INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ   ................................ ................................ ............. 3 BAGGRUND   ................................ ................................ ...... 5 1. INDSATSOMRÅDER ................................  ................................ ................... 6 2. GENNEMFØRTE AKTIVITETER OG OPNÅEDE RESULTATER I 2000 2004................... 7 2.1 Gennemførte aktiviteter og opnåede resultater på miljøområdet ................................... 7 2.1.1. Dioxinemissioner ................................  ................................ ............ 7 Nationale kilder til emissioner af dioxin til luften. .......................................................... 7 2.1.2 Mere viden om kilder og emissioner  ................................ ............. 8 DMU måleprogram................................  ................................ ............... 8 2.2 Gennemførte aktiviteter og opnåede resultater på fødevareområdet........................... 11 2.2.1 Internationale projekter................................  ................................ . 12 2.2.2 Nationale projekter ................................  ................................ ........ 19 Tværgående beredskabsplaner for de danske myndigheder....................................... 19 Information og egenkontrol............................................................................................... 20 Kontrol- og kortlægningsundersøgelser af dioxinindholdet i fødevarer ................... 20 Screeningsmetoder til bestemmelse af dioxin-aktivitet i fødevarer ............................ 32 Modelberegninger af husdyrs optagelse af dioxin fra foder ........................................ 33 Humant dioxinindtag................................  ................................ ......... 34 Analysekapacitet til dioxinkontrol og kortlægning....................................................... 36 2.2.3 Sammenfatning af opnåede resultater på fødevareområdet ................................... 36 2.3 Gennemførte aktiviteter og opnåede resultater i 2004 og forrige år på foderstofområdet ................................ ......................... 37 2.3.1 Internationale projekter................................  ................................ . 38 Grænseværdier for dioxiner .............................................................................................. 38 Indgrebsværdier og målværdier for dioxin   ................................ .... 38 EU harmoniseret kortlægning- og overvågnings- og kontrolundersøgelser af dioxin, dioxin-lignende PCB og PCB i foderstoffer.   ................................ .... 39 Analysedirektiv ................................  ................................ ................... 39 Kvalitet af foderstoffer ................................  ................................ ....... 39 2.3.2 Nationale projekter ................................  ................................ ........ 39 Kontrol- og kontamineringsundersøgelser af dioxinindholdet i foderstoffer ........... 39 Fremtidig udredning vedr. råvarer og processer, der indgår i fremstilling af foderstoffer................................  ................................ ........................... 42 2.3.3 Sammenfatning af opnåede resultater på foderområdet ......................................... 45
2 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC 3. NUVÆRENDE OG FREMTIDIG INDSATS TIL REDUKTION AF .................................... 45 BEFOLKNINGENS DIOXINBELASTNING   ................................ ............... 45 3.1 Indsatsen mod dioxiner i miljøet   ................................ ........................ 45 3.1.1.International indsats................................  ................................ ...... 45 OSPAR   ................................ ................................ .. 45 Stockholmkonventionen ................................  ................................ .... 46 POP-protokollen................................  ................................ .................. 46 Emissioner i Østeuropa og Arktis   ................................ .................... 46 Det Europæiske Moniterings- og Evaluerings Program (EMEP) ................................ 47 EU strategi................................  ................................ ............................ 48 3.2 Indsatsen mod dioxiner i fødevarer ................................................................................... 48 3.2.1 Internationale projekter................................  ................................ . 49 3.2.2 Nationale projekter ................................  ................................ ........ 50 Beredskabsplaner for myndighedsopfølgning ............................................................... 50 Egenkontrol i fødevarevirksomheder   ................................ .............. 50 Kontrol og overvågning af dioxinindholdet i fødevarer............................................... 50 Screening af dioxinindholdet i fødevarer   ................................ ........ 51 Modelberegninger af optageligheden af dioxin. ............................................................ 51 3.3 Indsatsen mod dioxiner i foderstoffer   ................................ ................ 51 4. OPFØLGNING................................  ................................ ............................ 52
3 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC Miljøministeriet 25. maj 2005 Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri                Statusredegørelse for indsatsen mod dioxiner RESUMÉ Den danske indsats mod dioxin er i årene 2000-2004 blevet koordineret og intensiveret ved hjælp af dioxinhandlingsplanen. Planen blev iværksat på baggrund af bl.a. den belgiske dioxinskandale i 1999, hvor der blev konstateret forureninger i foder. Sideløbende har der været arbejdet med problemstillingen på internationalt niveau.   Flere Ministerier og underliggende myndigheder er involveret i den danske dioxinhand- lingsplan. Fødevareministeriet, herunder Plantedirektoratet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, herunder Fødevarestyrelsen og Danmarks Fødevareforskning samt Miljøministeriet, herunder Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser har varetaget arbejdet med dioxinhandlingsplanen. Da dioxin både er et grænseoverskridende     et omfattende problem, blev der skønnet be- hov for en koordineret indsats på både miljø-, foder- og fødevaresiden. Fødevarestyrelsen igangsatte på denne baggrund en såkaldt beredskabsgruppe med de involverede myndig- heder.    Der er opnået mange resultater i løbet af handlingsplanens forløb. fødevareområdet blev der i 2001 fastsat EU grænseværdier for indhold af dioxin i en række animalske fødevarer. Samtidig blev der fastsat indgrebsværdier, der kan hjælpe med opsporing af hotspots, hvor der findes indhold over normalt niveau.   I 2004 startede en revision af regelsættet og dermed agter EU at fastholde fokus på dioxin, og at der er tale om et stof, hvis indhold i fødevarer bør og skal reduceres. Dette støttes af de vurderinger vedr. indtag, der foreligger fra EU´s Videnskabelige Komité for Levneds- midler og FAO/WHO´s ekspertgruppe vedrørende tilsætningsstoffer og forureninger.    Indtaget i EU er beregnet til at ligge ca. på niveau med det tolerable daglige indtag. Mere forfinede danske beregninger for det danske indtag viser lidt lavere indtag. Indtagsbereg- ninger viser således, at der fortsat er behov for fokus på problemet, da en del af den dan-
4 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC ske (og europæiske) befolkning må forventes, at blive udsat for et for højt indtag af dioxin. Dette skal tillige ses i lyset af, at danskerne opfordres til at øge deres indtag af fisk. Da fisk kan bidrage væsentligt til dioxinindtaget, øger dette fokus på problemet.   Handlingsplanen omfatter offentlige kontrolundersøgelser. I perioden 2000-2004 er der undersøgt 436 fødevare- og modermælksprøver. Disse undersøgelser giver indikation af det indhold der kan forventes at forekomme i danske fødevarer.   På baggrund af handlingsplanens undersøgelser, blev der igangsat yderligere undersøgel- ser for fisk fra Østersøen. På baggrund af disse nye data, og i henhold til de gældende grænseværdier for dioxin, udstedte Fødevarestyrelsen i 2004 et fiskeri- og omsætningsfor- bud for henholdsvis sild fra den østlige Østersø     laks på over 4,4 kg urenset vægt fra hele Østersøen. Erhvervet har senere, i samarbejde med Danmarks Fødevareforskning og Danmarks Fiskeriundersøgelser, igangsat projekter vedr. forarbejdning af større laks. Det endelige projekt er ikke afsluttet, men foreløbige resultater indikerer, at der er mulighed for at nedbringe dioxinindholdet i laksen via en trimning. Dette forudsætter dog, at meto- den accepteres i de kommende nye EU regler på området, samt at trimning kan foretages industrielt.     foderstofområdet blev der i 2001 fastsat størsteindhold (grænseværdier) i EU for foder- stoffers indhold af dioxin. Samtidig blev der, som for fødevarer, fastsat indgrebsværdier. I 2003 blev reglerne om størsteindhold justeret og præciseret. I 2004 startede en revision af hele regelsættet særligt med henblik på at inkludere dioxin-lignende PCB i størsteindhol- dene. De nye grænseværdier forventes vedtaget i 2005 og fra 2007 planlægges en revision med henblik på en reduktion, især for produkter med indhold af fiskebestanddele. Efter handlingsplanen er der i perioden 2000-2004 udtaget 460 kontrolprøver af forskellige typer foderstoffer. Af fuldfoder til fødevareproducerende dyr er der undersøgt 37 prøver og ikke fundet indhold af dioxin. Af foderstoffer med indhold af fiskebestanddele (fiske- foder, pelsdyrfoder, fiskeolie og fiskemel) er der undersøgt i alt 185 prøver, hvoraf 24 hav- de et forhøjet dioxinindhold.   Der er endvidere udtaget 31 overvågningsprøver i forbindelse med Rapid Alerts fra Kommissionen eller på baggrund af mistanke om dioxin i fødevarer m.v.. Mistanker er både blevet be- og afkræftet ved analyse af overvågningsprøverne, hvilket var en del af dioxinhandlingsplanen og beredskabsplanen. Fiskeolie og fiskemel er meget værdifulde foderstoffer ud fra et ernæringssynspunkt. Danmark er en af verdens største fiskemelsproducenter. I erkendelse af betydningen af fiskeolie og fiskemel for foderstoffers indhold af dioxiner er den danske fiskemelsindustri begyndt at rense fiskeolie og fiskemel for dioxin. Resultaterne er meget opmuntrende. Det samlede billede for foderstoffer i Danmark er, at indholdet af dioxin som udgangs- punkt ikke overstiger grænseværdierne.
