1 Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Rapport   Arbejdsgruppen om   ny regulering af   det demersale fiskeri   8. juli 2005
2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING SAMMENFATNING I. FISKERIETS ØKONOMI   .............................................................................................................. 66 1. UDVIKLING I FISKERFLÅ  DEN ...................................................................................................... 66 2. FANGSTGRUNDLAG OG FANGSTVÆRDI   ....................................................................................... 88 3. FISKERIETS OMKOSTNINGER, INDTJENINGSEVNE SAMT BRUTTOOVERSKUD ........................... 1010 II. FORVALTNINGSMÆSSIGE    RAMMER FOR FISKERIET ................................................ 1414 1. EU’S FÆLLES FISKERIPOLI   TIK ................................................................................................ 1414 2. DEN NATIONALE FISKERIREGULERING ................................................................................... 1515 3. KAPACITETSREGULERING ...................................................................................................... 2020 4. REGULERING AF FISKERIET I Ø  STERSØEN  ............................................................................... 2020 5. TEKNISKE BEVARELSESFORANSTALTNINGER OG SELEKTIVITET ............................................. 2121 6. UDSMID (DISCARD) ................................................................................................................ 2222 7. PANTFORHOLD ....................................................................................................................... 2323 8. SKATTEMÆSSIGE FORHOLD   .................................................................................................... 2424 III. DET DEMERSALE FISKERI –  BESTANDSUDVIKLING OG KARAKTERISTIKA ...... 2525 1. DE VIGTIGSTE DEMERSALE BESTANDE ................................................................................... 2626 IV. ARBEJDSGRUPPENS OVERVEJELSER OG ANBEFALINGER....................................... 3131 1. RAMMERNE FOR ARBEJDSGRUPPENS ARBEJDE....................................................................... 3131 2. KAPACITETSBESTEMMELSER.................................................................................................. 3131 3. HAVDAGEORDNINGEN............................................................................................................ 3232 4. AFGRÆNSNING AF RELEVA   NTE FISKEBESTANDE .................................................................... 3232 5. OMFATTEDE FARVANDE......................................................................................................... 3333 6. BEREGNINGSGRUNDLAG FOR FANGSTRETTIGHEDER .............................................................. 3333 7. REGULERINGSORDNINGER ..................................................................................................... 3535 8. INDSATSREGULERING I KATTEGAT......................................................................................... 3737 9. UDSMID.................................................................................................................................. 3737 10. IKRAFTTRÆDELSE   .................................................................................................................. 3838 Bilag I. Arbejdsgruppens medlemmer. II.    Danske fiskeres landinger og værdien af bruttoomsætningen 1996 -2004 . III.  Supplerende tabeller til beskrivelse af udviklingen i fiskeriets økonomi . IV.  Gennemsnitspriser for danske fiskeres landinger pr. kvartal 2000-2004 . V.    Oversigt over Danmarks kvoteandele af EU’s fiskerimuligheder i 2004 og 2005. VI.  Skriftlige kommentarer til rapporten fra arbejdsgruppens medlemmer. VII. Historik-modeller.
3 Indledning Denne rapport er udarbejdet af arbejdsgruppen for en ny fiskeriregulering, som blev nedsat af Fødevareminister Hans Chr. Schmidt i begynde lsen af maj måned 2005. Baggrunden var, at regeringen – som det fremgår af regeringsgrundlaget     - i lyset af den langsomme genopbygning af fiskebestandene og den økono miske udvikling i fiskerier- hvervet vil fremsætte forslag til nye metoder til regulering af fiskeriet. Arbejdsgruppen fik derfor til opgave inden sommerferien 2005 at udarbejde en rapport, som kan skabe grundlag for en udvikling af den nationale regulering af konsumfiskeriet, der forbedrer udnyttelsen af fiskerimulighederne og derved sikre et bæredygtigt fiskerie  r- hverv. Arbejdsgruppen blev nedsat med følgende kommissorium: ”Kommissorium til opfølgning på regeringsgrundlag: ”Fornyelse af Fiskeripoliti kken” I Regeringsgrundlaget af 18. februar 2005 i afsnittet ”Gode vilkår for erhvervslivet” er indeholdt følgende tekst om fornyelse af fiskeripolitikken: ”Fornyelse af fiskeripolitikken Regeringen ser med bekymring på den langsomme genopbygning af fiskebestand ene og på den økonomiske udvikling i fiskerierhvervet. Den enkelte fisker skal have bedre mulighed for at drive et fiskeri, der passer til den pågældendes fartøj og fangstmetoder. Regeringen vil derfor fremlægge forslag om nye metoder til regulering af fiskeriet, som forbedrer den enkelte fiskers mulighed for at erhverve og sammenlægge kvoter og dermed fremmer dynamikken i erhvervet.” Efter de gældende regler tildeles den enkelte fisker typisk en tidsbegrænset fiskekvote uden muli g- hed for at købe, sælge ell   er bytte kvoter med andre fiskere med henblik på at optimere sit fiskeri. I den nuværende situation med begrænsede fangstmuligheder, er det en klar erhvervsmæssig ulempe, at det enkelte fartøj ikke gennem tilkøb eller sammenlægning af fangstmænger kan opnå et fangst- grundlag, der passer til fartøjet eller den enkelte fiskers erhvervsmæssige formåen. Økonomisk or i- enterede reguleringer er således væsentlige, hvis erhvervets tilpasning skal fremmes i den nuv   æ- rende situation. Til opfølgning nedsættes en arbejdsg   ruppe, som sammensættes af repræsentanter fra Erhvervsfisk e- riudvalget (Fødevareministeriet, Danmarks Fiskeriforening, Fiskeriets Producentorganisationer, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Dansk Fisk, Fagligt Fælles Forbund  , Sammenslut- ningen af Danske Fiskeriforeninger), WWF og Finansministeriet. Formandskab og sekretariat vare- tages af Fødevaremin isteriet.
4 Opgave Fiskerierhvervets økonomiske situation nødvendiggør en udvikling af den nationale regul   ering for at sikre et bæredygtigt fiskerierhverv. Arbejdsgruppen har til opgave at afgive rapport om mulighederne for anvendelse af forskellige na- tionale fiskerireguleringsmodeller for det demersale fiskeri (bundlevende arter som torsk, rødspætte m.fl.). Udgangspunktet for arbejdet er, at den enkelte fisker skal have bedre mulighed for at drive et fiske- ri, der passer til den pågældendes fartøj og fangstmetoder. Forslagene om nye metoder til regul e- ring af fiskeriet skal forbedre mulighederne for den enkelte fisker for at erhverve og sammenlægge kvoter og dermed fremme dynamikken i erhvervet. Der skal ske et skøn over forslagenes samfundsøkonomiske virkning. Såfremt det findes relevant kan også inddrages reguleringsmodeller for det pelagiske fiskeri (sild og makrel) og industrifiskeriet. Proces Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde inden 1. juli 2005.” Ud over de ovennævnte organisationer og ministerier har Danmarks Fiskeriundersøgelser og Fødevareøkonomisk Institut deltaget i   arbejdsgruppen og bidraget til rapporten. Fødevareministeriets departement schef Ib Byrge Sørensen har varetaget formandskabet for arbejdsgruppen. Liste over arbejdsgruppens medlemmer fremgår af  BILAG I til rapporten.
