Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. juni 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40090 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.---22. juni 2005. Vedrørende: FF Forslag orslag til Rådets direktiv om miniiiimumsregler mumsregler for beskyttelse af slagtekylllingerlinger (KOM (2005) 221 en nn ndelig) delig) Nyt notat. Resumé Kommissionen har den 30. maj 2005 fremsat forslag til Rådets direktiv om mindstekrav til be- skyttelse af slagtekyllinger. Direktivet vil indebære, at der på fællesskabsplan fastsættes mind- stekrav til indretning og drift af produktionssystemer og kyllingehuse, herunder bestemmelser om belægningsgrad, lysforhold, adgang til foder og tør strøelse, støjniveau, inspektion, rengøring og desinfektion, opbevaring af kontroloptegnelser samt om operative indgreb. Dertil kommer bestemmelser om veterinært tilsyn og kontrol ved slagtning. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005 med henblik på præsentation.   1. Baggrund  Produktionen af slagtekyllinger udgør en af de mest omfattende og intensive former for kødpro- duktion. Ifølge Kommissionens oplysninger har den årlige produktionen et omfang på ca. 4 mia. slagtekyllinger i EU’s medlemslande (forud for udvidelsen med de ti nye medlemslande), og det

- 2 - anslås, at antallet af slagtekyllinger er forøget med ca. 18 pct. med udvidelsen til 25 medlems- lande pr. 1. maj 2004.   En rapport fra EU’s Videnskabelige Komité for Dyresundhed og Dyrevelfærd i marts 2000 (The Welfare  of  Chickens  Kept  for  Meat  Production  (Broilers))  viste  en  del  velfærdsproblemer  for slagtekyllinger, herunder benproblemer og forekomsten af forskellige sygdomme. Der er ikke i EU-regi vedtaget specifikke regler til beskyttelse af slagtekyllinger. Opdræt af slagtekyllinger er derimod omfattet af de generelle regler i Rådets direktiv 1998/58/EF af 20. juli 1998 om beskyt- telse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Kommissionen har på den baggrund fundet det nød- vendigt  at  fremsætte  et  forslag  til  direktiv  om  mindstekrav  ved  hold  af  slagtekyllinger  for  at fremme dyrevelfærden på området. Kommissionen har således den 30. maj 2005 fremsat et forslag til Rådets direktiv om minimums- regler for beskyttelse af slagtekyllinger.   2. Hjemmelsgrundlag Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fæl- lesskab, herunder særligt artikel 37 om retningslinjer for den fælles landbrugspolitik. 33 3  . Nærheds--- og proportionalitetsprincippet 3.1. Nærhedsprincippet Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget ikke kan opfyldes tilfredsstillende af medlemslandene selv, idet forskelle i medlemslandenes eksisterende regler for slagtekyllinger kan have betydning for konkurrencen.   Efter Kommissionens opfattelse vil medlemslandenes egne initiativer være utilstrækkelige til at opnå  de  mål,  som  Kommissionens  forslag  tilsigter.  Fælles  minimumsregler  for  beskyttelse  af slagtekyllinger i EU er nødvendige for også at sikre rationel udvikling inden for produktionen af slagtekyllinger. På  nuværende  tidspunkt  er  opdræt  af  slagtekyllinger  omfattet  af  de  generelle  regler  i  direktiv 1998/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Særlige regler om krav til beskyttelse af slagtekyllinger findes imidlertid kun i Sverige og i Danmark. Kommissionen finder på den baggrund, at en harmonisering i EU ved hjælp af minimumsregler på området vil være medvirkende til at undgå en skævvridning af markedet som følge af forskel- le i medlemslandenes nationale lovgivning.

