Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 7. juli 2005 og Fiskeri Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat til Rådsm øde (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005. Med venlig hilsen Lene Mølsted Jensen

1 Ministeriet for Fødev arer, Landbrug og Fiskeri 8. kontor 7.ju  li 2005 FVM 286 SAMLENOTAT Rådsm øde (landbrug og fiskeri) den  18. juli 2005 1. Formandskabets arbejdsprogram KOM-dokument foreligger ikke Præsentation Side 3 2. Forslag til Rådets direktiv om minimumsfors krifter til beskyttelse af slagtekyllinger KOM (2005) 221 Præsentation Side 6 3. Fiskeriaftale EU/Marokko KOM-dokument foreligger ikke Vedtagelse af forhandlingsdirektiver (formentlig a-punkt) Side 6 4. (Evt.) Kommissionens hasteforanstaltninger for ansjoser KOM-dokument foreligger ikke Vedtagelse Side 8 5. (Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets strategiske retningslinjer for u d- vikling af landdistrikterne (Programperiode 2007– 2013) KOM (2005) 304 Præsentation Side 1 0 6. Forslag til Rådets forordning (a) om den fælles markedsordning for sukker (b) om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtte ordninger for landbrugere

2 (c) om indførelse af en midlertidig ordning med henblik på omstrukturering af sukke  r- industrien i Det Europæiske Fællesskab og om ændring af forordning (EF) nr. 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik KOM (2005) 263 Drøftel se Side 15 7. Forslag til Rådets forordning  om ændring   af forordning (EØF) nr. 2075/92 om den fæ l- les markedsordning for råtobak KOM (2005) 235 Vedtagelse (a-punkt) Side 26 8. Forslag til Rådets beslutning om ligestilling af visse tredjelandes kontro l med vedlige- holdelsesavl KOM (2005) 226 Vedtagelse (a-punkt) Side 2 7 9. Fiskeriaftale EU/Grønland KOM-dokument foreligger ikke Vedtagelse af forhandlingsdirektiver (a-punkt) Side 29

3 NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) den 18. juli 2005 1. Formandskabets arbejdsprogram KOM-dokument foreligger ikke Nyt notat. Resumé Det forventes, at Storbritannien under sit formandskab i anden halvdel af 2005 overordnet vil ar- bejde for forenkling og forbedring af lovgivningen på fiskeri - og landbrugsområ det samt indlede en drøftelse af betydningen af klimafora ndringer for landbrugssektoren. Fokus vil endvidere være på vedtagelsen af en reform af markedsordningen for sukker, fremskridt i WTO forhandlingerne samt udviklingen af et bæredygtigt fiskeri gennem   vedtagelse af bevarelsesforanstaltninger samt vedta- gelse af fiskerifonden for 2007-2013. Formandskabets program har i sig selv ingen konsekvenser for Danmark. Baggrund Storbritannien vil på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005 præsentere pro grammet for sit formandskab i andet halvår af 2005  vedrørende fødevarer, landbrug og fiskeri  . Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005 med henblik på præsentation. Nærhedsprincippet Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingt a- gen til konkrete forslag.    Formål og indhold Det britiske formandskabsprogram er udarbejdet i overensstemmelse med det flerårige strat egiske program for 2004-2006 (udarbejdet af Irland, Nederlandene, Luxembourg, Storbritannien, Øs  trig og Finland) samt det operationelle årlige program for 2005 (udarbejdet af Luxembourg og Storbrita n- nien). Storbritannien forventes at lægge vægt på følgende tem aer: Landbrug og fødevarer Det britiske formandskab vil sætte yderligere fokus på arbejdet med at forenkle og forbedre lovgi   v- ningen vedrørende den fælles landbrugspolitik blandt andet på baggrund af en rapport fra Kommi s- sionen. Formandskabet ønsker efter vedtagelsen af forordningen for den nye landd istriktspolitik 2007-2013 at opnå enighed om fælles strategiske retningslinjer for landdistriktspolitikken i l   ø efteråret 2005.  

4 Endvidere vil formandskabet bestræbe sig på at få vedtaget reformen af markedsordningen for su k- ker i november 2005 forud for WTO-ministermødet i Hong Kong i december 2005. På ministerm  ø- det i Hong Kong forventes der at blive indgået en ny WTO -aftale, og det må forventes, at der l ø- bende vil blive orienteret om status for forhandlingerne. På det internationale plan vil de f orskellige forhandlinger fortsætte og formandskabet ønsker, at Rådet jævnligt orienteres om udviklingen i de forskellige forhandlinger, herunder navnlig forhan   d- lingerne om vin, bananer og ris. På baggrund af medlemsstaternes erfaringer ønsker formandskabe  t at fortsætte drøftelserne om spørgsmålet om sam  eksistens mellem genetisk modificerede afgrøder og konventionelle og økol  o- giske afgrøder. Kommissionen forventes endvidere at præsentere en rapport om e   mnet. På det uformelle rådsmøde (landbrug) den 9.   -12. september 2005 forventes formandskabet at sætte fokus på klimaæ   ndringernes betydning for fremtidens landbrug. Fiskeri Det britiske formandskab vil fortsætte arbejdet med reform af den fælles fiskeripolitik, idet der vil blive lagt vægt på udviklingen af    et bæredygtigt fiskeri gennem vedtagelse af en række forslag om bevarelsesforanstaltninger. Endvidere vil formandskabet arbejde for, at der opnås enighed om den nye Europæiske Fiskerifond samt drøfte forslaget om fina   nsiering af aktioner der ikke er omfattet af Den Europæiske Fisker  ifond. Det løbende arbejde i Rådet vil under det britiske formandskab ifølge de foreløbige rådsmødedag s- ordner indebære præsentation og behan dling af blandt andet følgende sager: Landbrug og fødevarer Forslag om reform af den fælles markedsordning for sukker Fælles strategiske retningslinjer for den nye landdistriktspolitik Forslag til aftaler om handel med vin med USA og Australien Rapport fra Kommissionen om forenkling og forbedring af lovgivningen vedrørende den fælles landbr  ugspolitik Afslutning af artikel XXVIII-forhandlinger om ris med Thailand Forslag om reform af markedsordningen for hør og hamp Rapport fra Kommissionen om GM-sameksistens Forslag vedrørende mælkesektoren Tekniske ændringer af den fælles markedsordning for tobak og den fælles markedsordning for vin Forslag om ændring af økologiforordningen Forslag om ændring af forordningen om informationsforanstaltninger om den fælles lan d- brugspolitik Forslag om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder  .