5 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC På miljøområdet har Miljøstyrelsen og DMU siden år 2000 gennemført adskillige initiati- ver for at nedbringe kendte kilder til dioxin samt for at måle omfanget af dioxinforurenin- gen i Danmark. Som det fremgår af statusredegørelserne fra 2003 og 2004 har stort set alle forbrændingsanlæg installeret dioxinrensning. Andre tidligere store og kendte kilder (bl.a. Kommunekemi) har også nedbragt forureningen med dioxin til et minimum.   I 2005 undersøger Danmarks Miljøundersøgelser dioxinemissioner fra private brændeovne fordi en forundersøgelse fra 2003 viste, at private brændeovne sandsynligvis er ansvarlige for en stigning i dioxinkoncentrationen i luft om vinteren i Gundsømagle.   Herudover blev der i 2001 og 2002 iværksat et stort måleprogram på DMU som omfatter målinger af dioxin i jord, kompost, bioaske, perkolat fra lossepladser, komælk og moder- mælk. Måleprogrammet omfatter også depositionsmålinger (atmosfærisk nedfald af dio- xin), målinger af dioxin i luft, vand, sediment samt målinger af bromerede dioxiner i røg- gas fra affaldsforbrænding. Depositionsmålingerne giver et vigtigt billede af, hvor meget dioxinforurening Danmark får via luften fra andre lande. I forhold til nedfald over land er det ud fra depositionsmålingerne beregnet, at der årligt nedfalder ca. 40-90g I -TEQ på Danmarks landareal. De seneste års målinger af atmosfærisk nedfald har givet et bedre overblik over forureningsniveauet i Danmark end der findes i de fleste andre lande. På denne baggrund afsluttes dette måleprogram i 2005. BAGGRUND Med den belgiske dioxinskandale i 1999, hvor forurenet fedt iblandet foder førte til en uac- ceptabel dioxinforurening af fødevarer, kom der international fokus på fødevaresikkerhe- den med hensyn til dioxiner og lignende stoffer. På baggrund af skandalen blev der, både i Danmark og i andre EU lande, taget initiativ til en forstærket indsats for at reducere be- folkningens belastning med dioxiner. Det anslås, at over 90 % af dioxinbelastningen hidrø- rer fra fødevarer, heraf 80 % fra animalske fødevarer. I Danmark er indsatsen sket i form af et koordineret samarbejde mellem Fødevareministeriet (senere er Fødevarestyrelsen lagt ind under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender) og Miljøministeriet. Dioxiner omfatter en gruppe bestående af 75 polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og 135 polychlorerede dibenzofuraner (PCDF). Heraf er 17 dioxiner særligt toksiske. Dio- xinerne er kræftfremkaldende i forsøgsdyr, men der kræves relativt høje doser, og virk- ning forekommer ikke ved lavere doser. Andre virkninger, såsom hormonforstyrrende effekter, forekommer ved meget lavere værdier og anses derfor for mere relevante ved fastsættelse af en tolerabel indtagelse. Dioxin dannes ved forbrændingsprocesser, f.eks. affaldsforbrænding og forskellige industrielle processer. Dioxiner ophobes i fedtvæv og forekommer derfor i fedtholdige animalske produkter og fisk.  
6 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC Polychlorerede biphenyler (PCB) er en gruppe af 209 forskellige stoffer. De kan inddeles i to grupper udfra deres toksikologiske egenskaber. 12 af stofferne har dioxin-lignende egenskaber og betegnes derfor dioxin-lignende PCB, de resterende har en helt anden tok- sikologisk profil. PCB har været anvendt i industrien bl.a. som isoleringsmateriale, men har siden 1995 været forbudt. PCB ophobes i fedtvæv, og vil derfor være tilstede i animal- ske produkter og fisk.   Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (Fødevarestyrelsen) samt Fødevaremini- steriets (Plantedirektoratets) bidrag til samarbejdet på dioxinområdet omfatter den såkald- te dioxinhandlingsplan (alm. del bilag 355, 1999/2000, UFLF), der er rettet både mod foder- stoffer og fødevarer. Planen blev igangsat med en 1-årig bevilling via FL2000 på i alt 3 mio. kr., fordelt med 2½ mio. kr. til Fødevarestyrelsen og ½ mio. kr. til Plantedirektoratet. Med FL2001 blev bevillingen forlænget med yderligere 4 år, til og med 2004, og samtidig forhø- jet med yderligere 0,6 mio. kr. til Fødevarestyrelsen til brug for en forstærket indsats i samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser vedrørende dioxinindholdet i industri- og konsumfisk.   Miljøstyrelsens indsats er på tilsvarende vis rettet mod emissionen af dioxin til miljøet. Indledningsvis i form af en opdatering og vurdering af dioxinemissionen i Danmark samt udarbejdelsen af status for den samlede indsats, såvel nationalt som internationalt for, at mindske emissionerne (alm. del bilag 13, 1999/2000, MPU). I oktober 2000 blev Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Miljø- og Planlægningsudvalg orienteret om status for det igangværende arbejde (alm. del bilag 85, 2000/2001, UFLF henholdsvis alm. del 128, 2000/2001, MPU). I forlængelse af denne orien- tering fremlagde de to ministerier i henholdsvis marts 2001, august 2002, maj 2003 samt maj 2004 en status for indsatsen i de forløbne år.   Fødevarestyrelsen indsamler og koordinerer afrapporteringen af den samlede rapport for Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og Fødevareministeriets aktiviteter i 2004. Udfra dette udarbejdes den endelig fællesrapport i samarbejde med Miljøministeriet. I forlængelse af tidligere status og med henblik på samlet opfølgning fremlægges hermed status for indsatsen i 2004 samt en opsummering for hele handlingsplanens periode.   1. INDSATSOMRÅDER I god overensstemmelse med det planlagte program er de prioriterede indsatsområder fortsat rettet mod henholdsvis: Kilder til dioxin i miljøet Dioxiner i fødevarer Dioxiner i foderstoffer
7 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC For alle tre områder blev der forudset en forstærket international indsats, herunder i for- bindelse med fastsættelsen af EU-grænseværdier for dioxiner i fødevarer og foderstoffer.   2. GENNEMFØRTE AKTIVITETER OG OPNÅEDE RESULTATER I 2000- 2004 De gennemførte aktiviteter og opnåede resultater i det forløbne år kan kort sammenfattes på følgende måde: 2.1 Gennemførte aktiviteter og opnåede resultater på miljøområdet 2.1.1. Dioxinemissioner   Nationale kilder til emissioner af dioxin til luften. Dannelse af dioxiner i Danmark er næsten udelukkende knyttet til forbrændingsprocesser. Begrebet forbrændingsproces dækker i denne sammenhæng enhver proces, hvor organisk og fossilt materiale forbrændes. Mængden af dioxiner der dannes, afhænger i betydelig grad af de lokale procesforhold, herunder råstoffer, materialer og temperaturforløbet i røggassystemer. Emissionen af dioxiner er derudover afhængig af, om der findes rensning af røggassen og hvilken type rensning, der er installeret. Den samlede emission til luft af dioxin blev i 2000-2002 estimeret til ca. 871 g I-TEQ/år. Emissionen forventes reduceret yderligere til ca. 55 g I-TEQ/år i 2005, hvorefter det kan blive meget vanskeligt at finde kil- der, hvor der kan foretages væsentlige reduktioner.   De væsentligste nationale kilder er: Affaldsforbrændingsanlæg og forbrænding af kemikalieaffald Der var ved udgangen af 2000 31 affaldsforbrændingsanlæg i Danmark. Ved udgangen af 2002 blev 2/3 af det danske affald brændt på anlæg, der er i stand til at overholde den nye grænseværdi for dioxin. Ved udgangen af 2004 overholder 91 % af kapaciteten på de dan- ske forbrændingsanlæg grænseværdien på de 0,1 ng I-TEQ/m3. Den årlige emission af di- oxin fra forbrændingsanlæggene mv. er opgjort til omkring 16 g I-TEQ i 2000-2002. Når der inden udgangen af 2005 er etableret dioxinrensning på alle anlæg vurderer Miljøstyrel- sen, at den årlige udsendelse af dioxin fra affaldsforbrændingsanlæggene og fra forbræn- ding af kemikalieaffald vil udgøre højest 1-2 g I-TEQ/år.   Industrivirksomheder Ved fremstilling af cement, kalk, mineraluld, stål, kemiske og keramiske stoffer dannes der dioxiner. Begrænsningen af dioxinudsendelsen sker ved optimering og forbedring af pro- 1 Tallet er angivet som et enkelt tal ud fra det estimerede interval i COWI´ massestrømsanalyse 2003  på 11 -163 g I- TEQ/år. Massestrømsanalysen er beskrevet i afsnit 3.1 og er endvidere vedlagt statusre degørelsen.