5 Sammenfatning Værdien af den danske fiskeflådes fangstværdi er fra 2002 til 2004 faldet fra ca. 3,8 mia. kr. til 2,7 mia. kr. Et fald på godt 28 pct.  Fiskeriets økonomi har  derfor siden 2002 udviklet sig meget negativt med et betydeligt fald i bruttooverskuddet. Denne udvikling er særligt markant for fartøjer mellem 12 -40 meter i det demersale fiskeri, dvs. fiskeriet efter torsk, rødspætter, tunge og jomfruhummer m.fl.    samt industrifiskeriet. Udviklingen skyldes først og fremmest en n egativ udvikling i fangstværdien som følge af betydelige reduktioner i de landede mængder   torsk. Den langsomme genopretning af tor- skebestandene har nødvendiggjort, at EU har fastsat restriktive kvoter og indførelse af in  d- satsregulering gennem en havdageordning. Samtidig har industrifiskeriet været svigte  nde. Reduktionen i de landede mængder fisk er ikke blevet kompenseret gennem prisu  dviklin- gen og samtidig er fiskerierhvervets driftsomkostninger på et fortsat højt niveau, ikke mindst som følge af udviklingen på pr  isen for brændstof.    Arbejdsgruppen har holdt 10 møder. To møde r fandt sted i Fiskeridirektoratet og var af særlig teknisk   karakter, hvor der blev foretaget beregninger af alternative modeller for til- deling af kvoteandele til de enkelte fartøjer. WWF meddelte efter deltagelse i 6 af arbejdsgruppens møder, at man havde besluttet  sig for at udtræde af arbejdsgruppen. WWF udtry  kte i den forbindelse ønske om at afgive skriftlige kommentarer til arbejdsgruppens arbejde. Disse kommentarer er sammen med fødevareminister Hans Chr. Schmidts  svar på WWF’s beslutning  og WWF’s udtalelse af 8/7-05 optrykt i BILAG VI . Herudover har 3F og Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger afgivet mindretalsud- talelser, som ligeledes vedlægges i   BILAG VI.
6 I. Fiskeriets økonomi I dette kapitel beskrives udviklingen i dansk fiskeris økonomi med vægten lagt på udvi k- lingen siden 20021. Beskrivelsen viser, at fiskeriets økonomi siden 2002 har udviklet sig meget negativt med et betydeligt fald i bruttooverskuddet. Denne udvikling er særligt markant for fartøjer me   llem 12-40 meter i det demersale fiskeri samt industrifiskeriet. Udviklingen skyldes førs t og fremmest en negativ udvikling i fangstværdien   som følge af betydelige reduktioner i de landede mængder fisk.   Den langsomme genopretning af torskebestandene har nødvendi g- gjort, at EU har fastsat restriktive kvoter og indførelse af indsatsregulering gen nem en hav- dageordning.Samtidig har   industrifiskeriet været svigtende  . Reduktionen i de landede mængder fisk er ikke blevet kompenseret gennem prisudviklingen og samtidig er fiskerie  r- hvervets driftsomkostninger på et fortsat højt niveau  , ikke mindst som fø lge af udviklingen på prisen for bræn   dstof.    1. Udvikling i fiskerflåden Den danske fiskerflåde er i perioden 1996 til 2004 blevet reduceret med ca. 29  pct. i antal fartøjer, jf. tabel  1.1. Nedgangen i antallet af fartøjer er størst blandt fartøjerne    mindre end 18 meter, men også gruppen af fartøjer 18  -24 meter er blevet reduceret. For store fartøjer over 40 meter er antallet stort set konstant. Stigningen i antal fartøjer i 2003 og 2004 i sp e- cialfiskeri dækker over omklassificeringer af fartøjer. Der er    ikke sket en stigning i det an- tal fartøjer, der d river specialfiskeri i form af muslinger, hesterejer og rejefiskeri ved Grø n- land. Tabel 1.1 Antal fartøjer i den danske fiskerflåde Længde 1996 1998 2000 2001 2002 2003 2004 < 12m 3.658 3.293 3.068 2.959 2.859 2.535 2.353 12m - <15m 430 363 361 359 302 269 263 15m - <18m 238 232 219 217 191 170 160 18m - <24m 204 191 196 200 184 167 154 24m - <40m 166 156 157 145 144 138 125 40m 38 42 44 43 44 40 43 Specialfiskerier 96 95 98 99 98 258 327 Total 4.830 4.372 4.143 4.022 3.822 3.577 3.425 1Beskrivelsen af den danske fiskerisektors struktur, udvikling og økonomi tager udgang spunkt i ’Fiskeriets Økonomi’ udgivet af Fødevareøkonomisk Institut. Datagrundlaget baserer sig på udtræk fra Fis keridirektora- tets databaser den 3. marts 2005 dækkende perioden fra 1996 til 2004, og omkostningsoplysninger fra Fød    e- vareøkonomisk Institut dækkende perioden fra 2000   -2003 plus en prognose for 2004. .
7 I samme periode er den samlede tonnage målt i  BT/BRT reduceret med ca. 2 pct., og mo- torkraften målt i kW  reduceret med 18 pct., jf. tabel 1 ,BILAG III  . Udviklingen i tonnage og motorkraft har medført en stigende gennemsnitss tørrelse for fl å- den som helhed. Gennemsnitsfartøjet er vokset  fra ca. 20,3 BT/BRT og 85,4 kW i 1996 til ca. 28,2 BT/BRT og 99,3 kW i 2004. Fiskerflådens  fordeling efter fangstværdi Fiskerflådens aktivitet måles med udgangspunkt i fangstværdien. Aktivitets niveauet fra 1996 til 2004 er vist i tabel 1.2 for fartøjer registeret i fa rtøjsregistret ultimo de respektive år. FØI   -grænsen anvendes af Fødevareøkonomisk Institut som grænse for gruppen af fisk e- rivirksomheder, der indgår i det regnska bsstatistiske grundlag til belysning af indtjeningen i det danske fiskeri. FØI  -grænsen er p.t. sat til 224.342. kr. Tabel 1.2 Antal fiskerfartøjer fordelt efter  fangstværdi Fangstværdi: 1996 1998 2000 2001 2002 2003 2004 FØI’s minimumsgræ nse 1.730 1.517 1.538 1.505 1.334 1.213 1.187 <FØI’s minimumsgræ nse 50.000 kr. 387 362 384 435 436 425 399 <50.000 kr. 854 804 844 916 933 1.025 974 0 kr. (inaktiv) 1.859 1.689 1.377 1.166 1.119 914 865 Total 4.830 4.372 4.143 4.022 3.822 3.577 3.425 Selvom antallet af fartøjer med  fangstværdi over FØI grænsen er faldet fra 1.730 fartøjer i 1996 til 1.187 i 2004, er den relative andel af flåden uændret omkring 35    pct.. Derimod er andelen af fartøjer med en fangstværdi under FØI -grænsen steget fra 26   pct. i 1996 til 40 pct. i 2004. Deraf følger, at andelen af fartøjer uden registreret fangstværdi (dvs. inaktive) er faldet tilsvarende fra 40 pct. til 26 pct.. Ca. 98 pct. af den samlede tonnage er aktiv. Den inaktive tonnage findes overvejende i far- tøjsgruppen under 12 meter eksklusive  trawlere og snurrevodsfartøjer (kystnært fiskeri). Den inaktive del af den samlede flådes motorkraft på ca. 4   pct. er også placeret i denne fa r- tøjsgruppe, hvor den inaktive motorkraft udgør ca. 18   pct. af den samlede motorkraft i gruppen under 12 meter. Beskæftigelse   i fiskerflåden Som udgangspunkt for vurdering af beskæftigelsen i fiskerfl  å den anvendes oplysninger om den normale besætningsstørrelse på fartøjer angivet ved registrering af fartøjet i fartøjsr e- gistret. Beskæ  ftigelse i fiskerflåden er faldet  med 31 pct. fra 7.549 personer i 1996 til 5.194 personer i 2004, jf. tabel 1.3, figur 1.1 samt tabel 2, BILAG III. Beskæftigelsen i fiskeriet er størst i  de nuværende   Nordjyllands og Ringkøbings amt er. En relativ stor andel af de in- aktive fartøjer er hjem hørende i Storstrøms amt.
