Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Redegørelse om Individuelle Overdragelige Kvoteandele (IOK) i dansk sildefiskeri (Nordsøen, Skagerrak og Kattegat samt atla ntoskandisk sild) Fiskeridirektoratet og Fødevareøkonomisk Inst  itut Juni 2005

FORORD ................................................................   ...................................... 1 SAMMENFATNING................................   ................................................... 2 REGELSÆTTET OM IOK,    HERUNDER BESKRIVELSE AF SENERE JUSTERINGER, SAMT BESKRIVELSE AF ANDRE PROBLEMSTILLINGER RELATERET TIL IOK I SILDEFISKERIET   ......................................... 4 1. ORDNINGEN I HOVEDTRÆ   K ..... .... ....................................................... 4 2. BAGGRUNDEN OG TIDSHORISONTEN FOR ORDNINGEN .................................. 4 3. UDARBEJDELSE AF REGELSÆTTET ......................................... 5 4. TILDELING AF RETTIGHEDER TIL SILDEFISKERI .............................................. 6 4.1. FORDELING AF DEN DANSKE SILDEKVOTE TIL FORSKELLIGE FORMÅL  ............................ 6 4.2. INDIVIDUELLE OVERDRAGELIGE KVOTEANDELE ............................................................ 8 4.2.1. Beregning af kvoteandele til det enkelte fartøj  ...................................................... 8 4.2.2. Tildeling af kvoteandele   ................................ ......................... 9 4.3. GENERATIONSSKIFTEPULJEN.......................................................................................... 9 4.3.1. Regler om tildeling af sild fra puljen    ................................ ..... 9 Generelt   ................................ ............................................................ 10 Grundlæggende kriterier for kvalifikation til generationsskiftesild   ................................ 10 Etableringstidspunkt ................................   ................................ ........ 10 Krav om aktiv deltagelse i sildefiskeriet ................................ ......... 11 Hvor stor mængde tildeles?   ............................................................................................. 11 I hvor mange år kan den yngre fisker  få tildelt en årsmængde fra puljen? ..................... 11 Muligheder for overdragelse ........................................................................................... 12 4.3.2. Tildelinger fra puljen i 2004    ................................ ................ 12 4.3.3. Betydningen af ”generationsskiftesild” for fartøjernes øvrige fiskeri ................ 13 4.3.4. Konsumanvendelse af sild tildelt fra puljen i 2004 ............................................. 14 4.4. BEGRÆNSNINGER I SILDE   FARTØJERNES ØVRIGE F    ISKERI.............................................. 14 Fiskeribegrænsninger, mens fartøjet råder over ret til at fiske sild med IOK ................. 14 5. OVERDRAGELSE AF INDIVIDUELLE KVOTEANDELE ...................................... 16 5.1. OVERDRAGELSE ................................   ................................ ........... 16 Kvoteandele ................................   ................................ ..................... 16 Årsmængde ................................   ................................ ...................... 16 5.2. BEGRÆNSNINGER I DET F   REMTIDIGE FISKERI FOR FARTØJER  , DER HAR OVERDRAGET TILDELTE KVOTEANDELE................................ ................................ .......... 17 5.2.1. Fiskeribegrænsninger som følge af kvoteoverdragelse    ....................................... 17 Ubetydelige mængder   ................................   ................................ ...... 17 Mængder op til 200 tons   ................................   ................................ .. 17 Mængder på 200 tons og derover ................................ .................... 18 Større mængder   ................................   ................................ ................ 18 5.3. FARTØJER  , DER UDGÅR AF FLÅDEN   , OG GENANVENDELSE AF KAPACITET ................... 18

6. KONSEKVENSER FOR FARTØJETS FISKERI AF SI   LD EFTER OVERTRÆDELSE AF FISK   ERIREGLERNE   ..................................... 19 7. KONSUMANVENDELSE AF IOK-SILD I 2004........................................................... 20 8. OPFISKNING AF DE DANSKE SILDEKVOTER I 2004 ........................................... 21 9. FARTØJSUDSKIFTNING O   G FORNYELSE AF DEN PELAGISKE FLÅDE   ....... 22 9.1. BAGGRUND................................   ................................ ................... 22 9.2. NY ORDNING FOR MAKREL ........................................................................................... 23 9.3. NY MIDLERTIDIG ORDNING FOR DELE AF INDUSTRIFISKERIET ...................................... 23 9.4. DE ” NYE”  FARTØJER I DEN PELAG  ISKE FLÅDE  .............................................................. 24 10. OPGRADERING AF OPBEVARINGSFACILITETERNE OM BORD ................ 25 11. PANT I OVERDRAGELIGE FISKERIRETTIGHEDER (INDIVIDUELLE OVERDRAGELIGE KVOTEANDELE)    ................................................ 25 12. BESKATNING AF PROVENU FRA SALG AF OVERDRAGELIGE FISKERIRETTIGHEDER ................................   ....................................... 26 13. GENNEMSIGTIGHED I HANDLEN MED IOK-KVOTER (PRISOPLYSNINGER) ................................   ............................................ 27 KAPITEL II ................................ ............................................................... 28 FLÅDESTRUKTUR, FISKE  RIGRUNDLAG, KVOTEFORDELING OG – OVERDRAGELSE................................   .................................................... 28 1. EVALUERINGSGRUNDLAG   ......................................................... 28 2. FLÅDESTRUKTUR OG FOR  DELING AF KVOTEANDELE................................... 29 3. FISKERIAKTIVITETEN FOR FARTØJE   R BERØRT AF IOK   -ORDNINGEN ..... 37 3.1. FARTØJER MED   IOK PÅ SILD  ............................................................................................. 38 3.2. FARTØJER  , SOM TILTRÆDER   IOK-ORDNINGEN.................................................................. 40 3.3. FARTØJER  , SOM FORLADER IOK-ORDNINGEN ................................................................... 40 3.4. SILDEFISKERIETS RAMMER OG BEVÆGGRUNDE FOR    FISKERADFÆRD   ................................ 43 4. TILDELING FRA GENERATIONSSKIFTE- OG RESERVEPULJEN .................... 44 5. MARKED, HANDEL, PRISER MM.   .............................................. 45 6. KONKLUSION................................   .................................................. 48

1 Forord Den første redegørelse   (Juni 2003) omhandlede de aktiviteter, der fandt sted i det fø r- ste halve år  efter, at reglerne om individuelle overdragelige kvoteandele (IOK) i sil- defiskeriet trådte i  kraft 1. januar 2003. Den anden redegørelse  (Juni 2004) omhandlede hele det første år   med IOK-reglerne (2003). Denne tredje redegørelse  (Juni 2005) omhandler fiskeriet i andet år med IOK - ordningen (2004) og inkluderer den effekt på bl.a. strukturtilpas ningen af fiskerflå- den, som de nye ordninger med individuelle kvoteandele (IK) for makrel og dele af industrifiskeriet har haft indtil videre. Det er planlagt, at der udarbejdes en redegørelse med henblik på orientering om or  d- ningen og vurdering af dens betydning en gang å rligt. Redegørelse n består af  to dele: Kapitel I: Regelsættet om IOK, herunder beskrivelse af senere justeringer, samt b  e- skrivelse af andre problemstillinger relateret til IOK i sildefiskeriet (udarbejdet af Fiskeridirektoratet).   I kapitlet er selve regelsættet beskrevet. Der er ligeledes red  egjort for den udvikling, der - baseret på de indhøstede erfaringer   - har været i reglerne siden indførelsen af IOK i sildefiskeriet pr. 1. januar 2003.   Kapitel II: Flåd estruktur, fiskerigrundlag, kvotefordeling og – overdragelse (udarbej- det af Fødevareøkonomisk I  nstitut). I dette kapitel evalueres IOK-ordningen baseret på en analyse af fordelingen af fisk e- rirettighederne i sildefiskeriet og fiskeriaktiviteten for de involverede fartøjer. Des u- den undersøges markedet for sildekvoter .