8 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC cesserne på virksomhederne, så emissionen bliver så lille som muligt. Dette sker ved rene- re teknologi og rensningsprocesser. Den årlige emission af dioxin fra industriel fremstilling er opgjort til 0,4-5,5 g I-TEQ i 2000-2002. I Luftvejledningen anføres, at en vejledende emis- sionsgrænseværdi for dioxin på 0,1 ng I-TEQ/normal-m3 bør gælde for industrianlæg. I nogle tilfælde kan det på grund af tekniske og økonomiske forhold være nødvendigt for visse virksomhedstyper at acceptere en grænseværdi på 0,2 ng I-TEQ/normal-m3. Endvide- re er der i Luftvejledningen vejledende regler om kontrol og anvendelse af den nye, mere nøjagtige analysemetode for dioxin. Grænseværdierne og den nye analysemetode gælder for nye og bestående anlæg, der får en godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Fra 2003 og fremover vurderer Miljøstyrelsen, at den årlige emission af dioxin fra industriel frem- stilling vil udgøre højest 1-2 g I-TEQ/år.   Energiproduktion Ved fremstilling af energi ved afbrænding af kul og andre fossile brændsler og biomasse på større anlæg dannes dioxin. Koncentrationerne af dioxiner på disse store anlæg er små og under grænseværdierne for dioxin. Dog giver afbrænding af biomasse på mindre anlæg typisk halmfyr (gårdfyr) en forholdsvis højere emission og der er grund til også fremover at være opmærksom på mulige forbedringer for denne type af anlæg. 2.1.2 Mere viden om kilder og emissioner   DMU måleprogram Massestrømsanalysen for dioxin pegede i år 2000 på et behov for større og bredere kend- skab til emissioner og kilder til dioxin. Derfor blev der i 2001 iværksat et stort målepro- gram på Danmarks Miljøundersøgelser som omfatter målinger af dioxin i jord, kompost, bioaske, perkolat fra lossepladser luft, sediment samt måling af atmosfærisk deposition og måling af bromerede dioxiner i røggas og restprodukter fra affaldsforbrænding.. Herud- over omfatter måleprogrammet også måling af dioxin i 2 udvalgte indikatorer: moder- mælk og komælk. En kort status for måleprogrammet er beskrevet i det følgende. Status- rapporten for måleprogrammet er i øvrigt vedlagt statusredegørelsen som bilag.   Modermælk Modermælk er den foretrukne matrix til overvågning af det humane niveau af dioxin. Modermælk er derfor en vigtig miljøindikator. Trenden i Europa har ifølge tyske og sven- ske studier vist en aftagende tendens siden midten af 1980’erne, men niveauet nåede et plateau i løbet af 1990’erne. Der er tidligere analyseret 10 modermælksprøver, som er leve- ret af Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion. Resultaterne viser at indholdet af dioxin i modermælk i gennemsnittet er det samme niveau som i Fødevaredirektoratets
9 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC målinger fra 1999. Gennemsnitsindholdet af de 10 prøver er i 2003 ca. 16,4 pg/g fedt og gennemsnittet af 10 målinger i 1999 var på ca. 16,7 pg/g fedt. I 2004 er der indsamlet 32 modermælksprøver fra Rigshospitalet. Udviklingen af en metode for at måle PCB er i gang. De 32 prøver forventes analyseret for dioxin og dioxinlignende PCBer i sommeren 2005. Deposition Depositionsmålinger er et vigtigt værktøj til at følge udbredelsen af dioxin fra kilder til eksponering. Målinger af deposition af dioxin fra atmosfæren medtager alle kendte og ukendte udslip af dioxin til atmosfæren og giver dermed et godt billede af belastningen. Depositionsmåleprogrammet blev i 2003 udviddet med yderligere 2 målestationer i hhv. Åkirkeby på Bornholm og i Botanisk Have i København.  I 2004 er der gennemført målin- ger af deposition på 4 stationer. Fredensborg, Ulfborg, København og Bornholm. I Fre- densborg kan der konstateres en jævn årstidsvariation med højere indhold i vintermåne- derne. I Ulfborg er denne årstidsvariation ikke så udtalt som i Fredensborg, hvilket mulig- vis skyldes en stabiliserende indflydelse fra Nordsøen. På Bornholm kan der registreres et maksimum i oktober begge år, som muligvis kan stamme fra landene syd for Østersøen. I København er årstidevariationen heller ikke udpræget. Dog har alle stationer et højere vin- tergennemsnit end sommergennemsnit. Bornholm har den næsthøjeste totale gennemsnit på 3,9 pg I-TEQ/m2/døgn, mens Ulfborg er lavest med 2,5 pg I-TEQ/m2/døgn. Det må der- for konkluderes at depositionen over Østersøen er betydeligt højere end over Nordsøen. I forhold til nedfald over land er det ud fra depositionsmålingerne beregnet, at der årligt nedfalder ca. 40-90 g I-TEQ på Danmarks landareal. I forhold til nedfald over hav tyder de seneste resultater på, at indholdet af dioxin i fisk hovedsageligt stammer fra nedfald fra atmosfæren på havoverfladen. Dog er det muligt at en del af fiskenes indhold af dioxin kan stamme fra bundsedimentet. Depositions- og luftmåleprogrammet i Danmark har ek- sisteret siden 2001. Depositionsmålinger er langvarige og omstændelige idet resultaterne afhænger af vejrforholdene. Herudover er det vigtigt at målingerne strækker sig over en årrække for at opfange variationer i årstider, klima og emissioner. I forhold til de tidligere statusrapporter har helhedsbilledet i nærværende statusrapport ændret sig betydeligt net- op fordi tidsserierne er blevet et år længere og datamaterialet mere komplet. De sidste års omfattende luft- og depositionsmålinger har givet et bedre overblik over forureningsni- veauet i Danmark end der findes i de fleste andre lande. Depositionsmåleprogrammet lukkes derfor i 2005, som følge af begrænsede ressourcer.    Luft
10 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC Der er udtaget  månedsluftprøver fra Fredensborg, Botanisk Have samt i et villakvarter med mange brændeovne i Gundsømagle (nord for Roskilde). Resultatet fra Fredensborg bekræfter depositionsmålingerne ved at der kan registreres et vintermaksimum både i 2002, 2003 og 2004. Hvis man sammenligner luftmålingerne i Botanisk Have i København med luftmålingerne fra Fredensborg er niveauet næsten det samme – på trods af den store afstand og beliggenheden i henholdsvis byzone og landzone. Dette tyder på, at et væsent- lig bidrag til dioxin i luft stammer fra fjerntransport. I modsætning hertil fremviser resulta- terne fra Gundsømagle et helt anderledes mønster, kendetegnet ved at der indtræder en kraftig stigning i fyringssæsonen. Den bratte stigningen må skyldes lokale kilder, og at den sker i fyringssæsonen tyder på opvarmning som årsag. Brændeovnene blev mistænkt, og der blev derfor iværksat en undersøgelse af røgen fra brændeovne i Gundsømagle, som omtalt i næste afsnit. Brændeovne Der er i 2004 udtaget 16 røgprøver på 8 huse (dobbeltbestemmelser) i Gundsømagle. Pro- jektet fortsætter med