Kommissionen har fremlagt forslag om reform af sukkersektoren. Forslaget sigter mod en større markedsorientering af EU’s sukkersektor via en reduktion af den institutionelle sukke  r- pris med i alt 39 % og etableringen af et midlertidigt omstruktureringsprogram. Omstrukture- ringsstøtten, der er reserve ret til blandt andet fremme af alternativ beskæftigelse af arbejd  s- styrken, skal virke som incitament til lukning af de mindst effektive sukkerfabrikker og således bevirke en reduktion af den interne produktion. Roedyrkerne tilbydes en kompensation i form af en afkoblet støtte, der beregnes som 60 % af det forventede indkomsttab ved prisnedsætte   l- sen og udbetales under enkeltbetalingsordningen.      Baggrund Kommissionen har ved KOM (2005) 263 af 22. juni 2005 fremsendt forslag til Rådets foror d- ning om den fælles markedsordning for sukkersektoren, forslag til ændring af Rådets foror d- ning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for direkte stø tte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og forslag til Rådets forordning om etabler  ing af en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i EU og ændring af Rådets fo   r- ordning (EF) 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er oversendt til Rådet den 22. juni 2005. Fo rslaget er den 5. juli 2005 modtaget i en dansk sprogversion. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fisk eri Direktoratet for FødevareErhverv / 8. og 9. kontor Sags.nr.: 5223 Den 14. juli 2005 SUCHS/LLI/MMIN/JWP FVM 287 F:\8. kontor\FVM\2005\FVM 287 GrN om sukkerreform juli 2005.doc
2 Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kval i- ficeret flertal efter høring af E uropa-Parlamentet. Størstedelen af EU’s markedsordninger har for nylig undergået omfattende reformer,    som in- debærer større markedsorientering og introduktionen af den afkoblede støtte, enkeltbetaling s- ordningen og krydsoverensstemmelse. I modsætning hertil har den nuværende markedsor d- ning for sukker, (RFO (EF) nr. 1260/2001), som er vedtaget i 1968, kun væ  ret underlagt be- grænsede ændringer. Den n uværende markedsordning udløber 1. juli 2006. I henhold til markedsordningen for sukker var Kommissionen forpligtet til i 2003 at udarbejde en rapport om sukkersektoren eventuelt ledsaget af passende forslag. Rapporten af september 2003 gjorde blandt andet rede for, at forskellen mellem EU- og verdensmarkedsprisen er ble- vet større samtidig med, at EU har indgået nye internationale forpligtelser (EBA  -initiativet). Det blev fremført, at der under disse omstændigheder    er risiko for en forøgelse af den strukt u- relle overskudsproduktion samtidig med, at det nuværende kvotesystem ikke giver sektoren noget incitament til at tilpasse sig. I forbindelse med rapporten fremsendte Kommissionen en meddelelse til Rådet om opstilli ng af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa for blandt a  n- det sukkersektoren. Meddelelsen blev drøftet på flere møder i Rådet i efteråret 2003, og blev i juli 2004 fulgt op med en ny meddelelse, der konkretiserede reformmulighederne for sukker- sektoren. Efterfølgende er det ved afgørelse i en panelsag ved WTO fastslået, at EU’s sukke    rordning er i modstrid med WTO-reglerne. Det konkluderes, at EU’s eksport af C-sukker (sukker, der er produceret uden for kvote og eksporteres uden eksportstøtte) som konsekve ns af den høje stø  t- te til A- og B-sukker er kryds-subsidieret, samt at reeksporten af sukker, der er importeret via præferenceaft  aler, skal medregnes under WTO-loftet for EU-sukker, der må eksporteres med restitutioner. Afgø å at respektere det mængdemæssige WTO - loft for subsidieret eksport af sukker skal der uanset udfaldet af forhandlingerne om reformen ske en reduktion af EU’s sukkereksport. Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) d   en 18. juli 2005 med henblik på orienterende drøftelse. Nærhedsprincippet Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilg odeset.   Formål og indhold Reformforslaget har via en større markedsorientering til formål at g  øre sukkersektoren bær   e- dygtig og herved at opfylde internationale forpligtelser under samtidig hensyntagen til stabili- teten for henholdsvis forbrugere og for de berørte landbrugere. I henhold til forslaget skal de t- te overordnet ske ved hjælp af følgende el   ementer: En reduktion af sukkerprisen, en frivillig