2 Sammenfatning De ca. 2½ år, der er gået siden i ndførelsen af individuelle overdragelige kvoteandele (IOK) i dansk sildefiskeri pr. 1. januar 2003, har vist, at muligheden for at overføre tildelte fiskerirettigheder (kvoteandele og årsmængder) har medført en vis strukturti l- pasning af den pelagiske fiskerflåde. Således er sildekvoterne blevet samlet på færre fartøjer (fra 95 fartøjer pr. 1. januar 2002 til 48 fartøjer pr. 1. januar 2005). Desuden er  nogle fartøjer bl evet udskiftet med nyere og mere moderne fartøjer , hvilket har reduceret gennemsnitsalderen for fartøjer med sildekvoter. Tendensen har været, at ”første bølge”, der kom i 2003, førte til, at især ejere af mi n- dre fartøjer solgte sildekvoter til ejere af  andre og typisk større fartøjer. En opgradering af flåden i form af nyere fartøjer forudsætter et tilstrækkeligt fisker i- grundlag og tilstrækkelig disponibel fartøjskapacitet.    ”Anden bølge” kom    derfor først i 2004 efter en tilpasning af reglerne for de fiskerier, der udøves af de pelagiske fart ø- jer sammen med sildefiskeri, nemlig makrel- og industrifiskeri. Dermed kunne et pe- lagisk fartøjs hidtidige fiskerigrundlag, dvs. sild, makrel og visse industriarter, ove r- føres og eventuelt samles på en fartøjsejers    nye fartøj efter en fa rtøjsudskiftning. Fartøjsejere, der har valgt at overføre fiskerirettigheder til fiskeri med andre fartøjer, har kunnet forlade silde- og eventuelt makrelfiskeriet og er typisk overgået til kun at drive industrifiskeri. Enkelte fartøjer har solgt deres (mindre) sildekvote og har ku n- net fortsætte med   at drive andet konsumfiskeri. Nogle af de fartøjer, der er blevet ”til overs” ved fartøjsudskiftningerne og kvot e- sammenlægningerne, er blevet købt af fiskere, der ønsker at udskifte dere s –  endnu ældre   - fartø jer. Med ordningen har yngre fiskere via generationsskiftepuljen fået et tilskud (i form af en årlig sildekvote på hidtil 200 tons) til at etablere sig som medejere af fiskefartøjer. Flere yngre fiskere har fået del i puljefisken i  2004. Den analyse af markedet for sildekvoter, som er foretaget af Fødevareøkonomisk I  n- stitut, har vist, at der ikke eksisterer et reelt marked og prisdannelse kun for sildekvo- ter. Dette skyldes, at sildekvoterne kun er en del af den samlede virksomhed, der handles, når et fartøj med forskellige fiskerirettigheder, kapacitet, redskaber og ha  v- dage, skifter ejer.

3 Efter 1. juli 2005 vil der blive indført pligt til at oplyse priser ved overdragelse af si l- dekvoterne. Indførelsen af IOK i sildefiskeriet har  således  givet anledning til et dynamisk system, hvor kvoteandele overdrages, fartøjer udgår af fiskerflåden eller overgår til andet f i- skeri (inden for de i regelsættet mulige rammer), fartøjer udskiftes, og omregistreri   n- ger finder sted. Den heraf følgende s trukturtilpasning i den pelagiske fiskerflåde fo r- ventes at få økonomiske konsekvenser, som på nuværende tidspunkt ikke har kunnet vurderes. IOK-ordningen har medført et behov for at få sikret panthaveres retsstilling, idet væ r- dier i form af fiskerirettigheder kan frasælges et belånt fartøj . Der er endvidere ind- før t særlige regler om beskatning af det provenu, der fre  mkommer fra salg af overdragelige kvoter.

4 Kapitel I Regelsæt  tet om IOK, herunder beskrivelse af senere justeringer, samt beskrivel- se af andre problemstillinger relateret til IOK i sildefiskeriet 1.  Ordningen i hovedtræk Fra og med 1. januar 2003 drives dansk fiskeri efter sild i Nordsøen, inkl. Limfjo r- den, Skagerrak og Kattegat samt efter atlantoskandisk sild med individuelle overdra- gelige kvoteandele (IOK). Ordningen gælder ikke for Østersøen. I Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er der desuden fortsat mulighed for  –  uden for ordningen –  at lande op til 400 kg sild fra én fangstrejse pr. døgn og at drive sildefi- skeri med fartøjer, der hele året   kun anvender bundgarn og andre pæleredskaber. Fiskeridirektoratet behandlede ved ordningens start i 2003 ansøgninger om fiskerire t- tigheder og tildelte andele af den danske sildekvote i de enkelte farvandsområder til berettigede fartøjer baseret på fartøj   ernes historiske fiskeri i forudgående år. Ordni  n- gen gælder foreløbig for 5 år, dvs. til og med 2007. For at skabe åbenhed omkring omsætningen føres et offentligt tilgængeligt register over de overdragelige kvoteandele på Fiskeridirektoratets hjemm eside (www.fd.dk). Registret indeholder bl.a. oplysninger om fartøjerne med de tildelte kvoteandele og de eventuelt efterfølgende overdragelser af andelene.  Oplysninger om priser for over- dragne sildekvoter vil ligeledes kunne ses på hje mmesiden fra efteråret 2005 . Folketingets Fødevareudvalg har ønsket at blive orienteret om ordningen og dens b  e- tydning for de involverede fartøjer en gang om året. 2.  Baggrunden og tidshorisonten for ordningen Den ny forvaltningsordning for sild er udarbejdet på baggrund af Folket ingets Vedta- gelse V 117 af 16. maj 2001. Der er tilstræbt en forvaltning, der giver mulighed for en længerevarende økonomisk planlægning i fiskeriet, og for en strukturtilpasning, der reducerer flåden og samtidig giver mulighed for fornyelse.