nye målinger af røggas i fyringssæsonen 2005 samt nye luftmålinger i Gundsømagle til juli 2005. Derefter skal luft og røggas-resultater knyttes sammen via en computermodel. Det er nyt at måle direkte på skorstene fra private huse med brændeovne. Med denne fremgangsmåde forventes, at der kan fremsættes mere realistiske estimater af udslippet fra private brændeovne end hidtil. Resultaterne fra brændeovneprojektet forventes færdige i slutningen af 2005. Der er allere- de  målt 12 røgprøver udtaget på 6 huse i Gundsømagle i fyringssæsonen 2003/2004. Resultaterne stemmer stort set overens med tidligere laboratorieforsøg. Resultaterne viser dog store forskelle fra hus til hus, og der er ingen sikker sammenhæng mellem dioxin- emissionen, ovntype, brændsel eller driftsforhold. Resultaterne er derfor behæftet med en betydelig usikkerhed. Der er lavet en grov beregning af om udslippet fra husene passer med de målte dioxinkoncentrationer i luften i Gundsømagle, som viste et betydeligt forhø- jet indhold af dioxin i luften om vinteren. Beregningen viser en god overensstemmelse mellem de målte emissioner fra huse og de målte koncentrationer i luften i Gundsømagle. Dette antyder, at brændeovne uden tvivl er ansvarlige for den målte stigning i dioxinkon- centrationen i luft om vinteren. Såfremt der udregnes et gennemsnitligt bidrag til landsud- slip til luft fra brændeovne på baggrund af forundersøgelsen i 2003-2004 vil dette udgøre ca. 2-3 g I-TEQ årligt. Private brændeovnes bidrag til den samlede dioxinforurening i Danmark vil kunne beregnes mere præcist, når den samlede undersøgelse af dioxinforure- ning fra private brændeovne afsluttes i 2005. Jordprøver hos et landbrug med forhøjet dioxin
11 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC På baggrund af målinger fra Fødevaredirektoratet hvor der blev konstateret et forhøjet indhold af dioxin i oksefedt, blev der udtaget 8 jordprøver på en landbrugsejendom. For- målet med analyserne var at undersøge om dioxinindholdet på ejendommens arealer var forhøjet som følge af afbrænding af PVC på ejendommen. Resultatet af analyserne var, at jordprøven fra gårdspladsen, hvor der har været afbrændt PVC, var stærkt forhøjet. De andre jordprøver viste ikke tegn på, at denne forurening har spredt sig til de øvrige mar- ker og græsområder, men det kan alligevel ikke udelukkes at dioxin er spredt til fra gårdspladsen (via aske eller forurenet jord) til andre områder. En spredning på denne må- de vil føre til en ujævn og pletvis fordeling i terrænet, som er vanskelig at ramme ved prø- veudtagning. Sælspæk Under AMAP-programmet er der indsamlet spæk fra ringsæler i årene 1986, 1994, 1999 og 2003. Formålet med projektet er at analysere niveauet af dioxin i sæler for blandt andet at vide mere om sælers rolle for biotransport. Resultaterne viser at der er en aftagende ten- dens på ca. 5% om året gennem årene. Niveauet i 1986 er blandt de største rapporterede. Luft i Nuuk Under AMAP-programmet er der indsamlet luftprøver i Nuuk. Formålet med projektet er at måle dioxin og PCB i luft og sammenligne med indeholdet af Cl-pesticider i luft. De fo- religgende resultater viser at der er et udtalt maksimum i juli, hvilket er meget anderledes end resultaterne i Danmark. Dette tyder ikke på at opvarmning er en kilde, hvilket fore- kommer plausibelt idet der udelukkende fyres med olie på Grønland. Det store maksi- mum i juli skyldes formentligt affaldsforbrænding – muligvis på åbne pladser. 2.2 Gennemførte aktiviteter og opnåede resultater på fødevareområdet Fødevarestyrelsen og Danmarks Fødevareforskning har varetaget indsatsen på fødevare- området, og aktiviteterne i 2004 er gennemført i god overensstemmelse med det planlagte program. Nedenfor vil aktiviteterne for hele perioden 2000-2004 fremgå som et samlet he- le.   Danmarks Fødevareforsknings ressort er risikovurdering, hvorimod Fødevarestyrelsens ressort er risikohåndtering og risikokommunikation. Delelementerne sigter samlet mod en forbedret risikoanalyse af dioxiner i fødevarer.   Risikovurderingen omfatter følgende elementer: Undersøgelser af animalske fødevarer og akvakulturprodukter i henhold til direktiv
12 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC 96/232. Supplerende kontrol af øvrige fødevarer og modermælk. Undersøgelser af bl.a. vilde fisk og visse fødevarer, der ikke er dækket af direktiv 96/23. Periodiske undersøgelser af modermælk, som indikator for den humane belastning og den samlede eksponering gennem kosten. Udvikling af screeningsmetoder. Udvikling af modeller til beregning af optagelighed af dioxiner fra foderstoffer og fø- devarer. International indsats Risikohåndtering og risikokommunikation omfatter følgende elementer:   Fastsættelse af grænseværdier, indgrebsværdier og målværdier   Myndighedsberedskab Offentlig kontrol Fødevarevirksomheders egenkontrol   Information Afrapporteringen for Fødevarestyrelsen vedr. dioxinhandlingsplanen 2004 og tidligere år sker ved denne rapport, vedlagt bilag fra Danmarks Fødevareforskning, omhandlende de tekniske detaljer vedrørende risikovurdering samt analyseresultater samt bilag fra Plante- direktoratet, omhandlende foder.   Indsatsen har omfattet såvel internationale som nationale projekter, og de gennemførte aktiviteter og opnåede resultater sammenfattes i det følgende.   2.2.1 Internationale projekter Kommissionens forordning nr. 466/2001 som ændret ved Rådets forordning nr. 2375/2001 med grænseværdier for dioxiner og furaner i fødevarer Grænseværdier for dioxinindholdet (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF)) i fødevarer er fastsat med Kommissio- nens forordning nr. 466/2001 som ændret ved Rådets forordning 2375/2001 og Kommissio- nens forordning nr. 684/2004 af 13. april 20043. Grænseværdierne trådte i kraft 1. juli 2002.   Der er sat grænseværdier for visse animalske produkter og vegetabilske olier og fedtstof- fer. I forordningen fremhæves det, at foranstaltninger, der alene er baseret på fastsættelse af grænseværdier for dioxiner og dioxin-lignende PCB i fødevarer, ikke vil være tilstræk- keligt effektive til at nedbringe befolkningens eksponering for dioxiner. I så fald skulle grænseværdierne sættes så lavt, at en stor del af fødevarerne ville blive erklæret uegnet til 2Rådets direktiv 96/23 af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restko n- centrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358 og 86/469 og beslutning 89/187 og 91/664. 3Kommissionens forordning nr. 466/2001 af 8. marts 2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler som ændret ved Rådets forordning nr. 2375/2001 af 29. november 2001 og Kommissionens forordning nr. 684/2004 af 13. april 2004.
