DIOXINHANDLINGSPLAN 2000-2004 Slutrapport 4. maj 2005

2 Indholdsfortegnelse Forord   ................................ ...................................... 3 1. Indledning................................   ...................................................... 4 1.1   Baggrund ................................ ................................ ... 4 1.2   Dioxinhandlingsplanens indhold ................................ ............................... 5 1.3   Indsatsen mod dioxiner i fødevarer ................................ ........................... 5 2. Kortlægningsundersøgelser    –  kemiske analyser........................................................ 7 2.1   Analysemetode – udviklin   g og vedligeholdelse    ................................ ........ 7 2.2   Etablering af udvidet analysekapacitet til dioxinkontrol ......................................................... 10 2.3   Prøveplan ................................ ................................ . 10 2.4   Resultater af kortlægningsundersøgelserne ................................ ............. 12 2.5   Konklusion vedrørende kortlægningsundersøgelserne ............................................................ 20 3. Beregning af det danske humane dioxinindtag........................................................ 21 4. Screeningsmetode til bestemmelse af dioxinaktivitet i fødevarer  ..........................24 4.1   Princippet i CALUX bioassay ................................   ................................ . 24 4.2   Udvikling og optimering af forsøgsbetingelser og oprensningsprocedure ..............................25 4.3   Sammenligning af CALUX og kemisk analyse ................................ ...... 27 4.4   Undersøgelse af humane blodprøver ................................ ....................... 30 4.5   Automatisering af CALUX bioassay    ................................ ....................... 30 4.6   Konklusion vedrørende CALUX ................................ ............................. 30 5. Modelberegninger af husdyrs optagelse af dioxin fra foder................................... 32 5.1   Beregninger af dioxinindhold i animalske fødevarer og fisk  .................................................. 33 5.2   Sammenligning af modelberegninger med faktiske dioxinindhold i danske fødevarer  ..........34 5.3   Konklusion vedrørende modelberegningerne ................................ .......... 35 6. Den internationale indsats for en reduktion af dioxinforureningen......................36 7. Sammenfattende konklusioner   .................................................. 41 Bilag A. Dioxin og dioxinlignende PCB i danske fødevarer ............................................. 43 Bilag B. Dioxin og dioxinlignende PCB i dansk modermælk  ........................................... 46

3 Forord Dioxinhandlingsplanen blev iværksat på baggrund af det daværende Fødevaredirektoratets notat af 22. oktober 1999 angående ”Oplæg til strategi for en dansk indsats til begrænsning af dioxinindho  l- det i fødevarer”. Fødevareministeriets dioxinhandlingsplan, der blev igangsat fra 2000 har løbet frem til med 2004. Handlingsplanen er blevet gennemført i et koordineret samarbejde med Miljøst  y- relsen i Miljøministeriet. Nærværende rapport beskriver de aktiviteter af Fødevareministeriets dioxinhandlingsplan der har foregået ved Danmarks Fødevareforskning (tidligere Instituttet for Fødevareundersøgelser og Ern æ- ring under Fødevaredirektoratet). Følgende pers  oner har bidraget til arbejdet: Arne Büchert og Tommy Cederberg fra  Afdeling for Kemiske Fødevareundersøgelser samt Peter Laier, John Chr. Larsen og Anne Marie Vinggaard fra Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering.

4 1.  Indledning Med den belgiske dioxinskandale i 1999, hvor PCB-forurenet foder førte til en uacceptabel dioxi n- forurening af fødevarer kom der fornyet international fokus på fødevaresikkerheden med hensyn til dioxiner og lignende stoffer. Samtidig blev de erhvervsøkonomiske konsekvenser  af forbrugernes usikkerhed og myndighedernes reaktioner understreget. På baggrund af skandalen blev der både i Danmark og i andre europæiske lande indenfor EU taget initiativ til en forstærket indsats for at reducere dioxinindholdet i fødevarer og foders   toffer med henblik på en reduktion af befolkningens belastning med dioxiner gennem kosten. I Danmark blev denne indsats igangsat fra år 2000 i form af Fødevareministeriets dioxinhandlingsplan, der genne  m- føres i et koordineret samarbejde med Miljøministerie  t. 1.1 Baggrund De såkaldte dioxiner  – eller blot dioxin    - omfatter i alt 210 nært beslægtede kemiske forbindelser af typen polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF). Dio- xiner dannes i det moderne industrisamfund som en utilsigtet forurening, der spredes til miljøet, hvor de på grund af deres store modstandsdygtighed overfor nedbrydning og deres lipofile karakter, akkumuleres og opkoncentreres i fødekæden. Dioxinerne finder således vej til vore fødevarer, der er den helt dominerende kilde til befolkningens belastning med disse stoffer. Polychlorerede biphenyler (PCB) har været anvendt i en lang række produkter, især elektriske arti k- ler, hydrauliske væsker og transformere, på grund af deres isolerende evne mod elektricite   t og var- me. PCB er blandinger af 209 beslægtede stoffer (congenere). PCB er fedtopløselige, og nogle er modstandsdygtige over for nedbrydning og opkoncentreres i fødekæderne. Nogle PCB congenere har samme giftvirkning som dioxin og kaldes samlet for dioxinlignende PCB. Dioxiner hører til blandt de mest toksiske stoffer, der kendes. Den mest karakteristiske effekt i mennesker efter høj dioxinbelastning er hudsygdommen chloracne. Dioxinerne kan desuden påvirke bl.a. leverfunktion og udviklingen af immunsystemet, nervesystemet og kønsorganerne. WHO  fas t- satte i 1998 en tolerabel daglig indtagelse (TDI) på 1 –4 picogram (pg) WHO   -TEQ per kg legems- vægt og anbefalede samtidig, at indtagelsen på længere sigt reduceres. I dette tal medregnes dioxi n- lignende PCB, der kan give anledning til tilsvarende effekter. WHO estimerede i 1998 den daglige dioxin-belastning i de europæiske lande til at være 1 -3 pg WHO-TEQ/kg legemsvægt/dag eller 2  -6 pg WHO-TEQ/kg legemsvægt/dag når de dioxinlignende PCB medtages. I 1999 har Fødeva redirektoratet på basis af udenlandske data fra bl.a. Tyskland, Holland, England og Norge for dioxinindholdet i fødevarer foretaget et konservativt skøn over den danske gennemsnitsforbrugers belastning og estimeret den samlede indtagelse til ca. 5 pg WHO- TEQ/kg legemsvægt/dag. EUs Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (SCF) offentliggjorde i  november 2000 en risikovurdering af dioxiner (Opinion of the SCF on the Risk Assessment of Dioxins and Dioxin-like PCBs in Food, Adopted on 22 November 2000), men udsendte allerede en opdatering i juni 2001 (Opinion of the SCF on the Risk Assessment of Dioxins and Dioxin-like PCBs in Food, Update based on new scientific information available since the adoption of the SCF opinion of 22^nd