5 Ordningen er foreløbig etableret for en  femå rs-periode, dvs. fra 1. januar 2003 til og med 31. december 2007. Forventningen til ordningen var, at muligheden for at overdrage fiskerirettigheder ville medføre en strukturtilpasning af  fiskerflåde n, idet nogle fartøjer  forventedes at ville specialisere sig i pelagisk fiskeri. Ejerkredsene bag sildefartøjerne vil le få et bedre grundlag for at investere i fiskeriet, herunder foretage udskiftning og nybyg- ning af fartø jer. Det forventedes samtidig, at denne indsats ville skabe grundlag for, at en større andel af den danske sildekvote  ville kunne anvendes til konsumformål . Det fremgår af regelsæ   ttet, at retten til at råde over kvoteandele, der er tildelt pr. 1. januar 2003 eller erhvervet senere, gælder til og med 31. decem  ber 2007. Det fremgår også, at d  er vil blive taget stilling til fiskerimulighederne fra og med fangståret 2008 efter en vurdering af ordningen, herunder anvendelsen af den saml e- de danske sildekvote og strukturudviklingen i den samlede danske fiskerflåde  i perio- den 2003-2007. 3.  Udarbejdelse af regelsættet Til forberedelse af ordningen nedsatte Fiskeridirektoratet i sommeren 2001 en ar- bejdsgruppe med repræsentanter fra erhvervets organisationer. Gruppen skulle uda  r- bejde et udkast til reglerne for tildeling af kvoteandele og de øvrige b etingelser, der knyttes til retten til fiskeri af sild under ordningen. Målgruppen for den ny ordning, den pelagiske flåde, fisker som udgangspunkt både sild og makrel til konsumformål. Mange af fartøjerne fisker desuden forsk  ellige in- dustriarter til industriformål, dvs. til pr oduktion af fiskemel og – olie. Det er alene sild, der er omfattet af Folketingets Vedtagelse, selv om der i den davæ- rende regerings oplæg var lagt op til en samlet ordning for sild og makrel  . Både sild e- og makreltildelingerne var i reglerne før indførelsen af IOK   knyttet til bestemte fartøjer på b  etingelse af, at disse ikke skiftede ejere. En forudsætning for, at handlen med kvoteandele af sild kan fungere i praksis, og at der desuden kan foregå en v is strukturtilpasning af den pelagiske flåde , er, at fartøjer med et hidtidigt kombineret silde- og makrelfiskeri kan overføre eksisterende retti g- heder til andre fartøjer og derefter enten udgå af   fiskerflåde n eller overgå til andet fiskeri inden for de givne rammer.

6 Det var derfor nødvendigt at tilpasse regler ne for fiskeri af makrel samtidig med, at reglerne for overdragelige kvoteandele for sild trådte i kraft. I løbet af 2003 opstod der ønske hos udøverne af makrelfisker  iet om yderligere tilnærmelse a  f regelsættene for de to fiskerier. Dette har i 2004 ført til en ordning med i ndividuelle kvoteandele (IK) i makrelfiskeriet. Reglerne om indførelse af IOK i sildefiskeriet fra 1. januar 2003 fremgik af bekend t- gørelse nr. 958 af 29. november 2002 om regul ering af fiskeriet i 2003 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år (Reguleringsb  ekendtgørelsen for 2003). De gældende regler fremgår af bekendtgørelse nr. 1 187 af 7. december 2004 om regulering af fiskeriet i 2005 og visse vilkår for fiskeriet i følge  nde år (Reguleringsbekendtgørelsen for 200 5). Bekendtgørelsen trå  dte i kraft 1. januar 2005.   Der blev i foråret 2005 i forbindelse med en ændring af reglerne for industrifiskeri i Nordsøen med individuelle kvoter (IK) indført justeringer   af reglerne for sildefiskeri- et (ændringsbekendtgørelse nr. 222 af 31. marts 2005).    Disse omhandler større fle k- sibilitet ved tildeling af årsmængder fra generationsskiftepuljen, en teknisk justering af beregningen af de individuelle fangstlofter for brisling i Nordsøen, in dførelse af generel adgang til industrifiskeri efter salg af kvoteandele, idet individuelle fangstlof- ter dog skal respekteres, samt et par tekstpræciseringer. 4.  Tildeling af rettigheder til sildefiskeri 4.1.Fordeling af den danske sildekvote til forskellige formål Danmark tildeles i henhold til EF-forordninger hvert år kvoter for fiskeri af forskell i- ge arter i forskellige farvandsområder. Af den samlede danske kvote af sild for Sk a- gerrak/Kattegat er der nationalt afsat ca. 75 % til Skagerrak og ca. 25 % til Kattegat. Før beregningen af individuelle overdragelige kvoteandele  i 2003 blev der fradraget andele af de danske kvoter til følgende andre formål: a)  ” Bagatelfiskeri” Der blev afsat en andel af sildekvoterne til ” bagatelfiskeri” med landinger på op til 400 kg sild fra én fangstrejse pr. døgn og bundgarnsfiskeri, der kan dri- ves af fartøjer, der er  uden for IOK-ordningen. Der er ikke afsat mængder til ”bagatelfiskeri” efter atlantoskandisk sild  , da dette fiskeri foregår langt fra de danske kyster. Der afsættes   hvert år med Reguleringsbekendtgørelsen en andel af de danske sildekvoter, så bagatelfiskeriet kan for tsætte som hidtil.

7 b)  Generationsskiftepulje og reservepulje Der fradrages desuden 5 % af kvoten i hvert af farvandsområderne  Nordsøen, Skagerrak og Kattegat samt atlantoskandisk sild, der fordeles mellem en gene- rationsskiftepulje og en reservepulje. I reservepuljen indgår  også de mængder, som måtte blive inddraget i forbinde l- se med overtrædelse af fiskerireglerne  , og sild, som fartøjs ejere måtte  meddele Fiskeridirektoratet, at de ikke ønsker at fiske.  Fra og med 1. januar 2004 indgår tillige de andele, som blev afmeldt i forbindelse med den oprindelige tildeling af kvoterne i 2003. Silden i generationsskiftepuljen fordeles blandt yngre fiskere, der årlig t kan an- søge om en mængde. Reservepuljen kan anvendes til kvotebytter med andre lande og dækning af eventuelt overfiskeri, og restmængder   uddeles forholdsmæs  sigt til de fartøjer, der har ret til at fiske sild. Den resterende kvote blev derefter tildelt berettigede fartøjer i form af individuelle overdragelige kvoteandele. I regelsættet skelnes mellem ”kvoteandele” og ”årsmængder” af sild. Begreberne d e- fineres således: En ” kvoteandel” er den andel i promille af den danske kvote af sild i et farvand, som det pågældende fartøj har retten til at råde over. En ” årsmængde    ” er den mængde af sild, som kan fiskes i fangståret, og som svarer til et fartøjs kvoteandel i det pågældende fangstår, eller som er tildelt fartøjet til fiskeri i det p å gældende år. Kvoteandelene er tildelt pr. 1. januar 2003 til og med udgangen af 2007 og æn  dres ikke fra år til år i perioden, medmindre fartøjsejerne køber eller sælger and ele. Årsmæn gderne kan være følgende    mængde  r (i tons): 1)  den mængde, som et fartøjs kvoteandel svarer t   il i det pågældende år, 2)  mængden (hidtil på 200 tons)   , som årligt  tildeles hver berettiget fisker fra ge- nerationsskiftepuljen, eller 3)  en del af et fartøjs årsmængde, som kan fiskes af et andet fartøj i det indev æ- rende fangstår.