5 Fiskeri Forslag om fastsættelse af TAC/kvoter for 2006 Drøftelse af ændringer til Rådets arbejdsmetoder i forbindelse med den årlige fastsætte lse af TAC Forslag om fastsættelse af referencepriser for 2006 Forslag om Den Europæiske Fiskerifond Forslag om fiskeriforvaltning i Middelhavet Forslag om genopretningsplaner, herunder for torsk i Østersøen Forslag om forbud mod bundtrawl ved Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer Aftale med Norge Forslag om tekniske bevaringsforanstaltninger for fiskeri i Østersøen, Bælterne og Ør esund Drøftelse af fiskeriforvaltningen i Østersøen Drøftelse af muligheder for at udvide foranstaltninger til genopretning af bestande Handlingsplan om forenkling af den fælles fiskeripolitik Forslag om finansiering af aktioner der ikke er omfattet af Den Europæiske Fisker  ifond. Udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om programmet. Konsekvenser Præsentationen af programmet har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekve nser. Programmet tager i et vist omfang sigte på at højne beskyttel  sesniveauet. Høring §2-udvalget (landbrug) og §5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt om programmet. Landbrugsraadet støtter de prioriteringer, som formandskabet ifølge Fødevareministeriet har opsti   l- let for arbejdet under ”landbrug og fødevarer”. Landbrugs   raadet tager dog forbehold overfor EU’s finansielle ramme for 2007-2013, som også må forventes forhandlet i indeværende halvår, indtil formandskabets planer kendes nærmere. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringens foreløbige generelle holdnin g er, at man fra dansk side vil tage de britiske prioriteter for arbejdet til efterretning. Generelle forventninger til andre landes holdninger Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af programmet til efte   rretning. Tidligere forelæ  ggelse for Fol ketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

6 2. Forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagteky l- linger KOM (2005) 221 Der henvises til særskilt notat fra Justitsministeriet  . 3. Fiskeriaftale EU/Marokko KOM-dokument foreligger ikke Nyt notat. Resumé Kommissionen har via note fra rådssekretariatet af 12. maj 2005 fremsendt udkast til forhandling s- direktiver vedrørende en fiskeripartnerskabsaftale med Marokko. I udkaste t tager man udgangs- punkt i Rådets forhandlingsma ndat fra 1999 samt Rådets konklusioner fra 2004 vedrørende EU’s fiskeriaftaler med udviklingslande. Der sigtes på en så bred indgang som muligt til forhandlinger med Marokko. Den tidligere fiskeriaftale udløb  i 1999. Baggrund Kommissionen har via note fra rådssekretariatet af 12. maj 2005 fremsendt et udkast til forhan d- lingsdirektiver om en fiskeripartnerskabsaftale med Marokko. Udkastet til forhandlingsdirektiv sker med henvisning til Rådets henstilling af  26. oktober 1999, der bemyndiger Kommissionen til at indføre en ny ramme for relationerne i f iskerisektoren mellem EU og Kongeriget Marokko, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret fle rtal. Udkastet er sat på dagsordenen på det kommende rådsmøde (landbr ug og fiskeri) den 18. j u li 2005 med henblik på vedtagelse , eventuelt som a-punkt. Nærhedsprincippet Sagen er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgod e- set. Formål og indhold Rådet vedtog i 1999 en hensti lling med henblik på at bemyndige Kommissionen til at indføre en ny ramme for fiskeriforbindelserne med EU og Marokko med henblik på afløsning af den tidligere aftale, der udløb i 1999 . Der var tale om et forhandlingsmandat samt en række forhandlingsdirekt  i-

7 ver, som var meget brede, og som lagde vægt på indgåelsen af en ny form for partnerskabsaftale i stedet for den hidtidige traditionelle fiskeriaftale. Kommissionen afholdt en række forhandlingsru  n- der, uden at de førte til en  ny fiskeriaftale med Marokko. Den sidste forhandlingsrunde i 1999 brød sammen, og siden 2001har der ikke været formelle kontakter med M arokko. Der er nu udsigt til, at forhandlinger om en ny fiskeriaftale kan påbegyndes. Kommissionen har via rådssekretariatet fremsendt udkast til en  række nye forhandlingsdirektiver om en fiskeripartnerskabsaftale med Marokko. I udkastet tager man udgangspunkt i forhandlings- mandatet fra 1999 og Rådets konklusioner fra 2004 vedrørende EU’s fiskeriaftaler med udvikling  s- lande. Der sigtes på en så bred in  dgang som muligt til forhandlingerne med Marokko. Der nævnes en række målsætninger for en eventuel ny aftale med M arokko: kun adgang for små EU fartøjer (”artisanal”) til Marokkos farvande ingen fiskeri efter blæksprutte eller skaldyr (som forstås at være i dårlig stand) en aftale som bygger på styrket dialog og samarbejde, og som bidrager til udviklingen af et a n- svarligt fiskeri, hvor en række målsætninger prioriteres (videnskabeligt arbejde, invest eringer, at fremme omsætning og hygiejne, at fremme politi  ske målsætninger, at afvikle a   nvendelsen af drivgarn) EU’s finansielle modydelse skal beregnes på grundlag af de tilgængelige fiskerimuligheder  og Marokkos forpligtelse til at opnå et bæredygtigt fiskeri henvisning til en række internationale instrumenter  , som er relevante for EU’s eksterne fiskeri for eksempel UNCLOS, FAO’s handlingsplan vedrørende IUU fishing, FN’s aftale om vandrende arter m.v. Udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. Konsekvenser Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller st  atsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes ikke at berøre da nske fiskere. Høring §5-udvalget (fiskeri) blev hørt i 1999 i forbindelse med det oprindelige forhandlingsmandat fra 1999 og havde ingen bemærkninger. §5  -udvalget (fiskeri) er ligeledes skriftligt blevet hørt om e r- hvervets interesse i fiskeri i marokkansk farvand i forbindelse med dette udkast til forhandlingsdi- rektiver, men havde ingen bemærkninger. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringens foreløbige generelle holdning er, at  man fra dansk side kan tilslutte sig forhandlingsdi- rektiverne, idet man fra dansk side lægger vægt på, at aftalen ikke præjudicerer Vestsaharas fremt i- dige tilhør sforhold. Generelle forventninger til andre landes holdning

8 Sagen har været drøftet på rådsar bejdsgruppeniveau. Udkastet forventes at kunne opnå et kvalific e- ret flertal. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Udkast til forhandlingsdirektiver har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. oktober 1999 i forbindelse med ved- tagelse af Rådets henstilling på rådsmødet (fiskeri) den 26. oktober 1999, jf. samlenotat af 8. okt o- ber 1999. Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbru g og Fiskeri. 4. (Evt.) Kommissionens hasteforanstaltninger for ansjoser KOM-dokument foreligger ikke Nyt notat. Resumé Kommissionen har  iværksat hastefora  nstaltninger, der stopper fiskeriet af ansjos i Biscayen i tre måneder fra 1. juli 2005. Med delelsen sker på anbefaling af ICES (International Council for the Exploration of the Sea) om øjeblikkeligt at stoppe dette fiskeri med henvisning til ansjosbestandens dårlige tilstand i Biscayen.   Medlemslandene kan indbringe Kommissionens afgørelse for R å herefter kan træffe en anden afgørelse med kvalificeret flertal senest en måned efter modtagelse af indbringelsen. Baggrund Kommissionen har med Kommissionens forordning (EF) nr. 1037/2005 af 1. juli 2005 om nødf o- ranstaltninger til beskyttelse og genopretning af ansjosbestanden i ICES-område VIII 2005 stoppet ansjosfiskeriet i Biscayen i tre må neder. I henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnytte   l- se af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (grundforordningen), kan Kommissionen træffe hasteforanstaltninger, der højst må vare i 6 måneder. Hasteforanstaltningerne har øjeblikkelig virkning og meddeles til de berørte medlemsstater. Me dlemsstaterne kan indbringe Kommissionens afgørelse for Rådet senest 10 arbejdsdage efter modtagelse af meddelelsen. Rådet kan herefter træ f- fe en anden afgørelse med kvalificeret flertal senest en måned efter modtagelse af indbringelsen.    Sagen er sat på dagsordenen for rådsmøde   t (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005 med henblik på vedtagelse, idet Frankrig har indbragt sagen for Rådet.