8 0 50 100 150 200 250 300 Over FØI-grænse Under FØI-grænse Inaktive Tabel 1.3 Beskæftigelse i den danske fiskerflåde (antal personer) 1996 1998 2000 2001 2002 2003 2004 Total 7.549 6.820 6.522 6.312 5.911 5.467 5.194 - heraf på FØI   -fartøjer 4.229 3.790 3.762 3.656 3.285 2.968 2.835 Ringkøbing  amt 1.699 1.516 1.421 1.353 1.260 1.140 1.109 Nordjyllands amt 1.439 1.307 1.291 1.281 1.193 1.088 992 Fiskeriets udvikling har betydning både for aktivitetsniveauet i havnene og følgeindustri. De regioner og lokalsamfund, som har den største koncentra tion af fiskeflåden, påvirkes relativt mere end landsgennemsnittet af udviklingen i fiskeriet. Figur 1.1 Regional fordeling af den danske fiskerflådes aktivitet i 2004 Beskæftigelsen på den aktive del af den danske fiskerflåde var i 1996 på 5 .578 personer, men var i 2004 faldet til 4.277 personer. Beskæftigelsen på FØI -fartøjerne  er faldet med 33 pct., men udgør fortsat omkring 55  pct. af den samlede beskæftigelse i den danske fiske  r- flåde. Den gennemsnitl ige beskæftigelse på FØI -fartøjerne er dog faldet  marginalt fra 2,45 personer pr. fartøj  i 1996 til 2,39 personer i 2004. 2. Fangstgrundlag og fangstværdi Danske fiskeres landinger i perioden 1996-2004 er vist i BILAG II. Udviklingen i de totale danske fangstmængder kan opdeles i perioder  . I 1996-1997 lå fangstmængderne   omkring 1,7-1,8 mio. tons. Derefter faldt de til omkring 1,5 mio. tons i perioden 1998-2002, for derefter at blive reduceret yderligere til 1,0-1,1 mio. tons i 2003 og 2004. Reduktionen skyldes ikke mindst et fald i fangsterne af torskefisk og industrifisk. I 2004 var fangsten af torskefisk på 44 pct. af fangstniveauet for 1996. For torsk, rødspætte og jomfruhummer er også for 2005 foreløbig frem til udgangen af maj måned sket ikke ubetydelige fald i de landede mængder i forhold til 2004    ifølge Fiskerid i- rektoratets opgørelser.
9 Nedgangen i fangstmængder rammer forskelligt   i dansk fiskeri, idet fartøjerne har forske l- ligartede fangstsammensætninger. Reduktionen i torskefangsterne ramte overvejende fart  ø- jerne under 24 meter, mens det reducerede industrifiskeri primært påvirkede fartøjerne over 24 meter, jf. tabel 3 i BILAG III. Fangstværdi Den danske fiskerflåde landede i  2004 samlet for 2,7 mia. kr. fisk, efter i 2002 at have haft en fangstværdi på godt 3,8 mia. kr.    Særligt n t fra 2002 til 2003, jf. BILAG II, er markant og indebar en reduktion på 26 pct . Udviklingen fortsætter i 2005, hvor værdien af fiskeriets landinger af torsk og rødspætte ifølge Fiskeridirektoratets opgørelser i perioden januar til juni måned ligger    ca. 10 pct. un- der niveauet for 2004. For jomfruhummer er udviklingen mere positiv, særligt   som følge af   stigende priser2. Udviklingen i fangstværdien er udover mængden af fisk betinget af udviklingen i prisn i- veauet. I BILAG IV er angivet gennemsnitspriser i kroner pr. kvartal i perioden 2000- 2004 for udvalgte arter i det demersale fiskeri. De faldende mængder af landede torsk   har ikke givet tendens til et øget prisniveau.  For jomfruhummer har en negativ prisudvikling i perioden 2002 – bidraget ganske betydeligt til reduktionen i fangstværdien. Fartøjer mellem 18 -24 meter har fra 2002 til 2004haft en reduktion i fangstværdien med 29 pct. og for fartøjer mellem 24 -40 meter, der typisk anvendes i industrifiskeriet, har re- duktionen været på 4   3 pct. For fartøjer mellem 12 -18meter skete der allerede før 2002 en reduktion i fangstværdien, jf. tabel 1.4, knyttet til udvikli  ngen i antallet af fartøjer, jf. tabel 1.1. Tabel 1.4 Totale fangstværdier fordelt på længdegrupper (1.000 kr.) Længde 1996 1998 2000 2001 2002 2003 2004 Ændring (pct.)   2002-2004 < 12m 304.860 280.890 319.557 320.285 277.736 263.478 253.587 - 8,7 12m - <15m 396.447 380.016 377.451 388.058 312.411 251.228 244.056 - 21,9 15m - <18m 389.489 442.472 415.489 417.456 361.549 298.804 268.425 - 25,8 18m - <24m 451.122 538.341 528.690 565.209 582.213 455.059 412.782 - 29,1 24m - <40m 826.635 1.149.805 903.965 963.157 1.078.059 721.869 614.425 -43,0 40m 439.108 580.365 500.150 643.136 775.683 491.445 591.993 - 23,7 Spe. fiskerier 144.259 186.437 231.995 276.853 263.394 231.501 242.369 - 8,0 Ophørte 64.699 24.912 25.904 46.164 107.542 70.357 68.411 - Total   3.016.618    3.583.239    3.303.201    3.620.316    3.758.587    2.783.742    2.696.047 -28,3 - heraf FØI  - fartøjer ( pct.) 96 98 98 97 96 95 95 2 Fiskeridirektoratet offentliggør hver måned en opgør   else over udviklingen i fiskeriets bruttoindtjening.