8 4.2.Individuelle overdragelige kvoteandele 4.2.1.   Beregning af kvoteandele til det enkelte fartøj Rettigheder til at fiske en andel af den danske sildekvote i Nordsøen  (inkl. Limfjor- den), Skagerrak og Kattegat samt atlantoskandisk sild er pr. 1. januar 2003 tildelt de fartøjer, der i å  rene 2000, 2001 og/eller 2002 har fisket sild, og som har søgt om ind i- viduelle kvoteandele. Kvoteandelene er tildelt og må kun anvendes af fartøjer, der er registreret i Fiskerid  i- rektoratets Fartøjsregister, og som ejes af personer eller selskaber, der er berett iget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri. Desuden må et fartøjs ejer ikke være ejer eller me d- ejer af mere end i alt 4 fiskefartøjer, der fisker sild i Nordsøen, Skagerrak eller Katt  e- gat eller atlantoskandisk sild. Disse fartøjer må i alt højst repræsenter e 5.000 GT (far- tøjskapacitet).  Der stilles ikke yderligere krav til begrænsning af kvotekoncentr  ation¹. Størrelsen af det enkelte fartøjs kvoteandel   blev beregnet i forhold til fartøjets andel af det samlede fiskeri i ét af demulige reference år (i promi lle). Det år, hvor fartøjets andel har været størst, er anvendt som ref   erenceår. Ved beregningen blev der taget hensyn til, om fartøjet i mindst ét af de på gældende år havde afsat minimum 90 % af sin samlede fangstmængde af sild til konsumanvende  l- se. Hvis der var afsat mindre end 90 % i fartøjets bedste år,   blev der foretaget et for- holdsmæssigt fradrag i andelen.   Der blev ligeledes foretaget et fradrag, hvis fartøjet i 2002 ikke ha vde opfisket de til- delte mængder eller ikke rettidigt ha  vde afmeldt mængd  er, der ikke skønn edes at kunne fiskes i fangståret. Også i perioden  efter 1. januar 2003 med overdragelige kvoteandele vil konsuman- vendelsen kunne påvirke retten til at anvende silde kvoten. Fiskeridirektoratet bereg- ner efter afslutningen af hvert fangstå r den andel af den danske sildekvote, som fartø- jerne samlet har fisket (kvoteudnyttelsen), og den andel af de landede sild, som fartø- jerne set under éthar afsat til konsumanvendelse (samlet konsumanvendelse). Hvis der i det forudgående kalenderår er afsa  t 90 % eller mindre af de samlede lande- de mængder til konsumanvendelse, eller der er uudnyttede kvoter af sild i ét eller fl e- re farvande, kan der senest i marts måned fastsættes regler om, at enkelte fartøjer, der ikke opfylder de stillede krav i det indeværende år, får begrænset deres fiskeriretti g- 1 Danmarks Pelagiske Producentorganisation har i foråret 2005 fremlagt et forslag til imødegåelse af uønsket kvotekoncentration. Ifølge forslaget bør der fastlægges en øvre grænse for, hvor stor en andel af de samlede kvoteandele et fartøj i alt må råde over. Forslaget blev indledningsvis drøftet i Erhvervsfiskeriudvalget på udvalgets møde i juni 2005, hvor der var enighed om at arbejde videre med forslaget i forbindelse med for- handlingerne om Reguleringsbekendtgørelsen for 2006.

9 hed i det efterfølgende år. Dette gælder således, selv om fartøjet har  erhvervet en IOK-rettighed. Oversigter over afsætning af sild til konsumanvendelse og opfiskning af sildekvote  r- ne i 2004 kan ses i kapitel I, afsnit 7 og 8. De fiskere, der får tildelt årsmængder fra generationsskiftepuljen, skal opfylde krav e- ne om mindst 90 % konsumanvendelse, hvis de ønsker at få tildelt ma  ksimal mængde fra puljen året efter.  På denne måde skal disse fiskere dok  umentere, at de ligesom ejerne af fartøjerne, der fik tildelt IOK -sild, kan afsætte silden til konsumanvendelse. 4.2.2.   Tildeling af kvoteandele Fiskeridirektoratet modtog forud for 2003 i alt 120 ansøgninger om tildeling af kv o- teandele. Efter beregningen af de individuelle kvoteandele tildelte direktoratet forelø- bige andele med de tilsvarende årsmængder for 2003 til fartøje rne. Nogle fartøjer valgte herefter at afmelde sig ordningen, formentlig fordi de tildelte andele og årsmængder vurderedes at være for små i forhold t il de begrænsninger i forhold til andre fiskerier, som fartøjer med ret til at fiske sild samtidig pålægges. Der gælder begrænsninger også efter eventuel overdragelse af tildelte kvoteandele. Des u- den blev det ved gennemførelse af or dningen pointeret, at der ville blive stillet krav om gennemførelse af de krav til k ø lefaciliteter m.v. om bord, som der hidtil i nogen grad havde været dispens  eret fra. Af de 120 fartøjer  var tre fartøjer ikke berettigede  til en kvoteandel, og 20 fartøjer valgte at afmelde deres andele. Efter afmeldingsfristen meddelte Fiskeridirektoratet tilladelse til, at ejere af to fartøjer, som ikke ha vde fisket eller på anden måde disp  o- neret over silden, efter ansøgning kunne afmelde deres a ndele. I alt 95 fartøjer bibeholdte efter den e ndelige tildeling kvoteandelene og kunne heref- ter disponere over disse. Der henvises til kapitel I, afsnit 5, om overdragelse af individuelle kvoteandele. 4.3.Generationsskiftepuljen 4.3.1.   Regler om tildeling af sild fra puljen