9 Nærhedsprincippet Sagen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgod e- set.   Formål og indhold Kommissionen har med Kommissionens forordning (EF) nr. 1037/2005 af 1. juli 2005 om nødf o- ranstaltninger til beskyttelse og genopretning af ansjosbestanden i ICES-område VIII t fiske- riet af ansjos i Biscayen i tre måneder fra  1. juli 2005.  Foranstaltningen sker på a nbefaling af ICES (International Council for the Exploration of the Sea) om øjeblikkeligt at stoppe dette fiskeri med henvisning til ansjosbestandens dårlige tilstand i Bi scayen. Kommissionen tilkendegiver samtidig, at man vil indkalde til møde i d en videnskabelige, tekniske og økonomiske k omité for fiskeriet (STECF). I STECF skal man analysere de senest fremkomne data, bl.a. fra forskningsinstitutter fra Frankrig og Spanien, for at vurdere disse data i forhold til ICES’ tidligere anbefaling. På bag grund af rådgivningen fra STECF vil Kommissionen revurdere behovet for lukning af ansjosfiskeriet i Biscayen. Udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig. Konsekvenser Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekv  enser. Sagen forven- tes ikke at berøre danske fiskere. Høring §5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt ved skriftlig procedure og havde ingen bemær   kninger. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dans k side kan tilslutte sig indførelse af hasteforanstaltninger for ansjosfiskeriet med henblik på at lukke dette fiskeri i tre måneder. Generelle forventninger til andre landes holdninger Frankrig har formelt indbragt sagen for Rådet. Tidligere forelæ  ggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

10 5. (Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (Programperiode 2007– 2013) KOM (2005) 304 Nyt notat. Resumé Kommissionen har fremlagt et forslag om fælles strategiske retningslinjer, som fastlagt i landd  i- striktsforordningen 2007-2013, som der blev opnået politisk enighed om på rådsmødet (lan dbrug og fiskeri) den 20. - 21. juni 2005. De fælles strategiske retningslinjer udformes for at sikre, at lan  d- distriktspolitikken sammenkædes med og bidrager til overordnede EU  -målsætninger om bæredy gtig vækst og jobskabelse, som de er udtrykt i konklusionerne fra møder i Det Europæiske Råd i Lissa- bon og Gö Baggrund Kommissionen har ved KOM (2005) 304 af 5. juli 2005 fremsendt forslag til Rådets beslutning om fælles strategiske retningslinjer for landdistriktsudvi  kling (programperioden 2007-2013).Forslaget er  oversendt til Rådet  den 6. juli 2005. Forslaget er den 7. juli 2005 endnu ikke modtaget i en dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i den nye landdistriktsforordnings artikel 9, stk. 2, og i TEF arti- kel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalif iceret flertal efter høring  af Europa-Parlamentet. Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005 med henblik på præsentation. Nærhedsprincippet Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgod eset. Formål og indhold På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.   -21. juni 2005 blev der opnået politisk enighed om fo r- slag til Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrug s- fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Det fremgår af kompromisforslagets artikel 9, at Rådet på fællesskabsniveau skal vedtage strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne for programmeringsperioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2013 på baggrund af de højt pr  iori- terede mål for politikken, der er fastsat på E  U-plan. En beslutning om fælles   strategiske retningslin- jer skal vedtages senest fem måneder efter vedtagelsen af  forordningen. Med de fælles strategiske retningsliner som udgangspunkt skal der i i slutningen af 2005 og i begyndelsen af 2006 udarbejdes nationale strategiplaner. De fælles strategiske retningslinjer udformes for at sikre, at landdistriktspolitikken sammenkædes med og bidrager til overordnede EU-målsætninger om bæredygtig vækst og jobskabe lse, som de er

11 udtrykt i konklusionerne fra møder i Det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg. Endvidere skal strategien være med til at sikre sammenhæng med EU -politikker vedrørende sa hørighed, miljø og strukturudvikling. Retningslinjerne skal endvidere medvirke til, at foranstaltningerne for landdi- striktsudvikling skaber mest mulig merværdi på EU   -niveau, og til gennemførelsen af landbrugsr e- formen. I de strategiske retningslinjer beskrives, hvorledes den fælles landbrugspolitik i sin helhed og lan  d- distriktsudvikling i særdeleshed kan bidrage til målsætningerne om konkurrenceevne og bæredygtig udvikling i EU. Landbrugsreformen fra 2003 hjælper med til at markedsorientere den europæiske landbrugssektor og skaber større overensstemmelse mellem forbrugerønsker og   landbruget. Politik- ken for landdistriktsudvikling skal gå hånd i hånd hermed og fokusere på 3 områder: Landbrugs - og fødevaresektoren, miljøet samt den bredere landdistrikt  søkonomi og befolkning. Udgangspunktet på EU -niveau i landdistrikterne beskrives kortfattet. Udfordringerne er blandt an- det, at landdistrikterne i EU sammenlignet med byområderne samlet set har en lavere indkomst pr. indbygger, færre kvinder på arbejdsmarkedet, en mindre udviklet servicesektor, færre højtuddannede, og færre med adgang ti  l bredbåndsforbindelser. Det beskrives ligeledes, hvorledes land- og skovbrugssektoren stadig er en meget væsentlig fa  ktor i EU. Der er således en række udfordringer for landdistrikterne, hvad angår vækst, job og bæredy g- tighed, men der er også muligheder  i form af vækst på nye områder såsom landlige herlighedsvæ r- dier, attraktive omgivelser, turisme og deres rolle som ophav til naturressourcer. Landdistriktspoli- tikken for perioden 2007-2013 skal bidrage til at nå målene gennem en strategisk tilgang til konk  ur- renceevne, jobskabelse, innovation og en forbedret styring i programmerne. Prioriteter for landdistriktsudviklingen 2007-2013 De strategiske retningslinier identificerer fællesskabets prioriteter, og præsenterer en række aktioner for hver prioritet. Prioriteterne falder inden for de 4 akser i landdistriktsforordningen: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne. Forbedring af miljøet og landskabet. Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af landdistriktsøkonomien. Opbygning af lokal kapacitet for beskæftigelse og diversificering (Leader). Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne (akse 1) Det overordnede mål er en stærk og dynamisk sektor via fokus på overførsel af v iden, innovation og prioriterede sektorer for investeringer i fysisk og menneskelig kapital. Som eksempler på nøgleakt  i- oner nævnes: Facilitere innovation og adgang til forskningsresultater. Bedre integration i fødevaresektoren, bl.a. gennem kvalitetsordninger og rådgivning.