10 Udviklingen i den gennemsnitlige fangstværdi for FØI -fartøjer fremgår af tabel   1.5. I 2000 havde hvert FØI  -fartøj således en fangstværdi på gennemsnitligt 2,1 mio. kr., hvilket steg til 2,7 mio. kr. i 2002, for siden da at falde til under 2,2 mio. kr. Ændringerne    siden 2002 ses at påvirke samtlige længdegrupper. Tabel 1.5 Gennemsnitlig fangstværdi pr. FØI -fartøj (1.000 kr.) Længde 2000 2001 2002 2003 2004 Ændring (   pct.) 2000-2004 < 12m 534 543 537 541 518 - 3 12m - <15m 1.119 1.157 1.098 1.016 996 - 11 15m - <18m 1.902 1.950 1.933 1.788 1.710 - 10 18m - <24m 2.711 2.855 3.181 2.757 2.680 - 1 24m - <40m 5.795 6.642 7.539 5.231 4.995 - 14 40m 11.367 14.957 17.629 12.286 13.767 + 21 Specialfiskerier 2.549 3.009 2.993 2.622 2.781 + 9 I alt 2.094 2.334 2.691 2.182 2.164 - 3,3 3. Fiskeriets omkostninger, indtjeningsevne samt bruttooverskud Omkostningsforhold3 Omkostningerne kan opdeles i følgende tre gru pper: 1. Driftsomkostninger ekskl. aflønning af arbejdskraft og kap ital 2. Aflønning af arbe jdskraft 3. Aflønning af kapital herunder a fskrivninger (beskrives ikke her) I den første gruppe indgår omkostninger til brændstof, forlodsomkostninger (is, proviant m.v.), vedligeholdelse, salgsomkostninger, leje og ejendomsskatter, forsikringer og diverse tjenesteydelser. De anvendte definitioner for omkostningsposterne er beskrevet i Fødev a- reøkonomisk Institut Fiskeriregnskabsstatistik4. Fordelingen af disse fremgår af tabel  1.6. Som følge af svingningerne i verdensmarkedsprisen på olie er brændstofomkos tningerne den post, der varierer mest i perioden. 3Beskrivelsen af den danske fiskerflådes økonomi tager som nævnt udgangspunkt i Fødevareøkonomisk I n- stituts fiskeriregnskabsstatistik. Der eksisterer data for driftsomkostninger fordelt på de anvendte  længd  e- grupper for årene 2000 til 2003. På indeværende tidspunkt er fiskeriets driftsomkostninger for 2004 endnu ikke opgjort, og derfor er der foretaget en prognose for driftsomkostningerne i 2004 med inddragelse af de på indeværende tidspunkt kendte fangs  tmængder og   -værdier for 2004, jf. Andersen, J.L.: Arbejdspapir til ”ko   n- junkturrapport” for dansk fiskeri 2000, Fødevareøkonomisk Institut Working Paper no. 14/2000. 4 Med det eksisterende regnskabsstatistiske grundlag er det ikke muligt at vurdere omkostningsudviklingen for en række af de anvendte fartøjsgrupper. Dette skyldes et for lille stikprøvemateriale (under 10 pct) og/eller for få fartøjer i fartøjsgruppen (under 10 fartøjer). På denne baggrund er der ikke omkostningsbere g- ninger for følgende fartøj  sgrupper: Alle grupper af snur/garn/trawl, snurrevod mellem 12 og 15 meter, fartø- jer klassificeret som andet og fartøjer, der fisker grønlandsrejer. I 2004 udgør disse fartøjers fangstværdi ca. 9% af de kommercielt aktive fartøjers fangstværdi.
11 Tabel 1.6 Driftsomkostningernes fordeling på omkostningstyper for FØI    -fartøjer  (pct.) 2000 2001 2002 2003 Forventet i 2004 Brændstofomkostninger 28 27 25 28 31 Forlodsomkostninger 5 5 5 5 5 Vedligeholdelsesomkostninger 30 29 31 28 29 Salgsomkostninger 21 22 22 20 17 Leje og ejendomsskatter 0 0 1 1 1 Forsikringsomkostninger 8 7 8 9 8 Omkostninger til diverse tjenesteydelser 8 9 9 10 9 De gennemsnitlige driftsomkostninger pr. fartøj for perioden 200 0-2004 fremgår af tabel  1 7 . Tabel 1.7 Driftsomkostninger pr. fartøj (1.000 kr.) Længde 2000 2001 2002 2003 Forventet i 2004 < 12m 217 217 220 221 226 12m - <15m 493 472 456 482 487 15m - <18m 773 757 750 738 776 18m - <24m 1.152 1.127 1.216 1.254 1.282 24m - <40m 3.459 3.108 3.114 2.964 3.178 40m 5.748 5.698 5.952 5.862 5.991 Specialfiskerier 554 587 559 514 583 I alt 1.019 967 1.046 1.047 1.084 For den anden gruppe af omkostninger – – i- on for, at denne foregår som en procentdel af landingsværdien. I visse tilfælde fradrages forlodsomkostninger, inden hyren beregnes. I nogle tilfælde er a  flønningen til skippe r/ejer omfattet af procentberegningen, i andre tilfælde ikke. For at tage højde for disse forskelli   g- heder i aflønningen anvendes her en beregningsmetode, hvor aflønningen til den hyrede besætning er beregnet som en procentdel af landin  gsværdien. Aflønningen af en medarbe   j- dende ejer/skipper er beregnet ud fra et skøn over antal arbejdstimer og en fastsat timeløn baseret på alternativ beskæftigelse. Udviklingen i den gennemsnitlige arbejdskraftaflø n- ning pr. fartøj er vist i tabel  1.8. Tabel 1.8 Aflønning af arbejdskraft pr. fartøj (1.000 kr.) Længde 2000 2001 2002 2003 Forventet i 2004 < 12m 418 412 388 417 392 12m - <15m 671 670 631 696 603 15m - <18m 944 993 968 923 877 18m - <24m 1.254 1.261 1.432 1.431 1.241 24m - <40m 2.147 2.243 2.531 1.887 1.763 40m 3.190 4.310 5.333 3.664 4.048 Specialfiskerier 797 961 982 867 790 I alt 953 1.014 1.134 1.014 947
12 Indtjeningsevne Fiskeriets indtjeningsevne er defineret som fangstværdien fratrukket alle driftsomkostni  n- ger (ekskl. aflønning af arbejdskraft og kapital). Indtjeningsevnen anvendes til at belyse, hvor meget der er tilbage til aflønning af produkti onsfaktorerne arbejdskraft og kapital. Både 2001 og 2002 var år med en høj gennemsnitlig indtjeningsevne pr. fartøj, jf. tabel 1.9. I de to efterfølgende år er der derimod sket en ma  rkant reduktion. Denne reduktion skyldes ikke mindst det svigtende industrifiskeri, som især har ramt fartøjerne over 24 m   eter. Tabel 1.9 Indtjeningsevne pr. fartøj (1.000 kr.) Længde 2000 2001 2002 2003 Forventet i 2004 < 12m 326 331 315 323 299 12m - <15m 660 711 677 549 506 15m - <18m 1.129 1.199 1.204 1.050 936 18m - <24m 1.526 1.703 1.919 1.447 1.318 24m - <40m 2.303 3.500 4.417 2.206 1.741 40m 5.619 9.259 11.677 6.424 7.776 Specialfiskerier 1.358 1.770 2.019 1.545 1.432 I alt 1.113 1.426 1.744 1.172 1.120 Bruttooverskud Bruttooverskuddet er defineret som indtjeningsevnen fradraget aflønningen af arbejdskra f- ten, det vil sige den del af indtjeningen, der er tilbage til aflønning den inv esterede kapital inkl. afskrivninger på kapitalapparatet. Kapitalapparatet omfatter alle aktiver som fartøj, motor, udstyr m.v. Udviklingen i bruttooverskuddet er en indikator for den økonomiske udvikling i fiskeriet, da bruttooverskuddet skal anvendes til betaling af fremmedkapital, forrentning af egenka- pital herunder eventuelt profit og afskrivninger på fartøjet. For gruppen af små fartøjer udgør den beregnede aflønning til arbejdskraften så stor en del af fangstværdien, at bruttooverskuddet er meget lille eller endog negativt. Den økonomiske aktivitet for de små fartøjer er karakteriseret ved fartøjer, hvor fiskeriet drives    af ejeren eventuelt periodevis suppleret med en medhjælper. For disse fartøjer må indtjeningsevnen, det vil sige fangstværdi med fradrag for løbende omkostninger (ekskl. udgifter til arbejd   s- kraft og kapital) betragtes som den centrale indikator for den øk onomiske situation. En af- lønningsfordeling på arbejdskraft og kapital er for denne gruppe mindre væsentlig. Som det også fremgik af udviklingen i indtjeningsevnen, så sker der et markant skift i det gennemsnitlige bruttooverskud pr. fartøj, når 2001 og 200  2 sammenlignes med 2003 og 2004, jf. tabel 1.10.