10 Generelt Af den mængde, der er af  sat til den samlede generationsskifte- og reservepulje, afsæ  t- tes hvert år indtil 3,75  % af den danske kvote til generationsskiftepuljen. Formålet  med puljen er at give yngre fiskere mulighed for at etablere sig som med- ejere af fartøjer og dermed komme ind  i sildefiskeriet, uden at det er nødvendigt at have startkapital også til at  købe  sildekvote for. Der tildeles hvert år efter ansøgning årsmængder på højst 200 tons i alt til etablering med et fartøj. Grundlæggende kriterier for kvalifikation til gener  ationsskiftesild Betingelserne for at få tildelt en årsmængde er, at den yngre fisker i det første år, hvor der tildeles årsmængde fra puljen: 1.   er erhvervsfisker med A-status, 2.   er højst 45 år på tidspunktet for ansøgningens indsendelse, 3.   ikke i forvejen har eller har været etableret som ejer eller medejer af et fa  rtøj, hvor den pågældende ejerandel har udgjort mere end 1.000.000 kr. i forhold til forsi   k- ringsværdien, 4.   etablerer sig som ejer eller medejer af et fartøj i det år, hvor silden må f   iskes, med en ejerandel på mindst 500.000 kr. og 10  % i forhold til fartøjets forsikringsværdi, og 5.   ikke på forhånd har en ejerandel i det pågældende fartøj. Etableringstidspunkt Etableringen, der danner grundlag for tildeling af en årsmængde fra pu   ljen, skal som udgangspunkt finde sted i det år, hvor tildelingen finder sted  første gang . Det var i 2003 en betingelse for udstedelse af tilladelse til, at den tildelte årsmængde kunne fiskes, at etableringen som hel eller delvis ejer af det pågældende fartøj var gennemført s enest den 1. juli 2003.   Da Fiskeridirektoratet i 2003 havde meddelt enkelte tilladelser til, at fristen kunne forlænges   i særlige situationer, hvor etableringen f.eks. afvente  de andre myndighe- ders sagsbehandling, er fristen fra 2004 forlænget til 1  . november. Berettigede ansø- gere, der etablerer sig efter 1. november, kan få tildelt en mængde fra pul   jen året e f- ter, i det omfang der er mængder til rådighed for nye ansøg ere. Alle yngre fiskere, der opfylder etableringskravene, vil således  fra og med 2004 som udgangspunkt være berettigede til en årsmængde –  enten i indeværende år eller i det efterfølge nde, dog under forudsætning af, at der er sild nok i puljen  .

11 Krav om aktiv deltagelse i sildefiskeriet Det er en betingelse for tildelingen og opretholdelse af årsmængden, at den yngre f   i- sker deltager aktivt i fiskeriet, dvs. i mindst 1/3 af de dage, hvor fartø jet er på havet. Hermed sikres, at de yngre fiskere, der får del i puljen, reelt indgår i fiskeriet med det pågældende fartøj, og at tildelingen derved ko mmer de rette personer til gode. Fra og med 2004 er der givet Fiskeridirektoratet mulighed for efter ansøgning at go d- kende, at deltagelse i undervisning på skipper - og navigationsskolerne ligestilles med aktiv deltagelse i fiskeriet. É  n fisker har i 2004 benyttet sig af denne mulighed. Hvor stor mængde tildeles  ? Årsmængderne tildeles for é   t år ad gangen. Fiskere, der  har fået  tildelt en mængde i 2003, har således  skullet ansøge igen, hvis der ønske  des en årsmængde også i 2004. Fiskere, der fik tildelt en årsmængde fra puljen i 2003,    er som udgangspunkt efter ansøgning  tildelt samme mængde i 2004  . Mængden tildeles   - i det omfang der er kvo- te til rådighed  - i samme farvand som i 2003. Det er en forudsætning for tildelingen, at fiskeren har opfyldt vilkåre t om aktiv deltagelse i fiskeriet i det forudgåe nde år, og fortsat indgår i ejerkredsen med mindst samme ejerandel som ved etableri ngen. Fiskeridirektoratet kan foretage fradrag i mængden til det enkelte fartøj   , hvis den til- delte årsmængde ikke blev opfi   sket året før  , eller der blev afsat mindre end 90 % af den samlede mængde sild, som fartøjet i perioden landede fra det pågældende fa r- vand, til konsumanvendelse². I hvor mange år kan den yngre fisker få   tildelt en årsmængde fra puljen   ? Fra og med 2004 kan yngre fiskere, der opfylder de nævnte betingelser, få tildelt en mængde fra puljen i op til i alt 3 år, inkl. 2003.    Fiskere, der har fået sild i tidligere år, får fortrinsret i de to efterfølge  nde år. Nye ansøgere kan få tildelt en årsmængde fra puljen i det omfang, der er yderligere mængder til rådighed. I 2003 og 2004 har der ikke været ansøgere nok til at uddele hele puljen.    I foråret 2005 blev reglerne for generationsskiftepuljen derfor gjort mere fleksible, så der kan tildeles årsmængder fra pulj   en i mere end 3 år, hvis der er mængder til rådighed i pu l- jen. Samtidig kan ansøgerne hvert år vælge, i hvilke farvande (ét eller flere) mæn g- ²For konsumanvendelsen ses på de mængder, der er r   egistreret i Fiskeridirektoratets Fangstregister i det forrige år  fra tidspunktet for udstedelsen af fiskeritilladelsen for generationsskiftesilden og resten af fangståret  (f.eks. 15. september – 31. december).

12 den (på  højst 200 tons  i alt) ønskes tildelt. Ansøgningerne imødekommes i det o   m- fang, der er mængde til rådighed i    puljen. Muligheder for overdragelse Årsmængder fra generationspuljen kan ikke overdrages til fiskeri med andre fartøjer . Fra og med 2004 er der givet mulighed for, at den tildelte årsmængde    kan oprethol- des, hvis fartøjet , der ejes helt eller delvist af en yngre fisker med sild fra puljen, ud- skiftes. Et fartøj  ansøgte  i 2003 Fiskeridirektoratet om tilladelse til at få overført sild fra pu  l- jen til et nyt fartøj, der  blev indsat i flåden i 2004.  Muligheden har ikke været udny  t- tet i 2004. 4.3.2.   Tildelinger fra puljen i 2004 Fiskeridirektoratet modtog i januar 2004 24 ansøgninger om årsmæn gder fra puljen i 2004, hvoraf én ansøger  ikke var berettiget. Der blev givet tilsagn om årsmængder à 200 tons til 23 yngre fisk ere, i alt 4.600 tons, til etablering i 2004 med 18 fartøjer, dvs. på   tre fartøjer vil le to yngre fiskere etablere sig som medejere. Ni fiskere ønskede  imidlertid alligevel ikke at benytte sig af retten til mængden  , dvs. i alt 14 fiskere modtog årsmæn   gden i 2004. Af disse 14 fiskere var 3 ”nye” i forh  old til 2003. Fordelingen af mæng  derne fremgår af T abel I.1. Tabel I.1. Fordeling af sild fra generationsskiftepuljen i 2004 Ansøger Atlantoskan- disk (tons) Nordsøen (tons) Skagerrak (tons) Kattegat (tons) Tildelt i alt (tons) 1 150 50 200 2 150 50 200 3 150 50 200 4 150 50 200 5 120 80 200 6 120 80 200 7 150 50 200 8 150 50 200 9 150 50 200 10 200 200 11 200 200 12 200 200 13 150 50 200 14 150 50 200 Fordelt 440 1.910 450 0 2.8 00