5 November 2000. Adopted on 30 May 2001).SCF foreslog en tolerabel ugentlig indtagelse (TWI) på 14 pg WHO-TEQ/kg legemsvægt. Den gennemsnitlige daglige indtagelse af PCDD og PCDF, baseret på de nyeste analyseresultater og indtagelsesberegninger (1995 -1999) fra især Nord  - europæiske land  e, blev estimeret til mellem 0.4 og 1.5 pg I-TEQ/kg legemsvægt. Dette angives at være 3  -4 gange lavere end i 1970-80erne. For dioxinlignende PCB estimeres indtagelsen til mellem 0.8 og 1.5 pg PCB-TEQ/kg legemsvægt/dag. Samlet vurderede SCF den gennemsnitli  ge indtagelse til mellem 1.2 og 3.0 pg WHO-TEQ/kg legemsvægt/dag. Sagt med andre ord, betød det, at en betragtelig del af befolkningen på daværende tidspunkt havde et dioxin   -indtag, der overskrider SCFs toksikologiske tærskelværdi. Skønt dioxinniveauerne  i fødevarer og i modermælk har været faldende gennem en årrække er der med disse estimater af dioxinindtagelsen og med WHO’s og SCFs vurderinger fortsat behov for en indsats, der kan reducere dioxinbelastningen yderligere. Når det samtidig erindres, at der  er almin- delig enighed blandt eksperterne om, at kosten er den helt dominerende kilde  til indtagelsen af stof- ferne, er der i høj grad brug for en indsats, der kan reducere fødevarernes indhold af dioxiner og dermed styrke fødevaresikkerheden med hensyn ti l disse stoffer. 1.2 Dioxinhandlingsplanens indhold Dioxinhandlingsplanen blev iværksat på baggrund af Fødevaredirektoratets notat af 22. oktober 1999 ang. ”Oplæg til strategi for en dansk indsats til begrænsning af dioxinindholdet i fødevarer”. Notatet omfattede forslag til en indsats rettet mod: Kilder til dioxin i miljøet Dioxiner i fødevarer Dioxiner i foderstoffer Internationale aktiviteter I finansåret 2000 blev der allokeret ressourcer der muliggjorde en opstart i Fødevaredirektoratet og   Plantedirektoratet under Fødevareministeriet og i Miljøstyrelsen under Miljøministeriet. Indsatsen blev videreført i de følgende år og for de to direktorater under Fødevareministeriet skete det i kraft af en særbevilling over finansloven for 2001 for peri  oden 2001 – 1.3 Indsatsen mod dioxiner i fødevarer Denne rapport beskriver de aktiviteter, der har foregået i Danmarks Fødevareforskning (tidligere Instituttet for Fødevareundersøgelser og Ernæring under Fødevaredirektoratet) i 2000 – Indsatsen i relation til fødevarerne har omfattet en række delelementer, der samlet har sigtet mod en indsamling og opdatering af den eksisterende viden om forekomsten af dioxiner i kosten og mod en forbedring af grundlaget for  risikovurderingen. Konkret har indsatsen omfattet følgende deleleme n- ter:

6 Undersøgelser af animalske fødevarer og aquakultur produkter Undersøgelserne gennemføres som et led i den løbende kontrol af animalske produkter i he   n- hold til direktiv 96/23/EF Supplerende kontrol af øvrige fødevarer og m  odermælk Undersøgelserne omfatter bl.a. konsumfisk og visse fødevarer, der ikke er dækket at direktiv 96/23/EF, samt løbende undersøgelser af modermælk som indikator for den humane belastning og den samlede eksponering gennem kosten. Udvikling af screeningsmetoder Aktiviteten sigter mod udvikling af hurtige og mindre omkostningstunge screeningsmetoder til brug for den fremtidige overvågning og kontrol af dioxiner i fødevarer og med henblik på vu   r- deringen af det samlede indhold af dioxinlignende stoffer i disse fø devarer. Screeningsmetode r- ne baseres på cellekulturer og udvikles i et samarbejde mellem DFVFs to afdelinger. Det blev fra start understreget, at der var tale om et udviklingsarbejde, hvor det næppe ville være muligt, at gennemføre og afslutte udviklingen  med et tilfredsstillende resultat indenfor  handlingspla- nens fø rste år. Udvikling af modeller til beregning af optageligheden af dioxiner fra foderstoffer og fødevarer. Udvikling af modellerne sigter mod etablering af et værktøj til beskrivelse og forudsi   gelse af den humane optagelse af dioxiner fra fødevarer. De udviklede modeller vil være af betydning for en mere præcis og pålidelig risikovurdering, og de vil dermed være af betydning for fødev a- resikkerheden. International indsats på fødevareområdet Dioxin er en grænseoverskridende forurening og en langsigtet signifikant nedsættelse af dioxi n- forureningen kan kun ske i et internationalt samarbejde. Både af hensyn til forbrugerne og af hensyn til fødevareeksporten er en aktiv dansk deltagelse i det internat ionale arbejde af stor vig- tighed,  bl.a. i relation til fastsættelse af grænseværdier for dioxiner, og for at  påvirke den inte r- nationale regeldannelse og beslutningsproces. Indsatsen har omfattet deltagelse i det fagligt- videnskabelige samarbejde om risikovurderinger og analyser samt forskningsbaseret rådgivning til Fødevarestyrelsen især med henblik på de løbende forhandlinger i EU -kommissionen om- kring fastsættelsen af grænseværdier for dioxinindholdet i fød evarer.

7 2.  Kortlægningsundersøgelser    –  kemiske analyser 2.1 Analysemetode –  udvikling og vedligeholdelse Afdeling for Kemiske Fødevareundersøgelser har tidligere udført analyser for dioxiner (1987   -88) og dioxinlignende PCB (1995-97). Med udsigten til rutinemæssige analyser for dioxiner og dioxi  n- lignende PCB over en længere årrække, og med et forholdsvis stort antal prøver, har det været målet at foretage en metodeudvikling og optimering, der tager hensyn til en mere effektiv arbejdsgang. Effektiv med hensyn til analysetid og med mulighed for automatisering af nogle af oprensningstri- nene. En akkreditering af metoden har også været en målsætning, dels som en naturlig forlængelse af metodevalideringen, som dokumentation for den analytiske kvalitet, og dels fordi nogle af kon- trolprøverne udføres i henhold til e  t EU kontroldirektiv, hvor der er krav om akkrediteret prøvning. Med yderligere behov for dioxinanalyser til kontrol af grænseværdier og til kortlægning af dioxi n- indhold i vilde fisk var det fra starten forudset, at der ville blive behov for nye laboratoriefaciliteter. Dette forhold er beskrevet i afsnit 2.2. Analyseprincip Dioxiner og dioxinlignende PCB er fedtopløselige og findes derfor i de højeste koncentrationer i fedtet i de fede fødevarer. Koncentrationerne af dioxiner og non -ortho PCB i fødevarer det lave pg/g fedt niveau og derunder. For at kunne opnå fornuftige detektionsgrænser er det nø d- vendigt både at tage relativt store prøvemængder i arbejde, svarende til ca. 3 g fedt, og at prøve - ekstraktet bliver kraftigt opkoncentreret til et slutvolumen på 20 µl. Det stiller store krav til anal  y- semetoden, der foruden at fjerne interfererende stoffer også skal reducere fedtmatricen til et ti l- strækkeligt lavt niveau, så en opkoncentrering af prøven er mulig. Selv med disse prøvemængder og prøveo prensning er det nødvendigt at analysere ekstrakterne med et højtopløsende GC/MS system, for at opnå tilstrækkelig høj følsomhed og specificitet. Det er den ressourcekrævende prøveopren s- ning og det dyre instrument, der gør dioxinanalyser forholdsvis dyre.  Figur 2.1.1 viser et flowdia- gram med de forskellige trin i analysemetoden. Af figuren fremgår også den mindre krævende o p- rensningsprocedure, som anvendes til bestemmelse af dioxinaktivitet i et biologisk testsystem, CA- LUX (afsnit. 4).