12 Fremme brug og spredning af informations- og kommunikationsteknologi. Skabe dynamisk iværksætteri i landbrugssektoren. Skabe nye markeder for landbrugs- og skovbrugsprodukter, herunder non-food produkter. Forbedre miljøindsatsen i land - og skovbrug. Omstrukturering af landbrugssektoren særligt i de nye medlemslande. Særlige kombinationer af foranstaltninger målrettet yngre jordbrugere bør overvejes. Forbedring af miljøet og landskabet Det overordnede mål er at bidrage til de tre prioriterede EU -politikker: Biodiversitet, vand og kli- maforandringer. Som eksempler på nøgleakt  ioner nævnes: Fremme miljøydelser og dyrevelfærdsmæssig landbrugspraksis. Bevare det dyrkede landskab. Bekæmpe klimaforandringer ved hjælp af fremskridt inden for vedvarende energi og bi o- energi. Styrke den økologiske produktionsmetode. Fremme økonomiske og miljømæssige win -win initiativer, hvor miljø og jobskabelse går hånd i hånd. Fremme balancen mellem by og land. Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af landdistriktsøkonomien  (akse 3) Det overordnede mål er at skabe beskæftigelsesmuligheder. Der skal særligt satses på kapacitetso p- bygning, tilegnelse af færdigheder og organisering af lokale strategier. Som eksempler på nøglea k- tioner nævnes: Øge den økonomiske aktiv    itet og beskæftigelsesrater i den bredere landdistriktsøkonomi. Fremme kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet. Udvikling af mikrovirksomheder. Uddannelse af unge i traditionelle landlige færdigheder. Fremme brug og spredning af informations- og kommunikationsteknologi. Udvikle forsyningen med og innovativ anvendelse af vedvarende energikilder. Fremme udviklingen af turisme. Forbedre den lokale infrastruktur, særligt i de nye medlemsstater. Opbygning af lokal kapacitet for beskæftigelse og diversificering   - Leader (akse 4) Målet er her at bidrage til målene under de tre andre akser, men også at bidrage til forbedret styring af programmerne og mobilisering af landdistrikternes eget udviklingspotentiale. Som eksempler på nøgleakt ioner nævnes: Opbygge lokal partnerskabs-kapacitet. Fremme privat-offentligt partnerskab. Fremme samarbejde og innovation. Forbedre lokal styring.

13 De ovennævnte EU  -prioriteter skal tilpasses de enkelte geografiske områder, for hvilke der uda r- bejdes programmer. Når medlemsstaterne udarb ejder nationale strategier, skal de sikre synergi in- den for og imellem akserne. De skal også vurdere, hvordan der i strategien tages højde for andre strategier på EU -niveau såsom den Økologiske Aktionsplan, Kommissionens seneste kommunikat   i- on om vedvarende energi m.fl. Ikke mindst skal der sikres komplementaritet og sammenhæng me  l- lem aktioner, der finansieres af landdistriktsfonden og andre EU-fonde. Rapporteringssystemet Strategien forudsætter også et rapporteringssystem til at overvåge og evaluere fremdr iften af pro- grammerne. Systemet skal bestå af en fælles ramme, der indeholder et begrænset sæt fælles indik a- torer og en fælles metodologi. Denne suppleres med programspecifikke indikatorer for hvert e  nkelt programområde. Evalueringen vil være fortløbende o g indeholde bl.a. ex - ante-, midtvejs- og ex- post-evalueringer på programniveau.    Udtalelser Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Gældende dansk ret Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004. Landd  i- striktsforanstaltningerne på skovbrugsområdet er gennemført ved skovloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996. Konsekvenser Forslaget har i sig selv ikke nogen konsekvenser, da der alene er tale om strategiske retningslinjer. Høring Forslaget har været   sendt i høring i §2 -udvalget (landbrug). Landbrugsraadet har fremsendt foreløbige bemærkninger og forbeholder sig ret til at ko   mme med yderligere bemærkninger set i lyset af, at forslaget først blev fremlagt af Kommissionen den 5. juli 2005. Landbrugsraadet henviser endvidere til afgivne høringssvar i forbindelse med forhandlinge r- ne om forordningsforslaget. Landbrugsraadet finder det positivt, at der i forbindelse med det kommende landdistriktsprogram for perioden 2007-2013 udarbejdes strategiske retningslinjer, hvorved en overordnet linje for den fælles politik sikres. Landbrugsraadet deler i vid udstrækning Kommissionens syn   på landdistriktspolitikkens rolle som et naturligt supplement til den netop reformerede fælles landbrugspolitik. Med øget fokus i lan   d- brugspolitikken på markedsorientering og bæredygtig    udvikling er det naturligt, at landdistriktspoli- tikken prioriteres som katalysator for vækst og udvikling samt natur og mi    jø. Forhold, der netop er de bærende elementer i de danske priorit  eter.

14 Landbrugserhvervet og de afledte aktiviteter spiller ifølge Landbrugsraadet  en stor rolle for landdi- strikternes mulighed for at bidrage til, at EU kan nå Lissabon -målsætningerne. Dette sikres navnlig i form af fokus på innovation, vækst, udvikling og konkurrenceevne. Derfor bør netop disse områder ifølge Landbrugsraadet  være et bærende element i EU’s strategiske re tningslinjer. Kommissionen lægger vægt på, at landdistriktspolitikken skal målrettes tiltag, der sikrer størst m u- lig virkningsgrad, hvilket er helt på linje med  Landbrugsraadets holdning –  også for akse 3 og Le a- der-tilgangen. Ifølge Landbrugsraadet  bør  det være kvalitete  n og de forventede resultater af projek- ter, der skal være afgørende for, hvor stø tten tildeles. FødevareIndustrien  ønsker principielt at anføre vigtigheden af, at et nyt program ikke tilrettelægges på måder herunder i form af støttepolitikker, som skaber    nye forvridninger mellem sektorer og regi- oner, også hvad angår de betydelige beløb, der forventes at indgå i rammerne for programp erioden. FødevareIndustrien anfører endvidere, at landdistriktsprogrammet kun bør være understøttende for i øvrigt selvbærende    projekter. Kun herigennem sikres reel vækst og skabelse af arbejdspladser i landdistrikterne. FødevareIndustrien finder det helt centralt, at fødevaresektoren som helhed er omfattet af progra  m- met og adresseres under de relevante delelementer. FødevareInd ustrien henstiller derfor til, at dette rettes, så det eksplicit fremgår af overskriften under akse 1. FødevareIndustrien finder det også helt centralt, at der i et nyt program kan være fleksibilitet i me  dlemsstaternes prioritering af midler på de 4 akser, herunder at alle akser ikke nødvendigvis skal være omfattet i de enkelte medlemsstaters programmer. Fra en dansk vinkel bør fokus være på innovation, videnspredning og a nvendelsen af ny teknologi herunder informationsteknologi samt miljø. Endvidere ser FødevareIndustrien meget gerne, at der gøres en aktiv indsats for, at forskningsomr  å- det inddrages som et prioriteret områ de i akse 1. Indsatsområder på en række andre områder under akserne 3 og 4 findes kun lidt relevante i dansk sammenhæng. FødevareIndust   rien henviser til det nuværende program, hvor det ifølge FødevareIndustr ien havde været hensigtsmæssigt med langt større fokusering. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side kan  støtte s forslaget til strategi- ske retningslinjer. Fra dansk side henholder man sig overordnet set til Folketingets vedtagelse af 5. november 2002 (V13 under F11) vedrørende den fælles landbrugspolitik, hvor regeringen opfordres til at arbejde for, at landdistriktspolitikken tillægges større betydning og målrettes indsatser, der støtter forbr u- gerhensyn, fødevaresikkerhed, fødev  arekvalitet, miljø og dyrevelfærd. Fra dansk side lægge  s der endvidere overordnet vægt på, at det fælles indre marked og den fælles landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken, opretholdes og udvikles. Den fælles landd  i-