13 Den yngste ansøger er 2 4 år og den ældste 4   6 år. Gennemsnitsalderen er 33,4 år, og fiskerne fordeler sig aldersmæssigt som vist i F  igur I.1. Figur  I.1.  Aldersfordeling  af  fiskere  med  tildeling  fra generationsskiftepuljen  i 2004 0 1 2 3 4 5 6 Aldersgrupper 21 - 25 26 - 30 31 - 35 36 - 40 41 - 45 46 - 50 Geografisk er etableringen foretaget som vist i Tabel I.2. Tabel I.2. Fiskere og fartøjer med sild  tildelt fra generationsskiftepuljen fordelt på havne  i 2004 Antal fiskere Antal fartø jer Esbjerg 5 4 Hanstholm 2 2 Hirtshals 2 2 Skagen 5 3 I alt 14 11 4.3.3.  Betydningen af ”generationsskiftesild” for fartøjernes øvrige f iskeri Årsmængderne tildeles den yngre fisker personligt, dvs. mængden vil kun kunne f i- skes med fartøjet, så længe fiskeren er medejer af fartøjet i det o mfang, der kræves i henhold til bekendtgørelsen, o g deltager aktivt i fiskeriet. Fartøjer med sild fra puljen pålægges også fiskeribegrænsninger i det år, hvor årsmængden må fiskes (se kapitel I, afsnit 4.4). I 200 4 fik to yngre fiskere sild fra puljen i forbindelse med etablering som medejere af to fartøj er, der ikke havde fået tildelt IOK-sild, dvs. disse fartøje r fik alene i kraft af generationssildene mulighed for at fiske sild.

14 4.3.4.  Konsumanvendelse af sild tildelt fra puljen i 2004 Fiskeridirektoratet har i forbindelse med behandlingen af ansøgninger ne om tildeling af generationsskiftesild fra puljen i 2005 konstateret, at der generelt ikke har væ  ret problemer med at opfylde kravet til konsumanvendelse af silden i 2004. Af de 14 fiskere (etableret som ejer eller medejer af 11 fartøjer), der fik sild  fra gene- rationsskiftepuljen i 2004, er konsumkravet opfyldt for 10 fartøjer . Fiskeridirektoratet foretager opfølgning for så vidt angår det ene fartøj, hvor kravet ikke blev opfyldt i 2004. Tabel I 3. Konsumanvendelse af sild fra fartøjer med generations skiftesild Nordsøen Norskehavet (atlanto) Sild i alt Konsum sild Konsum Sild i alt Konsum sild Konsum (kg) (kg) (%) (kg) (kg) (%) 13.522.598 13.362.679 98,82 2.623.450 2.492.091 94,99 Skagerrak Kattegat Sild i alt Konsum sild Konsum Sild i alt Konsum sild Konsum (kg) (kg) (%) (kg) (kg) (%) 2.226.236 2.119.146 95,19 0 0 0 Af de samlede landinger af sild, dvs. fra fartøjer med individuelle overdragelige kv o- teandele, inkl. sild fra generationsskiftepuljen, og fartøje rne, der udelukkende havde sild fra puljen, er det generelle konsumanvendelseskrav på 90 % opfyldt. Se  også  ka- pitel I, afsnit 7, om konsumanvendelse af IOK-sild i 2004. 4.4. Begrænsninger i sildefartøjernes øvrige fiskeri Fiskeribegrænsninger  , mens fartøjet råder over ret til at fi  ske sild med IOK Fartøjer, der har fået tildelt kvoteandele, kan vælge enten at fiske silden, eller at overdrage fiskerirettigheden helt eller delvist til andre fartøjer. Som et led i ordningen må fartøjer, der har ret til at fiske sild og derved har den  ne fiskerimulighed, ikke samtidig udvide deres fiskeri efter visse andre arter. Begræn  s- ningerne er lagt på fiskeri af arter, hvor der aktuelt vurderes at være et særligt regul e-

15 ringsbehov. Listen med arter, der er undergivet fiskeribegrænsninger, kan sålede   s va- riere fra år til år. Der er fastlagt begrænsninger for fartøjets øvrige f iskeri i 2004, hvis der til fartøjet er 1.   tildelt kvoteandele, og ejerkredsen stadig råder over dem, uanset om der fiskes sild; 2.   tildelt en årsmængde fra generationsski   ftepuljen (se kapitel I, afsnit 4.3); 3.   købt kvoteandel; eller 4.   erhvervet ret til at fiske en del af et andet fartøjs kvoteandel i det indev æ  rende fangstår. De fiskerier, der i 2004 er omfattet af begrænsningerne, er: Sild og brisling i Østersøen Brisling i Nordsøen Torsk, tunge og hummer i alle farvande Øvrige konsumarter, som omfattes af EU’s genopretningsplan for torsk i Nords   ø- en, Skagerrak og Kattegat (i 2003 og 2004 hvilling og kuller i alle farvande).   Begrænsningerne består i, at fartøjet højst må fiske den and el af den danske kvote for en række andre arter, som fartøjet har fisket i ét af årene 2000   -2002. Fiskeridirektoratet har samtidig med beregningen af kvoteandelene af sild beregnet de højst tilladte fangstmængder for de øvrige arter for de enkelte fart øj er (også kaldet ”fangstlofter”).   Fartøjets bedste år er valgt som referenceår.    Hvis fartøjet ikke har landet f.eks. hummer i referenceperioden, må fartøjet ikke påbegynde dette fiskeri (fangstloftet er ”nul”)  . Kvoteandele og fangstlofter for de enkelte fartøjer kan ses på Fisker  idirektoratets hjemmeside (www.fd.dk). Der er desuden en generel regel, hvorefter der kan meddeles ændrede vilkår for de nævnte fangstbegrænsninger. Denne bemyndigelse har endnu ikke være  t udnyttet. Fra og med 2004 er det muligt at overføre fangstlofter for sild og brisling i Østersøen samt brisling i Nordsøen sammen med hele den sildekvote, som et fartøj fik tildelt ved ordningens start. Denne mulighed har været udnyttet i enkelte tilfælde, hvor fa r- tøjsejeren typisk frasælger fisk   erirettighederne til anvendelse på et fartøj og fartøjet til en anden ejer –  eller til ophugning.

