1 Fødevareøkonomisk Institut Afdeling for Fiskeriøkonomi - og forvaltning Max Nielsen 8. juli 2005 Notat angående: Markedet for sild 1. Indledning I  nærværende  notat  beskrives  verdensmarkedet  for  sild.  Handelsstrømme  og  centra le aktører  identificeres  og  faktorer  der  forklarer  prisdannelsen  analyseres.  I  tilknytning hertil   gennemgås   den   danske   position   på   verdensmarkedet.   Formålet   er,   ved   en gennemgang af verdensmarkedet, at vurdere om der er reelle muligheder for at afsætte de potentielt forøgede danske sildefangster, der kan følge med forøgede kvoter. Der er i notatet ikke inddraget effekterne af den norske boykot af eksport af atlantoskandisk sild til  EU,  som  følger  af  uenigheden  om  fordelingen  af  kvoterne  på  atlantoskandisk  s  ild  i fempartsaftalen mellem Norge, EU, Island, Færøerne og Rusland. Notatet  er  opdelt  i  tre  dele.  Først  beskrives  situationen  på  verdensmarkedet.  Derefter vurderes potentialet i den globale efterspørgsel og endelig gennemgås mulighederne for at afsætte e  vt. forøgede danske sildefangster. 2. Verdensmarkedet Den  globale  fangst  af  sild  var  i  2002  2,7  mio.  tons.  Fangsterne  af  atlanterhavssild (Clupea  harengus)  udgjorde  1,9  mio.  tons,  fangster  af  chilensk  sild  (Strangomera bentincki)  350.000  tons  og  fangster  af  stillehavssild  (Clupea  pallasii)  320.000  tons. Fangster  af  andre  arter  udgjorde  170.000  tons.  Det  vurderes,  at  en  vis  andel  af  alle arterne  anvendes  til  industri,  men  det  vides  dog  ikke,  hvor  stor  denne  andel  er.  Den chilenske sild skønnes dog næste   n udelukkende at være til industri, hvilket indebærer at atlanterhavssild    og    stillehavssild    er    de    to    væsentlige    kilder    til    forsyning    af verdensmarkedet for konsumsild. Udviklingen  i  de  globale  fangster  af  sild  til  konsum  (i  det  følgende  afgrænset  til atlanterhavssild og stillehavssild) fremgår af figur 1.

2 FIGUR 1. Globale fangster af atlanterhavssild og stillehavssild 1983-2002 (mio. tons). 1.2 1.4 1.6 1.8 2.0 2.2 2.4 2.6 2.8 3.0 3.2 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 De  globale  fangster  stiger  over  perioden  som  helhed  med  56%,  selvom  der  har  været udsving.  De  globale  fangster  er  stigende  indtil  1988,  faldende  indtil  1991  og  er  igen stigende indtil 1998. derefter har der været et fald indtil 2002. I 2003  -2004 skønnes de globale fangster at have været stigende. Disse udsving følger bestandssituationen    i den nordlige del af Atlanterhavet og de stigende fangster, over perioden som helhed, skyldes den  gradvise  genopretning  af  sildebestandene,  efter  at  de  var  nedfisket  og  fiskeriet lukket i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne. De vigtigste globale leverandører af sild er angivet i tabel 1. TABEL 1. Fangster af atlanterhavssild og stillehavssild, fordelt på leverandører, 2002. Fangst (1.000 tons) Norway 574 Russian Federation 332 Iceland 224 Canada 221 Denmark 112 United States 104 Andre 626 Total 2.193 Norge er verdens største leverandør af sild med en fangst på 574.000 tons, svarende til 1/4   af   den   globale   forsyning.   Norges   fiskeri   foregår   udelukkende   i   Atlanterhavet. Rusland er næststørst med 332.000 tons fordelt med 40   -60% på hhv.  Atlanterhavet og Stillehavet.  Derefter  følger   Island  og  Canada,   som  fanger  nogenlunde  lige  meget, Danmark   og   USA.   De   canadiske   og   amerikanske   fangster   stammer   primært   fra Atlanterhavet. Sild handles i en række forskellige produktformer som angivet i tabe  l 2.