15 striktspolitik skal omfatte en udviklingsorienteret og fremadrettet indsats, der fremmer bæredygtige og konkurrencedygtige landdistrikter, både inden for og uden for j ordbrugssektoren. Landdistrikts- politikken skal baseres på en klar fælles EU   -ramme, på subsidiaritetshensynet og på transparens i udmøntni ngen af politikken. Fra dansk side lægges der vægt på, at landdistriktspolitikken fremmer både vækst og udvikling sam t beskyttelse og bevaring af natur og miljø , herunder at forslaget bidrager til at nå målene i   konklusi- onerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg om at gøre EU til det mest konkurrencedy g- tige, vidensbaserede økonomiske område inden 2010 samt at u  nderstøtte miljømæssig og social bæredy  gtighed. Generelle forventninger til andre landes holdninger Forslaget har endnu ikke været drøftet, men det må forventes, at der vil være generel opbakning til forslaget. Tidligere forelæggelse for Folketingets Eur  opaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 6. Forslag til Rådets forordning (a)    om den fælles markedsordning for sukker (b)    om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fæ lles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtte ordninger for landbrugere (c)    om indførelse af en midlertidig ordning med henblik på omstruktur  ering af sukkerindustrien i Det Europæiske Fællesskab og om ændring af forordning (EF) nr. 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik KOM (2005) 263 Nyt notat. Resumé Kommissionen har fremlagt forslag om reform af sukkersektoren. Forslaget sigter mod en større markedsorientering af EU’s sukkersektor via en reduktion af den institutionelle sukkerpris med i alt 39 % og etableringen af et midlertidigt omstruktureringsprogram. Omstruktureringsstøtten, der er reserveret til blandt andet fremme af alternativ beskæftigelse af arbejdsstyrken, skal virke som inc  i- tament til lukning af de mindst effektive sukkerfabrikker og således bevirke en reduktion af den i n-

16 terne produktion. Roedyrkerne tilbydes en kompensation i form af en afkoblet støtte, der beregnes som 60 % af det forventede indkomsttab ved prisnedsættelsen og u  dbetales under enkeltbetalings- ordningen.      Baggrund Kommissionen har ved KOM(2005) 263 af 22. juni 2005 fremsendt forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukkersektoren, forslag til ændring af Rådets foror dning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteor d- ninger for landbrugere og forslag til Rådets forordning om etablering af en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i EU og ændring af Rådets foro   rdning (EF) 1258/1999 om fi- nansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er oversendt til Rådet den 22. juni 2005. Forsl   a- get er den 5. juli 2005 modtaget i en dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kval ificeret flertal efter høring af E uropa-Parlamentet. Størstedelen af EU’s markedsordninger har for nylig undergået omfattende reformer, som indebærer større markedsorientering og introduktionen af den afkoblede støtte, enkeltbetaling  sordningen og krydsoverensstemmelse. I modsætning hertil har den nuværende markedsor dning for sukker, (RFO (EF) nr. 1260/2001), som er vedtaget i 1968, kun været underlagt begrænsede ændringer. Den n u- værende markedsordning udløber 1. juli 2006. I henhold til markedsordningen for sukker var Kommissionen forpligtet til i 2003 at udarbejde en rapport om sukkersektoren eventuelt ledsaget af passende forslag. Rapporten af september 2003 gjorde blandt andet rede for, at forskellen mellem EU- og verdensmarkedsprisen er blevet større samtidig med, at EU har indgået nye internationale forpligtelser (EBA -initiativet). Det blev frem- ført, at der under disse omstændigheder er risiko for en forøgelse af den strukturelle overskudspr o- duktion samtidig med, at det nuværende k  votesystem ikke giver sektoren noget incitament til at tilpasse sig. I forbindelse med rapporten fremsendte Kommissionen en meddelelse til Rådet om opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa for blandt andet sukkersektoren. Meddele  l- sen blev drøf tet på flere møder i Rådet i efteråret 2003, og blev i juli 2004 fulgt op med en ny me d- delelse, der konkretiserede reformmulighederne for sukkersektoren. Efterfølgende er det ved afgørelse i en panelsag ved WTO fastslået, at EU’s sukkerordning er i modstrid med WTO-reglerne. Det konkluderes, at EU’s eksport af C-sukker (sukker, der er produ- ceret uden for kvote og eksporteres uden eksportstøtte) som konsekvens af den høje stø   tte til A- og B-sukker er kryds-subsidieret, samt at reeksporten af sukker, der er importeret via præferenceaft  a- ler, skal medregnes under WTO-loftet for EU-sukker, der må eksporteres med restitutioner. Afg ø- relsen betyder, at med henblik på at respektere det mængdemæssige WTO -loft for subsidieret eks- port af sukker skal der uanset udfaldet af forhandlingerne om reformen ske en reduktion af EU’s sukkereksport.

17 Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005 med henblik på  orienterende drøftelse . Nærhedsprincippet Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhed sprincippet er tilgodeset.   Formål og indhold Reformforslaget har via en større markedsorientering til formål at gøre sukkersektoren bær edygtig og herved at opfylde internationale forpligtelser under samtidig hensyntagen til stabiliteten for hen- holdsvis forbrugere og for de berørte landbrugere. I henhold til forslaget skal de tte overordnet ske ved hjælp af følgende elementer: En reduktion af sukkerprisen, en frivillig omstruktureringsordning med et incitament for de mindst effektive sukkerfabrikanter til at afgive kvote, samt ved ydelsen af kompensation til roe-dyrkerne. Mere detaljeret indeholder forslaget følgende: Kommissionens forslag indeholder tre delforslag, som omhandler markedsordningen for sukkersek- toren, en midlertidig omstruktureringsordning for sukkersektoren, samt kompensationen til sukker- roe-dyrkerne. Markedsordningen for sukker Reformen af markedsordningen skal træde i kraft fra 1. juli 2006, som er udløbsdatoen for den n   u- værende markedsordning. Bes  temmelserne om priser, kvote og intern markedsstyring vil være gæ l- dende til og med markedsåret 2014/2015. Der foreslås en revi  sion af kvoterne i 2010 med mulighed for en lineær reduktion på baggrund af en vurdering af resultaterne af omstruktureringsordni   ngen, mens der med henblik på at give industrien mulighed for langtidsplanlægning ikke for   eslås en midtvejsrevision af de øvrige elementer af reformen. Den nuværende interventionspris for sukker afskaffes og erstattes af en institutionel refere  ncepris, der skal tjene som indikator for anvendelse af mekanismerne for markedsstyring, navnlig støtte til privat oplagring. Referenceprisen reduceres gennem tre trin fra 631,9 €/ton i 2006/2007 (svarende til det nuværende niveau for interventionsprisen), til 476,  5€/t i 2007/2008, 449,9 €/t i 2008/2009 og 385,5 €/ton fra 2009/2010 og fremefter. Dette er en samlet reduktion af ref erenceprisen på 39 %. For sukker-fabrikanterne bliver den effektive referencepris for hvidt sukker reelt reduceret med de 39 % over to år frem til 2007/2008. Det skyldes, at der i 2006/2007 indføres en afgift, som opkr  æ- ves hos sukkerfabrikanterne med henblik på finansiering af omstruktureringsor dningen. Se tabel 1.1 Minimumsprisen bevares for sukkerroer, men reduceres med i alt 42,6 % over to år fra det nuv æ- rende vejede niveau på 43,63  €/ton til 32,86 €/ton i 2006/2007 og 25,05 €/ton fra 2007/2008 og fremefter. Reglerne for brancheaftaler mellem roe-dyrkere og sukkerfabrikanter videreføres i store træk uændret. Forskellen mellem prisfaldet for sukker og sukke rroer skyldes, at det nuværende fo  r- hold mellem interventionsprisen for sukker og minimumsprisen for sukkerroer udgør 58% (omre g- net i sukkerækvivalens med et sukker indhold på 13 %), foreslås ændret til et forhold, hvor min i- mumsprisen for sukkerroer udgør 5 0 % af referenceprisen på sukker.