16 Efter indførelse af IK i dele af industrifiskeriet  fra 1. oktober 2004 (se kapitel I, afsnit 9.3) er dette kun en mulighed for fartøjer med A -status i industriordningen, hvis bris- lingeandelen samtidig overføres. I forbindelse med justering af reglerne for IK i industrifiskeriet i foråret 2005 er ” brislingeloftet”  i Nordsøen for  alle fartøjer, der er pålagt denne fiskeribegrænsning , dvs. også IOK -fartøjerne , normeret til 1.000 promille, dvs. forholdsmæssigt reduc  e- ret. Derved afspejles den mere reelle andel af brislingefiskeriet, som det enkelte fartøj har mulighed for at fiske. 5.  Overdragelse af individuelle kvoteandele 5.1.Overdragelse Kvoteandele Et fartøjs ej erkreds kan overdrage fartøjets kvoteandel helt eller delvist til ej ere af andre fartøjer. Disse skal ligeledes  opfylde kravet til ejerforhold (se kapitel I, afsnit 4 2.1 ). Overdragelse af kvoteandele kunne først e gang foretages, efter at andelene var ende- ligt tildelt. De seneste endelige tildelinger af kvoteandele blev foretaget 8. april 2003. Overdragelse vedrører som udgangspunkt selve kvoteandelen, dvs. overdr agelsen har også virkning for kommende år. Der er i 2004 overdraget kvoteandele svarende til 15.382 tons sild, dvs. knapt 12 % af de samlede danske sildekvoter, jf. beskrivelsen i kapitel II. Årsmængde Det er dog også muligt  inden for det enkelte fangstår  at overdrage op til 20 % af den årsmæn   gde, som et fartøjs kvoteandel svarer til. I forår et 2005 er reglen justeret, så der kan overføres op til 20 % af fart  ø jets samlede kvoteandele af sild. Dette betyder, at de 20 % beregnes af hele fartøjets sildekvote, dvs. inklusive eventuelt tilkøbte kvoter. Denne mængde kan dermed fiskes af et andet fa  rtøj i det ind eværende år   . Der er på denne måde mulighed for at udligne mellem fartøjerne, hvis e  t fartøj  på årets si  dste fangstrejse fisker mere end sin restkvote, eller hvis flere fartøjers restkvoter  fiskes samlet på en enkelt fangstrejse med ét fartøj . Ved næste fangstårs begyndelse råder fartøjet fortsat over sin kvoteandel og hele den tilsvarende årsmængde for fangs tåret.

17 Fordelen er, at fartøjerne har fleksibilitet i deres individuelle kvoteudnyttelse, samt i- dig med, at den samlede danske kvote ikke overfiskes. Årsmængder, som er tildelt fra generationsskiftepuljen, kan som nævnt ovenfor ikke videreoverdrages til andre fiskere. 5.2.Begrænsninger i det fremtidige fiskeri for fartøjer, der har overdraget tilde   l- te kvoteandele 5.2.1.  Fiskeribegrænsninger som følge af kvoteoverdragelse Overdragelse af tildelte kvoteandele medfører som udgangspunkt begræn   sninger i fartøjets fremtidige fiskeri  på andre fiskearter , idet det ikke skal være muligt at sælge sildekvoten og efterfølgende udvide fartøjets hidtidige fiskeri   på andre attraktive f i- skearter. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om et ”kvotebytte”, dvs. fartøjet samt idig med overdragelsen erhverver kvoteandele i andre farvande svarende til en tilsvarende mængde  . Fartøjerne har hermed mulighed for at samle  et fartøjs  fiskeri i færre fa  r- vande for at effektivisere fiskeriet. Fiskeribegrænsningerne efter overdragelse af sildekvote gælder ikke for fartøjer, der overdrager erhvervede (dvs. tilkøbte) kvoteandele, men kun for de  tildelte kvoteande- le, som et fartøj , har fået tildelt ”gratis” ved or   dningens start. Begrænsningerne i det overdragende fartøjs fremtidige fiskeri er fastlagt, så de bliver gradvist skærpede i forhold til den mængde, der overdrages. Ubetydelige mængder Fartøjer, der har fået tildelt ubety  delige mængder (nærmere angivet i bekendtgøre l- sen), kan overdrage disse samlet uden konsekvenser for det fremtidige fiskeri. Denne mulighed har ikke været udnyttet   hverken i 2003 eller 2004. Mængder op til 200 tons Overdrages der kvoteandele svarende til op til 200 tons i alt, er fartøjet omfa ttet af de samme begrænsninger, som gælder for fartøjer med ret til at fiske sild, dvs. fiskeriet foregår efter de gældende reguleringer, dog inden for de    individuelle ”fangstlofter” for sild og brisling i Østersøen,    brisling i Nordsøen  samt torsk, tunge, hummer, hvil- ling og kuller i alle farvande.

18 Mængder på 200 tons og derover Fartøjer, der overdrager sildekvoter svarende til 200 tons eller derover, må   desuden kun deltage i de fiskerier, det har deltaget i i referenceperioden 2000-2002. I 2003 gjaldt det alene fiskerier i 2001 og 2002, men reglen blev ændret fra og med 2004 for at få samme referenceperiode som ved beregning og tildeling af sildekvote r- ne. Større mængder Et fartøj pålægges særlige restriktioner, hvi s der fra fartøjet overdrages sildekvoter svarende til mere end 500 tons (eller mere end 50 % af meget store sildekvoter). I 2003 skulle fartøjet udgå af   fiskerflåde n og fartøjets kapacitet nedskrives med en procentandel, der svarede til den økonomiske a fhængighed fartøjet havde af sildef   i- skeriet i det bedste år i referenceperioden.  Det var dog muligt at få tilladelse fra F i- skeridirektoratet til at genanvende det fysiske fartøj og dermed genindføre det i   fi- skerflåde n. Hele kapaciteten kunne dog genanvendes på et fartøj med ret til sildefiskeri i henhold til IOK-ordningen. Derved blev ”sildek apacitet” holdt inden for sildeflåden/  -fiskeriet og kunne ikke bruges til at forøge fiskeritrykket f.eks. i  det øvrige  konsumfiskeri. Det fartøj , der blev indsat i fiskerflåde n med det udgåede fartøjs kapacitet,   fik samme fi- skeribegrænsninger, som det udgåede fartøj. Da der typisk blev ansøgt om tilladelse til at genindføre fartøjet, blev reglen om, at fartøjet skulle udgå af flåden, anset for overflødig (se desuden afsnit 5.3). Fra og med 2004 er reglerne derfor ændret, så der ikke længere er krav om, at fartøjet skal udgå af flåden. Derimod må det kun anvendes til pelagisk fiskeri (sild, makrel og industriarter). Derved holdes kapacitet fra sildefiskeri fortsat i den pelagiske del af fiskeriet og kan ikke anvendes i andet konsumfiskeri. 5.3.Fartøjer, der udgår af flåden, og genanvendelse af kapacitet Når  et fartøj udgår af   fiskerflåde n, frigøres dets kapacitet (kW og BT). Denne kapac i- tet kan genanvendes efter de almindelige regler i bekendtgørelsen om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri (kapacitetsb  ekendtgørelsen). Kapaciteten kan anvendes af den pågældende selv eller en anden fisker, som den ove   rdrages til.