3 TABEL 2. Eksport af sildeprodukter, fordelt på produktformer, 2002 (1.000 tons og mio. kr.). Mængde (1.000 tons) Produktform Produceret vægt Levende vægt² Værdi (mio. kr.) Fersk 176 176 646 Frosset 692 692 2.741 Fersk filet¹ 44 79 358 Frosset filet¹ 136 245 1.218 Røget og saltet 16 29 197 Tilberedt og konserveret 116 209 1.821 Total 1.180 1.430 6.981 Noter: 1. Skøn. 2. Omregningsfaktoren er 1.8. Den  globale  eksport  af  sildeprodukter  udgjorde  i  2002  1,2  mio.  tons,  (1,4  mio.  tons levende   vægt)   til   en   værdi   på   7,0   mia.   kr.   Målt   i   mængder   afsættes   75%   som uforarbejdet  og  resten  i  de  forskellige  forarbejdede  produktformer.  Målt  i  værdier  er fordelingen  50-50%  mellem  uforarbejdede  og  forarbejdede.  Frosset  hel  fisk  er  det største produkt med 2,7  mia. kr., efter fulgt af tilberedt og konserveret med 1,8 mia. kr. og frosset filet med 1,2 mia. kr. Største eksportør er Norge med 2,8 mia. kr. i 2002, efterfulgt af Danmark med 1,1 mia. kr. Norge afsætter imidlertid primært frosne produkter (hel og fi let), hvor Danmark har et bredere produktsortiment (syrnede sild, marinerede sild på glas, fersk sildefilet mv.). En  anden  væsentlig  leverandører  er  Island.  Polen  og  Tyskland  har  også  en  betydelig eksport af forarbejdede sildeprodukter baseret på import fr a Norge, Island og Danmark. Importører af sild på verdensmarkedet er angivet i tabel 3.

4 TABEL 3. Import af sildeprodukter, fordelt på modtagerlande og produktformer (mio. kr.). Global import (mio kr.) Fersk 646 Danmark (45%) Norge (25%) Frosset 2.741 Rusland (22%) Nigeria (15%) Japan (15%) Ukraine (7%) Polen (3%) Fersk filet 358 Tyskland (71%) Frosset filet 1.218 Polen (33%) Tyskland (28%) Rusland (8%) Røget og saltet 197 Dominikanske Republik (46%) Italien (10%) Frankrig (9%) Tilberedt og konserveret 1.821 Tyskland (38%) USA (8%) Polen (8%) Sverige (6%) Rusland (4%) Det  fremgår  at  Tyskland  med  1,3  mia.  kr.  er  verdens  største  importør.  Tilberedte  og konserverede produkter er med 692 mio. kr. vigtigst, men importen af frosset og fersk filet er med hhv. 341 og 254 mio. kr. også betydende. Rusland er næststørste importør med 773 mio. kr., heraf 603 mio. kr. frosset hel fisk og 97 mio. kr. frosset filet. Polen er tredjestørst  med  en  total  import  på  630  mio.  kr.  Som  i  Rusland  er  importen  af  fro  sne produkter størst med 402 mio. kr. frosset filet og 82 mio. kr. frosset hel fisk. Importen af tilberedte og konserverede sild til Polen udgør 146 mio. kr. og er således dobbelt så stor som  de  73  mio.  kr.  i  Rusland.  Nigeria  er  verdens  fjerdestørste  silde importør  med  en import bestående udelukkende af frosset hel fisk på 411 mio. kr. På de følgende pladser er Japan med 410 mio. kr., Ukraine med 197 mio. kr., USA med 146 mio. kr. og Sverige med   109   mio.   kr.   Japan   importerer   udelukkende   frosset   hel   sild   med   henblik   på anvendelse  af  rognen.  Ukraine  udelukkende  billige  frosne  hele  sild,  hvor  USA  og Sverige har en import af tilberedte og konserverede sild. Endelig har den Dominikanske Republik en import 91 mio. kr. røget og saltet sild. Handelsstrømmene  afspej ler  et  verdensmarked,  hvor  prisdannelsen  ikke  skønnes  at være global. Der skønnes at være et marked i Nordeuropa, dækkende nord for en linie mellem Paris og Moskva. Hovedmarkedet er Tyskland, men Rusland og Polen er også vigtige  importører.  Produktudvalget   er  imidlertid  forskelligt  på  de  tre  markeder.   I Tyskland importeres primært tilberedte og konserverede produkter, hvor der til Rusland primært   importeres   frosne   hele   sild.   Dette   skal   bl.a.   ses   i   sammenhæng   med,   at købekraften   i   Rusland   er   beskeden   i   samme nligning   med   Tyskland,   hvorfor   den almindelige  befolknings  efterspørgsel  efter  fisk  alene  kan  imødekommes  med  billige