18 Medlemslandenes nuværende A  - og B-kvoter (der adskiller sig ved at være pålagt produktionsafgi   f- ter af forskellig størrelse, og hvor A -kvoten historisk er fastlagt på baggrund af det i nterne forbrug) slås sammen til en sa mlet kvote pr. land. For ikke at gennemtvinge en reduktion af produktionen hos de mest konkurrencedygtige fabrikanter, kan der tildeles tillægskvote inden for et samlet EU  - loft på 1 mio. tons, der er fordelt på medlemsstater. Tillægskvoterne er forbeholdt de sukkerfabri- kanter, der har produceret C-sukker i 2004/2005, og kan købes  mod betaling af et engangs-beløb på 730 €/ton. Danmark f år tildelt en kvote på 420.746 tons, svarende til den tidligere A  - og B-kvote og får desuden muli ghed for tillægskvoter inden for et loft på 31.720 tons. Sukker, der produceres uden for kvote, skal anvendes til industriel forarbejdning fx til kemiske eller farmaceutiske produkter, overføres til næste års kvote, eller anvendes til en særlig forsyningsordning for ydre regioner. Anvendes sukkeret ikke inden for disse muligheder, skal det pålægges en    ekstraafgift, som fastsæ  t- tes af Kommissionen på et niveau, der hindrer akkumulation af sukker uden for kvote således, at dette sukker ikke skaber ubalance på mark edet eller bevirker en overskridelse af WTO-loftet for subsidieret eksport. Den nuværende is  oglukose-kvote på 507.680 tons forøges med i alt 300.000 tons kv  ote fordelt over en treårig periode. Kvoten tildeles proportionelt til de fabrikker, der i fo rvejen råder over kvote. Den samlede kvote for inulinsirup er uændret på 320.718 tons   . Forslaget giver mulighed for at iværksætte mekanismer med henblik på stabilisering af ma rkedet. Dette kan enten ske i form af støtte til privat oplagring ved længerevarende prisfald eller ved tilb   a- getrækning af en vis andel sukker fra ma  rkedet i en given periode for at hindre strukturel ubalance. Som udgangspunkt overføres tilbag etrukket sukker således, at det bliver en del af det følgende års kvote. Efter behov kan det markedsføres i samme år, som det tilbagetrækkes eller anvendes til ind u- strielle formål. Den eksiste rende interventionsordning, med løbende mulighed for at sælge sukker til Fællesskabet til interventionsprisen, afska  ffes. Ud fra et formål om at sikre industriens sukkerforsyning fastholdes muligheden for at yde produkt i- onsrestitutioner, navnlig til forarbejdning af kemiske og farmaceutiske produkter. Med henblik på bidrag til finansiering af eventuelle udgifter ved markedsordningen indføres faste produktionsafgifter på 12  €/ton sukker og inulinsirup, hvoraf fabrikanterne kan kr æve, at roedyrke  r- ne bærer   halvdelen. Endvidere indføres en produktionsafgift på 6   €/ton for isogluc ose. Samtidig fjernes de nuværende variable afgifter, som fastsættes med henblik på selvfinansiering af visse dele af den nuværende or  dning, hvor roedyrkerne dækker 60 %.

19 Forslaget fastlægger regler omkring eksport/import. Der tages herunder højde for, at eksport og import kan styres via udstedelse af licenser. Forslaget fastlægger endvidere bestemmelser med hensyn til overholdelsen af de internationale aft  a- ler, som Fællessk  abet har indgået. Der fastlægges et traditionelt forsyningsbehov til Fællesskabets raffinaderier på 1,796 mio. tons/år. I relation hertil fastlægges det, at de garanterede priser for AVS - sukker også skal finde anvendelse for særligt præferencesukker, der importere s med henblik på si k- ring af det traditionelle forsyningsbehov, og sukker fra de mindst udviklede lande importeret under Everything but Arms-initiativet (EBA). Endelig kan der, inden for rammerne af WTO-lofterne for eksport, og i det omfang det er nødvendig t med henblik på at afsætte sukker eller produkter fora   r- bejdet heraf på verdensmarkedet, tildeles eksportr estitutioner. Omstruktureringsordningen Frem til 2010 gennemføres ingen tvungen kvotereduktion som følge af forslaget, men i årene 2006/2007 til 2009/2010 etableres en midlertidig omstruktureringsfond med henblik på frivillig opkøb af kvote. Fra denne ydes der som incit ament til omstrukturering og for at imødegå negative konsekvenser i lokalsamfundene, støtte til sukkerfabrikanter, der afgiver kvote. K vote, der afgives under omstruktureringsordningen, er permanent afgivet og kan ikke tildeles en anden virksomhed. Kvote afgivet i 2005/2006 behandles som afgivet i 2006/2007 og berettiger derfor også til omstru k- tureringsstøtte. Sukkerfabrikanterne skal ind en afgivelse af kvoten foretage høringer af roedyrkerne inden for rammerne af brancheaftalen. Via de tidligere omtalte mekanismer til markedsstyring, kan der dog i en forvaltningskomitéprocedure vedtages foranstaltninger, der reelt indebærer midlertidige kvotereduktioner. Omstruktureringsstøtten falder gradvist fra  730 €/ton i 2006/2007 til 420 €/ton i 2009/2010. Den tildeles på betingelse af, at den omhandlede kvote afgives, definitivt og fuldstændig stop for produktionen i mindst 1 fabrik,  nedlukning og fjernelse af produktionsfaciliteter, genetablering af gode miljø -forhold, hvor fabrikken ligger og gennemførelse af fo ranstaltninger med henblik på at fremme alternativ beskæftigelse af arbejdsstyrken. Tildelingen af støtte kan kun ske inden for rammerne af midlerne i fonden. Fonden finansieres direkte af den tidligere nævnte afgift, der er gradvist faldende og opkræves fra 2006/2007 gennem tre år hos sukkerfabrikanterne. Afgiften foreslås anvendt som en formålsbestemt indtægt i henhold til artikel 18 i rådsf   orordning nr. 1605/2002. Denne afgift tilfalder dermed direkte den europæiske garantifond for landbruget (EGFL), hvi  lket kræver en tilpasning af rådsforordning nr. 1258/1999 for finansiering af den fælles landbrugspolitik, der fra 1. januar 2007 endvidere afl  ø- ses af en ny rådsforordning for finansiering af den  fælles landbrugspolitik, som ligeledes skal tilpa  s- ses. Omstruktureringsordningen Omstruktureringsordning 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 Støttesats  €/ton afgivet kvote 730,0 625,0 520,0 420,0

