Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 9. juni 2005 og Fiskeri ./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering referat af møde i Rådet (landbrug og f  iskeri) den 30. - 31. maj 2005. Med venlig hilsen Hanne Lauger

Ministeriet for Fø devarer, Landbrug og Fiskeri 8. kontor / LMJ Den 8.juni    2005 FVM 275 Referat af mød e i Rådet (landbrug  og fiskeri) den 30. –  31. maj 2005 1. Finansiering af den fælles landbrugspolitik Efter en bordrunde præsenterede formandskabet et revideret kompr  omisforslag, der blandt andet in- deholdt den ændring, at Rådet kan    ” justere”  d en endelige fastsættelse af satsen for degressivitet , i stedet for alene at kunne ” reducere”  satsen for degressivitet.Fristen for tilbagebetaling ved ure  t- mæssig udbetaling blev æ ndret fra 36 måneder, som foreslået af Kommissionen, til 24 m  å neder på linje med Europa-Parlamentets ændringsforslag  .Formanden kunne herefter konstatere,   at der var kvalificeret flertal for formandskabet seneste kompromisforslag. I forbindelse med den politiske enighed blev der blandt andet afgivet en erklæring  , hvori det blev understreget, at der eventuelt kunne ske rent tekniske tilpasninger af forslaget efter vedtagelsen af Dagsorden 2007. 2.Risiko  - og krisestyring i landbruget Rådets d røftelse af Kom missionens meddelelse viste, at en række lande er meget   interesserede i blandt andet en konkretisering af de optioner, som Kommissionen har beskrevet i sin meddelelse. Disse delegationer opfordrede derfor Kommissionen til snarest muligt at fremsætte konkre  te lo v- givningsinitiativer med henblik på at indføre   nye risiko- og krisestyringsværktøjer i den fælles landbrugspolitik. En række andre lande, herunder Danmark, udtrykte på den anden side stor skepsis overfor Kommissionens meddelelse og understregede blandt andet, at der ikke skulle gives yderli- gere støtte til landbrug sområdet , at landbrugssektoren - i tråd med reformen fra 2003 e- re skulle fungere på markedsvilkår, at eventuelle nye støtteformer ikke    måtte være i strid med WTO-reglerne og at konkurrenceforvridning mellem medlemslandene skulle undgås . Kommissio- nen så gerne, at der blev arbejdet videre med ideerne, men ønskede på den anden side et klart ma   n- dat fra Rådet, såfremt man skulle gå videre med konkrete initiativer.    Kommissionen oplyste dog, at man under alle omstændigheder ville kigge nærmere på krisebestemmelserne i enkelte markedsor d- ninger f.eks. frugt- og grøntsektoren. Formandskabet konkluderede, at  Kommissionen med sin meddelelse havde taget temperaturen på Rådet  , således at Kommission en kunne komme videre med konkrete forslag. 3.G  ennemfø relsen af EU’s skovbrugsstrategi Rådet vedtog rådskonklusioner som a  -punkt uden debat. 4.K  voteordning for produktionen af kartoffelstivelse Rådet vedtog med kvalificeret flertal  forslaget om en 2-å rig forlængelse af de eksisterende kvoter. Kommissionen afgav en erklæring om  , at man ville se nærmere på Polens og Litauens ønsker om større kvoter i forbindelse med  behandlingen af kvoteordningen ved udløbet af de nye 2 -årige kv o-

2 ter. 5. EU’s tiltrædels  e af den internationale konvention om beskyttelse af plantenyheder (UPOV- konventionen) Rådet vedtog  forslaget som a-punkt uden debat. 6.Ny landdistriktspolitik 2007   - 2013 Formandskabet og Kommissionen afholdt bilaterale møder med de enkelte medlemsland e og med Bulgarien og Rumænien, som følge af disse landes observatørstatus. Formandskabet forventes på denne baggrund at fremlægge et   endeligt  kompromisforslag forud for junirådsmødet   med henblik på  opnåelse af politisk enighed  på dette møde. Fødevaremini   ster Hans Christian Schmidt fremhæ- vede i sit indlæg   især  , at det var nødvendigt at gå   bort fra historisk baserede fordelingsnøgle r mel- lem medlemslandene og i stedet se på fremtidige behov i for bindelse med f.eks. Natura 2000, Vand- rammedirektivet og innovat ion. Vedrørende  innovation fremhævede   ministeren linket til Lissabon- processen og sagde, at innovation netop går ind og støtter de væsentlige mål omkring økonomisk vækst og udvikling, især etablering og fastholdelse af arbejdspladser. Det vigtigste på dett e område var således at skabe en landdistriktspo litik, der styrker jobskabelsen.Formandskabet   takkede for de meget klare budskaber fra dansk side. Kommissær   Fischer Boel fremførte blandt andet , at landdi- striktsforordningen helst ikke skulle være eneste fi  nansieringskilde til Natura 2000 og Vandramme- direktivet. Med hensyn til innovationsdelen understregede hun, at de mellemstore virksomheder, der nu er medtaget i forslaget, udgør langt den største del af virksomh  ederne i EU. Under dagsordenspunktet eventuelt blev der blandt andet rejst følgende to punkter: Sverige anmodede Kommissionen om at overveje at indføre regler på EU  -plan vedrørende  forbud mod import af pels fra dyr, især hunde og katte  , som i visse asiatiske lande er udsat for store lidelser i forbindelse med pelsningen. Anmodningen blev eksplicit støttet af en lang række medlemslande. Den danske fødevareminister  takkede også  den svenske minister for, at emnet hunde- og katteskind endnu en gang blev taget op i Rådet.  Da emnet sidste gang var blevet drøfte t i november 2003 – Danmarks foranledning –  anmodede det daværende italienske formandskab Kommissionen om at komme med en vurdering af mulighederne for et importforbud på EU -plan af hunde- og katteskind. Efter dansk opfattelse var der ingen tvivl om, at et forbud på EU -plan ville være langt mere effektivt og hensigtsmæss  igt, selvom en række lande, herunder Danmark, allerede havde indført nationale importforbud. Hans Christian Schmidt opfordrede derfor endnu en gang Kommissionen til at ove r- veje, hvorvidt det er muligt at indføre et importforbud  på  EU-plan. Den ansvarlige kommissær Kyprianou var enig i, at der skulle gøres noget og forsikrede, at Kommissionen ville gøre en aktiv indsats. Han havde derfor bedt sine medarbejdere om at undersøge muligh ederne for at indføre EU - foranstaltninger. I første omgang var det vigtigt at  få retsgrundlaget afklaret. Kommissæren h   å bede på denne baggrund snarest at kunne informere  om konkrete initiativer. Frankrig og Tyskland fremlagde et memorandum om bioenergi og biobrændsler   og anmodede om, at emnet kunne blive taget op på et senere rådsmøde.    Man fremhævede blandt andet   problemerne med stadigt dyrere olie samt at bioenergi/biobrændstof har   en række   positive miljøperspektiver . Ini- tiativet blev støttet af  en lang ræ  kke medlemslande.Kommissionen (Mariann Fischer Boel)   udtalte

3 bl.a., at det var vigtigt at fremme innovation og EU´s konkurrenceevne, herunder en diversificering af landbruget i Fællesskabet.   Kommissæren   oplyste, der internt i Kommissionen var nedsat en arbejdsgruppe, der skulle analysere hele området  og komme med en rapport ved udgangen af 2005 i form af en handlingsplan for biomasse. Kommissionen lovede endvidere at se nærmere på    det frem- lagte memorandum. Formanden konkluderede, at Rådet så frem t  il en handlingsplan fra Kommiss i- onen om biomasse.