8 Sample Fat extraction Mini multilayer column with silica and H₂SO₄-coated silica Multilayer column with silica and H₂SO₄-coated silica HPLC-fractionation PCB Non-ortho PCB Dioxins & furans GC/HRMS CALUX Total extract Sum of TEQ Individual TEQ Total TEQ 3 g fat 1 g fat Sample preparation Sample clean-up TEQ determination Fat extraction CALUX GC/HRMS Internal std’s Figur 2.1.1.  Flowdiagram med det analytiske princip for bestemmelse af TEQ ved anvendelse af hhv. et CALUX bioassay og en kemisk analysemetode med GC/HRMS. CALUX bioassay omtales i afsnit 4 om screeningsmetoder. Efter homogenisering af prøven ekstraheres fedtet med or ganiske opløsningsmidler og det isolerede fedt oprenses derefter i to forskellige chromatografiske systemer. Det første system består af en søjle pakket med silica og svovlsyreimprægneret silica. Her sker der  en nedbrydning af fedtet og andre stoffer, der ikke tåler syrer samtidigt med at polære forbindelser tilbageholdes på søjlemater i- alet. Prø - og di-ortho PCB, non- ortho PCB og dioxiner. Efter inddampning analyseres fraktionerne ved hjælp af   gaschromatografi med højtopløsende ma  s- sespektrometrisk detektion. Den kvantitative bestemmelse sker med isotopfortyndingsteknik, dvs. der tilsættes en række ku l- stof-13 mærkede standarder (dioxiner og PCB) til prøven før den oprenses. Der tilsættes ligeled es isotopmærkede standarder til ekstraktet lige før GC/MS analysen, så genfindingen, og dermed ko n- trol af prøveoprensni ngen, kan følges for den enkelte prøve.

9 Rapportering af analyseresultater Ved omtale af en prøves dioxinindhold nævnes som regel kun en    enkelt værdi. Det er den såkaldte TEQ-værdi, der udtrykker prøvens samlede indhold af stoffer med dioxinlignende effekt. En række stoffer har dioxinlignende effekter og for 29 enkeltstoffer er der fastsat en faktor (tokcisitets- ækvivalent  -faktor: TEF), der vægter stoffets giftighed i forhold til den mest giftige dioxinforbinde  l- se. Ved den kemiske analyse for dioxin analyseres der for disse enkeltstoffer, og efter at koncentra- tionerne er korrigeret med TEF-værdierne, adderes de til en samlet TEQ  -værdi for p  røven. Der er i øjeblikket TEF -værdier for 17 dioxiner (PCDD og PCDF) og 12 dioxinlignende PCB  -forbindelser (se Tabel 2.1.2). WHO-TEF for dioxiner WHO-TEF for dioxinlignende PCB PCDD Non-ortho PCB 2,3,7,8 - TCDD 1 PCB 77 0,0001 1,2,3,7,8 - PeCDD 1 PCB 81 0,0001 1,2,3,4,7,8 - HxCDD 0,1 PCB 126 0,1 1,2,3,6,7,8 - HxCDD 0,1 PCB 169 0,01 1,2,3,7,8,9 - HxCDD 0,1 Mono-ortho PCB 1,2,3,4,6,7,8 - HpCDD 0,01 PCB 105 0,0001 OCDD 0,0001 PCB 114 0,0005 PCDF PCB 118 0,0001 2,3,7,8 - TCDF 0,1 PCB 123 0,0001 1,2,3,7,8 - PeCDF 0,05 PCB 156 0,0005 2,3,4,7,8 - PeCDF 0,5 PCB 157 0,0005 1,2,3,4,7,8 - HxCDF 0,1 PCB 167 0,00001 1,2,3,6,7,8 - HxCDF 0,1 PCB 189 0,0001 1,2,3,7,8,9 - HxCDF 0,1 2,3,4,6,7,8 - HxCDF 0,1 1,2,3,4,6,7,8 - HpCDF 0,01 1,2,3,4,7,8,9 - HpCDF 0,01 OCDF 0,0001 Tabel 2.1.2. Toksicitets-ækvivalent  -faktorer, fastsat af WHO, for dioxiner (PCDD og PCDF) og dioxinlignende PCB.

10 I mange prøver vil der være en eller flere af dioxinerne eller de dioxinlignende PCBer, der ikke kan   detekteres. Ved beregning af TEQ kan koncentrationerne af disse ikke-detekterbare forbindelser sættes til nul eller til detektionsgrænsen. Den sande værdi for koncentrationen vil ligge et sted me l- lem nul og detektionsgrænsen, og ved at benytte nul som værdi vil den beregnede TEQ underest i- mere det sande indhold, mens anvendelsen af detektionsgrænsen vil overestimere den sande TEQ. Det er almindelig praksis internationalt at rapportere TEQ-værdier, hvor koncentrat  ionen af ikke- detekterbare forbindelser er sat til detektionsgrænsen. Der har i de sidste 20 år været mest fokus på dioxinerne, så det er på disse forbindelser der p.t. er den største analysetekniske ekspertise og laboratoriekapacitet. Derfor er de  maksimalgrænseværd i- er, der indtil videre er vedtaget i EU, udelukkende baseret på TEQ fra  dioxinerne. 2.2 Etablering af udvidet analysekapacitet til dioxinkontrol Med fastsættelsen af grænseværdier for dioxinindholdet i fødevarer og i foderstoffer juni 2001 o p- stod der et mere permanent behov for danske kontrol- og overvågningsundersøgelser. Efte  r nærm  e- re overvejelser i Fødevareministeriets departement blev det i 2001 besluttet at etablere en analys e- funktion ved Fødevarestyrelsens laboratorium i Fødevareregion Ringsted. Det er planen, at dette laboratorium skal varetage de kommende kontrolopgaver på Fødevareministeriets område,  dvs. både på fødevare   - og foderstofområderne. Laboratoriet skal desuden medvirke til løsning af andre opgaver for Fødevareministeriet, hvor der kræves undersøgelser for dioxiner. Det er yderligere ta n- ken, at laboratoriet skal foretage dioxinanalyser på markedsvilkår for eksterne rekvirenter i den u  d- strækning, der vil være ledig kapacitet på laboratoriet. Indledningsvis er   laboratoriet starte med at foretage analysearbejdet i forbindelse med den planlagte undersøgelse af di oxinindholdet i danske konsum- og industrifisk. Arbejdet med etableringen af den nye analyseenhed blev fra start forsinket pga. af et cirkulære om ansættelses  - og udgiftsstop, der blev indført i forbindelse med regeringsskiftet i 2001. Efter oph æ- velsen af dette cirkulære har der været arbejdet målrettet mod etableringen af laboratoriet. Dette arbejde er gennemført i et samarbejde mellem Ringsted -laboratoriet, som den hovedansvarlige og Afdeling for Kemiske Fødevareundersøgelser, der har virket som rådgiver   . I løbet af 2002 blev der foretaget ombygning og indretning af laboratorielokaler i Ringsted, samt gennemført anskaffelse af det nødvendige specialudstyr, herunder højtopløsende massespektrometer, der blev anskaffet efter en offentlig udbudsforretning i EU. Efterfølgende er det nye udstyr installeret og dioxinmetoden er afprøvet og indkørt i laboratoriet. Dioxinmetoden er akkrediteret i henhold til ISO17025 normen af den danske akkrediteringsmyndighed DANAK. 2.3 Prøveplan Mere end 90% af den humane eksponering for dioxiner kommer fra indtagelse af fødevarer kont a- mineret med dioxiner, og langt hovedparten af indtagelsen stammer fra de fede animalske fødevarer og fede fisk. Kortlægningsundersøgelserne er tilrettelagt med det formål at få analyseret de mest relevante fødevaretyper og til at få et billede af det generelle niveau af dioxinindholdet i danske fødev arer. Prøveudtagningen sker i forbindelse med et EU kontroldirektiv (EF/96/23), der omhandler anima l- ske produkter dvs. mælk, æg, kød og dambrugsfisk. I den oprindelige dioxinhandlingsplan er disse