3 omstruktureringsordning med et incitament for de mindst effektive sukkerfabrikanter til at af- give kvote, samt ved ydelsen af kompensation til roe-dyrkerne. Mere detaljeret indeholder for- slaget følgende: Kommissionens forslag indeholder tre delforslag, som omhandler markedsordningen for suk- kersektoren, en midlertidig omstruktureringsordning for sukkersektoren, samt kompensatio- nen til sukkerroe-dyrkerne. Markedsordningen for sukker Reformen af markedsordningen skal træde i kraft fra 1. juli 2006, som er udløbsdat   oen for den nuværende markedsordning. Bestemmelserne om priser, kvote og intern markedsstyring vil være gældende til og med markedsåret 2014/2015. Der foreslås en revision af kvoterne i 2010 med mu lighed for en lineær reduktion på baggrund af en vurdering af resultaterne af omstru k- tureringsordningen, mens der med henblik på at give industrien mulighed for langtidsplanlæ   g- ning ikke foreslås en midtvejsr evision af de øvrige elementer af reformen. Den nuværende interventionspris for sukker afskaffes og erstattes af en institutionel refere  n- cepris, der skal tjene som indikator for anvendelse af mekanismerne for markedsstyring, navn- lig støtte til privat oplagring. Referenceprisen reduceres gennem tre tr in fra 631,9 €/ton i 2006/2007 (svarende til det nuværende niveau for interve  ntionsprisen), til 476,5 €/t i 2007/2008, 449,9 €/t i 2008/2009 og 385,5 €/ton fra 2009/2010 og fremefter. Dette er en sa   m- let reduktion af referenceprisen på 39 %. For sukker-fabrikanterne bliver den effektive referencepris for hvidt sukker reelt reduceret med de 39 % over to år frem til 2007/2008. Det skyldes, at der i 2006/2007 indføres en afgift, som opkræves hos sukkerfabrikanterne med henblik på finansiering af omstruktureri   ngsord- ningen. Se tabel 1.1 Minimumsprisen bevares for sukkerroer, men reduceres med i alt 42,6 % over to år fra det n u- væ  rende vejede niveau på 43,63  €/ton til 32,86 €/ton i 2006/2007 og 25,05 €/ton fra 2007/2008 og fremefter. Reglerne for brancheaftaler mellem roe-dyrkere og sukkerfabrikanter videreføres i store træk uændret. Forskellen mellem prisfaldet for sukker og sukke rroer skyl- des, at det nuværende fo  rhold mellem interventionsprisen for sukker og minimumsprisen for sukkerroer udgør 58% (omregnet i sukkerækvivalens med et sukker indhold på 13 %), for eslås ændret til et forhold, hvor minimumsprisen for sukkerroer udgør 5   0 % af referenceprisen på sukker. Medlemslandenes nuværende A  - og B-kvoter (der adskiller sig ved at være pålagt produkt   i- onsafgifter af forskellig størrelse, og hvor A -kvoten historisk er fastlagt på baggrund af det i n- terne forbrug) slås sammen til en sa mlet kvote pr. land. For ikke at gennemtvinge en reduktion af produktionen hos de mest konkurrencedygtige fabrikanter, kan der tildeles tillægskvote i  n- den for et samlet EU-loft på 1 mio. tons, der er fordelt på medlemsstater. Tillægskvoterne er
4 forbeholdt de sukkerfabrikanter, der har produceret C-sukker i 2004/2005, og kan købes  mod betaling af et engangs-beløb på 730   €/ton. Danmark f år tildelt en kvote på 420.746 tons, sv  a- rende til den tidligere A- og B-kvote og får desuden mulighed for tillægskvoter inden for et loft på 31.720 tons. Sukker, der produceres uden for kvote, skal anvendes til industriel forarbejdning fx til kemiske eller farmaceutiske produkter, overføres til næste års kvote, eller anvendes til en særlig forsyningsordning for ydre regioner. Anvendes sukkeret ikke inden for disse muligheder, skal det pålægges en    ekstraafgift, som