Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2004-05 (2. samling)
2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 11, FLF Alm.del Bilag 255
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
15. juni 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Ministeriet for
Familie- og Forbrugeranliggenders redegørelse for rådsmøde (beskæftigelse,
socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 3. juni 2005 – sager inden for
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders områder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
14. juni 2005
Redegørelse for møde i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed
og forbrugerpolitik) 3. juni 2005 – sager inden for Ministeriet for Fami-
lie- og Forbrugeranliggenders område
10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernæ-
rings- og sundhedsanprisninger af fødevarer
Der blev med enstemmighed opnået politisk enighed om en fælles holdning
til forslaget.
Forslaget indeholder en godkendelsesordning for sundhedsanprisninger, der
er i overensstemmelse med Grundlovens § 77 om ytringsfrihed. Forordnin-
gen vil sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne. Anprisninger skal
således være i tråd med anerkendte ernærings- og sundhedsmæssige princip-
per og bygge på et solidt videnskabeligt grundlag.
Alle medlemsstater samt Kommissionen kunne tilslutte sig vigtigheden af, at
forslaget indeholder ernæringsprofiler, som vil være grundlag for anprisnin-
gerne.
Spørgsmålet om ernæringsprofiler og om godkendelsesordningen forventes
at være de dominerende temaer i de kommende drøftelser om forslaget mel-
lem Rådet og Europa-Parlamentet.
Forslaget fastholder et forbud mod anprisninger, der henviser til anbefalinger
fra individuelle læger og sundhedspersonale samt organisationer generelt.
Dog vil anbefalinger fra nationale lægelige organisationer og ikke-
kommercielle organisationer på sundhedsområdet fortsat være reguleret efter
national lovgivning.
Med hensyn til børns sårbarhed i forbindelse med anprisninger støttede man
fra dansk side i princippet Sveriges ønske om et forbud mod anprisninger
rettet mod børn. Begge lande kunne dog tilslutte sig forslagets formulering
om, at der ved fastsættelse af ernæringsprofiler skal tages særligt hensyn til
børn. Rådet anerkendte, at børn er blevet en vigtig målgruppe for reklame,
herunder på fødevareområdet. Direktivet om urimelig handelspraksis fastslår,
at reklamer, der indeholder en opfordring til børn om at overtale deres for-
ældre eller andre voksne til at købe produkter, under alle omstændigheder vil
blive betragtet som en urimelig handelspraksis. Endvidere henviste Rådet til
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
rådskonklusionerne om fedme, ernæring og fysisk aktivitet, som blev vedta-
get på samme møde. Heri opfordres Kommissionen til at tage initiativer, der
sikrer, at reklame og markedsføring ikke udnytter børns troskyldighed og
begrænsede erfaring med medier.
Forhandlingerne på rådsmødet drejede sig primært om nationale mærknings-
ordninger. For Det Forenede Kongerige var ”signposting” vigtigt, ikke
mindst i forhold til de svage grupper i samfundet, der skulle kunne foretage
et forholdsvis nemt valg ud fra nogle simple informationer. Der var til-
slutning til Det Forenede Kongeriges ændringsforslag om, at forslaget alene
regulerer anvendelsen af gavnlige ernæringsanprisninger. Visse medlemsstater
frygtede, at dette forslag ikke lever op til ønsket om harmonisering. Det blev
derfor understreget, at medlemsstater, der påtænker at indføre nationale ord-
ninger vedr. ikke-gavnlige ernæringsanprisninger, skal notificere disse i over-
ensstemmelse med direktiv 98/34/EF (informationsprocedure-direktivet). I
forbindelse med disse notifikationer undersøger Kommissionen i overens-
stemmelse med Traktatens artikel 28-30, at der ikke derved indføres de jure
eller de facto hindringer for samhandelen med fødevarer.
Nederlandene foreslog med tilslutning fra Danmark en ændring, der skulle
give bedre råderum for medlemsstater, der nationalt er på vej med en form
for logo, der sammenfatter ernæringsanprisninger. Medlemsstaterne kan ind-
til ét år efter vedtagelsen af forordningen meddele Kommissionen disse logo-
er med tilhørende nationale bestemmelser. Kommissionen træffer beslutning
herom efter komitologi-procedure.
11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsæt-
ning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer
Der blev opnået politisk enighed om en fælles holdning til forslaget. Dan-
mark stemte som eneste delegation imod forslaget.
Forslaget indeholder et forbud mod tilsætning af vitaminer og mineraler til
uforarbejdede fødevarer og til visse alkoholiske drikke. Yderligere fødevarer
eller fødevarekategorier kan omfattes af forbuddet i en komitologi-
procedure. Kommissionen vil i den forbindelse overveje at foreslå et forbud
mod tilsætning af vitaminer og mineraler til slik.
Fra dansk side pointerede man vigtigheden af, at der bliver fastsat ernæ-
ringsmæssige betingelser for at kunne berige fødevarer. Slik og chokolade
skal ikke kunne sælges som om de er sunde, fordi der er vitaminer i. Derfor
finder Danmark, at ernæringsprofiler er vigtige – også i forslaget om tilsæt-
ning af vitaminer og mineraler. Danmark tilkendegav, at man alternativt kun-
ne acceptere et forbud mod at tilsætte vitaminer og mineraler til visse fødeva-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
rekategorier som slik, læskedrikke og lignende, men at man ikke fandt, at
Kommissionens tilsagn om at overveje et sådant forbud var tilstrækkeligt.
Sverige og Frankrig var langt hen ad vejen enige med Danmark, men kunne
alligevel stemme for forslaget, dog ville man afgive en stemmeerklæring.
Regeringen finder generelt, at beskyttelsesniveauet ikke forringes med forsla-
get. Der vil blive fastsat maksimumsgrænser for vitaminer og mineraler, der
kan tilsættes fødevarer. Kriterierne for tilsætning forventes at svare til den
vurdering, der i dag foretages i Danmark.
Eventuelt
Under punktet eventuelt tog Danmark ordet i forbindelse med formandska-
bets fremskridtsrapport vedrørende ændring af tilsætningsdirektivet (opfølg-
ning på madsminkesagen). Danmark tilkendegav, at man generelt er positivt
indstillet over for forslaget, der bl.a. er en opfølgning på EF-Domstolens
dom, der fastslog, at de nuværende regler ikke er i overensstemmelse med
udtalelserne fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (nu Den Eu-
ropæiske Fødevaresikkerhedsautoritet). Danmark udtrykte håb om, at mæng-
derne for anvendelse af nitrit og nitrat i kødprodukter kommer til at svare til
den videnskabelige rådgivning.
Kommissionen ville ikke kommentere på selve indholdet af forslaget, men
sagde dog, at de videnskabelige råd fra Den Europæiske Fødevaresikkerheds-
autoritet ikke var tilfældige, og derfor skulle tages alvorligt, men at der samti-
dig kunne være tale om undtagelser for traditionelle produkter med visse sik-
kerhedsventiler inkluderet.