11 prøver suppleret med prøver af mejeriprodukter og vilde fisk. Desuden er prøver af modermælk periodevis også med i kortlægningsundersøgelserne for at følge den humane eksponering med di o- xin m.m. I Tabel 2.3.1 er den oprindelige prøveplan for fødevareanalyserne vist. Det blev desuden planlagt at analysere ca. 20 modermælksprøver hvert andet år. Af Tabel 2.3.2 fremgår den faktiske gennemfø r- te samlede prøveplan. Svin 5 30* 40* 40* 40* 180* Okse 5 Lam Fjerkræ 5 Æg 5 Mælk 5 Akvakultur 5 Import (ikke EU) 10 10 10 10 40 Totalt direktiv 96/23 70 50 50 50 220 Mejeriprodukter 10 10 10 10 40 Vilde fisk 10 10 10 10 10 50 Antal prøver i alt 100 70 70 70 310 Tabel 2.3.1 Oprindelig prøveplan for fødevarer. * betyder at prøveantallet skal fordeles på svin, okse, lam, fjerkræ, æg, mælk og akvakultur. Svin 5 5 5 10 10 35 Okse 5 5 5 10 10 35 Lam 5 5 10 10 30 Fjerkræ 5 5 5 26 29 70 Æg 5 5 10 3 20 43 Mælk 5 5 5 4 20 39 Mejeriprodukter 10 6 16 Frugt, grønt og cerealier 15 15 Vegetabilsk olie 6 6 Akvakultur 5 5 10 10 30 Vilde fisk 5 20 15 12 52 Fiskeolie – kosttilskud 5 9 14 Modermælk 19¹ 19 13 51 Antal prøver i alt 59 40 79 88 170 436 Tabel 2.3.2  Den gennemførte prøveplan for dioxinundersøgelser af fødevarer og modermælk i p e- rioden 2000-2004. (¹Prøverne er indsamlet i 1999)

12 I forhold til det oprindelige forslag er der sket to æ  ndringer. 1) Fra d. 1. juli 2002 blev de nye EU grænseværdier for dioxin i fødevarer indført, og det har bet y- det en forøgelse i at antallet af kontrolanalyser. De ekstra prøver er blevet indarbejdet fra 2003 og frem, og hænger i øvrigt også s ammen med den øgning i kapaciteten for dioxinanalyser der er sket med etableringen af det nye dioxinlaboratorium i Fødevarestyrelsens Fødevareregion Rin  g- sted. 2) EU-kommissionen har i en henstilling foreslået, at der i 2003, 2004 og 2005 foretages en koor di- neret monitering af dioxin og PCB i EU, og ifølge denne henstilling skal Danmark analysere 66 prøver/år. Nogle af disse prøver er dog allerede dækket af den oprindelige prøveplan. I foråret og sommeren 2004 førte analyseresultater, der lå over dioxingræ nseværdien, på laks fra Østersøen og sild fra Østersøen øst for Bornholm til, at Fødevarestyrelsen indførte restriktioner for den danske fangst af laks og sild fra Østersøen. De første prøver af sild fra Østersøen, der viste overskridelser af dioxingrænsev  ærdien var udtaget i forbindelse med dioxinhandlingsplanens pr  ø- veplan, og de næste prøver af sild og laks fra Østersøen var fra et forskningsprojektet, der handler om dioxin og PCB i danske industri- og konsumfisk. Som opfølgning på disse resultater genne  mførte Fødevarestyrelsen i 2004 i samarbejde med Da marks Fødevareforskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Fiskeindustri  - og Eksport- forening to projekter med laks. Det ene projekt drejede sig om analyser af laks fra forskellige væg  t- klasser for at undersøge sammenhængen mellem størrelsen af laksen og indhold af dioxin og PCB. Det andet projekt var en pilotundersøgelse, hvor forskellige forarbejdnings processors eventuelle indflydelse på indholdet af dioxin og PCB i laksefileter blev  undersøgt.   Resultaterne fra disse to projekter er omtalt i næste afsnit. 2.4 Resultater af kortlægningsundersøgelserne Resultater af de 436 gennemførte dioxin og PCB analyser i årene 2000 til 2004 fremgår af tabelle   r- ne i bilag A og B. Tabellerne i bilag A er inddelt i de enkelte fødevaretyper og viser de målte in  d- hold af dioxin, dioxinlignende PCB og summen af dioxin og PCB (total TEQ). Tabellen i bilag B indeholder de målte indhold af dioxin og PCB i dansk modermælk. Indhold i fødevarer bortset fra fisk Figur 2.3.1 og Figur 2.3.2 viser de fundne indhold i perioden 2000 til 2004 af hhv. dioxin og sum- men af dioxin og dioxinlignende PCB. Indenfor hver af fødevaretyperne er indholdet vist ved ge n- nemsnitsværdien af alle de analyserede prøver og med angivelse af maksimum   - og minimumsvæ  r- dien. Endvidere er de gældende grænseværdier for dioxinindhold afbilledet i Figur 2.3.1, og i Figur 2.3.2 er det de foreslåede nye grænseværdier for summen af dioxin og dioxinlignende PCB der er vist.

13 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 Grænseværdi Middelværdi Dioxin Figur 2.3.1  Målte indhold af dioxin -TEQ i danske fødevareprøver fra 2000  -2004. De målte indhold er angivet ved en middelværdi og hhv. maximums  - og minimumsværdierne. Øverst er maksima l- grænseværdierne vist. (*) F or Frugt, grønt og kornprodukter er enheden pg WHO -TEQ/g produkt og aktionsværdien   er angivet, da der ikke er maksimalgrænseværdi for disse fødevaretyper. Som det fremgår af Figur 2.3.1 ligger de typiske indhold af dioxin i danske fødevare et pænt stykke fra grænseværdierne. I perioden 2000 til 2004 er der kun fundet én prøve af okse    fedt, der overskred indgrebsværdien. Indgrebsværdien ligger på ca. 75% af grænseværdien, og hvis indholdet af dioxin i en varer over indgrebsværdien men under grænseværdien, må den godt omsættes, men myndigh e- der er forpligtiget til at foretage yderligere undersøgelser med henblik på en udredning af årsagen til det forhøjede indhold. Hønseæg fra økologiske bedrifter udviser stor variation i dioxinindhold, og nogle af prøverne ligger tæt på indgrebsværdien. I andre lande er der også observeret højere indhold i økologiske æg eller æg fra udegående høns. Nogle steder skyldes det, at jorden som hønsene pri k- ker i er kontamineret med dioxin, men andre forhold kan også spille ind, bl.a. tilsætning af fiskeolie til hønsefoderet og at der kan være forskel på optaget a f dioxin i forskellige hønseracer. For fødevareprøverne ligger indholdene på et tilsvarende niveau som for de øvrige europæiske la n- de, der ligger tæt på Danmark, og hvor der er gennemført dioxinanalyser. Sammenlignet med de danske undersøgelser fra 1987 e r der sket et markant fald i dioxinindholdet, fx ca. 80% for oksekød og ca. 75% for mælk. Et tilsvarende fald er også observeret i bl.a. Tyskland, Storbritannien og Sv   e- rige.