fastsættes af Kommissionen på et niveau, der hindrer akkumulation af su   kker uden for kvote således, at dette sukker ikke skaber ubalance på markedet eller bevirker en overskridelse af WTO-loftet for subsidieret eksport. Den nuværende is  oglukose-kvote på 507.680 tons forøges med i alt 300.000 tons kv  ote fordelt over en treårig periode. Kvoten tildeles proportionelt til de fabrikker, der i fo rvejen råder over kvote. Den samlede kvote for inulinsirup er uændret på 320.718 tons. Forslaget giver mulighed for at iværksætte mekanismer med henblik på stabilisering af ma r- kedet. Dette kan enten ske i form af støtte til privat oplagring ved længerevarende prisfald e   l- ler ved tilbagetrækning af en vis andel sukker fra markedet i en g  iven periode for at hindre strukturel ubalance. Som udgangspunkt overføres tilbag etrukket sukker således, at det bliver en del af det følgende års kvote. Efter behov kan det markedsføres i samme år, som det tilb a- getrækkes eller anvendes til industrielle formål. Den eksiste   rende interventionsordning, med løbende mulighed for at sælge sukker til Fællesskabet til interventionsprisen, afska ffes. Ud fra et formål om at sikre industriens sukkerforsyning fastholdes muligheden for at yde produktionsrestitutioner, navnlig til forarbejdning af kemiske og farmaceutiske produkter. Med henblik på bidrag til finansiering af eventuelle udgifter ved markedsordningen indføres faste produktionsafgifter på 12  €/ton sukker og inulinsirup, hvoraf fabr ikanterne kan kræve, at roedyrkerne bærer   halvdelen. Endvidere indføres en produktionsafgift på 6   €/ton for isogluc o- se. Samtidig fjernes de nuværende variable afgifter, som fastsættes med henblik på selvfina n- siering af visse dele af den nuværende or  dning, hvor roedyrkerne dækker 60 %. Forslaget fastlægger regler omkring eksport/import. Der tages herunder højde for, at eksport og import kan styres via udstedelse af licenser. Forslaget fastlægger endvidere bestemmelser med hensyn til overholdelsen af de internation  a- le aftaler, som Fællesskabet har   indgået. Der fastlægges et traditionelt fo   rsyningsbehov til Fællesskabets raffinaderier på 1,796 mio. tons/år. I relation hertil fastlægges det, at de garant e-
5 rede priser for AVS-sukker også skal finde anvendelse for særligt præferencesukker, der i m- porteres med henblik på sikring af det traditi onelle forsyningsbehov, og sukker fra de mindst udviklede lande importeret under Everything but Arms-initiativet (EBA). Endelig kan der, in- den for rammerne af WTO-lofterne for eksport, og i det omfang det er nødvendig t med hen- blik på at afsætte sukker eller produkter forarbejdet heraf på verdensmarkedet, tildeles ek s- portrestitutioner. Omstruktureringsordningen Frem til 2010 gennemføres ingen tvungen kvotereduktion som følge af forslaget, men i årene 2006/2007 til 2009/2010 etableres en midlertidig omstruktureringsfond med henblik på frivi l- lig opkøb af kvote. Fra denne ydes der som incitament til omstrukturering og for at imødegå negative konsekvenser i lokalsamfundene, støtte til sukkerfabrikanter, der afgiver kvote. K vo- te, der afgives under omstruktureringsordningen, er permanent afgivet og kan ikke tildeles en anden virksomhed. Kvote afgivet i 2005/2006 behandles som afgivet i 2006/2007 og beretti- ger derfor også til omstruktur eringsstøtte. Sukkerfabrikanterne skal ind en afgivelse af kvoten foretage høringer af roedyrkerne inden for rammerne af brancheaftalen. Via de tidligere omta l- te mekanismer til markedsstyring, kan der dog i en forvaltningskomitéprocedure vedtages for- anstaltninger, der reelt indebærer midlertidige k  votereduktioner. Omstruktureringsstøtten falder gradvist fra  730 €/ton i 2006/2007 til 420 €/ton i 2009/2010. Den tildeles på betingelse af, at den omhandlede kvote afgives, definitivt og fuldstændig stop for produktionen i mindst 1 fabrik,  nedlukning og fjernelse af produktionsfaciliteter, genetab- lering af gode miljø -forhold, hvor fabrikken ligger og gennemførelse af fo ranstaltninger med henblik på at fremme alternativ beskæftigelse af arbejdsstyrken. Tildelingen af støtte kan kun ske inden for rammerne af midlerne i fonden. Fonden finansieres direkte af den tidligere nævnte afgift, der er gradvist faldende og opkræves fra 2006/2007 gennem tre år hos sukkerfabrikanterne. Afgiften foreslås anvendt som en fo  r- målsbestemt indtægt i henhold til artikel 18 i rådsforordning nr. 1605/2002. Denne afgift ti l- falder dermed direkte den europæiske garantifond for landbruget (EGFL), hvilket kræver en tilpasning af rådsforordning nr. 1258/1999 for finansiering af den fælles landbrugspolitik, der fra 1. januar 2007 endvidere aflø fælles landbrugspolitik, som ligeledes skal tilpasses. Omstruktureringsordningen Omstruktureringsordning 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 Støttesats  €/ton afgivet kvote 730,0 625,0 520,0 420,0 Afgift, €/ton kvote, der besiddes 126,4 91,0 64,5 0,0 Såfremt en fabrik afgiver sin kvote under omstruktureringsordningens første år (2006/2007), kan de roedyrkere, der i året inden lukningen har le veret til den pågæ   ldende fabrik, tildeles en tillægsbet ling på 4,68  €/ton sukkerroer under kvote for den m ængde roer, de har leveret i året
6 før lukningen. Forslagets generelle bestemmelser for kompensation af roedyrkerne omtales senere i notatet. Kompensation via enkeltbetalingsordningen Roedyrkerne ydes en kompensation beregnet som 60 % af den indkomstnedgang, som de fast- satte reduktioner i minimumsprisen for sukkerroer vil medføre. Kompe nsationen tildeles i form af en fuldt ud afkoblet støtte, der for d en enkelte landmand beregnes på grundlag af en historisk referenceperiode, der er valgfri for medlemsstaterne. Støtten udbetales under enkel t- betalingsordningen i overensstemmelse med den model, den enkelte medlemsstat har valgt, og er underlagt de eksisterende regler herfor bl.a. krydsoverensstemmelse og modulation, det vil sige reduktion med henblik på overførsel af midler til landdistriktspolitikken. De nationale budgetlofter for enkeltbetalingsordningen justeres med henblik på ydelsen af kompensationen. I denne forbindelse tildeles Danmark en national kuvert, der i 2006/07 beløber sig  til 19 mio. € og fra 2007/08 er p å 34 mio. €/ha (ca. 4.300 kr./ha), hvilket svarer til et areal med sukkerroer på ca. 59.600 ha. Kommissionen giver endvidere i sin begrundelse for forslaget tilsagn om inden udgangen af 2006 at ændre de relevante forordninger med henblik på, at sukkerroer vil kunne komme i b   e- tragtning til braklægningsstøtte, hvis de dyrkes som nonfooda   fgrøder samt til energiafgrøder, hvor der kan ydes støtte på 45   €/ha. Dette sker na vnlig med henblik på at fremme udviklingen i sektoren for bio-brændsel. Kommissionen har endvidere fremlagt forslag KOM (2005) 266 om kompenserende foran- staltninger som følge af de økonom  iske konsekvenser af reformen for AVS-landene. Udtalelser Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Konsekvenser Forslaget er meget omfattende, og det er derfor vanskeligt allerede på nuværende tidspunkt i detaljer at redegøre for forslagets konsekvenser for Danmark. På ba  ggrund af det foreliggende materiale følger nedenfor en foreløbig vurdering af kons  ekvenserne. Konsekvenser for EU-budgettet: Kommissionen anfører, at omkostningerne ved reformen i perioden 2007-2013 er ensbetydende med status quo. Kommissionens skøn for udgifter og indtægter (mio.    €) År 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Budgetudgift -195 52 22 22 11 22 22 Egne indtægter 232 -324 -334 -344 -344 -344 -344 Omstruktureringsafgift 1.937 1.313 876 0 0 0 0