13 Tabel 1.10 Bruttooverskud pr. fartøj (1.000 kr.) Længde 2000 2001 2002 2003 Forventet i 2004 < 12m -91 -81 -73 -95 -93 12m - <15m -11 41 47 -147 -97 15m - <18m 184 206 236 127 59 18m - <24m 272 442 488 17 78 24m - <40m 156 1.256 1.886 319 -22 40m 2.429 4.948 6.344 2.761 3.729 Specialfiskerier 561 809 1.038 677 642 I alt 161 412 610 158 173
14 II. Forvaltningsmæssige rammer for fiskeriet 1. EU’s fælles fiskeripolitik Den fælles fiskeripolitik   sikrer en fælles EU  -forvaltning af fiskeri og akvakultur. Den blev skabt med det formål at forvalte en fælles ressource og at imødekomme forpligtelse rne i de oprindelige EF-traktater. Eftersom fisk er en naturlig og mobil ressource, betragtes de som fælles ejendom. Den fælles fiskeripolitik indebærer et fælles regelsæt vedtaget på fælle s- skabsplan og gennemført i alle medlemsst ater. Den fælles fiskeripolitik, der blev e  tableret med ” rammeforordningen for den fælles fisk  e- ripolitik”   i 1983 og som siden er blevet revideret i 1992 og 20025, kan inddeles i fem ho- vedområder  - bevaring af f i skebestandene, fiskeriets strukturer, fiskerikontrol, den fælles markedsordning og en ekstern fiskeripolitik rettet mod ikke-medlemslande og internationa- le organisationer. Det følger af rammeforordningen, at tildeling af fiskerimuli gheder til medlemslandene sker efter beslutning i ministerrådet på baggrund af forslag fra Kommissionen. Tilde  lingen sker ud fra en fastlagt en fast fordelingsnøgle (den relative stabilitet). De fastsatte fangstmuli g- heder offentliggøres ved en  Rådsforordning6. Kommissionens forslag til TAC (”total allowable catch”   - samlede tilladte fangstmængder) og kvoter tager udgangspunkt i videnskabelige undersøgelser og den biologiske rådgivning samt ud fra politiske målsæ ninger. De fastsatte TAC og kvoter for 2005 gældende for dansk fiskeri er vist i BILAG V. De angivne kvoter er initialkvoter, som kan blive justeret over å ret, eksempelvis gennem kvotebytter med andre EU-lande. Flere bestande og arter af relativ stor økonomisk betydning har været under pres over de senere år. Det gælder ikke mindst torskebe   standene i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Ministerrådet har derfor  siden 2002 gennemført betydelige reduktioner i TAC/kvoterne for ikke bare torske-bestandene, men også for arter, som fiskes sammen med torsk. I lyset af, at reduktioner i TAC/kvoterne ikke var tilstrækkelige til at sikre en genopretning af torsk  e- bestandene, blev der fra 2003 indført en  havdageordning til regulering af fiskeriindsatsen. 5Rådets Fo rordningen (EF) Nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredy  gtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (EFT L 358/  59 af 31.12.2002). 6For fiskerimulighederne gældende for 2005 se    Rådets Forordning (EF)  Nr. 27/2005 af 22. december 2004 om  fastsættelse  for  fangståret  2005     af  fiskerimulighederne  og  dertil  knyttede  betingelser  for  visse  fiskebe- stande og grupper af fiskebestande gældende for EF  -farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er o m- fattet af fangstbegrænsninger
15 Genopretningsplanen for torsk og havdageordningen Genopretningsplanen for torsk blev vedtaget af Rådet i februar 20047. Et centralt element i genopretningsplanen er regulering af fiskeriindsatsen. Det sker gennem havdageordningen, som er indeholdt i den gældende TAC/kvoteforordning. Det indebærer, at havdageordni n- gen årligt kan revideres i lyset af den biologiske rådgivning. Havdageordningen for 2005 trådte i kraft den 1. f ebruar 2005. Havdageordningen gælder   for fiskeri i bl.a. Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, men  ikke for Østersøen    .Ordningen   indebærer  , at alle fartøjer over 10 meter, der medbringer visse grupper af redskaber i de geografiske områder, som er omfattet af o rdningen, som ud- gangspunkt er omfattet af en begrænsning i antallet af dage, de kan være til stede i o mrådet og til havs. Forordningen fastlægger en maksimal månedlig basistildeling af havdage for hvert fartøj, der vælger at medbringe de pågældende redskab er i de forskellige områder. Der kan i visse tilfælde tildeles ekstra dage. Tildelingen sker på baggrund af    det historiske fiskeri i områ- det i referenceperioden 2001-2004. Det enkelte fartøj kan sammenlægge de tildelte havdage inden for forvaltningsperi   oder på op til 11 måneder. Der kan desuden ske overdragelse af havdage mellem to eller flere fa r- tøjer, hvis en række betingelser er opfyldt. Fra 1. februar 2005 er der desuden mulighed for, at en medlemsstat kan tillade overførsel af havdage, når det afgivend e fartøj, som har fiskerilicens, midlertidigt har indstillet sin a k- tivitet uden statsstøtte. Det er hermed muligt for en fartøjsejer, der råder over havdage fra to eller flere fartøjer at samle disse på færre fartøjer, uden at det afgivende fartøj skal akt i- veres hvert år. Fartøjer, der  ikke kan dokumentere at have deltaget i fiskeri i de berørte områder med r  e- gulerede redskaber i mindst ét af referenceårene, kan kun få tilladelse til at fiske med disse redskaber i indsatsområderne, hvis en tilsvarende fartø  jskapacitet (kW) forhindres i at fiske i området. 2. Den nationale fiskeriregulering De fiskerimuligheder, som må  udnyttes af danske fiskere i et givet år, fastsættes    som nævnt af ministerrådet (landbrug og fiskeri)  på forslag af EU -kommissionen. De nationale fiskerimyndigheder er forpligtet til at sikre, at disse mængder ikke overskr  i- des. Det er de nationale myndigheders kompetence at fastlægge vilkårene for udnytte   lsen af kvoterne i det enkelte medlemsland. 7 Rådets Forordning (EF)  Nr. 423/2004 af 26. februar 2004 om foranstaltninger til genopretning af torskebe- stande (EFT L 70/8)
16 Med henblik på dette udsteder Fiskeridirektor atet årligt en Reguleringsbekendtgørelse8 for det pågældende fangstår, hvori rammerne for styri ngen af de enkelte fiskerier hen over året fastlægges. For at udfylde disse rammer afholdes som udgangspunkt månedlige møder i Erhvervsfisk  e- riudvalget, hvor de repræsenterede organisationer fremkommer med synspunkter om indf  ø- relse eller ændring af regul  ering i de enkelte fiskerier. Til brug for kvotestyringen og reguleringsbeslutningerne udarbejder Fiskeridirektoratet lø- bende skøn over fangede mængder af de enkel   te arter. Udviklingen i fiskerierne følges s å- ledes hen over fangståret af Fiskeridirektoratet og Erhverv sfiskeriudvalget. I Erhvervsfiskeriudvalget er følgende organisationer repræsenteret: Danmarks Fiskerifo   r- ening, Sammenslutning af Danske Fiskeriforeninger, Fagligt Fælles Forbund  , Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening (DFE), Dansk Fisk, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgi- verforening, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri samt producentor- ganisationerne. Metoder til regulering af fiskeriet Traditionelt har de danske fiskerier været   reguleret med enten rationer eller årsmængder   . 1. januar 2003 blev der indført individuelle overdragelige kvoteandele (IOK) i sildefisker i- et og fra 15. juli 2004 individuelle kvoteandele (IK) i makrelfiskeriet og fra 1. oktober 2004 IK i dele af industrifiskeriet (Nordsøen). Rationsfiskeri En ration er en bestemt maksimalt tilladt mængde for en given periode, f.eks. uge, halv kalendermåned eller hel kalendermåned. Rationerne fastsættes i forhold til årets kvot e og det løbende fiskeritryk (dvs. den mængde, som det samlede antal fartøjer i det p å- gældende fiskeri, fisker) og varierer i forhold til fartøjskategori. Eksempel: Torsk i Nordsøen  og Skagerrak Fra og med lørdag den 1. januar 2005 og indtil videre er de t tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mæn   g- der torsk pr. kalendermåned: Fartøjer under 6 meter    300 kg Fartøjer på 6 meter og under 9 meter    850 kg Fartøjer på 9 meter og under 12 meter 1.550 kg Fartøjer på 12 meter og under 16 meter 2.600 kg Fartøjer på 16 meter og under 20 meter 2.800 kg Fartøjer på 20 meter og under 24 meter 3.100 kg Fartøjer på 24 meter og derover 3.500 kg 8For 2005 bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2004 om regulering af fisker iet i 2005 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år.