14 Figur 2.3.2  Målte indhold af summen af dioxin og PCB (Total TEQ) i danske fødeva  reprøver fra 2000-2004. De målte indhold er angivet ved en middelværdi og hhv. maximums   - og minimums- værdierne. Øverst er de foreslåede maksimalgrænseværdier vist. (*) F or Frugt, grønt og kornpr o- dukter er enheden pg WHO-TEQ/g produkt og summen af aktionsvær  dierne for dioxin og PCB er angivet, da der ikke er maksimalgrænseværdier for disse fødevaretyper. Af Figur 2.3.2 kan det ses, at de foreslåede nye grænseværdier for summen af dioxin og PCB gen e- relt ligger på et niveau, der ikke giver anledning til fund  af fødevarer med for højt indhold af dioxin og dioxinlignende PCB. Det skal dog understreges, at det prøveantal der ligger til grund for in d- holdstallene kun kan siges at udgøre en stikprøvekontrol, og med flere prøver vil det være sandsy n- ligt, at der kan forekomme prøver med indhold over grænseværdierne eller indgrebsværdierne. Det gælder dioxin s  å vel som summen af dioxin og dioxinlignende PCB. Indhold i konsumfisk og fiskeolie til kosttilskud Figur 2.3.3 og Figur 2.3.4 viser de målte indhold af hhv. dio xin og summen af dioxin og dioxinlig- nende PCB i et udvalg af danske konsumfisk. Endvidere er prøver af fiskeolie til kosttilskud også analyseret for indhold af dioxin og dioxinlignende PCB. Grænseværdierne for dioxin og de foresl å- ede nye grænseværdier for summen af dioxin og dioxinlignende PCB er afmærket i figurerne. Der er fundet indhold over dioxingrænseværdien i laks fra Østersøen og sild fanget øst for Bor n- holm. Desuden er der fundet indhold over indgrebsværdien for dioxin i havørreder fra Bornholm o   g Ål fra Øresund. I vilde fisk er det forureningsgraden af det farvand fisken lever i der bestemmer hvor meget dioxin og PCB der ophobes i fisken. Da dioxin og PCB bindes i fedtet er problemet størst for de fede fisk som sild, ål og havørreder. I laks fra    Østersøen er der også fundet indhold over grænseværdien (se omtalen senere i afsnittet). Indholdet i dambrugsørreder er relateret til in d- 0 1 2 3 4 5 6 7 Grænseværdi Middelværdi Dioxin+PCB

15 holdet af dioxin og PCB i fiskefoderet, og det ses, at der er fundet indhold et godt stykke fra græ  n- seværdien. 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Grænseværdi Middelværdi Dioxin Figur 2.3.3 Målte indhold af dioxin -TEQ i danske konsumfisk og fiskeolie til kosttilskud i prøver fra 2000-2004. De målte indhold er angivet ved en middelværdi og hhv. maximums   - og minimums- værdierne. Øverst er maksimalgrænseværdierne vist. Når de fundne ind hold af summen af dioxin og dioxinlignende PCB sammenlignes med de foreslå- ede nye grænseværdier gentages mønsteret fra dioxin alene. For nogle fiskearter fx laks, havørreder og ål akkumuleres der forholdsvis mere PCB end dioxin, og i de tilfælde er der end   nu større pr blemer med at overholde den foreslåede nye grænseværdi for summen af dioxin og PCB, da den kun er dobbelt så stor som for dioxin alene. Grafen for indholdet af dioxin og dioxinlignende PCB i fiskeolie til kosttilskud viser markante overskridelser både for dioxin og summe af dioxin og PCB. Prøverne er udtaget i år 2000 og i år 2004. Overskridelserne er fra nogle af prøverne fra 2000, dvs. før dioxingrænseværdien trådte i kraft. Prøverne fra 2004 overholder både dioxingrænseværdien og den foresl åede grænseværdi for summen af dioxin og PCB. De undersøgte fiskeleverolier udviser dog store variationer, hvor nogle har lavt indhold af både dioxin og PCB, mens andre har forholdsmæssigt højt indhold af PCB, der i nogle tilfælde resulterer i værdier af d ioxin og PCB i nærheden af den foreslåede grænseværdi. De fleste fiskeleverolier er sikkert blevet underkastet en renseproces for at reducere indhold af bl.a. dioxin og PCB, men noget kunne tyde på, at renseprocesserne ikke i alle tilfælde har været tilstr æ  k- kelig effektive mht. reduktion af PCB.

16 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Grænseværdi Middelværdi Dioxin+PCB 38 Figur 2.3.4  Målte indhold af summen af dioxin og PCB (Total TEQ) i danske konsumfisk og fisk e- olie til kosttilskud i prøver fra 2000 -2004. De målte indhold er angivet ved en middelværdi og hhv. maximums- og minimumsværdierne. Øverst er de foreslåede maksimalgrænseværdier vist. Opfølgningsprojekt til undersøgelse af forskellige størrelser af laks Et forskningsprojekt i samarbejde mellem Danmarks Fødevareforskning og Danmarks Fiskeriu n- dersøgelser, drejer sig o m bestemmelser af indhold af dioxin og PCB i danske industri- og konsum- fisk. Projektet er finansieret af Danmarks Fødevareerhverv over Innovationsloven og løber fra 2002 –  2005. Et delresultat fra dette projekt viste i marts 2004 en overskridelse af dioxingrænseværdien i laks fra Østersøen. På den baggrund indførte Fødevarestyrelsen et fangst - og landingsforbud for laks fra Østersøen. Fødevarestyrelsen gennemførte i samarbejde med Danmarks Fødevareforskning, Danmarks Fisk   e- riundersøgelser og Danmarks Fiskei ndustri- og Eksportforening et opfølgningsprojekt med det fo r- mål at få fastlagt sammenhængen mellem indhold af dioxin og PCB og størrelsen af laks fra Øste r- søen. Der blev udtaget friskfanget laks fra seks vægtklasser. Fra hver af de fire laveste vægtklas ser (2-3 kg, 3-4 kg, 4-5 kg og 5 - 6 kg) blev der analyseret to samleprøver, hvori der indgik ti laks. For væg   t- klasserne 4-5 kg og 5-6 kg blev det ene sæt af ti laks analyseret individuelt for kunne vurdere vari  a- tionsbredden. For vægtkla  sserne 6 - 7 kg og 7-10 kg blev der kun analyseret én samleprøve. Resultaterne af de kemiske analyser for indhold af dioxin og PCB fra projektet er afbilledet i Figur 2.3.5. De nederste sæt af punkter er indhold af dioxin og det øverste sæt summen af dioxin og PCB.