13 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC konsum. EU erkender således, at den ønskede reduktion af dioxinniveauerne ikke kan op- nås umiddelbart, men må foregå over nogle år. EU er i den forbindelse opmærksom på, at grænseværdier for aktivt at nedbringe forekomsten af dioxiner i fødevarer bør ledsages af foranstaltninger, der ansporer medlemsstaterne til en aktiv indsats for at opnå den ønske- de reduktion. Til brug for dette opererer EU med yderligere to sæt ”grænseværdier”, så- kaldte indgrebsværdier og målværdier, kombineret med foranstaltninger til begrænsning af emissioner. Indgrebsværdier er et redskab, som de ansvarlige myndigheder og erhvervslivet kan an- vende til at identificere de tilfælde, hvor det er relevant at foretage nærmere undersøgelser af forureningskilden med henblik på evt. foranstaltninger, der reducerer eller fjerner den. Ikke blot i tilfælde af manglende overholdelse af bestemmelserne i forordningen, men også hvis der i fødevarer konstateres dioxinværdier, der ligger markant over de normale bag- grundsværdier. Denne fremgangsmåde vil ifølge forordningen udmønte sig i en gradvis reduktion af dio- xinværdierne i fødevarer, og målværdierne vil i sidste ende blive nået.   Målværdier angiver de niveauer, der skal opnås for endeligt at nedbringe hovedparten af befolkningens eksponering til den TWI (tolerabelt ugentligt indtag), som Den Videnskabe- lige Komité for Levnedsmidler har fastsat (se nærmere under ”Revurdering af dioxiner i SCF og JECFA, herunder europæisk og dansk vurdering af indtaget”). Det skal bemærkes, at der indtil videre kun er fastsat grænseværdier for dioxiner og fura- ner og ikke for dioxin-lignende PCB. Dette skyldes meget begrænsede data om forekom- sten af dioxin-lignende PCB. I 2003 blev der i EU påbegyndt en koordineret dataindsam- ling vedrørende indhold i diverse fødevarer for så vidt angår for dioxin, dioxin-lignende PCB og ikke-dioxin-lignende PCB. På denne baggrund vil man skaffe datagrundlag for, at kunne fastsætte grænseværdier for dioxin-lignende PCB. Det blev samtidig undersøgt, om der er sammenhæng mellem indholdet af dioxin, dioxin-lignende PCB og ikke-dioxin- lignende PCB. Dette med henblik på at undersøge muligheden for at kunne inkludere ik- ke-dioxin-lignende PCB i grænseværdierne for dioxin-lignende PCB. Med Kommissionens forordning 684/2004 blev definitionen for, hvilken del af fisken der skal overholde grænseværdien ændret til at gælde for hele fisken, såfremt fisken spises hel. Dette for at ensarte lovgivningen for kemiske forureninger og for at undgå misforståelser i forbindelse med kontrol for overholdelse af grænseværdien. Samtidig blev undtagelsen for, hvornår grænseværdien for æg fra fritgående besætninger skulle gælde fra forlænget ét år til 1. januar 2005. Således skal æg fra fritgående besætninger fra 1. januar 2005 over- holde de samme grænseværdier som for konventionelle, æg fra fritgående besætninger og økologiske æg. Endelig blev det specificeret, at for leverprodukter er der tale om landle- vende dyr, samt at vegetabilske olier nu også inkluderer vegetabilske fedtstoffer.   I forordningen fastslås det, at vurderingen af, om dioxinindholdet i fødevarer er uaccepta-
14 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC belt, bør ske i lyset af de gængse baggrundsværdier for forureningen. Grænseværdien bør fastsættes på et realistisk niveau, under hensyntagen til den reelle baggrundsforurening. Strategien omfatter en gradvis nedsættelse af grænseværdierne, og forordningen angiver, at de indførte grænseværdier skal tages op til revision inden 31. december 2004 med hen- blik på at inkludere dioxin-lignende PCB.   I 2004 blev de generelle forhandlinger vedr. inkluderingen og fastsættelse af grænseværdi- er for dioxin-lignende PCB endvidere påbegyndt. Man anså det ikke som en mulighed at inkludere de ikke-dioxin-lignende PCBer i denne revision. Dette vil afvente en videnskabe- lig vurdering fra SCF, der tager stilling til deres toksikologiske profil. Kommissionen agter således indenfor en kort årrække at sænke grænseværdien for summen, og samtidig fjerne dioxin grænseværdien. Det er total TEQ, der er betydende for sundheden, og dermed sy- nes det logisk at fjerne dioxin grænseværdien med tiden. Det forventes, at de nye grænse- værdier vedtages i 2005. Det er planen, at grænseværdierne atter tages op til revision se- nest den 31. december 2006 med henblik på en markant nedsættelse af grænseværdierne og en eventuel fastsættelse af grænseværdier for andre fødevarer. Målet er, at den humane eksponering for dioxiner samlet set skal være reduceret med mindst 25 % inden år 2007. Kommissionen har således med deres forslag til revidering af grænseværdierne besluttet at beholde den nu gældende grænseværdi for dioxin og samtidig fastsætte en ny grænse- værdi for af dioxin og dioxin-lignende PCB (benævnes herefter total TEQ4). Bag- grunden for denne fremgangsmåde er at tydeliggøre, at man ikke, skjult i total TEQ, vil acceptere et højere dioxinniveau. Logisk set vil total TEO være sat højere end selve dioxin- grænseværdien, da der er tale om en sum-værdi. Samlet set betyder de to sæt regler, at man vil have to gældende regelsæt samtidig.   Forordningen fastsætter primært grænseværdier for animalske fødevarer herunder fisk, dog ikke for produkter som hestekød, gedekød, kaninkød og æg af ænder og gæs. Der fastsættes heller ikke grænseværdier for korn, frugt og grøntsager, da disse fødevarer ge- nerelt har et lavt forureningsniveau, og derfor kun i mindre grad bidrager til den samlede humane eksponering for dioxiner. De foreliggende data er ligeledes for utilstrækkelige til at fastsætte forskellige grænseværdier for forskellige kategorier af fisk og fiskerivarer. Det er på dette område EU's strategi, at der via indsamling af data, åbnes mulighed for, at fast- sætte grænseværdier for de forskellige kategorier af fisk og fiskerivarer eller at indføre undtagelser for kategorier af fisk, hvis de er af begrænset betydning for indtaget.   Sverige og Finland har fået indført en bestemmelse (undtagelse) i forordningen, der tilla- der de to lande, at bringe fisk fra Østersøområdet i omsætning, med et dioxinindhold, der er større end de fastsatte grænseværdier. Fiskene må dog alene sælges på henholdsvis det svenske og det finske marked. Det må endvidere kun ske under forudsætning af, at der er etableret en ordning, der sikrer, at forbrugerne er fuldt orienteret om kostanbefalinger for 4 TEQ = toksicitetsækvivalent. De forskellige dioxin og dioxinlignende PCBers giftighed vægtet i relation til den mest giftige dioxinforbindelse.
15 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC indtagelse af fisk fra Østersøområdet for således at undgå eventuelle sundhedsrisici. Fisk, der i øvrigt overholder de fastsatte grænseværdier fra de to lande, må i henhold til art.1, stk. 1 i forordning 466/2001 gerne omsættes til andre lande. Ordningen løber frem til 31. december 2006.   I det nye forslag fra Kommissionen er der for Sverige, Finland og Estland (som har fået denne undtagelse med i deres optagelsesforhandlinger) opstillet muligheden for, at disse lande kan permanentgøre undtagelsen for visse arter af fisk fra Østersøen (Østersøsild, Østersølaks, flodlampret, ørred, fjeldørred, heltling). Andre baltiske lande Polen, Letland og Litauen, er endvidere nævnt med mulighed for at kunne inkluderes i undtagelsen. Dermed er det kun Danmark og Tyskland, der foreløbig har valgt at overholde gældende EU lovgivning for fiskeri i det baltiske område. Fødevarer på det danske marked kan i almindelighed overholde de foreslåede grænse- værdier.   Laks fra Østersøen med en vægt under 4,4 kg urenset vægt forventes at kunne overholde den gældende grænseværdier for dioxin. Laks over 2 kg forventes at overskride de nu fo- reslåede grænseværdier for total TEQ. Sild fra den østlige Østersø forventes stadig at over- skride den gældende og kommende grænseværdi, hvorimod sild fra den vestlige Østersø må forventes at kunne holde både grænseværdierne for dioxin og total TEQ. Endvidere kan andre arter af fisk blive omfattet af eventuelle forbud.   Økologiske æg og æg fra fritgående besætninger kan også i særlige tilfælde vise indhold over de kommende grænseværdier, hvilket også kan betyde en skærpelse af omsætningen af disse æg.   Kommissionens henstilling nr. 2002/201 om reduktion af forekomsten af dioxiner, fura- ner og PCB i foderstoffer og fødevarer Indgrebsværdier for dioxinindholdet i fødevarer er fastsat i Kommissionens henstilling nr. 2002/2015. Det er mest effektivt at reducere indtaget af dioxin gennem forebyggende foranstaltninger. Da kilderne til forekomsten af dioxin i fødekæden er miljørelaterede og ikke fjernes vedva- rende gennem destruktion af de forurenede fødevarer, har Kommissionen vedtaget en henstilling til medlemslandene om, at opspore og om muligt fjerne kilden til dioxinforure- ningen for alle de kontrolprøver, der ved kemisk analyse påvises at overskride indgrebs- værdien på ca. 75 % af maksimalgrænseværdien.   I henstillingen er der fastsat indgrebsværdier for de samme typer animalske fødevarer herunder fisk, som der er fastsat dioxin grænseværdier for. Endvidere er der fastsat ind- 5Kommissionens henstilling nr. 2002/201 af 4. marts 2002 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB i foderstoffer og fødevarer.