17 Det er for fartøjer med en længde på 9 meter og under 12 meter , og som lander direkte på stranden, efter ansø  g- ning til Fiskeridirektoratets lokale afdelinger muligt at opnå tilladelse til at fiske, medbringe og lande en ration s- mængde, der svarer til den længdekategori, der ligger umiddelbart over den længdekategori, hvortil fartøjet h ø- rer. Ved industrifiskeri er det i rationsperioden tilladt at fiske, medbringe og lande 300 kg torsk fra Nordsøen og Sk a- gerrak. Når kvoten er tæt på at være opfisket, indføres eventuelt gradvist lavere rationer og til sidst fiskeristop. Med stadigt mere snærende konsumkvoter i de se  neste år har det været nødvendigt at indføre rationer i flere fiskerier, dvs. der  i dag kun er få konsumarter, der kan f iskes frit. Årsmængdefiskeri En årsmængde    er en mængde, der fastsættes for det enkelte fartøj i det pågældende f i- skeri for – som udgang   spunkt – et helt kalenderår. I torskefiskeriet i Østersøen gælder en årsmængde dog årets første 10 måneder (i n o- vember og december fiskes på rationsvilkår). Årsmæn gden fastsættes i forhold til årets kvote og det antal fartøjer, der ans ø ger om en årsmængde   . Eksempel: Ejer NN må med fartøjet ND 17 i perioden 1. januar   –  31. oktober 2005 fiske, medbringe og lande  .. kg renset torsk fra Øste  rsøen og Bælterne. Der har i en tidligere ordning for kystfiskeriet (2002-2004) været årsmængder. Kystf i- skerordningen er p.t. under revision. I den midlertidige ordning for 2005 tildeles ligele- des årsmængder (for torsk i Nordsøen og Skagerrak). Der har i en årrække været årsmængder i silde - og makrelfiskeriet parallelt med ”sæ   d- vanlig regulering”, dvs. rationer i forho ld til kvote- og fangstsituationen, for de øvrige fartøjer. Med årsmængderne gives fartøjerne større muligheder for at planlægge deres fiskeri i løbet af fangståret. For disse fiskerier har kredsen af aktører været begrænset. Disse ordninger er erstattet af henholdsvis IOK (sild) og IK (makrel og dele af industri- fiskeriet) - se nedenfor. Individuelle kvoteandele (IK) For at muliggøre den strukturtilpasning af den pelagiske flåde (sild, makrel og i  n- dustriarter), der var et af hovedformålene med at indføre i  ndividuelle overdragelige kvo- teandele (IOK) i sildefiskeriet pr. 1. januar 2003, blev der pr. juli 2004 indført IK i m a- krelfiskeriet og pr. 1. oktober 2004 IK i dele af industrifiskeriet (Nordsøen). IK -makrel
18 er tildelt til og med 2007 (som IOK-sildene), hvorimod IK-industri er en prøveor dning i 2005. En individuel kvoteandel i de nævnte fiskerier er beregnet på baggrund af det enkelte fartøjs historiske fiskeri i referenceperioden 2000 -2002. Desuden kan der i forbindelse med fartøjsudskiftning tildeles et  fartøj IK fra flere fartøjer, hvis kapacitet er gena  n- vendt på det nye fa rtøj. Eksempel: Fartøj HG 17 tildeles 0,017 promille af den danske brislingekvote i Nords ø en. IK-makrel og/eller IK-industri kan alene overføres i sin helhed til ét andet fartøj, dv s. enkeltfartøjers fiskerirettigheder kan samles på færre fa rtøjer for at muliggøre bedre planlægning af fiskeriet, reducere drift  somkostninger osv. I modsætning til IOK  -sild kan fisk, der er tildelt i de nuværende IK  -ordninger, fiskes i henholdsvis ”makre lpuljer” og/ eller ”industripuljer”, hvor op til 10 fartøjer går sammen om et fælles fiskeri inden for puljens samlede fiskerimuligheder. Det enkelte fartøj i en pulje er som hidtil ansvarlig for overholdelse af alle gæ  ldende regler. Individuelle overdragelige kvoteandele (IOK) Der er indtil videre alene indført IOK i sildefiskeriet, jf. Folketingets Vedtagelse 117 af 16. maj 2001. IOK blev tildelt de enkelte fartøjer pr. 1. januar 2003 baseret på det enkelte fartøjs hist   o- riske fiskeri i referenceårene 2000 -2002. Andelene er foreløbig tildelt for en femårig p  e- riode (2003-2007) og fordeles således ikke hvert år. Eksempel: Fartøj HG 17 blev tildelt 0,017 promille af den da nske sildekvote i Nordsøen. Fiskeridirektoratet fører et offentligt tilgængeligt reg   ister over IOK-ordningen, som kan ses på direktoratets hjemmeside ( www.fd.dk). Heraf ses tildelte IOK og tilhørende fangstb e- grænsninger for visse andre arter9. Da kvoteandelene er overdragelige, kan hele kvoteandelen eller dele heraf overføres fra et fartøj til ét eller flere andre separat, dvs. adskilt fra et fartøj eller dets kapacitet. Fælles for IOK  -/IK-ordningerne er, at et fartøj, hvorfra der er overflyttet enten  store silde- kvoter eller makrel-/industrikvoter, efterfø lgende alene må anvendes til fiskeri af sild, m a- krel og industriarter. Hvis fartøjet udgår af flåden, videreføres denne fisker ibegrænsning til 9Det er en del af regelgrundlaget, at fartøjer, der råder over IOK, eller som overdrager de tildelte IOK, får p   å- lagt  visse  begrænsninger  for  deltagelse  i  visse  øvrige  fiskerier  (dvs.  fartøjet  må  ikke udvide  dets  historiske andel af det samlede fiskeri for bestandene f.eks. torsk, tunge, hummer, hvilling og kuller i alle farvande).