7 Den største budgetmæssige byrde af reformforslaget er den direkte støtte, der indfør es som kompensation. Kommissionen har beregnet denne post til at udgøre ca.1,5 mia.  € fuld implementering af reformen. Kommissionen anslår, at u dgiftsposten til kompensation vil blive delvis opvejet af et fald i udgifterne til eksportrestitutioner på i alt ca. 1,3 mia.  € som følge af reduktionen i den interne produktion. Udgifterne til markedsstyring forventes i et vist omfang dækket af produktionsafgiften, men generelt vil de budgetmæssige aspekter af forsl a- get til markedsordningen for sukker afhænge af udviklingen i den interne produktion og fo  r- brug, samt i import og eksport, hvilket gør, at udgifterne ikke kan fastlægges med sikkerhed. Omstruktureringsordningen finansieres via afgiften, som pålægges sukkerfabrikanterne, og som direkte tilfalder den europæiske garant  ifond for landbruget (EGFL). Afgiften vil på linje med superafgiften på mælk optræde som en negativ budgetpost. Kommissionen skønner, at der over tre år opkræves i alt ca. 4,2    mia. €. Konsekvenser for det danske budget: Der vil være statsfinansielle konksekvenser via indvir  k- ningerne på EU -budgettet, herunder blandt andet som følge af faldet i egne indtægter. Forsl   a- get vurderes endvidere umiddelbart på visse områder, såsom ved    administration af den midler- tidige omstruktureringsordning samt opstramning af overvågningen af kvotesystemet at me d- føre en forøgelse af medlemsstatens admin  istrative udgifter. Omfanget heraf  kan p.t. ikke vurderes endeligt. Vurderingen af de samlede økon omiske konsekvenser vil løbende blive u d- bygget og justeret i lyset af de videre forhandlinger.    Konsekvenser for den interne produktion, import og eksport: Det vurderes af Kommissionen, at den interne produktion af sukker som følge af prisfald og støtte   til omstrukturering vil falde fra ca. 19,7 mio. tons før reformen til ca. 12,2 mio. tons i 2012/2013. EU’s interne forbrug af sukker forventes også efter reformen at udgøre ca. 16 mio. tons pr. år. Dermed vil der med den stigende import under EBA-initiativet og overholdelse af WTO-loftet for den samlede eksport af sukker fortsat være ligevægt på EU's interne marked. Den totale import forventes at vokse fra det nuværende niveau på ca. 1,9 mio. tons til 3,9 mio. tons i 2012/2013. Stigningen er begrundet med forventninger om en stigning på 2 mio. tons i importen, som følge af øget import i relation til EBA  -initiativet. Importen fra AVS-landene forventes uændret, om end der kan forekomme en vis omfordeling blandt oprinde  lseslandene. Kommissionen forventer, at via reduktionen af det interne prisniveau og den heraf følgende reduktion i den interne produktion vil Fællesskabets eksport være begræ nset til 0,4 mio. tons i 2012/2013, mod ca. 5,9 mio. tons før reformen. En eksport af de tte omfang ligger inden for de nuværende WTO  -forpligtelser på 1,27 mio. tons pr. år. Konsekvenser for beskæftigelsen:   Reduktionen i sukkerproduktionen vil få konsekve nser, dels for beskæftigelsen i primærsektoren, dels for de beskæftigede på sukkerf abrikkerne, samt for følgesektorer.  For så vidt angår de beskæftigede på sukkerf abrikkerne, fastlægger forslaget foranstaltninger med henblik på at afhjælpe dette ved etableringen af en omstruktureringsstø t-
8 te, som bl.a. er forbeholdt omskoling af de ansatte med henblik på at fremme alternati v be- skæftigelse. De konkrete konsekvenser for beskæftigelsen ved gennemførelse af den foreslå e- de reform samt tildelingen af omstruktureringsstøtte kan endnu ikke vurd eres. Høring Forslaget har været sendt i høring i §2   -udvalget (landbrug). Landbrugsraadet anerkender generelt behovet for, at der gennemføres en reform, som tilpasser sukkersektoren til reformen på øvrige områder, og som også tager højde for virkningerne på EU’s sukkermarked af bl.a. WTO og EBA-initiativet. Landbrugsraadet finder dog, at forslaget er meget vidtgående, og at den foreslåede kompensation til roedyrkerne for prisfaldet er uti  l- strækkelig. Landbrugsraadet vurderer, at den foreslåede reduktion i roeprisen på 42,6 % er meget tæt på den kritiske grænse for rentabiliteten i roedyrkning en i Danmark. Det er dog Landbrugsraadets forventning, at der fortsat vil kunne