19 Det blev i løbet af 2003 tydeligt, at et ant al fartøjsejere ønske  de at udskifte deres far- tøjer med nyere  - og som regel større  - fartøjer. Ved fartøjsudskiftning ove  rføres bl.a. IOK-sildene til ejerens nye fartøj, og ejerens ”gamle” fartøj sk ulle derfor som ud- gangspunkt udgå af flåden. Reglen om, at et fartøj efter overdragelse af store sildekvoter skulle udgå af fiskeriet, har vist sig at være overflødig. Det skyldtes, at der i de fleste ti   lfælde alligevel blev ansøgt om tilladelse til at lade fartøjet blive i flåden, eller til umiddelbart derefte   r at genindsætte det udgåede fartøj i flåden, eventuelt e fter ejerskifte, idet fartøjerne kan være attraktive for andre fiskere med ringere fa  rtøjer  og derved bidrage til yderligere tilpasning og udvikling af flådestrukturen. Det blev samtidig påpeget, at  fiskerierhvervet ikke havde råd til at miste dansk fa r- tøjsk apacitet, og at der var behov for fleksibilitet, hvis den strukturtilpasning, der var forudsat med Folketingets Vedtagelse, skulle kunne gennemføres. Fra og med 2004 blev reglerne for fartøjer, d er overdrager store sildekvoter, og gen- anvendelse af deres kapacitet derfor ændret, således: 1.   Fartøjet må   alene –  efter kvoteoverdragelse - anvendes til fiskeri af sild, makrel og industriarter, dvs. ikke til andet konsumfiskeri (udover de fastsatte ”ko n- sumlofter”) . Således opretholdes fortsat en afgrænsning mellem    det pelagiske fiskeri og øvrigt  konsumfiskeri. 2.   Kravet om kapacitetsnedskrivning blev ophævet, så ”sildekapacitet” ikke g år tabt. 3.   Hvis fartøjet udgår   af fiskerflåde n, videreføres de fiskeribegræ   nsninger, der er pålagt fartøjer med IOK  -rettigheder, via det udgåede fartøjs kapacitet til et fa  r- tøj, der indsættes i    fiskerflåde n med denne kapacitet. Hvis kapaciteten genan- vendes på flere fartøj  er, følger begrænsningerne kun é  t af fartøjerne. Denne fleksibilitet har muliggjort, at fartøjerne kan indgå i yderligere fartøjsudskif   t- ninger med henblik på en generel opgradering af den samlede  pelagiske flåde , inklu- sive industrifartøjerne . 6.  Konsekvenser for fartøjets fiskeri af sild efter  overtrædelse af fisk  e- rireglerne Indførelse af overdragelige kvoteandele  har ikke ændre  t på det faktum , at vilkårene for fiskeriet skal overholdes, og at der kan straffes for kvoteoverskridelser og andre overtrædelser af regler.

20 Desuden gælder også i dette fiskeri bestemmel   sen i fiskeriloven om, at inddragelse af fiskeritilladelser kan ske, hvis indehaveren af tilladelsen har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af de vi  lkår, der er fastsat i tilladelsen. Dette instrument er i en årrække anvendt i bl.a. i   ndustrifiskeriet i de tilfælde, hvor et fartøj i forbindelse med kontrol har for stor (ulovlig) bifangst af f.eks. sild i en ind u- strilast. Ved særligt store andele af bifangster af sild inddrages også fartøjets event u- elle tilladelse til at drive konsumsildefiskeri i samme periode. Indførelsen af overdr a- gelige kvoteandele i sildefiskeriet ændrer ikke på den eksisterende mulighed for at inddrage tilladelser til fiskeri i en periode. Fiskeridirektoratet kan reducere fartøjets årsmængde i det pågældende år med d en mængde sild, der svarer til 1/24 af fartøjets kvoteandel pr. 15 påb egyndte dage, hvor fiskeritilladelsen er inddraget. Dette svarer til den hidtidige praksis. Fartøjets ret til selve kvoteandelen i kommende år berøres i  kke. Inddragne mængder tilgår res   ervepuljen og uddeles sidst i fangståret  til IOK- fartøjerne med henblik på, at kvoten   kan opfiskes. 7.  Konsumanvendelse af IOK-sild i 2004 En del af baggrunden for indførelsen af IOK i sildefiskeriet var, at man fra p olitisk hold ønskede , at en større  del af de samlede sildelandinger blev brugt til konsum. Fiskeridirektoratet skal derfor ved udgangen af hvert fangstår beregne fart ø jernes samlede konsumanvendelsesprocent. Hvis der i det forudgående fangstår har været afsat 90 % eller mindre af de samlede landede mængder af sild til konsumanvendelse, kan der fastsættes regler   for de enkelte fartøjer fremadrettet. Fiskeridirektoratet har beregnet, at følgende andele af de  samlede landede mængder af sild blev afsat til konsumanvendelse i 2004: Nordsøen Norskehavet (atlanto) Sild i alt Konsum sild Konsum Sild i alt Konsum sild Konsum (kg) (kg) (%) (kg) (kg) (%) 80.154.451 75.127.292 93,73 23.111.099 18.273.907 79,07 Skagerrak Kattegat Sild i alt Konsum sild Konsum Sild i alt Konsum sild Konsum (kg) (kg) (%) (kg) (kg) (%) 18.279.868 17.860.026 97,70 6.459.044 5.876.143 90,98

21 Som det ses af tabellen var konsumanvendelsesprocenten af sild fra Norskehavet (at- lantoskandisk sild) lav (79,07 %) i forhold til den samlede konsumanvendelsespro- cent. Ifølge  en analyse af markedet for konsumsild, som Fødevareøkonomisk Institut har foretaget i begyndelsen af 2005, har der været grundlag for et marked for sild fra Nordsøen, Skagerrak og atlantoskandisk sild³. Den lave konsumanvendelsesprocent for atlantoskandisk sild (79,07 %) kan derfor skyldes, at der i 2004 ikke blev opnået enighed imellem EU og Norge om adgang til fiskeri af atlantoskandisk sild i norsk øk onomisk zone. Dette betød , at størstedelen af de danske fangster blev fisket i international zone. Norge har i 2004 ligeledes indfø rt landingsforbud på sil d i norske havne, hvorfor de danske fartøjer har været nødt til at sejle meget længere for at nå dansk havn. Det kan have forringet sildens kvalitet    og dermed mulighederne for afsættelse til konsum  . Samlet set var konsumanvendelsesprocenten for sild i alle farvande i 2004 på 91,51 %. Der har derfor ikke på baggrund af sildelandingerne  i 2004 været behov for at fas  t- sætte yderligere re  gler. Det samme gjorde sig gældende for   landinger i 2003. 8.  Opfiskning af de danske sildekvoter i 2004 Der blev ved ordningens start lagt vægt på   , at tildelingen af kvoterne på fartøjsniveau ikke måtte føre til, at   de danske sildekvoter ikke blev udnyttet, dvs. de skulle så vidt muligt opfiskes. Fiskeridirektoratet skal derfor ved udgangen af hvert fangstår beregne den andel af de danske sildekvoter, som fartøjerne samlet har fisket. Hvis der er uudnyttede kvoter af sild i ét eller flere farvande, kan der fastsættes regler  for de enkelte fartøjer fremadre t- tet. I 2004 blev det imellem EU og Norge aftalt, at 50 % af kvoten i Skagerrak kunne fi- skes i den danske del af Nordsøen. Dette bevirkede, at nogle af de danske fartøjer f  i- skede en del af deres Skagerrak-mængde i Nordsøen. Der er derfor registreret et ove   r- fiskeri i Nordsøen,  mens der er uopfiskede mængder i Skagerrak. 3 Jf. Notat angående markedet for sild. Fødevareøkonomisk Institut, Afdelingen for Fiskeriøkonomi og – forvaltning, 28. juni 2005.