17 Laks Østersø 0 5 10 15 20 25 Vægtklasse Dioxin+PCB TEQ Dioxin TEQ Grænseværdi Indgrebsværdi 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-10 (kg) Figur 2.3.5  Målte indhold af TEQ for hhv. dioxin og summen af dioxin og PCB i laks fra Østersøen sorteret efter vægtklasser  . Der ses et forholdsvis ens indhold i vægtklasserne 2  -3 kg og 3 - 4 kg, mens der herfra sker en stig- ning i indholdet af dioxin og summen af dioxin og PCB. Med hensyntagen til analyseusikkerhed førte undersøgelsen til, at det blev tilladt af fange laks mindre end 4 kg renset vægt, svarende til 4,4 kg levende vægt, da disse størrelser laks ikke overskrider dioxingrænseværdien på 4 pg dioxin - TEQ/gram fisk. Pilotprojekt vedrørende forarbejdning af laks Som følge af de indførte restriktioner på fangst af laks over en størrelse på 4,4 kg levende vægt var der fra fiskeerhvervet side en interesse i at finde en måde at gøre de store laks brugbare   til konsum. Derfor gennemførte Fødevarestyrelsen i samarbejde med Danmarks Fødevareforskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Fiskeindustri - og Eksportforening et mindre pilotprojekt med det formål at undersøge i hvilket omfang forarbejdning af l  aks medfører et mindre indhold af dioxin og PCB. Trimning, dvs. bortskæring af fedtholdige stykker af fedt  - og muskelvæv, betyder, at fedtindholdet i den trimmede laksefilet reduceres, og det vil resultere i et mindre indhold af dioxin og PCB. Rø g- ning kan medføre at der under røgningsprocessen afsmelter fedt, og det vil også, alt andet lige, r   e- sultere i et mindre indhold af dioxin og PCB. I projektet blev ændringen i dioxin  - og PCB-indholdet fulgt ved for hver laks at analysere den ven- stre ubearbejdede filet, og sammenligne den med den højre forarbejdede filet fra samme laks. Figur

18 2.3.6 viser den observerede ændring i dioxin  - og fedtindholdet, som følge af trimning af fedt og hhv. varm- og koldrøgning. Der er udført tre gentagelser for hver forarbejdning  sforsøg, dybdetri m- ning er dog udført med fem gentagelser. Resultaterne for PCB er ikke vist, men de følger samme mønster som dioxin og fedt. Pilotprojekt: Forarbejdning af laks -60 -50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 a  b   c a   b  c a   b  c a  b  c a  b  c a  b   c   d  e Side        Varmrøgning   Varmrøgning    Koldrøgning  Koldrøgning   Dybde trim          +trimning        -trimning         +trimning       -trimning         trim Fedt% Dioxin-TEQ Figur 2.3.6  Ændring i indhold af dioxin   -TEQ og fedt i laksefileter som følge af forskellige fora r- bejdningsprocesser. Varm- og koldrøgning giver ingen ændring i dioxin og fedtindhold. Varmrøgning giver endda anledning til et stigende indhold, og det skyldes sandsynligvis udtørring af laksefileten under varmrøgningsprocessen. Dioxin - og fedtindholdet er udregnet relativt til det analyserede produkt, og fjernelse af vand vil derfor give sig udslag i et stigende indhold. Trimning af fedtvæv resultatere som ventet i et reduceret indhold af dioxin og fedt. Forskellen på ”sidetrim” og ”dybdetrim” er mængden af fedtvæv der er skåret fra laksefileten. Det kan konstateres, at det kun er dybdetrimningen, der giver en så stor reduktion, at den evt. kan anvendes industrielt til at gøre ellers uomsættelige laks salgbare. Analyser af dansk modermælk I planlægningen af dioxin  handlingsplanen blev der lagt vægt på, at medtage modermælksprøver som en prøvematrice til at følge den humane belastningen med dioxin og PCB. Da mere end 90% af det humane dioxinindtag kommer fra fødevarerne vil analyser af indholdet af dioxin og PCB i mennesker, fx modermælk, give et billede af den samlede humane belastning med disse stoffer. Prøverne er udtaget på modermælkscentralerne på Hvidovre Hospital og Skejby Hospital. Modermælken stammer fra førstegangsfødende mellem 25 og 29 år, og er fortrinsv is udmalket

19 mellem 3. og 8. uge efter fødslen. Prøveudtagningen er på denne måde standardiseret og kan derfor sammenlignes med tidligere undersøgelser af modermælk i Danmark. I Figur 2.3.7 er middelværdierne for resultaterne af analyserne for hvert af åre   ne 1999, 2002 og 2004 afbilledet. På samme figur fremgår også resultaterne fra tidligere danske undersøgelser i hhv. 1986 og 1993¹. Der ses et tydeligt fald i indholdet af dioxin og PCB. Fra 1993 og til 2004 er der et fald på 48% for dioxin, 67% for dioxin lignende PCB og 58% for summen af dioxin og dioxinlignende PCB. 0 5 10 15 20 25 30 35 40 1985 1990 1995 2000 2005 Indsamlingsår Dioxin+PCB TEQ Dioxin TEQ Figur 2.3.7  Indhold af dioxin og summen af dioxin og PCB i dansk modermælk. Figuren viser middelindhold i modermælksprøver indsamlet i årene 1986, 1993/94, 1999, 2002 og 2004. Siden udfasningen af brugen af PCB i 1980-erne er der observeret et fald i den humane belastning med PCB. Da dioxinlignende PCB udgør en del af den samlede mængde PCB er faldet i dioxinlignende PCB en følge af det generelle faldende niveau af PCB. Dioxin stammer  fra andre kilder end PCB, nemlig primært forskellige forbrændingsprocesser, før det til sidst optræder som en miljøforurening, der via fødekæden finder vej til fødevarerne. Sidst i 1980 -erne blev der internationalt gjort en del for at finde og reducerer de værste kilder til dioxinforurening. Faldet i dioxinbelastningen i modermælk tyder på, at disse tiltag er slået igennem og resulterer i en reduceret human belastning med dioxin. De senere år har der internationalt været adskillige tilfælde af kontamineri ng af fødevare med dioxin og PCB. Der har hovedsagligt været tale om en kontaminering af dyrefoder, som har resulteret i et forhøjet indhold af dioxin eller PCB i fødevarer. Det kan frygtes, at den positive udvikling med faldende indhold af dioxin og PCB i mennesker ikke fortsætter, såfremt der ikke 1 Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet (1999). Indhold af dioxiner, PCB, visse chlorholdige pesticider , kviksølv og selen i modermælk hos danske kvinder 1993  -94.