dyrkes sukkerroer i Danmark i et om- fang svarende til den nuværende danske su  kkerkvote. Det forudsætter dog en accelerering af strukturudviklingen inden for sektoren, idet et prisfald som foreslået vil få mange af de nuv  æ- rende dyrkere til at fravælge sukkerroer til fordel for andre afgrøder. Derudover lægger Lan d- brugsraadet afgørende vægt på, at reformen af sukker kan indpasses i den danske afkobling s- model. Det indebærer navnlig,   at sukkerroedyrkerne tildeles tillægsstøtte på grundlag af deres sukkerkontrakt i 2006, idet denne dog først udbetales, når den s  å kaldte ”dobbeltstøtte” i 2005 er tilbageført til øvrige are  aler. Landbrugsraadet finder det positivt, at Kommissionen lægger   op til en længere løbetid på markedsordningen, så sukkerroedyrkere og virksomheder har et rimeligt stabilt grundlag at agere ud fra. Det er afgørende for gennemførelsen af en nødvendig strukturudvikling indenfor sektoren. Landbrugsraadet ønsker, at en ny  sukkerordning vedtages så hurtigt som muligt og senest i november 2005. Det er nødvendigt af hensyn til implementeringen i enkeltbetaling s- ordningen og for udformningen af en ny Brancheaftale og kontraktvilkår mellem dyrkere og virksomhed. Herefter skal de nye vilkår formidles til dyrkerne inden kontraktunderskrivelse og såning af roerne i februar/ marts 2006. Landbrugsraadet har beregnet, at et prisfald på roer på 42,6 % medfører en reduktion i DB 2 (dækningsbidrag) på 9.787 kr. pr. ha. Herved vil det for    mange sukkerroedyrkere være en fo  r- del at overgå til alternative afgrøder frem for at fortsætte med sukkerroer. Landbrugsraadet bakker op om, at muligheden for at reducere minimumsprisen med yderlige- re 10 % kun må ske efter accept fra sukkerroedyrkerne. Sa mtidig må det påpeges, at en sådan yderligere reduktion i givet fald må forventes at gøre roedyrkning urentabel i forhold til alte  r- native afgrø der. Landbrugsraadet finder, at en kompensation på 60 % er utilstrækkelig. Med Kommissionens forslag om yderligere prisreduktion i forhold til oplægget fra 14. juli 2004 forstærkes behovet
9 for yderligere kompensation. Landbrugsraadet har beregnet, at indbefattet kompensationen på 60 % for prisfaldet vil de berørte landmænd opnå et nettotab på lidt under 5.000 kr. p r. ha. Der er tale om en statisk beregning for dyrkere med et gennemsnitsudbytte, og som vælger at for  t- sætte produktionen af sukkerroer. For en typisk sukkerroedyrker på Lolland med 20 ha su   k- kerroer vil det medføre et nettotab på ca. 100.000 kr. Landbrugsr  aadet bemærker, at kompe  n- sationen alene omfatter reduktionen i selve roeprisen. Der er ingen kompensation for en even- tuel kvotereduktion. Landbrugsraadet tager til efterretning, at der ikke er mulighed for handel/overførsel mellem medlemslandene. Landbrugsraadets holdning ville i givet fald være stærkt afhængig af, hvo r- vidt dyrkernes retsstilling ville være sikret. Landbrugsraadet støtter en sammenlægning af A   - og B-kvoten. Landbrugsraadet støtter en d- videre, at en eventuel kvotereduktion gennemføres med  samme forholdsmæssige andel for a  lle lande. Landbrugsraadet støtter, at der ikke foretages permanente kvotereduktioner på nuværende tidspunkt under forudsætning af en effektiv ophørsordning. Landbrugsraadet støtter grundlæggende forslaget om en frivilli   g ophørsordning, som giver mulighed for, at man på en rimelig måde kan ophøre med sukkerproduktion. Dette må hove d- sageligt forventes at ske i de regioner af EU, hvor produktionen bliver urentabel. Landbrugsraadet finder det dog af afgørende betydning, at  landmændenes rettighed til kvoten sikres. Brug af ophørsordningen må således alene kunne ske under forudsætning af landmæ n- denes accept. Dette kunne opfyldes ved, at alle berørte landmænd sikres en begrænset andel af de førnævnte kompensationsbeløb. Landbr ugsraadet foreslår en aftale mellem regeringen, i n- dustrien og landbruget. Den nuværende udformning giver ikke de berørte landmænd noget