- 3 - Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da forslaget efter regeringens opfattelse vil være medvirkende til at skabe lige vilkår for produktionen af slagtekyllinger. Det er endvidere regeringens opfattelse, at kun en samlet indsats i EU kan skabe tilstrækkelig sikkerhed for en generel forbedring af dyrevelfærden for slagtekyllinger inden for fællesskabet, idet Dan- mark og Sverige på nuværende tidspunkt er de eneste lande med nationale regler på området. 3.2. Proportionalitetsprincippet Kommissionen anser forslaget for at være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Der er i den forbindelse anført, at direktivet fastsætter minimumsregler, således at medlemslan- dene kan fastsætte yderligere, strengere regler for området. Forslaget er efter regeringens opfattelse i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. 4. Formål og indhold Forslaget  har  ifølge  Kommissionen  til  formål  at  indføre  fælles  mindstekrav  til  beskyttelse  af slagtekyllinger. På nuværende tidspunkt er slagtekyllinger udelukkende omfattet af de generelle regler i Rådets direktiv 1998/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til land- brugsformål.   Direktivforslaget finder anvendelse på besætninger med 100 slagtekyllinger eller derover og om- fatter ikke avlsbesætninger og rugeægsproduktion. Forslaget fastlægger generelle bestemmelser for alle kyllingebesætninger, herunder om kyllinge- huses  indretning,  bestemmelser  om  drikkevandsanlæg,  adgang  til  foder  og  tør  strøelse,  støjni- veau, tilsyn, rengøring og desinfektion, opbevaring af kontroloptegnelser samt om operative ind- greb. I forbindelse med krav til kyllingehusenes indretning fastsættes endvidere regler om lys. Lysin- tensiteten skal være på mindst 20 lux i lysperioderne, målt i kyllingernes øjenhøjde, og skal kun- ne  oplyse  hele  gulvarealet.  Inden  for  tre  dage  efter  kyllingernes  placering  i  huset  og  indtil tre dage før forventet tidspunkt for slagtning skal der følges et lysprogram, der indebærer en samlet daglig mørkeperiode på mindst 8 timer med en sammenhængende periode på ikke under 4 timer. Belægningsgraden  må  som  udgangspunkt  ikke  overstige  30  kg  levende  vægt  pr.  m².  Belæg- ningsgraden kan dog øges til max. 38 kg levende vægt pr. m² under forudsætning af overholdelse af supplerende regler.  

- 4 - Hvis belægningsgraden skal øges, skal der bl.a. foreligge detaljeret dokumentation af virksom- hedens produktionssystem, produktionsmål, planer for tilsyn af henholdsvis besætningen og det tekniske udstyr, procedurer for udtynding, rengøring og desinfektion. Hertil kommer oplysninger om leverandører, tilknyttet dyrlæge og personale samt registrering af oplysninger om temperatur, luftfugtighed og vandforbrug m.v. Der skal ligeledes foreligge dokumentation for ventilation og klimastyring, vandings- og fodringssystemer, strøelse samt alarmsystem.   Herudover skal der foretages besætningskontrol med henblik på bl.a. at kontrollere, at udstyr og drift af kyllingeproduktionen er egnet til at sikre et acceptabelt niveau for dyrenes velfærd. Ende- lig skal der på slagteriet foretages undersøgelser af et repræsentativt udsnit af mindst 200 kyllin- ger med henblik på bl.a. at vurdere dødeligheden samt forekomsten af trædepudesvidninger. Fo- rekomsten af trædepudesvidninger vurderes på baggrund af kontrol af én fod pr. kylling og kate- goriseres i tre grupper, hvor ingen svidninger giver 0 point, mindre svidninger 1 point og alvorli- ge svidninger 2 point. Herefter beregnes den samlede pointscore, således at gruppen med 1 point ganges med 0,5, mens gruppen med scoren 2 ganges med 2. Er den samlede gennemsnitlige po- intscore mere end 50 point, underrettes ejeren/besidderen, samt bedriftens faste dyrlæge og myn- dighederne. Direktivforslaget fastsætter endvidere krav til uddannelse af personale, der har med slagtekyllin- ger at gøre, herunder undervisning med fokus på dyrevelfærd. Medlemslandene pålægges i den forbindelse at sørge for, at kurser mv. oprettes og godkendes, samt at der udstedes kursusbeviser for gennemført uddannelsesforløb. Forslaget indeholder endelig bestemmelser om medlemslandenes pligt til at foreskrive sanktioner for  overtrædelse  af  nationale  regler,  der  gennemfører  direktivet.  Ligeledes  fastsættes  det,  at Kommission inden for to år skal udarbejde en rapport om mulighederne for at indføre en mærk- ningsordning, der fremhæver kyllingekød produceret i overensstemmelse med dyreværnsmæssi- ge standarder. Herudover skal Kommissionen inden for fem år udarbejde en rapport om geneti- ske parametres betydning for konstaterede problemer, der forringer dyrevelfærden. Et  grundnotat  om  forslaget  vil  blive  udarbejdet  og  oversendt  til  Folketinget,  når  den  danske sprogversion foreligger. 5. Udtalelser Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget foreligger endnu ikke. 66 6  . Gældende dansk ret