20 fortsat er fokus på at stoppe den direkte kontaminering bla. af dyrefoder med dioxin og PCB, og reducere niveauerne i miljøet. 2.5 Konklusion vedrørende kortlægningsundersøgelserne Kortlægningsundersøgelserne af    dioxinindholdet i danske fødevarer, bortset fra visse typer af fisk,   viser, at niveauet generelt er et pænt stykke under de gældende grænseværdier. Kortlægningsundersøgelserne viser, at niveauet af summen af dioxin og dioxinlignende PCB i da   n- ske fødevar er, bortset fra visse typer af fisk, generelt ikke forventes at give anledning til problemer i forhold til de foreslåede nye grænseværdier for summen af dioxin og dioxinlignende PCB. Der er i én prøve af oksefedt konstateret overskridelse af indgrebsværdi  en for dioxin, og det er sandsynligt, at der i fremtiden også vil kunne optræde prøver med overskridelser. Især hønseæg fra økologiske bedrifter udviser stor variation i indholdet af dioxin og PCB. Der er fundet overskridelser af grænseværdien for dioxin i laks over 4,4 kg fra Østersøen, og i sild fanget øst for Bornholm. Der er desuden fundet en overskridelser af indgrebsværdien for dioxin i ål fra Øresund. Med de foreslåede nye grænseværdier for summen af dioxin og dioxinlignende PCB vil der foruden overskridelser i laks fra Østersøen og sild øst for Bornholm, også være overskridelser af græns e- værdien for havørr   eder fra Bornholm og Ål fra Øresund. Undersøgte prøver af fiskeolier til kosttilskud, der er udtaget efter ikrafttrædelse af dioxingræns e- værdie  rne viser indhold under både dioxingrænseværdien og den nye foreslåede grænseværdi for summen af dioxin og dioxinlignende PCB. Nogle af fiskeleverolierne har dog forholdsmæssigt højt indhold af PCB, og det tyder på, at de anvendte renseprocesser til redukt ion af bl.a. dioxin og PCB ikke alle er effektive overfor PCB. Indholdet i dansk modermælk af dioxin og PCB er faldende. Fra 1993 til 2004 er dioxin faldet med 48%, dioxinlignende PCB med 67% og summen af dioxin og PCB med 58%.

21 3.  Beregning af det danske humane dioxinindtag Det humane indtag af dioxiner og dioxinlignende PCB er blevet beregnet på baggrund af kortlæ   g- ningsundersøgelsernes indholdsdata af dioxin og dioxinlignende PCB i fødevarer fra år 2000 til 2004. Danskernes daglige indtag af forskellige fø devarer er baseret på Danmarks Fødevarefors  k- nings kostundersøgelse gennemført fra 2000  -2002. I kostundersøgelsen deltog 4120 danskere i ald e- ren 4-75 år. Ved at kombinere målte indholdsdata med kostundersøgelsens indtagsdata kan der b   e- regnes estimater for indtag af dioxin og dioxinlignende PCB fra forskellige fødevaregrupper, samt indtagsfordelinger for forskellige befolkningsgrupper. I det følgende omtales først indtagsestimaterne fra fødevarer bortset fra fisk, og derefter omtales indtagsestimaterne fra fødevarer inklusiv fisk. Indtagsestimater for fødevarer eksklusiv fisk Af Figur 3.1 fremgår det danske indtag af dioxin og dioxinlignende PCB fra alle fødevarer med undtagelse af fisk. Indtaget er vist for voksne, og for børn i alderen 4 -14 og 4-6 år. Søjl  erne viser middelindtaget fordelt på fødevaregrupperne mælk og mælkeprodukter, æg og kød. Udover midde l- indtaget er 95%-percentilen afmærket på grafen. Det er det indtagsniveau som inkluderer 95% af befolkningen. 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 Voksne Børn 4-14 år Børn 4-6 år Fjerkræ Fårekød Svinekød Oksekød Æg Mælkeprodukter 95%percentil Figur 3.1 Det danske humane indtag af dioxin og dioxinlignende PCB fra fødevarer bortset fra fisk. Søjlerne er middelindtaget, mens 95% -percentilen angiver det indtag, som inkluderer 95% af den pågældende befolkningsgruppe. For voksne ligger middelindtaget af dioxin og dioxinlignende PCB fra fødevarer, bortset fra fisk, på 0,51 pg WHO-TEQ/kg kropsvægt/dag. For børn i alderen 4   -14 år er middelindtaget 1,1 og i alderen 4-6 år 1,5 pg WHO -TEQ/kg kropsvægt/dag. 95%  -percentilen er for voksne 0,91, og de to børn e- grupper på hhv. 2,0 og 2,4 pg WHO -TEQ/kg kropsvægt/dag. Mælk og mælkeprodukter udgør me l-

22 lem 65 og 70% af bidraget til dioxin og PCB fra disse fødevaregrupper. Belastningen med dioxin og PCB af børn er højere end for voksne, da kostindtaget er højere for børn i forhold til deres krop s- vægt. 95%  -percentilen for voksne ligger på ca. 50% af det tolerable ugentlige indtag, der er på 14 pg WHO-TEQ/kg kropsvægt/dag (se afsnit 7). For børn i alderen 4   -14 år ligger 95% på niveau med TWI, og en del af børnene i alderen 4 -6 år overskrider TWI. Indtagsestimater for fødevarer inklusiv fisk Estimering af indtaget af dioxin og dioxinlignende PCB fra fisk er forbundet med stor usikkerhed da variationen i indholdet af dioxin og PCB i fisk er stor, og det afhænger både af fiskeart og fangs   t- farvand. Ved beregningen af indtagsestimaterne er der brugt typiske indholdsniveauer for de magre og fede fisk der indgår i kostundersøgelsen. Til illustration af betydningen af hvilke indholdsn  i- veauer for dioxin og PCB, der anvendes i beregningerne er der brugt tre forskellige niveauer for indholdet af dioxin og PCB i laks. Tabel 3.1 viser de estimerede indtag af dioxin og dioxinlignende PCB fra fødevarer inklusiv fisk. Indtaget gælder for voksne (15  -75år). Fødevarer Dioxin- og PCB-indtag: pg WHO-TEQ/kg bw/dag inkl. fisk Laks - lav niveau Laks - mellem niveau Laks - på dioxingrænse TEQ Dioxin PCB  Dioxin+PCB  Dioxin PCB  Dioxin+PCB  Dioxin PCB  Dioxin+PCB Middelindtag 0,4 0,4 0,8 0,4 0,5 0,9 0,5 0,6 1,1 95% percentil 0,8 1,0 1,8 1,0 1,4 2,3 1,3 2,3 3,7 Tabel 3.1 Det danske humane indtag af dioxin og dioxinlignende PCB fra fødevarer inklusiv fisk. Tabellen viser indtaget beregnet med værdier for dioxin og PCB i fisk på et gennemsnitsniveau, dog er der brugt tre forskellige scenarier for lakseindtaget. 1) Indtaget af laks er udelukkende fra laks med forholdsvis lavt dioxin- og PCB-indhold,  fx opdrætslaks (1 pg dioxin  -TEQ/g og 2 pg PCB- TEQ/g). 2) Indtaget af laks er en blanding af laks med forholdsvis lavt dioxin- og PCB-indhold og laks med højere indhold fx opdrætslaks og lak   s fra Østersøen (2 pg dioxin    -TEQ/g og 4 pg PCB- TEQ/g). 3) Indtaget af laks er fra laks med et dioxinindhold på grænseværdien (4 pg dioxin -TEQ/g og 8 pg PCB-TEQ/g). Indtaget er beregnet dels som et middelindtag og dels på 95% - percentilniveau. Middelindtaget for voksne varierer mellem 0,8 og 1,1 pg WHO-TEQ/kg kropsvægt/dag, dvs. på ca. 50% af TWI. 95%-percentilerne varierer mellem 1,8 og 3,7 pg WHO-TEQ/kg kropsvægt/dag sv  a- rende til mellem 90% og 185% af TWI. Den procentvise fordelingen af middelindtaget af dioxin og dioxinlignende PCB fra alle fødevaregrupperne er på mellem 30  -40% for mælk og mælkeprodukter, 3-4% for æg, 13  -18% for kød og 38 -55% for fisk. De her beregnede estimater er lavere end de tidligere estimater fra dioxinhandlingsplanens status- rapporter af flere grunde. Kostindtaget var tidligere baseret på den foregående kostundersøgelse, og der er sket en reduktion i indtaget af mælkefedt. Endvidere er indtaget af fisk også faldet. Ændri n- gen i forhold til tidligere er dog også en konsekvens af, at  der tidligere blev anvendt et skøn for in d-