i n- citament til at bakke op om virksomhedens brug af ordningen. Der må således påregnes store protester i alle lande, hvor virksomhederne ønsker at benytte ordningen. Ved at sikre lan d- mændene en fordel ved brug ordningen, må der forventes en langt mere positiv tilgang fra alle parter til at benytte ophørsordni ngen. Det nuværende forslag fra Kommissionen vil efterlade de lan  dmænd, der er leverandører til de berørte fabrikker, uden sukkerkontrakter og uden mulighed for afsætning af roer. Kontra   kter som landmændene har betalt for enten gennem ejendomskøb eller direkte køb af sukkerko n- trakter. I alle tilfælde vil det medføre et    kapitaltab, og dertil et driftstab for de landmænd, som efter reformen fortsat vil kunne producere med et højere dækningsbidrag i sukkerroer end i a   l- ternative afgrøder. Landbrugsraadet er imod, at der introduceres en ekstra sukkerkvote på 1 mio. tons, so m tilby- des lande, der producerede C-sukker i 2004/05.
10 Landbrugsraadet opfordrer til, at Danmark fremmer mulighederne for alternative produktio- ner, som kan medvirke til at afbøde sukkerreformens negative effekt for de berørte landmænd og lokalområ der, og som desuden kan gavne miljøet og øge forsyningssikkerheden for energi. Landbrugsraadet støtter forslaget om anvendelse af C -sukker i den kemiske industri frem for kvotesukker. Idet betalingsrettigheder vil blive tildelt arealer med sukkerroer allerede fra 2005, har Land- brugsraadet foreslået en særlig løsning for indpasning af reformen i den danske afkobling s- model. Løsningen vil indebære, at den såkaldte dobbeltstøtte til sukker i 2005 vil blive tilb a- geført til ø  vrige arealer i de følgende år. Den bygger   på følgende principper: Sukkerpuljen finansierer basisstøtten til det areal, som i referenceperioden blev anvendt til sukkerroer. Den resterende del af sukkerpuljen anvendes som tillægsstøtte, idet retten hertil tilfalder sukkerproducenterne på grundlag af  deres sukkerkontrakt i 2006. I praksis skal det foregå som for mælk, dvs. at de betalingsrettigheder, som producenterne ejer i 2006, ør   emærkes. I første omgang anvendes tillægsstøtten dog til en midlertidig forhøjelse af betalingsretti g- hederne for alle omdriftsarealer, og det sker indtil den i 2005 udbetalte dobbeltstøtte er ti l- bageført. Herefter overføres beløbet til de øremærkede betalingsrettigheder hos sukke r- producenterne. Nettoresultatet bliver dermed, at sukkersektoren modtager det beløb, som er afsat til denne sektor, idet en del af beløbet blot er blevet udbetalt som ”forskud”. Landbrugsraadet understreger, at man lægger afgørende vægt på, at det i de kommen de for- handlinger sikres, at forslaget vil kunne gennemføres i Da nmark. FødevareIndustrien  går ind for en liberalisering af EU's landbrugspolitik og herunder også sukkerpolitikken. En reform af sukkerpolitikken er længe ventet og en nø   dvendighed for at sikre fødevareindustriens konkurrenceevne fremover. I den forbi ndelse forventes, at reformen følges op i WTO -regi, således at EU arbejder målrettet på en global liberalis   ering. FødevareIndustrien finder det som en stor svaghed i reformforslaget, at prisreduk tion for suk- ker ikke umiddelbart får gennemslag på markedet, men i stedet vil blive opkrævet som en a f- gift til finansiering af omstruktureringsordningen i år 1 og 2, som FødevareIndustrien i et vist omfang forventer vil blive væltet over på forbrugerpriser   ne. FødevareIndustrien finder det de r- for væsentligt, at der fokuseres på alternativer, således at en prisnedsættelse bliver umidde l- bart synlig for den europæiske forbruger og de industrier, der bruger sukker. FødevareInd   u- strien finder denne problemstilling mangelfuldt beskrevet. Set i lyset heraf bør det i reformen klart fremgå, hvordan der sikres en balance i rel  ation til eksportrestitutionerne, da det ifølge FødevareIndustrien har særlig stor betydning for Da n- mark, der er en stor eksportør af sukkerholdi ge produkter.