16 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC grebsværdier for frugt, grøntsager og korn. Der er i henstillingen kun sat indgrebsværdier for dioxinindholdet, og ikke for dioxin-lignede PCB. Dette skyldes manglende data. Det henstilles, at der ved opsporingen, hvor der foretages en analytisk bestemmelse af dioxin- indholdet, også analyseres for dioxin-lignende PCB. Disse data bør indrapporteres til EU.   Indgrebsværdierne er i forbindelse med det nye grænseværdi forslag fra Kommissionen revideret. Kommissionen har stillet forslag om indgrebsværdier for henholdsvis dioxin og dioxin-lignende PCB. Baggrunden for ikke at forslå en sumværdi for dioxin+dioxin- lignende PCB er, at indgrebsværdier skal ses som et værktøj til opsporing, og da dioxin og dioxin-lignende PCB stammer fra forskellige kilder, om end de har samme effekt i kroppen sundhedsmæssigt, synes dette logisk.   I medlemslande med særligt høje baggrundsværdier kan der fastsættes nationale ind- grebsværdier for indenlandske produktioner af fodermidler, foderstoffer og fødevarer, således at der for ca. 5 % af resultaterne af den offentlige overvågning iværksættes en un- dersøgelse med henblik på at identificere forureningskilden. Dette er ikke vurderet at være nødvendigt i Danmark.   Målværdier angiver de niveauer, der skal opnås for endeligt, at nedbringe hovedparten af befolkningens indtag til den TWI som Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har fastsat. Målværdier er endnu ikke fastsat. I henstillingen noteres det, at disse bør fastsæt- tes, når der forligger flere data og senest den 31. december 2004. Dette har Kommissionen imidlertid skønnet var for tidligt, hvorfor denne dato vil blive rykket nogle få år frem.   EU harmoniserede overvågnings- og kontrolundersøgelser af dioxin grænseværdier og indgrebsværdier samt kortlægning af dioxin-lignende PCB i fødevarer Kommissionen har vedtaget henstilling 2004/705/EF af 11. oktober 2004 om overvågning af baggrundsniveauet for dioxiner og dioxin-lignende PCB i fødevarer6. I forbindelse med forhandlingerne om grænseværdierne fremførte Danmark, at grænse- værdierne burde følges op med et harmoniseret program for medlemslandenes kontrol, så der sker en koordineret indsats i hele EU. Indsatsen mod dioxin og dioxin-lignende PCB bliver på denne måde effektiv og ensartet i medlemslandene.   Programmet opstiller guidelines for prøveudtagningsplaner baseret på nationale produk- tionstal. Ifølge henstillingen skal Danmark analysere 66 prøver årligt fordelt på en række fødevarer herunder animalske fødevarer, vegetabilske fødevarer og korn. I de specifikke prøveudtagningsplaner henstilles det, at de enkelte prøver udtages med variation, således at flere underkategorier er dækket. F.eks. bør der under kød og kødprodukter, tages prø- ver fra både svin, kvæg, hest, ged, kanin og vildt. For fisk (vilde og akvakultur) er der for 6 Kommissionens henstilling 2004/705/EF af 11. oktober 2004 om overvågning af baggrundsniveauet for dioxiner og dioxin-lignende PCB i fødevarer.
17 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC hvert medlemsland udspecificeret fiskeart og antal prøver. Det henstilles, at der når det er muligt, analyseres produkterne for både dioxin og dioxin-lignende PCB. Disse data ind- rapporteres til EU.   Der indsamles således i henhold til overvågningsprogrammet data vedrørende dioxin og dioxin-lignende PCB for produktgrupper, der allerede er fastsat grænseværdier for. Sam- tidig indsamles data vedrørende dioxin og dioxin-lignende PCB for produktgrupper, der endnu ikke har en grænseværdi, men dog har en indgrebsværdi, samt data for grupper der med tiden kan blive inkluderet i grænseværdierne. Disse ekstra analyser er inkluderet i en revideret prøveplan for dioxinundersøgelser i animalske fødevarer fra 2003 og frem. Revi- deret prøveplan kan ses i tabel 2.2.2.1. Prøveudtagnings- og analysemetoder Prøveudtagnings- og analysemetoder til kontrol af dioxinindholdet og bestemmelse af di- oxin-lignende PCB blev vedtaget med Kommissionens direktiv 2002/697. Direktivet fast- sætter krav og specifikationer til dioxinanalyser. Formålet med disse krav er, at der opnås en ensartet analysekvalitet på tværs af laboratorier og landegrænser. Direktivet er imple- menteret i dansk lovgivning8. I forbindelse med forhandlingerne vedr. definitionsændringen for grænseværdier for fisk (muskelkød), fiskeprodukter og produkter heraf til at omfatte hele fisk såfremt de spises hele, startede EU forhandlinger vedr. ændring af analysedirektivet. Ændringerne har dre- jet sig om prøveudtagningen for fisk og definitionen af, hvornår et analyseresultat over- skrider en grænseværdi. Det er beskrevet, hvordan analyseusikkerheden skal tages i be- tragtning ved vurderingen af, om et analyseresultat signifikant overskrider grænseværdi- en. Endvidere er der en tilføjelse om, hvordan bestemmelsesgrænserne defineres.   Formålet med ændringerne er at opnå en ensartet analysekvalitet på tværs af laboratorier og landegrænser. Arbejdet er endnu ikke afsluttet.   Det forventes ikke, at det nu gældende analysedirektiv (med dets ændringer) vil blive æn- dret som følge af den kommende forordnings- og henstillingsændring, da både dioxin og dioxin-lignende PCB allerede er omfattet af direktivet.   Fødevarestyrelsen og Danmarks Fødevareforskning har løbende deltaget i Kommissionens arbejde med formuleringen af dette direktiv både med deltagelse i Kommissionens eks- pertgruppe, i ad hoc grupper og via direkte kontakt til Kommissionen.   Revurdering af dioxiner i SCF og JECFA, herunder europæisk og dansk vurdering af indtaget af dioxin og dioxin-lignende PCB EUs videnskabelige Komité for Levnedsmidler (SCF) offentliggjorde den 24. november 7 Kommissionens direktiv 2002/69 af 26. juli 2002 om prøveu dtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af dioxinindholdet og bestemmelse af dioxin-lignende PCB i levnedsmidler. 8 Bekendtgørelse nr. 194 af 21. marts 2005 om visse forureninger i fødevarer.
18 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC 2000 sin risikovurdering af dioxiner9. SCF foreslog en midlertidig tolerabel ugentlig indtagelse (t-TWI) på 7 pg WHO-TEQ/kg legemsvægt/uge. De følsomme effekter, der er rapporteret om i dyreforsøg, er dels påvirkning af udviklingen af det ufødte fosters reproduktionsorganer og immunsystem hos rotter og af centralnervesystemet hos aber, dels udvikling af endometriose i voksne hun-aber.    SCF besluttede at opdatere sin risikovurdering i maj 200110. På denne baggrund fastsatte SCF en tolerabel ugentlig indtagelse (TWI) for mennesker på 14 pg WHO-TEQ/kg legemsvægt/uge. Da der nu var et mere sikkert grundlag for vurderingen, blev den midlertidige status for TWI fjernet. FAO/WHO’s ekspertgruppe vedrørende tilsætningsstoffer og forureninger (JECFA) vurde- rede ligeledes dioxinerne i juni 200111. JECFAs vurdering følger i store træk SCFs vurde- ring, dog fastsatte JECFA en tolerabel månedlig indtagelse på 70 pg WHO-TEQ/kg le- gemsvægt for at signalere, at for disse stoffer, som opkoncentreres i kroppen, er det den samlede indtagelse over meget lang tid, der har toksikologisk betydning. Den gennemsnitlige daglige indtagelse af dioxin i EU landene, baseret på de nyeste analyseresultater og beregninger af det humane indtag (1995-1999) især i Nord-europæiske lande12, blev i 2001 estimeret til mellem 0.4 og 1.5 pg I-TEQ/kg legemsvægt. Dette angives at være 3-4 gange lavere end i 1970-80erne. For dioxin-lignende PCB estimeres indtagelsen til mellem 0.8 og 1.5 pg PCB-TEQ/kg legemsvægt/dag. Samlet vurderes den gennemsnitlige indtagelse til mellem 1,2 og 3,0 pg WHO-TEQ/kg legemsvægt/dag. Det danske middelindtag af dioxin og dioxin-lignende PCB for voksne er beregnet til at variere mellem 0.8 og 1.1 pg WHO-TEQ/kg kropsvægt/dag. 95%-percentilerne varierer mellem 1.8 og 3.7 pg WHO-TEQ/kg kropsvægt/dag. Børn har et højere indtag. Dette omtales nærmere under ”Humant dioxinindtag”.   Udfra en helhedsbetragtning kommer en meget stor del af dioxin og dioxin-lignende PCB bidraget til den humane belastning fra fisk. Set i lyset af at den danske befolkning udfra et generelt sundhedsmæssigt synspunkt burde øge deres indtag af fisk, kan det ikke anbefales at tillade et højere indhold af dioxin og dioxin-lignende PCB i fisk.   Set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt må det påpeges, at de gældende og de foreslåede grænseværdier for dioxin og dioxin-lignende PCB stadig er høje. En del af den danske befolkning må skønnes at blive udsat for et for højt indtag af dioxin og dioxin- 9Opinion of the SCF on the Risk Assessment of Dioxins and Dioxin-like PCBs in Food, Adopted on 22 November 2000 10 Opinion of the SCF on the Risk Assessment of Dioxins and Dioxin-like PCBs in Food, Update based on new scien- tific information available since the adoption of the SCF opinion of 22nd November 2000. Adopted on 30 May 2001 11Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives; Fifty-seventh meeting; Rome, 5-14 June 2001; Summary and Conclusions. 12Reports on tasks for scientific cooperation, Reports of experts participating in Task 3.2.5, 7 June 2000; Assessment of dietary intake of dioxins and related PCBs by the population of EU Member States (SCOOP).