19 det eller de fartøjer, som genindsættes med kapacitet fra det udgåede fartøj. Således holdes IK/IOK-fartøjerne  –   henholdsvis deres fiskekapacitet – inde i et ”pelagisk segment” og b e- laster dermed ikke det p.t. trængte konsu  mfiskeri. Af de 120 fartøjer, der ansøgte om tildeling af IOK  -sild, valgte 95 fartøjer at indgå i or  d- ningen. Pr. 12. maj 2005 har 47 fartøjer ret  til at fiske sild, heraf 3 fartøjer, hvortil der kun er tilknyttet sild tildelt yngre fiskere fra generationsskiftepuljen. Siden 1. januar 2003 er sildekvoter blevet overført fra de afgivende fartøjer på to måder: Kvoten separat, hvorefter det afgivende fartøj enten udgår af fiskeriet eller fisker v  i- dere på andre arter i det omfang, som sildereglerne till ader det. Hele fartøjet med kvote. Tilkøbte sildekvoter er desuden indgået i fartøjsudskiftninger, hvor indtil videre større fa r- tøjer er udskiftet med ny ere og bedre, og hvor fisken samles på det nye fartøj. De gamle fartøjer skrottes som regel ikke, men sælges til andre fiskere, hvis eksisterende fart   ø dårligere. Fiskeridirektoratet og Fødevareøkonomisk Institut udarbejder inden udgangen af juni m  å- ned hvert år en redegørelse om de indhøstede erfaringer med ordningen, herunder reglerne for IOK-sild samt flådestruktur, fiskerigrundlag, kvotetildeling og  -overdragelser. Fødev a- reministeren stiller redegørelsen til rådighed for Folk  etingets Fødevareudval Eksempler på reguleringsformer i andre EU -lande De kvoter, som ministerrådet hvert år tildeler de enkelte medlemslande, forvaltes i nogle lande af de nationale fiskerimyndigheder efter rådgivning fra erhvervet, f.eks. i Danmark, hvorimod kvoterne i Storbritannien og Holland forvaltes af erhvervet efter nærmere regler. I begge tilfælde er myndighederne ansvarlige over for Fællesskabet for overholdelsen af de nationale kvoter. Medlemslandet skal bl.a. fastsætte egnede foranstaltninger for udnytte  l- sen af de kvoter, det har fået tildelt, og gennemføre de inspektioner og øvrige kontrolfora   n- staltninger, som fremgår af de forskellige forordninger. Storbritannien Der har i Storbritannien siden 1. januar 1999 været gældende et system med enheder af ”faste kvot etildelinger” (Fixed Quota Alloc ations/FQAs), som primært er baseret på det enkelte fartøjs landing i en treårig periode (1994  -1996), dvs. historisk fiskeri. Fiskeri- myndighederne tildeler kvoter til de producentorganisationer, der er godkendt til kvote- administration, med henblik på fordeling blandt organisationens medlemmer.
20 Holland I 1976 blev der i Holland indført individuelle kvoter (IK) på tunge og rødspætte. Disse kvoter blev i 1985 gjort overdragelige (IOK). I 1993 indførtes selvforvaltning i fisker i- erne, (”co -management”) ,hvor grupper af fiskere, som er medlemmer af den samme producentorganisation, kan godkendes til kvoteadministration. Fra 1994 er andre kon- sumarter blev omfattet. Fartøjerne tildeles individuelle overdragelige kvoteandele b e- regnet på grundlag af historisk f iskeri. 3. Kapacitetsregulering Det følger af rammeforordningen for den fælles fiskeripolitik10, at den danske fiskeflådes kapacitet ikke må forøges. Tilgang ny kapacitet til f  iskeflåden skal derfor modsvares af en forudgående afg ang af kapacitet fra fiskeflåden. Ved ”kapacitet” forstås et fartøjs tonnage og motorkraft. De nationale regler til styring af kapaciteten findes i kapacitetsbekendtgørelsen11. Kapaci- tetsbestemmelserne fastlægger reglerne for udskiftning af fartøjskapacite   t og anvendelsen af disponibel kapacitet At kapaciteten ikke må forøges, betyder, at et fartøj ikke må udskiftes til et andet fartøj med større tonnage  og motorkraft, og at et fartøj ikke må moderniseres, så det får en større tonnage og motorkraft, uden at der forinden er udgået tilsvarende kapacitet fra fiskeflåden. Kapacitet udgår af fiskeflåden på den måde, at et fartøj slettes som fiskefartøj. Fartøjet skal slettes i såvel Fiskeridirektoratets Fartøjsregister som i Søfartsstyrelsens register for fiskefartøjer. Den fiskeskipper, som ejer det fartøj, som slettes som fiskefartøj, kan sælge fartøjets k a- pacitet til en anden fiskeskipper, der skal anvende kapacitet. Kapaciteten kan sælges samlet eller delvis til forskellige fiskeskippere. Fiskere, der for egen regning tager fartøjer ud af fiskerflåden har en dispon ibel kapacitet til rådighed i fem år. Det er således forbudt at forøge et fiskefartøj   s kapacitet, uden at der forinden er udgået k a- pacitet af fiskeflåden, som dækker kapacitetsforøge lsen. Desuden skal Fiskeridirektoratet altid give tilladelse til fartøjsudskiftning og til kapacitetsforøgende moderniseringer af f  i- skefartøjer. 4. Regulering af fiskeriet i Østersøen I Østersøen og Bælterne kan der fiskes færre arter end i de øvrige farvande. Danske f iskere deltager i fiskeriet på følgende kvoterede arter: Torsk, sild, brisling og laks. Desuden dæ k- ker kvoterne for rødspætte og tunge flere farvande, inklusive Østersøen og Bælterne. End e- lig fiskes få ukvoterede arter, herunder skrubber. 10 Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002. 11 Bekendtgøre lse nr. 124 af 27. februar 2004 om fartøjer, der  anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri.
21 Der er i 2004 - på  grund af forekomst af dioxin - indført forbud mod fiskeri i sild i den øs  t- lige Østersø, ligesom laks over en vis størrelse (også fra den østlige Østersø) ikke må a f- sættes til konsum. Torsk er det vigtigste fiskeri i Østersøen, og dets betydning er forøge t de seneste år på grund af forholdene i silde- og laksefiskerierne. Torsk Siden midten af 1990’erne har torskefiskeriet været reguleret med både årsmængder og r a- tioner. De fartøjsejere, der har ønsket at deltage i f  iskeriet, har fra årets start kunnet væ   lge den ene af de to ordninger. Årsmængdeordningen har – til og med 2004    – været relativt kompliceret, men er gjort mere enkel i 2005. Årsmængderne tildeles i 2005 for 10 måneder. Resten af året fisker alle fartøjer på ration s- vilkår inden for den resteren de del af den danske kvote. Fartøjerne, der ikke har valgt årsmængder, fisker på rationsordningen. Som ved andre rat i- onsordninger tilpasses perioderationerne løbende, hvis der er behov for det. Med udgangen af juni 2005 fisker knapt 500 fartøjer torsk i Øs    tersøen, heraf ca. 75 % på årsmængdeordningen. Østersø    -flådens fiskerimuligheder Fartøjer, der traditionelt kun har fisket torsk i Østersøen og Bælterne, kan på grund af ha v- dagereglerne ikke frit skifte til fiskeri af f.eks. torsk i Nordsøen.  Havdageordningen knyttet til genopretningsplanen for torsk, indebærer  , at fartøjer, der f.eks. udelukkende har fisket i Østersøen og Bælterne i perioden 2001 -2004, kun kan påbegynde fiskeri i indsatsområdet, hvis tilsvarende fartøjskapacitet forhindres i at f iske i dér. Gruppen af fartøjer, der er hjemmehørende i havne ud til Østersøen og Bælterne er således –  også henset til de seneste begrænsninger i silde   - og laksefiskeriet - således sæ   rligt udsat, idet fiskerimulighederne er begrænsede. Fartøjer fra Østersøen delt ager dog i nogle fiskerier uden for Østersøen, herunder humme    r- fiskeriet, ligesom fartøjer, der er hjemmehørende uden for Østersøen, le jlighedsvis fisker i Østersøen. 5. Tekniske bevarelsesforanstaltninger og selektivitet Knyttet til ressourcepolitikken har EU fastlagt en lang række af tekniske bevarelsesfora  n- staltninger. Disse bestemmelser kan have til formål at beskytte ungfisk, at beskytte særlige miljøer eller af hensyn til havpattedyr og havfugle. Med tekniske bestemmelser fastsættes der mindstemål for  landede fisk, mindste maskestørrelse i de enkelte fiskerier i de enkelte farvande, visse områder kan lukkes for at beskytte fiskebestande , eventuelt periodevist samt særlige restriktioner for fiskeriet på visse arter,    eksempelvis ”rødspættekassen” .