11 Derudover er reformforslaget ifølge FødevareIndustrien ikke klart med hensyn til anvendelse af kemisukker. Som situationen er i dag, kan virksomheder, der anvender sukker i den kemi- ske industri få eksportrestitutioner, således at de er konku  rrencedygtige på verdensmarkedet. Denne mulighed finder FødevareIndustrien fortsat bør sikr  es. Regeringens foreløbige generelle holdning Danmark arbejder i overensstemmelse med beretningen af 23. juli 2003 fra Folketingets Ud- valg for Fødevarer, Landbrug o g Fiskeri for en fuld liberalisering af EU’s sukkermarked. I henhold til regeringens strategi af 29. august 2003 indebærer dette overordnet, at Danmark a  r- bejder for en liberalisering af markedsordningen gennem en 5-årig overgangsperiode startende i 2006, hvorefter kvoterne bortfalder. I forhold til de tidligere fremsatte meddelelser er Kommissionens forslag et skridt i den rigtige retning, og på flere punkter tilnærmet det danske ønske om en fuldstændig liberalisering. S å- ledes er navnlig den større marked sorientering af sektoren, der opnås gennem større prisfald og indførelsen af frivillig kvoteafgivelse under omstruktureringsordningen som alternativ til tvungne reduktioner af kvoten i omstruktureringsperioden, positiv. Generelle forventninger til andre landes holdninger I forbindelse med blandt andet de fremsatte meddelelser om sukkerreform i 2003 og 2004 har der vist sig tre grupperinger blandt medlemsstaterne, for så vidt angår de overordnede hol  d- ninger til de skitserede reformmodeller. Den første grup pe består hovedsageligt af Irland, Spanien, Portugal, Italien, Grækenland, L   i- tauen, Letland, Ungarn, Polen, Østrig, Slovakiet, Slovenien og Finland. Disse lande   har argu- menteret for lavere prisnedsættelser, fastholdelse af interventionssystemet samt senere   ikraft- træden af reformen. Generelt har gruppen således stillet sig kritisk over for reformen og har fundamentalt den opfattelse, at en gennemførelse af den nødvendige reduktion i EU’s sukke   r- produktion bedst kan ske inden for de nuværende rammer. Dette må    forventes fortsat at være deres holdning. Dernæst er en gruppe bestående af Tyskland   , Luxembourg, Tjekkiet, Frankrig, Belgien og Malta. Disse lande er principielt for en reform efter retningslinjerne i Kommissionens tidligere meddelelser, men har en rækk  e udeståender, som de ønsker afkl  aret. Hvorvidt de vil være for eller imod et forslag, må forventes at afhænge af det kompromis, der fi   ndes. Endelig er der gruppen af lande, der grundlæggende har støttet op bag Kommissionens tidlig   e- re meddelelser, og som må forventes at have en positiv holdning til Kommissionens forslag. Denne gruppe består af Storbritannien , Holland, Sverige, Estland og Cypern.
12 Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen vil blive forelagt Folketingets Europaudvalg den 15 .juli 2005 i forbindelse med fore- læggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005, jf. saml e notat af 7.juli   2005. Der er oversendt notat om nærhedsprincippet til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2005. Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.