23 holdet af dioxin og PCB i et middelmåltid af fisk. Især for PCB var dette indhold højere end de tal der nu indgår i estimaterne. Det skal bemærkes,  at kostundersøgelsen viser, at danskerne spiser for lidt fisk.    Det gennemsnitlige fiskeindtag er kun cirka halvt så stort, som kostrådene tilsiger. I Tabel 3.2 er indtagsestimaterne fra Tabel 3.1. gentaget, men kun for de personer i kostundersøgelsen, der indtog den anbefalede mæn   g- de fisk på 200 -300 g om ugen. Tabellen viser, ikke overraskende, at når der fokuseres på personer der indtager den anbefalede mængde fisk, så vil tendensen fra Tabel 3.1 forstærkes. Jo mere fed fisk der indtages med højt dioxin - og PCB-indhold, jo større del af befolkningen vil nærme sig ell   er overskride TWI. Indtagsberegningerne understreger, at det er fornuftigt at følge Fødevarestyrelsens kostråd vedrørende fisk². Det betyder, at indtaget af fisk ikke skal ske ensidigt med fede fisk fra belastede områder, men at der skal veksles mellem fed  og mager fisk fra forskellige farvande. Fødevarer inkl. fisk Dioxin- og PCB-indtag: pg WHO-TEQ/kg bw/dag 200-300 g fisk pr. uge Laks - lav niveau Laks - mellem niveau Laks - på dioxingrænse TEQ Dioxin+PCB Dioxin+PCB Dioxin+PCB Middelindtag 1,1 1,3 1,8 95% percentil 2,0 2,8 4,8 Tabel 3.2 Det danske humane indtag af dioxin og dioxinlignende PCB fra fødevarer inklusiv fisk. Estimaterne er beregnet udfra de personer i kostundersøgelsen, der spiste den anbefalede mængde fisk dvs. 200-300 g fisk om ugen. Indtaget er beregnet dels som et middelindtag og dels på 95% - percentilniveau. Se i øvrigt forklaringen til tabel 3.1 Beregningerne viser, at en del af den danske befolkning regelmæssigt må forventes at ove   rskride SCFs tærskelværdi (TWI). Det skal underst reges, at dette ikke er ensbetydende med, at der er en mærkbar sundhedsrisiko for personer, som overskrider TWI, men det betyder, at fødevaresikkerh   e- den med hensyn til dioxiner er forringet, og at der er tale om en udhuling af den beskyttelse, som er indbygget i TWI. Der er på den baggrund fortsat behov for en indsats med henblik på en reduktion af fødevarernes indhold af di oxiner. 2 Fødevaredirektoratet (2 003).  Helhedssyn på fisk og fiskevarer.

24 4.  Screeningsmetode til bestemmelse af dioxinaktivitet i fødevarer I forbindelse med dioxinhandlingsplanen har er det blevet undersøgt, hvorvidt der kunne findes en alternativ screeningsmetode til bestemmelse af dioxiner og dioxin-lignende stoffer i fødevarer og foderstoffer. Da traditionelle kemiske metoder til analyse for dioxin-lignende stoffer er omkostningstunge, var det ønsk eligt at undersøge, om et nyt cellebaseret assay kunne anvendes til en initial screening af fødevarer og foderstoffer for dioxinindhold med henblik på at udvælge ’positive’ prøver til efterfø l- gende verifikation ved kemisk analyse. Arbejdet startede i 2000 med indkøring og etablering af det såkaldte CALUX^®  (’chemically-activated luciferase expression’) assay. Screeningsmetoden har potentiale til at kunne anvendes til indledende kontrol af fødevare - og foderstofprøver for at reduc e- re omfanget af prøver, der s kal analyseres ved kemisk analyse og dermed mindske udgifterne til kontrolanalyser. Om nogle år forventes det, at grænseværdierne for dioxin i fødevarer bliver fastsat som en summen af dioxin og dioxin-lignende PCB og i den forbindelse har assayet den fordel, at det er det totale indhold af dioxin-lignende stoffer, dvs. både dioxiner, furaner og PCB, der måles samtidig. Instituttet har af patentindehaverne fra BioDetection Systems købt en særlig licens til brug af C   A- LUX^®  assayet. Licensen er udelukkende til forsknings - og udviklingsformål og koster i alt 10.000 Euro for en tre-årig periode. Den pris, der for øjeblikket er fastsat på en licens til screening af pr   ø- ver, er 10.000 Euro for statsinstitutioner og 20.000 Euro for kommercielle organisationer per år . Dertil kommer en afgift på 35 Euro per prøve (ved <500 prøver per år) og 25 Euro per prøve (ved >501 prøver per år). 4.1 Princippet i CALUX bioassay CALUX bioassay er et cellebiologisk testsystem, der kan bruges til detektion af stoffer med dioxin- lignende aktivitet. Det end-point der måles på er aktivering af den såkaldte Ah   -receptor (Aryl hy- drocarbon receptor), der aktiveres af alle stoffer med dioxin-lignende aktivitet og som findes ud- trykt i hovedparten af kroppens celler. Den fysiologiske funktion af Ah receptoren kendes ikke, og der er ikke endnu påvist endogene ligander med højere affinitet end den mest potente dioxin, 2,3,7,8-TCDD. Den overvejende del af dioxinernes skadelige virkninger medieres via Ah- receptoren, og derfor giver CALUX bioassay et funktionelt og integreret mål for den totale dioxi n- aktivitet i en given prøve. CALUX bioassay er baseret på en cellelinie af leverkræft   -celler fra rotter (H4IIE celler), der har fået indsat genet for luciferase, som er den enzymaktivitet, der i naturen får   ildfluer til at lyse. Ved kemikaliers binding til og aktivering af Ah-receptoren i cellerne induceres luciferaseenzymet. Ved tilsætning af substratet luciferin og ATP, opstår en lysudvikling (luminiscens), som er målbar. Jo større lysudvikling, des højere   aktivitet af dioxinlignende stoffer i prøven. Cellerne udsås i mikrotiter -plader og inkuberes i 24 timer i inkubator, hvorefter teststoffer eller eks- trakter af fødevareprøver tilsættes, og cellerne inkuberes yderligere i 24 timer. Herefter lyseres ce l- lerne og luciferaseaktiviteten måles ved hjælp af kemiluminescens måling. Såfremt en passende cellemængde er opdyrket, kan de oprensede prøver analyseres i CALUX bioassay i l   ø