5 produkter   som   sild   og   makrel.   Tilsvarende   er   efterspørgslen   i   Tyskland   primært sildesalater og i mindre omfang marineret sild på glas, som  er dyrere. En væsentlig del af    de    sildefileter,    der    importeres    til    Tyskland,    skønnes    således    anvendt    til videreforarbejdning.  Polens  største  importvare  er  frosset  filet,  men  også  importen  af syrnede sild er væsentlige. Frosset filet skønnes anvendt primær t på hjemmemarkedet. Dette kan også være tilfældet med syrnede sild, men polske virksomheder vurderes også at indgå i en arbejdsdeling, hvor de importerer sild syrnet i Danmark (enten direkte fra Danmark eller gennem Tyskland), fyldes på glas eller i salat er i Polen og reeksporteres til    Tyskland.    I    Polen    vurderes    efterspørgslen    at    være    rettet    mod    en    højere forarbejdningsgrad end i Rusland, idet indkomstniveauet er højere. Nigeria udgør et marked, hvortil der afsættes billige fiskeprodukter som frosset hel    sild i et land med lille købekraft. Japan udgør et nichemarked for sild, hvor der fokuseres på rognen. Priserne  på  det  nordeuropæiske  marked  og  i  Japan  og  Nigeria  skønnes  ikke  at  være sammenhængende.  Priserne  skønnes  ikke  at  følge  hinanden  over  tid.  Års agen  er,  at Japan udgør et høj kvalitet og høj pris marked, hvor Nigeria er et lav kvalitet og lav pris marked. Japan afsættes der til uanset pris, hvor der afsættes til Nigeria, når der ikke er andre muligheder. Det   nordeuropæiske   marked   udgør   hovedpart   en   af   verdensmarkedet,   hvor   priserne vurderes     at     følge     hinanden     over     tid     for     ens     produktformer.     Priserne     på råvaremarkederne i Norge og Danmark følger hinanden og er bl.a. bestemt af fiskeriet i Nordsøen   og   på   atlantoskandisk   sild¹.   Stort   udbud   giver   lave   priser   og   omvendt. Ændringer  i  råvarepriser  forplanter  sig  gennem  værdikæden  til  Rusland  og  Polen,  idet der på disse to markeder primært afsættes frosset hel sild og frosset sildefilet, primært fra   Norge   og   Island,   samt   fra   Ruslands   selvforsyning.   Ændringe   r   i   råvarepriserne vurderes kun i mindre omfang at forplante sig til det tyske marked. Dette skyldes, at de afsætte  produkter  har  en  højere  forarbejdningsgrad  hvor  silderåvarer  udgør  en  mere beskeden  andel  af  omkostningerne.  Det  vurderes  også  at  have  betyd ning,  at  der  i afsætningen  til  Tyskland  opereres  med  langtidskontrakter.  Ændringer  i  efterspørgslen forplanter sig også gennem værdikæden til råvarepriserne, dog primært fra Rusland og Polen, idet indkomsterne her udvikler sig hurtigere end i Tyskland. I samhandelen med Rusland    har    valutakursen    ligeledes    en    betydning,    der    forplanter    sig    gennem værdikæden. Det nordeuropæiske marked skønnes således at bestå af flere del -markeder efter forædlingsgraden, som dog er geografisk sammenhængende. Handelsstrømmene  er i tabel 4 kombineret med selvforsyningen på de vigtigste globale sildemarkeder,    hvor    forbruget    fremgår.    De    tre    markeders    samlede    andel    af verdensmarkedet  udgør  44%  af  den  globale  importværdi.  Tages  højde  for  at  silden optræder flere gange i den globale   import, idet den i en række tilfælde fiskes i et land, forarbejdes i et andet og forbruges i et tredje, dækkes en væsentlig større andel af den globale import. 1 Nielsen, M. (2004), International Market Integration and Demand: An Analysis of the Norwegian and Danish Herring Market, Food Economics, 1:176-184.