22 De tekniske bestemmelser giver også mulighed for, at visse typer fangstredskaber kan bl i- ve forbudt samt medføre krav til ”selektive” fangstm   etoder, som tillader ungfiskene at slippe væk og begrænser fangsten af andre arter, kan blive gjort obligatoriske, fx ”pi ngere” til beskyttelse af havpattedyr. Eksempel: IBSFC besluttede i 2001 om at introducere BACOMA trawlet. Beslutningen blev truffet på baggrund af et meget omfattende EU -finansieret internationalt projekt, som havde til formål at undersøge selektivitet  en i torsketrawl og nå frem til anbefalinger om udformni n- gen af et trawl, der kunne afløse de forskellige modeller, der hidtil blev anvendt i Østers    ø- en og Bælterne. Beregninger viste, at det nye trawl ville forbedre selektiviteten væsentligt i forhold til hidtidigt anvendte redskaber. BACOMA-trawlet blev indført i EU med virkning fra 1. april 2002. Foreløbige unders  ø- gelser viser, at det nye redskab har forbedret selektiviteten i torskefiskeriet. Redskabet har i øvrigt opnået bred accept blandt f  iskerne. De gældende bestemmelser for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er indeholdt i Rådets fo r- ordning RFO 850/9812. Bestemmelserne er siden lø otte gange, senest i 2004. Kommissionen har annonceret, at de tekniske bestemmelser skal undergå revi sion og det kan forventes at dette arbejde iværksættes i andet halvår 2005 og for tsætter i   2006 . For Østersøen, Bælterne og Øresund har Kommissionen netop fremsat et tilsvarende fo r- slag til revision af de tekniske bestemmelser13. Dette forslag kan forventes vedtaget i andet halvår 2005. Dertil kommer tekniske bestemmelser, som eksempelvis bidrager til øget selektivitet, ind e- holdt i TAC/kvoteforordningen samt en række andre bestemmelser. 6. Udsmid (discard) Diskussion af udsmid (discard) er tæt knyttet til   spørgsmålet om selektivitet i fiskeriet. Discard af fisk kan udgøre et betydeligt ressourcetab, og det kan påvirke udviklingen i f  i- skebestandene og indtjeningsgrundlaget i fiskeriet negativt. Discard skaber endvidere be- tydelig kritik i offentligheden som uforsvarlig anvendelse af havets ressourcer. For at begrænse fangsten af   ungfisk, så de kan få lov til at vokse, er der vedtaget en ræ kke tekniske regler om f.eks. mindste maskestørrelse; lukning af visse områder; fo  rbud mod 12Rådets Forordning (EF)  Nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (EFT L 125/1 af 27.4.98) 13Rådets Forordning (EF)  Nr. 88/98 af 18. december 1997 om fastsættelse af tekniske for  anstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund (EFT L 9/1 af 15.1.98)
23 visse typer af fangstredskaber og indførelse af flere »selektive« fangstmetoder, som tillader de små fisk at slippe væk og som kan begrænse fangsten af andre uønskede a rter. På trods af disse tiltag er der imidlertid fortsat en betydelig discard i visse fiskerier . Års  a- gerne hertil er mange og forskellige: Fisken er under mindstemålet, kvoten for den pågæ l- dende art er brugt, fangstens værdi søges    i dele af fiskeriet maksimeret ved kun at iland- bringe individer og størrelser med høj værdi eller fangsten består af arter med ringe øk o- nomisk betydning. Fødevareministeriet har igangsat et arbejde til afdækning af de forskellige forhold, der har betydning for omfanget af discard med henblik på  at skabe grundlag for en mere målrettet indsats for at reducere discardproblemet. En rapport forventes offentliggjort i september måned 2005. 7. Pantforhold Pantsætning af fiskerirettigheder kan ikke registreres i skibsregisteret  . Pantsætning af overdragelige fiskekvoter skal i dag registreres i Bil- og Personbogen efter reglerne om underpant i løsøre. Efter indførelsen af de individuelle overdragelige kvoter er salg og pantsætning af fisker   i- rettigheder blevet udbredt. Der har i denne forbindelse vist sig en række uhensigtsmæssi g- heder. De gældende regler indebærer, at der ved pantsætning skal ske en re gistrering såvel i skibsregisteret som i Bil- og Personbogen, hvilket er en administrativ besværlig ordning, der samtidig er betydeligt dyrere at få tinglyst end tinglysning af fa rtøjspant. Fødevareministeriet har derfor taget initiativ til at  søge  sølove ns bestemmelser om pant- sætning af skibe (§47)   ændret  , således at pant i skibet till ige omfatter rettigheder knyttet til skibet. Det forventes, at Ø  konomi- og Erhvervsministeriet fremsætter lovforslag herom i Folketingets samling 2005/06. Lovforslaget vil i givet fald indebære, at fiskerirettigheder, når de nyudstedes af    Fiskeridi- rektoratet, automatisk vil blive omfattet af pantet i det skib, som de er knyttet til. Fiskerirettigheder,som tilkøbes vil blive "fanget" af pantet i det skib, de bliver knyttet ti   l, når k ø iskeridirektoratet og når tidligere panthavere har tiltrådt overdragelsen. For eksisterende kvoter, der allerede er pantsat ved lø sørepant, respekteres de eksisterende lyste rettigheder, således at disse kvoter mv. indgår i s  kibets pant med respekt af de lyste rettigheder. Eksisterende kvoter og andre fiskerirettigheder, som ikke er pantsat særskilt indgår derimod fuldt ud i skibets panterettigheder med virkning fra det tidspunkt, hvor loven træder i kraft. Pantsætter kan   herefter kun sælge fiskekvoterne med re  spekt af panthavers rettigheder, hvilket betyder, at panthavers samtykke i praksis skal indhentes ved salg af fiskekvoterne mv., hvilket allerede er tilfældet i forbindelse med den nuværende pantsætning af rettigh e- der ved løsøreeje  rpantebrev.
24 8. Skattemæssige forhold Ved overdragelse fangstrettigheder skal kvoter, der kan adskilles fra fartøjer (individualis e- rede kvoter), skattemæssigt behandles individuelt, efter   ” FIFO-princippet.”  Det betyder f.eks., at sild i Nordsøen  skal behandles særskilt i forhold til sild i Skagerrak.   Hvis en fi- sker vælger at ”bytte” s ine sild i Nordsøen væk for i stedet at modtage sild i Skagerrak, vil dette skattemæssigt blive behandlet som salg af et aktiv og køb af et andet. Ved salget skal fortjenesten opgøres som s gspris minus anskaffelsespris. Anskaffelsesprisen er 0 for de kvoter, der er uddelt ved ordningens start. Det betyder, at der skal betales skat af ”gevi n- sten”.  Samtidig får fiskeren et nyt aktiv, hvorpå han kan afskrive.   Spørgsmål  et om at an- vende saldoprincippet i stedet for FIFO-princippet har tidligere været rejst af erhvervet overfor Skatteministeriet, der imidlertid har fastholdt FIFO princippet. Ved ændring af afskrivningsloven pr 1. januar 2005 blev det fastlagt, at de regle  r i afskriv- ningsloven, som hidtil havde været gældende for sildekvoter også skulle gælde for kv oter, der i deres konstruktion minder om sildekvoter. Ressourceafgift Fødevareministeriet  har orienteret arbejdsgruppen om, at der er overvejelser om at indfør e en ressourceafgift eller toldning af fiskerirettighederne, fx m.h.p. at lette grundlaget for yngre fiskeres etablering eller for at skabe incitamenter til selektivt fiskeri.