- 5 - De danske regler om hold af slagtekyllinger findes i lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af slag- tekyllinger  samt  bekendtgørelse  nr.  1069  af  17.  december  2001  om  hold  af  slagtekyllinger  og rugeægsproduktion¹. Lov om hold af slagtekyllinger er udarbejdet på grundlag af en delrapport afgivet af Justitsmini- steriets arbejdsgruppe om slagtefjerkræ i 2000. Loven indeholder dels overordnede bestemmelser om  lysprogrammer,  strøelse,  ventilation  og  klimastyring,  belægningsgrad,  foder-  og  drikkean- læg, tilsyn på slagteri, besætningskontrol og påbud, dels bemyndigelsesbestemmelser, som giver justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler inden for visse af områderne. For så vidt angår belægningsgraden fremgår det af lovens § 7, at den gennemsnitlige belægning i det enkelte hus ikke må overstige 40 kg levende kylling pr. m² gulvareal. Bestemmelsen er dog omfattet af en overgangsordning (§ 22, stk. 2), der over fire år har nedsat den gennemsnitlige belægningsgrad fra max. 44 kg. i 2002 til lovens udgangspunkt, max. 40 kg., fra og med 2006. Belægningsgraden er i 2005 fastsat til at være maksimalt 41 kg levende kylling pr. m² gulvareal. Det følger endvidere af lovens § 12, at fødevareregionerne kan påbyde en producent at nedsætte belægningen af slagtekyllinger, hvis f.eks. fødevareregionen konstaterer væsentlige eller gentag- ne velfærdsproblemer i et eller flere huse. Producenten kan i almindelighed ikke påbydes at ned- sætte sin belægning af slagtekyllinger til mindre end 25 kg levende kylling pr. m² gulvareal. Bekendtgørelsen om hold af slagtekyllinger indeholder detaljerede regler om bl.a. driftsledelse, lysintensitet, lysprogrammer, beregning af belægningsgrad, tilsyn på slagteri, opfølgende kontrol og besætningskontrol. For så vidt angår lysprogrammer, fremgår det af bekendtgørelsens § 5, at længden af mørkeperi- oder afhænger af kyllingernes alder. Kyllinger fra 5 til 12 dage gamle skal have en sammenhæn- gende mørkeperiode på ikke under otte timer, mens kyllinger, der er mellem 13 og 28 dage gam- le som udgangspunkt skal have en sammenhængende mørkeperiode på 6 timer, der dog kan re- duceres jævnt til 3 timer, således at den gennemsnitlige mørkeperiode ikke må være mindre end 4,5 time i døgnet.  Fra 29 dage efter udrugning  og til 5 dage før slagtning kan mørkeperioden reduceres jævnt til 3 sammenhængende timer. Mørkeperioden kan yderligere reduceres jævnt i løbet af perioden, dog må den gennemsnitlige sammenhængende mørkeperiode ikke være min- dre end 1,5 time i døgnet i hele perioden.   For så vidt angår tilsynet på slagteriet er det i bekendtgørelsens §§ 7-8 bestemt, at kyllingernes fjerdragt vurderes, ligesom der foretages stikprøvevis undersøgelse af kyllingernes trædepuder. ¹Bekendtgørelsens § 19 (betalingsbestemmelse) er ændret ved bekendtgørelse nr. 697 af 29. juni 2004.

- 6 - På slagtekyllinger fra samme hus udtages 100 slagtekyllingefødder, som herefter undersøges for svidninger  og  andre  synlige  skader.  Hver  kyllingefod  tildeles  point  efter  en  skala,  hvor  ingen svidninger  giver  0  point,  få  og  mindre  alvorlige  svidninger  giver  1  point,  mens  mange  eller alvorlige svidninger giver 2 point.   Hvis de 100 kyllingefødder tilsammen højst tildeles 40 point, foretager dyrlægen sig ikke yderli- gere.  Hvis  kyllingefødderne  tildeles  mere  end  40  point,  skal  embedslægen  –  afhængig  af  det samlede  antal  point  –  enten  (ved  mellem  41  og  80  points)  gøre  den  ansvarlige  producent  op- mærksom herpå med henstilling om straks at rette op på utilstrækkelige forhold eller (ved mel- lem 81 og 200 points) straks indberette forholdet til vedkommende fødevareregion. Fødevarere- gionen vurderer på baggrund af oplysningerne (§ 10), om der er behov for at foretage et kontrol- besøg i besætningen, eller om forholdene kan søges udbedret ved skriftlig henvendelse til produ- centen, eventuelt med påbud om enten at rette op på forholdene eller udarbejde en nærmere re- degørelse. Fødevareregionerne skal hvert år foretage stikprøvekontrol i mindst 5 pct. af besætningerne, dog mindst 50 besætninger. Kontrolbesøget skal som minimum omfatte en undersøgelse af de fysiske rammer for opdrættet vedrørende slagtekyllinger og forhold vedrørende den daglige driftsledelse.   Endvidere  kan  det  oplyses,  at  Justitsministeriets  bekendtgørelse  nr.  707  af  18.  juli  2000  om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, som indeholder bestemmelser, der gennemfører Rå- dets direktiv om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (98/58/EF), fastsætter generel- le krav til beskyttelse af landbrugsdyr, herunder slagtekyllinger, og indeholder regler om tilsyn af dyrene, overordnede krav til luftcirkulation, temperatur og lys m.v. 7. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser 7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser En  vedtagelse  af  direktivforslaget  vil  få  lovgivningsmæssige  konsekvenser,  idet  både  lov  om hold af slagtekyllinger og bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion på visse punkter vil skulle ændres. Udgangspunktet i lovgivningen for belægningsgraden vil således skulle ændres. Det skyldes, at udgangspunktet i dansk ret er, at producenten er berettiget til at have en høj belægningsgrad, som kan nedsættes, hvis produktionsforholdene ikke er i orden, mens udgangspunktet i forslaget til direktiv er en lav belægningsgrad, som kan øges, hvis producenten opfylder nogle supplerende krav.