6 TABEL 4. Forbrug,  import  og  eksport  af  sild  på  de  vigtigste  globale  sildemarkeder  (1.000  tons levende vægt, mio. kr. og kr./kg. produceret vægt). Tyskland Rusland Polen Mængde Værdi Pris Mængde Værdi Pris Mængde Værdi Pris Fangst 57 . . 332 . . 37 . . Import - Fersk 6 45 7.99 3 11 3,65 2 7 3,29 - Frosset 10 65 6.34 164 629 3,84 15 75 5,01 - Fersk filet 29 145 9.00 0 0 . 6 16 8.10 - Frosset filet 67 393 10.50 22 102 8,16 85 402 8,56 - Røget og saltet 11 119 20.25 . . . . . . - Syrnet 36 295 14.84 . . . . . . - Konserves 58 492 15.61 . . . . . . - Tilberedt/konserveret . . . 8 78 16,71 11 148 13,26 - Total 216 1,555 12.28 198 820 4,46 119 648 8,24 Eksport total 67 497 11.03 99 337 3,44 54 486 15,81 Forbrug - Total (1.000 tons) 206 . . 431 . . 102 . . - Per capita (kg.) 2,6 . . 2,9 . . 2,6 . . Rusland har verdens største forbrug af sildeprodukter målt i mængder. Både totalt med 431.000 tons og per capita forbrug med 2,9 kg. Derefter følger Tyskland med 206.000 tons og Polen med 102.000 tons. Per capita forbruget af sild udgør 2,6 kg. i både Polen og  Tyskland.  Forbruget  af  sild  er  imidlertid  i  forskellige  produktformer  på  de  tre markeder. Tyskland udgør det ene yderpunkt med et stor andel af forbruget i forarbejdet form, idet 60% af importværdien består    af konserverede, syrnede, røget og saltede sild. Rusland  er  det  andet  yderpunkt  med  en  import  af  uforarbejdede  sild  på  80%  af  den totale  importværdi.  Imellem  er  Polen  med  import  af  alle  produktformer,  dog  med hovedvægt   på   filet   som   udgør   2/3   af   den   totale importværdi.   Polen   har   også   en væsentlig  import  af  syrnede  sild  (fra  Danmark  og  Tyskland),  som  delvist  forarbejdes (fyldes i glas og salater) og reeksporteres til primært Tyskland. Udviklingen  i  importen  af  sildeprodukter  i  perioden  1995-2003  er  angivet  i  figur  2  i mængder, værdier og priser for de tre hovedmarkeder.

7 FIGUR 2. Udviklingen i importen af sildeprodukter til de vigtigste globale markeder, 1995=100. 50 70 90 110 130 150 170 190 210 230 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 a. Mængde 50 70 90 110 130 150 170 190 210 230 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 b. Værdi 50 70 90 110 130 150 170 190 210 230 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Tyskland Rusland Polen c. Pris Anm.: Udviklingen i Rusland og Polen er angivet ekskl. filet.

