Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Christiansborg, den 9. juni 2005
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Rådsmøde den 18. - 19. juli 2005 (landbrug og fiskeri) behandles i skriftlig
procedure
Fødevareministeren skal til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. -19. juli
2005. Normalt ville udvalget skulle have ministeren i samråd om rådsmødet
onsdag den 13. juli 2005 kl. 13.00, og dette tidspunkt er da også reserveret i mi-
nisterens kalender.
Udvalget besluttede imidlertid på mødet den 8. juni 2005, at udvalget i lighed
med andre år som udgangspunkt ikke kalder ministeren i samråd vedrørende
dette rådsmøde. Såfremt medlemmer af udvalget ønsker ministeren i samråd
om dagsordenen for dette rådsmøde, skal der rettes henvendelse herom til ud-
valgssekretariatet.
Ministeren skal naturligvis fortsat fremlægge dagsordenspunkterne på et møde
i Europaudvalget den 15. juli 2005
Med venlig hilsen
Eva Esmarch,
udvalgssekretær.