19 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC lignende PCB. De foreslåede grænseværdier for dioxin og dioxin-lignende PCB vil ikke umiddelbart ændre på dette faktum. Dette betyder, at en del af den danske befolkning må skønnes generelt at blive udsat for et for højt indtag af dioxin og dioxin-lignende PCB.   De kritiske effekter af dioxiner beror på den samlede kropsbelastning, som mennesker opnår gennem lang tids indtagelse. En permanent overskridelse af TWI må anses for at være sundhedsmæssigt uacceptabel. En overskridelse af TWI i kortere perioder, vurderes derimod ikke at have signifikant sundhedsmæssigt betydning i det lange forløb, under forudsætning af, at denne højere belastning i en periode efterfølges af lang periode med lavere belastning.   2.2.2 Nationale projekter Tværgående beredskabsplaner for de danske myndigheder Med Kommissionens forordning nr. 466/2001 som ændret ved Rådets forordning nr. 2375/2001 og Kommissionens forordning nr. 684/2004 af 13. april 2004 samt Kommissio- nens henstilling nr. 2002/201, er der fastsat henholdsvis dioxin grænseværdier for en række animalske fødevarer og vegetabilsk olie samt dioxin indgrebsværdier for en række animal- ske og vegetabilske fødevarer og korn.   Når der påvises overskridelser af indgrebsværdierne henstilles det, at medlemsstaterne iværksætter undersøgelser til udredning af forureningskilden. Der skal om muligt ske en identifikation af forureningskilden samt en analytisk bestemmelse af forekomsten af dio- xin-lignende PCB. Undersøgelserne har således til formål, at give myndighederne mulig- hed for at træffe foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden. Ved påvisning af indhold i fødevarer og foder, der overskrider grænseværdier eller ind- grebsværdier i Danmark, er der behov for en tværgående myndighedsindsats for, at kunne opfylde Kommissionens henstilling. Fødevarestyrelsen har på den baggrund i 2002/2003 taget initiativ til, at nedsætte en koordinationsgruppe med alle berørte myndigheder og sektorforskningsinstitutioner i Danmark. Gruppen består af repræsentanter fra følgende myndigheder: Miljøstyrelsen, Plantedirektoratet, Fiskeridirektoratet, Fødevarestyrelsen og Danmarks Fødevareforskning.   Gruppen har udarbejdet beredskabsplaner for myndighedsindsatsen, der kan tages i an- vendelse, hvis der skulle blive påvist indhold i kontrollen, som overskrider indgrebsvær- dierne for fødevarer eller foder. Der er også udarbejdet guidelines for, hvordan koordine- ringen imellem de ansvarlige myndigheder skal foregå ved overskridelse af grænseværdi- erne og dermed ved opsporingen af de forurenede fødevarer/foderstoffer.   Fødevarestyrelsen har endvidere udbygget beredskabsplanerne i et særligt notat sendt til fødevareregionerne, der nærmere beskriver regionernes aktivitet i forhold til Fødevaresty- relsens fødevareafdeling i Mørkhøj. Dette med henblik på at sikre en ensartet indsats i re- gionerne.  
20 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC I 2003 blev det danske beredskabsnotat fremlagt i Kommissionen. På denne baggrund har Kommissionen påbegyndt udarbejdelse af et generelt beredskabsnotat for alle medlems- landene. Notatet, som pt. fortsat er et udkast, angiver i forhold til det danske beredskabs- notat mere overordnet, procedurer for opsporing og opfølgning ved overskridelse af grænseværdier for dioxin. Notatet udarbejdes som vejledning til medlemslandene.   Information og egenkontrol Formålet med at fastsætte grænseværdier for dioxiner er, at fjerne de mest forurenede fø- devarer fra markedet. Dette kan opnås ved en systematisk analytisk indsats, ikke alene gennem offentlig kontrol, men også ved egenkontrol i de fødevarevirksomheder, der om- sætter eller forarbejder potentielt forurenede fødevarer. Det er i henhold til fødevareloven fødevarevirksomhedernes ansvar, at overholde de fastsatte regler, og virksomhedernes egenkontrolprogram skal derfor sikre overholdelse af dioxinreglerne. Fødevarestyrelsen har informeret fødevarevirksomheder og forbrugere om de sundhedsmæssige vurderinger af dioxin, om de fastsatte grænseværdier, og om fødevarevirksomhedernes ansvar for gennem egenkontrol at kunne dokumentere, at deres produkter overholder grænseværdi- erne. Kontrol- og kortlægningsundersøgelser af dioxinindholdet i fødevarer Dioxinhandlingsplanen, der blev igangsat i 2000 og løber frem til og med 2004, omfatter offentlige kontrolundersøgelser med prøver finansieret af erhvervet i henhold til Rådets direktiv 96/2313 og prøver, der betales via en særbevilling på finansloven. Direktiv 96/23 omfatter animalske fødevarer (kød, æg og mælk) samt akvakulturprodukter. Særbevil- lingsprøverne omfatter bl.a. vilde fisk, fiskeolie og mejeriprodukter.   Undersøgelserne har til formål, at give et billede af det generelle niveau af dioxinindhold i fødevarer samt opbygning af grundlag for at identificere områder, hvor der er behov for mere viden omkring de enkelte fødevarers bidrag til forbrugernes samlede dioxinindtag gennem kosten. Undersøgelserne er tilrettelagt således, at de mest relevante fødevaretyper analyseres.   Som følge af de vedtagne EU-dioxingrænseværdier er der fra 2003 sket en stigning af an- tallet af kontrolanalyser. Endvidere er prøver i henhold til henstillingen om EU harmonise- rede overvågnings- og kontrolundersøgelser14 fra 2003 inkluderet i prøveplanen. 2000 2001 2002 2003 2004 2000-2004 Svin Okse Lam Fjerkræ 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 10 10 10 26 10 10 10 29 35 35 30 70 13 Rådets direktiv 96/23 af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og res t- koncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358 og 86/469 og beslutning 89/187 og 91/664. 14Kommissionens henstilling 2004/705/EF af 11. oktober 2004 om overvågning af baggrundsniveauet for dioxiner og dioxin-lignende PCB i fødevarer.