8 Det fremgår at p riserne i Tyskland, Polen og Rusland følger hinanden og  er konstante indtil 2000, kraftigt stigende i 2001-2002, for derefter at falde igen. Der er flere årsager til  den  kraftige  prisstigning.  For  det  første  faldt  udbudet  af  råvarer,  som  følge  af  at kvoterne   i   Nordsøen   og   i   Norskehavet   blev   reduceret   disse   år.   Endvidere   steg købekraften på markederne i det tidligere Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket k an have medvirket til at trække priserne i EU med op. Også det faldende udbud  af Alaskasej i Rusland i 2001 kan, såfremt Alaskasej og sild er substitutter, have givet et opadgående pres  på  prisen  på  sild.  Først  i  Rusland  og  derefter  i  Tyskland.  Endelig  kan     usikker information  om  potentialet  på  slutmarkederne  i  Rusland  og  Østeuropa  blandt  norske eksportører, have medført, at de har overvurderet potentialet af disse markeder. Importmængderne er konstante i Tyskland. Mængderne er stigende i Polen indtil 1999, men falder derefter. I Rusland er mængderne svagt stigende over perioden som helhed, men der er væsentlige udsving i 1997  -99 som følge af først en stigende efterspørgsel og derefter en devaluering af den russiske rubel. Importværdierne følger udsvingene    i priserne. Markedsandelene for leverandører på de tre markeder er angivet i tabel 5 for det seneste kendte år. TABEL 5. Leverandørers markedsandele på de vigtigste globale markeder (mio. kr. og pct.  ). Tyskland 2003 Rusland 2000¹ Polen 2002¹ Total importværdi (mio. kr.) 1.239 773 630 Markedsandele (%) Danmark (30%) Norge (83%) Norge (58%) Polen (25%) Danmark (14%) Holland (14%) Det fremgår at Danmark og Polen har de største markedsandele i Tyskland, hvor Norge i det seneste å r, hvor data har været tilgængelige, er førende både i Rusland og Polen. Set  i  forhold  til  1995  er  markedsandelene  forholdsvis  stabile  i  Tyskland,  dog  med forøgede markedsandele til Polen og faldende til Holland. I Polen er der større udsving. Norge   opretholder   en   førende   position,   hvor   Danmark   vinder   markedsandele   og Tyskland taber. I Rusland opretholder Norge sin altdominerende position. 3. Efterspørgsel efter sild på verdensmarkedet Efterspørgslen afhænger af købekraften (indkomsten) og præferencerne i de lande, hvor sild potentielt kan afsættes. Indkomstens effekt på efterspørgslen måles gennem indkomstelasticiteten, som angiver hvor  meget  efterspørgslen  påvirkes,  når  indkomsten  stiger  med  1%.  Der  haves  ikke kendskab  til  undersøgelser,  hvori  indkom stelasticiteten  for  sild  på  de  store  markeder  i Tyskland, Polen og Rusland identificeres. Derfor kendes effekten af indkomstændringer

9 ikke i disse lande. Burton (1992)² estimerer imidlertid en indkomstelasticitet på 0,1 på sild og makrel samlet i UK, hvorfor sild og makrel er nødvendige varer. Dvs. i UK vil en stigning i indkomsten med 1% indebære, at efterspørgslen efter sild og makrel samlet stiger 0,1%.  Indkomstelasticiteten vurderes  at ligge på samme niveau i Tyskland, men højere  i  Polen  og  Rusland.  Det te  skal  ses  i  sammenhæng  med,  at  indkomstniveauet  i Tyskland er væsentligt højere end i Polen og Rusland samtidig med, at prisen på sild er nogenlunde  den  samme.  Stigende  indkomst  forventes  således  at  få  større  effekt  på efterspørgslen efter sild i Polen o g Rusland end i Tyskland. Sammenholdes dette med, at indkomsterne i Polen og Rusland er steget med hhv. 5,5% og 4,2% årligt i 1999 -2003 (Worldbank)   mod   2,8%   i   Tyskland,   formodes   efterspørgslen   på   de   to   markeder   i væsentlig fremgang. Ændringer   i   forbruger   nes   præferencer   påvirker   også   efterspørgslen.   Her   er   det væsentligt, at per capita forbruget af fisk og fiskeprodukter i Polen med 6 kg. er lavere end i Tyskland med 12 kg. Rusland vurderes også at ligge på et niveau under Tyskland. Det  lave  forbrug  af  fisk  og  fiskeprodukter  indebærer,  at  forbrugerne  i  fremtiden  vil forøge deres fiskeforbrug i forhold til andre fødevarer i takt med, at udbudet og derved mulighederne herfor forbedres. Når efterspørgslen efter fisk forøges, må denne i starten, forventes  imøde kommet  af  det,  der  er  råd  til  dvs.  de  billigere  fiskearter  og  produkter. Her er sild central, bl.a. fordi det i forvejen er en kendt fiskeart i Polen og Rusland. I denne sammenhæng er indkomstfordelingen i samfundet imidlertid afgørende. Således lever  10%  af  den  russiske  befolkning  på  samme  velfærdsniveau  som  i  Vesteuropa³, samtidig  med  at  den  resterende  del  af  befolkningen  lever  på  et  væsentligt  lavt  niveau. Sild,   som   er   en   billig   fiskevare,   skønnes   således   at   være   mere   efterspurgt   i   et lavindkomstsamfund, des mindre indkomstspredningen er. Med stor indkomstspredning vil den rigeste del af befolkningen have råd til at efterspørge en bred vifte af fiskearter og    produkter    og    ikke    alene    billige    fiskeprodukter    som    sild.    