20 Afgift, €/ton kvote, der besiddes 126,4 91,0 64,5 0,0 Såfremt en fabrik afgiver sin kvote under omstruktureringsordningens første år (2006/2007), kan de roedyrkere, der i året inden lukningen har le veret til den pågældende fabrik, tildeles en tillægsbet a- ling på 4,68  €/ton sukkerroer under kvote for den m ængde roer, de har leveret i året før lukningen. Forslagets generelle bestemmelser for kompensation af roedyrkerne omtales senere i notatet. Kompensation via enkeltbetalingsordningen Roedyrkerne ydes en kompensation beregnet som 60 % af den indkomstnedgang, som de fastsatte reduktioner i minimumsprisen for sukkerroer vil medføre. Kompensationen tildeles i form af en fuldt ud afkoblet støtte, der for d en enkelte landmand beregnes på grundlag af en historisk refere n- ceperiode, der er valgfri for medlemsstaterne. Støtten udbetales under enkeltbetaling sordningen i overensstemmelse med den model, den enkelte medlemsstat har valgt, og er underlagt de eksiste- rende regler herfor bl.a. krydsoverensstemmelse og modulation, Det vil sige reduktion med henblik på overførsel af midler til landdistriktspolitikken. De nationale budgetlofter for enkeltbetalingsor  d- ningen justeres med henblik på ydelsen af kompensationen.  I denne forbindelse tildeles Danmark en national kuvert, der i 2006/07 beløber sig  til 19 mio. € og fra 2007/08 er p å 34 mio.  €. Kommissionen giver endvidere i sin begrundelse for forslaget tilsagn om inden udgangen af 2006 at ændre de relevante forordninger med henblik på, at sukkerroer vil kunne komme i b   etragtning til braklægningsst  øtte, hvis de dyrkes som nonfoodafgrøder samt til energiafgr  ø støtte på 45   €/ha. Dette sker navnlig med henblik p å at fremme udviklingen i sekt oren for bio- brændsel. Kommissionen har endvidere fremlagt forslag KOM (2005) 266 om kompenserende foranstaltnin- ger som følge af de økonom  iske konsekvenser af reformen for AVS-landene. Udtalelser Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Konsekvenser Forslaget er meget omfattende, og det er derfor vanskeligt allerede på nuværende    tidspunkt i detal- jer at redegøre for forslagets konsekvenser for Danmark. På baggrund af det foreliggende materiale følger n edenfor en foreløbig vurdering af konsekvenserne. Konsekvenser for EU-budgettet: Kommissionen anfører, at omkostningerne ved refor men i perioden 2007-2013 er ensbetydende med status quo. Kommissionens skøn for udgifter og indtægter (mio.    €) År 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Budgetudgift -195 52 22 22 11 22 22 Egne indtægter 232 -324 -334 -344 -344 -344 -344

21 Omstruktureringsafgift 1.937 1.313 876 0 0 0 0 Den største budgetmæssige byrde af reformforslaget er den direkte støtte, der indføres som ko m- pensation. Kommissionen har beregnet denne post til at udgøre ca.1,5 mia.  €årligt efter fuld i m- plementering af reformen. Kommissionen anslår, at udgiftsposten til kompe nsation vil blive delvis opvejet af et fald i udgifterne til eksportrestitutioner på i alt ca. 1,3 mia.  € som f ølge af reduktionen i den interne produktion. Udgifterne til markedsstyring forventes i et vist omfang dæk  ket af produk- tionsafgiften, men generelt vil de budgetmæssige aspekter af forsl  aget til markedsordningen for sukker afhænge af udviklingen i den interne produktion og forbrug, samt i import og eksport, hvi  l- ket gør, at udgifterne ikke kan fastlægges med sik   kerhed. Omstruktureringsordningen finansieres via afgiften, som pålægges sukkerfabrikanterne, og som direkte tilfalder den europæiske garant i- fond for landbruget (EGFL). Afgiften vil på linje med superafgiften på mælk optræde som en neg a- tiv budgetpost. Kommissionen skønner, at der over tre år opkræves i alt ca. 4,2 mia. €. Konsekvenser for det danske budget: Der vil være statsfinansielle konksekvenser via indvirkninge  r- ne på EU -budgettet, herunder blandt andet som følge  af faldet i egne indtægter. Forsl  aget vurderes endvidere umiddelbart på visse områder, såsom ved administration af den midlertidige omstruktur   e- ringsordning samt opstramning af overvågningen af kvotesystemet at medføre en forøgelse af me   d- lemsstatens administrative udgifter. Omfanget heraf  kan p.t. ikke vurderes endeligt. Vurderingen af de samlede økonomiske konsekvenser vil løbende blive u  dbygget og justeret i lyset af de videre forhandlinger.    Konsekvenser for den interne produktion, import og eksport: Det vurderes af Kommissionen, at den interne produktion af sukker som følge af prisfald og støtte til omstruktur  ering vil falde fra ca. 19,7 mio. tons før reformen til ca. 12,2 mio. tons i 2012/2013. EU’s interne forbrug af sukker forventes også efter reformen at udgøre ca. 16 mio. tons pr. år   . Dermed vil der med den stigende import under EBA-initiativet og overholdelse af WTO-loftet for den samlede eksport af sukker fortsat være lig  e- vægt på EU's interne marked. Den totale import forventes at vokse fra det nuværende niveau på ca. 1,9 mio. ton   s til 3,9 mio. tons i 2012/2013. Stigningen er begrundet med forventninger om en stigning på 2 mio. tons i importen, som følge af øget import i relation til EBA  -initiativet. Importen fra AVS - landene forventes uændret, om end der kan forekomme en vis omfordeling blandt oprindelseslandene. Kommissionen forventer, at via reduktionen af det interne prisniveau og den heraf følgende redu k- tion i den interne produktion vil Fællesskabets eksport være begrænset til 0,4 mio. tons i 2012/2013, mod ca. 5,9 mio. tons før reformen. En eksport af dette omfang ligger inden for de nuværende WTO-forpligtelser på 1,27 mio. tons pr. år. Konsekvenser for beskæftigelsen:   Reduktionen i sukkerproduktionen vil få konsekvenser, dels for beskæftigelsen i primærsektoren, dels for de beskæftigede på sukkerfabrikkerne, samt for følgese k- torer. For så vidt angår de beskæftigede på sukkerfabri kkerne, fastlægger forslaget foranstaltninger