- 7 - Endvidere  vil  en  vedtagelse  af  direktivet  medføre,  at  blandt  andet  bekendtgørelsens  regler  om lysprogrammer og tilsyn på slagteriet, herunder beregningen af pointscoren ved trædepudesvid- ninger, skal ændres, ligesom der vil skulle udarbejdes regler om blandt andet uddannelse af per- sonale. 7.2. Statsfinansielle konsekvenser Direktivforslaget  skønnes  på  nuværende  tidspunkt  at  medføre  ingen  eller  meget  begrænsede merudgifter for det offentlige. Udgifterne til overvågning af trædepuder og fjerdragt på slagteri- erne  afholdes  således  i  dag  af  den  enkelte  slagtekyllingeproducent,  mens  udgifterne  til  besæt- ningskontrollen afholdes af Fjerkræafgiftsfonden, medmindre der er tale om opfølgende besæt- ningskontrol,  hvor  udgiften  påhviler  producenten.  For  så  vidt  angår  de  administrative  konse- kvenser for det offentlige er fødevareregionerne allerede i dag pålagt en række overvågnings- og kontrolopgaver, som bl.a. består i at godkende redegørelser, tilrettelægge kontrolbesøg og over- veje nødvendigheden af eventuelle påbud mv.   7.3. Samfundsøkonomiske konsekvenser Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at angive et skøn over de samlede samfundsøkonomi- ske konsekvenser ved en vedtagelse af direktivforslaget. Det skønnes dog, at direktivet vil med- føre øgede omkostninger for erhvervslivet, bl.a. på baggrund af nedsættelse af belægningsgraden i kyllingehusene. 88 8  . Høring Forslaget er sendt i høring hos Ministeriet for Fødevarer,  Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Fødeva- restyrelsen,  Direktoratet  for  FødevareErhverv,  Plantedirektoratet,  Vildtforvaltningsrådet,  Skov- og  Naturstyrelsen,  Danmarks  JordbrugsForskning  (Forskningscenter  Foulum),  Fødevareøkono- misk  Institut, Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, Den Danske Dyrlægeforening,  Den   Kgl.  Veterinær-  og   Landbohøjskole,   Landbrugsraadet,  Det  Danske Fjerkræraad,  Kødbranchens  Fællesråd,  Dansk  Familielandbrug,  De  Danske  Landboforeninger, Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl, Danske Slagterier, Slagteriernes Forskningsinstitut, Sammenslutningen  af  Landbrugets  Arbejdsgiverforeninger,  Danske  Slagtefjerkræ,  3F  Fagligt Fælles Forbund, BornPoultry A/S, Gjern Fjerkræ I/S, Struer Fjerkræslagteri A/S, Holmegaards Rugeri,  Ulfborg  Slagteri,  Dan  Poultry  Service,  Mølbjergs  Rugeri,  Thor  Export  ApS,  Rose Poultry A/S, Fjelsted Fjerkræslagteri, Vellingegårds Fjerkræ, Danpo A/S, Padborg Fjerkræslag- teri  A/S,  Dyrenes  Beskyttelse,  Dyreværnsorganisationernes  Samarbejdsudvalg  (DoSu),  Samar- bejdende Dyreforeninger i Danmark, Nordisk Samfund til Bekæmpelse af Misbrug af Dyr, Inges Kattehjem, Dyrefondet, Gruppen for Dyrevelfærd, Dyreværnsforeningen Freja, WSPA Danmark, Rigsadvokaten, Politimesterforeningen og Dommerforeningen.

- 8 - Høringsfristen udløber mandag den 27. juni 2005.   9. Regeringensingens foreløbige generelle holdning Regeringen hilser initiativet til en samlet indsats for en forbedring af dyrevelfærden for slagte- kyllinger velkomment og er overordnet set positiv over for direktivforslaget.   10. Generelle forventninger til andre landesdes holdninger De øvrige medlemslandes holdning til forslaget kendes endnu ikke. Som nævnt har kun Sverige og Danmark på nuværende tidspunkt regler om beskyttelse af slagtekyllinger. 11  . Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Direktivforslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.