Med    en    mindre indkomstspredning vil billige fiskeprodukter som sild være mere i fokus. Præferencerne skønnes endvidere med de stigende indkomster gradvist at rette sig mere mod forarbejdede produkter af sild, så som marineret sild på glas og sildesalater, frem for  fx  frosset  hel  sild  og  sildefilet.  Dette  er  fx  sket  i  Rusland,  hvor  afsætningen  af forarbejdede sild er i fremgang dog fra et lavt niveau. Endelig  vurderes  det  at  have  positiv  betydning  for  efterspørgslen  efter  sild  i  Polen  og Rusland,  at  der  er  kraftig  tilvækst  i  tilstedeværelsen af  supermarkeder  og  detailkæder som  muliggør  distribution  af  sild  til  områder,  hvor  det  tidligere  ikke  kunne  lade  sig gøre. 2 Burton M. (1992), The Demand for Wet Fish in Great Britain, Marine Resource Economics , 7:57-66. 3 Eksportutvalget for Fisk (Norge), Pelagiske Dager 2002, Foredragsnotater, tilgængelig på: http://www.seafood.no/.

10 4. Muligheden for at afsætte forøgede danske sildefangster Der  vurderes  således  at  være  en  stigende  efterspørgsel  efter  sil d  i  bl.a.  Polen  og Rusland. Samtidig kan det ikke udelukkes, at der fremover vil opstå muligheder for at forøge kvoterne af sild til danske fiskere, bl.a. som følge af positive bestandsvurderinger for  de  vigtigste  sildebestande  i  Nordsøen,  Skagerrak  og  på    atlantoskandisk  sild.  Sker dette, vil det danske udbud potentielt kunne forøges. Det centrale spørgsmål er så, om det   er   muligt   at   afsætte   de   potentielt   forøgede   fangster   til   eksempelvis   Polen   og Rusland. Til  belysning  af  dette  forhold  identificeres,  hvilke  størrelsessorteringer  den  danske råvareforsyning  af  sild  består  af,  samt  hvilke  farvand  de  kommer  fra.  Derigennem vurderes, i hvilket omfang potentielt forøgede danske fangster kan  afsættes i Polen og Rusland. Indtil i dag har det alene i mindre omfang været nødvendigt for danske sildeeksportører at finde nye markeder, idet der afsættes på et veletableret marked i Tyskland. Forøges fangster af sild kan det imidlertid blive nødvendigt. Her er Polen og Rusland centrale, jf. de foregående afsnit. Forøget   afsætning på disse markeder kunne samtidig kombineres med at outsource løntunge arbejdsprocesser, fx påfyldning af sild på glas og i salater. Ved   etablering   i   Polen   kan   der   skabes   afsætning   i   Polen   og   samtidig   spares lønomkostninger ved at placere visse  arbejdsprocesser på varer, der slutteligt afsættes i Tyskland,  i  Polen.  Muligvis  kunne  etablering  i  Polen  også  være  et  ”brohoved”  for forøget eksport af forarbejdede sildeprodukter til Rusland. Rusland forsynes i dag næsten udelukkende fra Norge samt fr  a selvforsyning. Disse to lande  har  ikke,  som  Danmark,  tradition  for  forarbejdning  og  derfor  kunne  danske sildeproducenter  prøve  at  etablere  en  eksport  af  forarbejdede  sild  til  Rusland.  Specielt hvis  råvaregrundlaget  forøges,  vil  det  blive  muligt  at  ekspan  dere  i  Rusland,  samtidig med   at   hovedmarkedet   i   Tyskland   bevares.   Det   skal   dog   understreges   at   evt. devalueringer af rublen fra dag til dag kan fjerne muligheden for afsætning til Rusland. Dette er et væsentligt usikkerhedsmoment. De samlede danske landinger er angivet i mængder i tabel 6, fordelt på fangstfarvand og størrelsessortering. TABEL 6. Landinger af sild til konsum i Danmark, fordelt på farvand og størrelsessortering, 2003. Andel¹ (%) Mængde (tons) Store Mellemstore Små og ufordelte Atlantoskandisk (ICES I+II) 27.300 71 26 3 Nordsøen 103.000 20 70 10 Skagerrak 30.400 31 49 20 Kattegat 11.300 8 22 70 Østersøen 14.500 6 27 66 Total 186.900 27 54 18 Noter: 1. Store sild er størrelsessortering 1, mellemstore sild størrelsessortering 2   og små og ufordelte sild alle andre størrelsessorteringer.