22 med henblik på at afhjælpe dette ved etableringen af en omstruktureringsstøtte, som bl.a. er forb e- holdt omskoling af de ansatte med henblik på at fremme alternativ beskæftigelse. De konkrete ko   n- sekvenser for beskæftigelsen ved gennemførelse af den foreslåede reform samt tildelingen af o m- struktureringsstøtte kan endnu ikke vurd eres. Høring Forslaget har vær  et sendt i høring i §2 -udvalget (landbrug). Landbrugsraadet anerkender generelt behovet for, at der gennemføres en reform, som tilpasser  suk- kersektoren til reformen på øvrige områder, og som også tager højde for virkningerne på EU’s su k- kermarked af bl.a. WTO og EBA-initiativet. Landbrugsraadet finder dog, at forslaget er meget vidt- gående, og at den foreslåede kompensation til roedyrkerne for prisfaldet er utilstrækkelig. Lan d- brugsraadet vurderer, at den foreslåede reduktion i roeprisen på 42,6 % er meget   tæt på den kritiske grænse for rentabiliteten i roedyrkningen i Danmark. Det er dog Landbrugsraadets forven  tning, at der fortsat vil kunne dyrkes sukkerroer i Danmark i et omfang svarende til den nuværende danske sukkerkvote. Det forudsætter dog en acceler  ering af strukturudviklingen inden for sektoren, idet et prisfald som foreslået vil få mange af de nuværende dyrkere til at fravælge sukke rroer til fordel for andre afgrøder. Derudover lægger Landbrugsraadet afgørende vægt på, at r eformen af sukker kan indpasses i den danske afkoblingsmodel. Det indebærer navnlig, at sukkerroedyrkerne tildeles ti  l- lægsstøtte på grundlag af deres sukkerkontrakt i 2006, idet denne dog først udbetales, når den s å- kaldte ”dobbeltstøtte” i 2005 er tilbageført til øvrige are aler. Landbrugsraadet finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en længere løbetid på marked s- ordningen, så  sukkerroedyrkere og virksomheder har et rimeligt stabilt grundlag at agere ud fra. Det er afgørende for gennemførelsen af en nødvendig strukturudv   ikling indenfor sektoren. Landbrugs- raadet ønsker , at en ny sukkerordning vedtages så hurtigt som muligt og senest i n ovember 2005. Det er nødvendigt af hensyn til implementeringen i enkeltbetalingsordni ngen og for udformningen af en ny Brancheaftale og kontraktvilkår mellem dyrkere og virksomhed. Herefter skal de nye vilkår formidles til dyrkerne inden kontraktunderskrivelse og såning af roerne i februar/ marts 2006. Landbrugsraadet har beregnet, at et prisfald på roer på 42,6 % medfører en reduktion i DB    2(dæ ningsbidrag) på 9.787 kr. pr. ha. Herved vil det for mange sukkerroedyrkere være en fordel at ove   r- gå til alternative afgrøder frem for at fortsætte med sukkerroer. Landbrugsraadet bakker op om, at muligheden for at reducere minimumsprisen med yderligere 10 % kun må ske efter accept fra sukkerroedyrkerne. Samtidig må det påpeges, at en sådan yderlig    ere reduktion i givet fald må forventes at gøre roedyrkning urentabel i forhold til alternative afgr  ø Landbrugsraadet finder, at en kompensation på 6 0 % er utilstrækkelig. Med Kommissionens fo  rslag om yderligere prisreduktion i forhold til oplægget fra 14. juli 2004 forstærkes behovet for yde rligere kompensation. Landbrugsraadet har beregnet, at indbefattet kompensationen på 60  % for prisfaldet vil de berørte landmænd opnå et nettotab på lidt under 5.000 kr . pr. ha. Der er tale om en statisk beregning for dyrkere med et gennemsnitsudbytte, og som vælger at fortsætte produktionen af su k-

23 kerroer. For en typisk sukkerroedyrker på Lolland med 20 ha sukkerroe r vil det medføre et ne ttotab på ca. 100.000 kr.  Landbrugsraadet bemærker, at kompensationen alene omfatter reduktionen i se  l- ve roeprisen. Der er ingen kompensation for en eventuel kvotereduktion. Landbrugsraadet tager til efterretning, at der ikke er mulighed for handel/overførsel mellem me d- lemslandene. Landbrugsraadets holdning ville i givet fald være stærkt afhængig af, hvorvidt dyrke r- nes retsstilling ville være sikret. Landbrugsraadet støtter en sammenlægning af A   - og B-kvoten. Landbrugsraadet støtte r endvidere, at en eventuel kvotereduktion gennemføres med samme forholdsmæssige andel for alle la   nde. Landbrugsraadet støtter, at der ikke foretages permanente kvotereduktioner på nuværende tidspunkt under forudsætning af en effektiv ophørsordning. Herve   d kan man forinden vurdere effekten af op- hørsordningen. Samtidig må det forventes, at man i 2010 har en mere sikker vurdering af den fo  r- ventede import af sukker via EBA-initiativet og dermed også en mere sikker vurdering af beh ovet for yderligere kvotereduktion. Landbrugsraadet støtter grundlæggende forslaget om en frivillig ophørsordning, som giver muli g- hed for, at man på en rimelig måde kan ophøre med sukkerproduktion. Dette må hovedsageligt fo r- ventes at ske i de regioner af EU, hvor produktionen bliver urentabel. Landbrugsraadet finder det dog af afgørende betydning, at landmændenes rettighed til kvoten si   k- res. Brug af ophørsordningen må således alene kunne ske under forudsætning af landmæ ndenes accept. Dette kunne opfyldes ved, at alle berørte landmæn   d sikres en begrænset andel af de fø   r- nævnte kompensationsbeløb.    Landbrugsraadet foreslår en aftale mellem regeringen, industrien og landbruget. Den nuværende udformning   giver ikke de berørte lan bakke op om virksomhedens brug af ordningen. Der må således påregnes store protester i alle lande, hvor virksomhederne ønsker at benytte ordningen. Ved at sikre landmændene en fordel ved brug ordningen, må der forventes en langt mere positiv tilgang fra alle parter til at benytte ophørso  rdnin- gen. Det nuværende forslag fra Kommissionen vil efterlade de landmænd, der er leverandører til de b e- rørte fabrikker, uden sukkerkontrakter og uden mulighed for afsætning af roer. Kontra   kter som landmændene har betalt for enten gennem ejendomskøb elle   r direkte køb af sukke rkontrakter. I alle tilfælde vil det medføre et kapitaltab, og dertil et driftstab for de landmænd, som efter reformen fortsat vil kunne producere med et højere dækningsbidrag i sukkerroer end i alternative afgrøder. Landbrugsraadet er imod, at der introduceres en ekstra sukkerkvote på 1 mio. tons, som tilbydes lande, der producerede C-sukker i 2004/05. Landbrugsraadet opfordrer til, at Danmark fremmer mulighederne for alternative produktioner, som kan medvirke til at afbøde sukker reformens negative effekt for de berørte landmænd og lokalomr   å- der, og som desuden kan gavne miljøet og øge forsyningssikkerheden for energi. Herunder foreli  g-