21 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC Æg Mælk Akvakultur 5 5 5 5 5 10 5 5 3 4 10 20 20 10 43 39 30 Total direktiv 96/23 30 30 40 73 109 282 Mejeriprodukter Vilde fisk Fiskeolie – kosttilskud Fedt og olie (vegetabilsk) Frugt, grønt og cerealier Modermælk 5 5 19 10 20 19 15 6 12 9 6 15 13 16 52 14 6 15 51 Antal prøver i alt   59 40 79 88 170 436 Tabel 2.2.2.1 Revideret prøveplan for dioxinundersøgelser af animalske fødevarer Indhold i fødevarer bortset fra fisk Figur 2.2.2.1 og figur 2.2.2.2 viser de fundne indhold i perioden 2000 til 2004 af hhv. dioxin og summen af dioxin og dioxin-lignende PCB. Indenfor hver af fødevaretyperne er ind- holdet vist ved gennemsnitsværdien af alle de analyserede prøver og med angivelse af maksimum- og minimumsværdien.   0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 Grænseværdi Middelværdi Dioxin Figur 2.2.2.1  Målte indhold af dioxin-TEQ i danske fødevareprøver fra 2000-2004. De målte indhold er angi- vet ved en middelværdi og hhv. maksimums- og minimumsværdierne. Øverst er maksimalgrænseværdierne vist. (*) For frugt, grønt og kornprodukter er enheden pg WHO-TEQ/g produkt og indgrebsværdien er angi- vet, da der ikke er maksimalgrænseværdi for disse fødevaretyper. Som det fremgår af figur 2.2.2.1 ligger de typiske indhold af dioxin i danske fødevare et pænt stykke fra grænseværdierne. I perioden 2000 til 2004 er der kun fundet én prøve af oksefedt, der overskred indgrebsværdien (dette omtales nærmere senere i afsnittet). Høn-
22 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC seæg fra økologiske og fritgående bedrifter udviser stor variation i dioxinindhold, og nogle af prøverne ligger tæt på indgrebsværdien. I andre lande er der også observeret højere indhold i økologiske æg eller æg fra udegående høns.   Nogle steder skyldes det, at jorden som hønsene pirker i er kontamineret med dioxin, men andre forhold kan også spille ind, bl.a. tilsætning af fiskeolie til hønsefoderet, og at der kan være forskel på optaget af dioxin i forskellige hønseracer. For fødevareprøverne ligger indholdene på et tilsvarende niveau som for de øvrige euro- pæiske lande, der ligger tæt geografisk på Danmark, og hvor der er gennemført dioxinana- lyser. Sammenlignet med de danske undersøgelser fra 1987 er der sket et markant fald i dioxinindholdet, herunder ca. 80% fald for oksekød og ca. 75% fald for mælk. Et tilsvaren- de fald er også observeret i bl.a. Tyskland, Storbritannien og Sverige. Figur 2.2.2.2  Målte indhold af summen af dioxin og dioxin-lignende PCB (total TEQ) i danske fødevareprø- ver fra 2000-2004. De målte indhold er angivet ved en middelværdi og hhv. maksimums- og minimumsvær- dierne. Øverst er de foreslåede maksimalgrænseværdier vist. (*) For frugt, grønt og kornprodukter er enhe- den pg WHO-TEQ/g produkt og summen af indgrebsværdierne for dioxin og dioxin-lignende PCB er angi- vet, da der ikke er maksimalgrænseværdier for disse fødevaretyper. Af figur 2.2.2.2 kan det ses, at de foreslåede nye grænseværdier for summen af dioxin og dioxin-lignende PCB generelt ligger på et niveau, der ikke giver anledning til fund af fø- devarer med for højt indhold af dioxin og dioxin-lignende PCB. Det skal dog understreges, at det prøveantal der ligger til grund for indholdstallene, kun kan siges at udgøre en stik- prøvekontrol, og med flere prøver vil det være sandsynligt, at der kan forekomme prøver med indhold over grænseværdierne eller indgrebsværdierne. Det gælder dioxin såvel som summen af dioxin og dioxin-lignende PCB. 0 1 2 3 4 5 6 7 Grænseværdi Middelværdi Dioxin+PCB
23 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC Overskridelser af indgrebsværdier I 2004 blev der fundet en overskridelse af indgrebsværdien i en oksefedtprøve. Der blev fundet et indhold af dioxin på 2.44 pg WHO-TEQ/g fedtstof. Indgrebsværdien og grænse- værdien er henholdsvis 2 pg og 3 pg WHO-TEQ/g fedtstof. På denne baggrund blev be- redskabsgruppen iværksat, og det er efterfølgende konstateret, at der på ejendommen er afbrændt PVC-holdigt plastik.   Åben afbrænding af affald er ulovligt, hvorfor landmanden via den ansvarlige kommune har forbud mod dette. Der er ikke konstateret overskridelse i foderet (se afsnit fra Plantedi- rektoratet).   Fødevareregion Viborg udtog i januar og februar 2005 prøver af henholdsvis svineflomme, okseflomme og rå mælk stammende fra besætningen. Resultaterne af de nye prøvninger var følgende. Svineflomme: 0.09 pg WHO-PCDD/F TEQ/g fedt, okseflomme: 0.12 pg WHO-PCDD/F TEQ/g  fedt og rå mælk: 0.192 pg WHO-PCDD/F TEQ/g fedt. Maksimal- grænseværdierne for de respektive fødevarer er henholdsvis: 1, 3 og 3 pg WHO-PCDD/F TEQ/g fedt, mens indgrebsværdierne er henholdsvis: 0.6 pg WHO-PCDD/F TEQ/g fedt, 2 pg WHO-PCDD/F TEQ/g fedt og 2 pg WHO-PCDD/F TEQ/g fedt. Således ligger alle resul- taterne under både maksimalgrænseværdierne og indgrebsværdierne. Fødevareregionen betragter forureningen, som ophørt og finder ikke anledning til at udtage flere opfølgende prøver. Indhold i konsumfisk og fiskeolie til kosttilskud Figur 2.2.2.3 og figur 2.2.2.4 viser de målte indhold af hhv. dioxin og summen af dioxin og dioxin-lignende PCB i et udvalg af danske konsumfisk. Endvidere er prøver af fiskeolie til kosttilskud også analyseret for indhold af dioxin og dioxin-lignende PCB. Grænseværdier- ne for dioxin og de foreslåede nye grænseværdier for summen af dioxin og dioxin- lignende PCB er afmærket i figurerne.   Der er fundet indhold over dioxingrænseværdien i laks fra Østersøen og sild fanget øst for Bornholm. En nærmere beskrivelse af fundene i laks og sild fra Østersøen er beskrevet se- nere i afsnittet. Endvidere er der fundet indhold over indgrebsværdien for dioxin i havør- reder fra Bornholm og ål fra Øresund. I vilde fisk er det forureningsgraden af det farvand fisken lever i der er afgørende for, hvor meget dioxin og PCB der ophobes i fisken. Da dio- xin og PCB bindes i fedtet er problemet størst for de fede fisk som sild, ål og havørreder. Endvidere er der imellem arter forskel på graden af ophobning af henholdsvis dioxin og dioxin-lignende PCB. F.eks. vil laks, havørreder og ål akkumulere forholdsvis mere PCB end dioxin. Indholdet i dambrugsørreder er relateret til indholdet af dioxin og dioxin- lignende PCB i fiskefoderet, og det ses, at der er fundet indhold et godt stykke under den gældende grænseværdi.  
24 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ181141.DOC 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Grænseværdi Middelværdi Dioxin Figur 2.2.2.3 Målte indhold af dioxin-TEQ i danske konsumfisk og fiskeolie til kosttilskud i prøver fra 2000- 2004. De målte indhold er angivet ved en middelværdi og hhv. maksimums- og minimumsværdierne. Øverst er maksimalgrænseværdierne vist.   Når de fundne indhold af summen af dioxin og dioxin-lignende PCB sammenlignes med de foreslåede nye grænseværdier gentages mønsteret fra dioxin alene. For nogle fiskearter som laks, havørreder og ål der akkumulerer forholdsvis mere dioxin-lignende PCB end dioxin, kan man forvente større problemer med at overholde den foreslåede nye grænse- værdi for summen af dioxin og dioxin-lignende PCB end den nu gældende dioxin grænse- værdi, da den foreslåede sum grænseværdi kun er dobbelt så stor som for dioxin alene. Laks fra Østersøen med en vægt under 4,4 kg urenset vægt forventes at kunne overholde den gældende grænseværdier for dioxin. Laks over 2 kg forventes at overskride de nu fo- reslåede grænseværdier for total TEQ. Sild fra den østlige Østersø forventes stadig at over- skride den gældende og kommende grænseværdi, hvorimod sild fra den vestlige Østersø må forventes at kunne holde både grænseværdierne for dioxin og total TEQ. Endvidere kan andre arter af fisk blive omfattet af eventuelle forbud.   Grafen for indholdet af dioxin og dioxin-lignende PCB i fiskeolie til kosttilskud viser mar- kante overskridelser både for dioxin og summe af dioxin og dioxin-lignende PCB. Prøver- ne er udtaget i år 2000 og i år 2004. Overskridelserne er fra nogle af prøverne fra 2000, dvs. før dioxingrænseværdien trådte i kraft. Prøverne fra 2004 overholder både dioxingrænse- værdien og den foreslåede grænseværdi for summen af dioxin og dioxin-lignende PCB. De undersøgte fiskeleverolier udviser dog store variationer, hvor nogle har lavt indhold af både dioxin og dioxin-lignende PCB, mens andre har forholdsmæssigt højt indhold af dio-