11 Det  fremgår,  at  mere  end  halvdelen  af  fangsterne  stammer  fra  Nordsøen,  men  at  også fangsterne  fra  Skagerrak  og  atlantoskandisk  sild  er  vigtige.  Det  fremgår  endvidere,  at fangsterne af atlantoskandisk sild indeholder den største andel af store fisk med 71% af fangsterne   bestående   af   store   sild.   Fangsterne   i   Nordsøen   og   Skagerrak   består hovedsageligt  af  mellemstore  sild,  hvor  fangsterne  i  Østersøen  og  Kattegat  primært består  af  små  sild.  Potentielt    forøgede  danske  fangster  af  atlantoskandisk  sild,  sild  fra Nordsøen og sild fra Skagerrak vurderes på dette grundlag, at kunne afsættes til Polen og  Rusland  i  væsentligt  omfang,  idet  fangsterne  forventes  at  indeholde  en  betydelig andel  af  større  (store  og   mellemstørrelse)  sild.  Potentialet  for  sild  fra  Østersøen  og Kattegat er mindre, da der i disse farvande er en mindre andel af større sild. Priserne for de samlede danske landinger er i tabel 7 fordelt på farvand og størrelser. TABEL 7. Priser på sild  landede i Danmark til konsum, fordelt på farvand og størrelsessortering, 2003 (kr./kg.). Store Mellemstore Små og ufordelt Total Atlantoskandisk (ICES I+II) 2.93 2.40 2.59 2.79 Nordsøen 1.91 2.04 1.68 1.98 Skagerrak 1.89 1.87 1.44 1.79 Kattegat 2.30 2.04 1.57 1.73 Østersøen 2.40 1.85 1.46 1.63 Total 2.31 2.04 1.57 2.03 Det fremgår at gennemsnitspriserne er størst på sild fra Barentshavet, mindre på sild fra Nordsøen   og   Skagerrak   og   mindst   på   sild   fra   Kattegat   og   Østersøen.   Priserne   er endvidere   stigende   med   størrelsen   af   silden   i   alle   farvande,   ekskl.   Nordsøen   og Skagerrak,  hvor  de  er  nogenlunde  ens  for  store  og  mellemstore  sild.  Prisforskelle mellem farvande kan derfor primært forklares ved forskelle i størrelsessammensætningen. Forøgede danske  fangster af atlantoskandisk sild, samt sild fra Nordsøen og Skagerrak vurderes således potentielt at have en størrelse, der gør dem egnede til afsætning i Polen og Rusland. De er relativt store og afsættes til rimelige priser. Sild fra de tre farvande vurderes  endvidere  at  kunne  afsættes  i  alle  produktformer,  herunder  som  syrnede  sild, marineret sild på glas, matjessild og som ingrediens i sildesalater. Sild fra Kattegat og Østersøen er mindre og billigere.

12 5. Konklusion På grundlag af ovenstående k  an konkluderes at: Norge  og  Rusland  er  verdens  største  sildefiskerinationer  og  at  Danmark  er verdens største sildeforarbejdningsnation. Tyskland,  Rusland  og  Polen  er  verdens  tre  største  aftagere  af  sild,  som  udgør dele  af  det  samme  verdensmarked.  Tyskland  har  en  differentieret  efterspørgsel efter en række forskellige produktformer, Polen importerer primært frosset filet og syrnede sild, hvor Rusland importerer frosset hel sild. Efterspørgslen  efter  sildeprodukter  vurderes  stigende  i  Polen  og  Rusland  og konstant i Tyskland. Potentielt forøgede danske fangster af atlantoskandisk sild og sild fra Nordsøen og Skagerrak vurderes at kunne finde afsætning i Polen og Rusland. Specielt de store  og  mellemstore  sild  vurderes  afsætningsegnede  på  disse  to  markeder     i  en række forskellige produktformer.