Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. marts 2005 ./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat, Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2005. Med venlig hilsen Kent Harnisch

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 8. kontor 1. marts 2005 FVM 253 SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den14. marts 2005 1. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et EF- fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik KOM (2004) 289 Vedtagelse Side 3 2. Forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudviklingen fra den E u- ropæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling KOM (2004) 490 Orienterende drøftelse Side 7 3. Forslag til Rådets forordning om finansiering af den fælles landbrug s- politik KOM (2004) 489 Orienterende drøftelse Side 25 4. (Evt.) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om risiko- og krisehånd- tering i landbruget KOM dokument foreligger endnu ikke

Præsentation Side 29 5. (Evt.) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om ivær ksættelse af Skovstrategien for EU KOM dokument foreligger endnu ikke Præsentation Side 31 6. Forhandlinger med Rusland om plantesundhed KOM dokument foreligger ikke Orientering fra Formandskabet og Kommissionen Side 31

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) den 14. marts 2005 1. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et EF- fiskerikontrolagentur og om ændr ing af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik KOM (2004) 289 Revideret genoptryk af samlenotat af 30. september 2004. Ændringer er markeret i marginen  . Resumé Forslaget vedrører oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur, hvis hovedarbejdsområde vil være operationel samordning af medlemslandenes inspektion og overvågning. Formålet med forsla- get er at sikre en effektiv implementering af den fælles fiskeripolitik og en ensartet kontrol og kontroludøvelse i hele EU. Baggrund Kommissionen har ved KOM (2004) 289 endelig af 28. april 2004 fremsendt forslag til Rådets forordning om oprettelse af et EU-fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik.Forslaget er oversendt til R  ådet den 28. april 2004. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten, særligt artikel 37, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den14. marts 2005 med henblik på vedtagelse. Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhed  s- princippet er tilgodeset. Formål og indhold I Kommissionens meddelelse ”Vejen til en ensartet og effektiv gennemførelse af den fælles fisker ipolitik” af 21. marts 2003 foreslås en fælles inspektionsstruktur på EU- plan, der skal udarbejdes på grundlag af en gennemførlighedsundersøgelse. I de- cember 2003 besluttede Det Europæiske Råd at oprette et EU -fiskerikontrolagentur i Spanien. De spanske myndigheder har udpeget Vigo som sæde for kontrolagenturet. Kommissionen har derfor fremsat forslag om oprettelse af et EU- fiskerikontrolagentur, hvis hovedarbejdsområde vil være  operativ samordning af medlemslandenes inspektion og overvågning. Målsætningen er en effektiv implementering af den fælles fiskeripolitik og en ensa r- tet kontrol og kontroludøvelse i hele EU. Dette forudsætter en styrkelse af de natio- nale kontrol- og inspektionsstrukturer gennem oprettelsen af en organisationsstruk- tur på fællesskabsniveau. Med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse foreslår Kommissionen, at den vedtager programmer, der omfatter både monitering, inspektion og overvågning af fiskeriak- tiviteterne, de såkaldte MCS-programmer (Monitoring, Inspection and Surveillance). EU-fiskerikontrolagenturet skal have det som sin hovedopgave at tilrettelægge en fælles indsættelse ved at pulje medlemslandenes kontrol  - og inspektionsressourcer i forhold til MCS-programmerne. EU-fiskerikontrolagenturet vil ligeledes hjælpe medlemslandene med at overholde deres forpligtelser i forhold til fællesskabsaftaler indgået med tredjelande og region a- le fiskeriorganisationer. Kontrolagenturet vil udføre sine opgaver i form af en operativ samordning, der in- kluderer både planlægning og organisering af den fælles indsættelse af kontrol  - og inspektionsressourcer. Planlægning vil ske gennem oprettelse af tværnationale teams for inspektion hhv. på havet og på land, og organiseringen vil indbefatte instruktio- ner vedrørende geografiske områder, bestande og hvilke fiskerier og flåder, der skal overvåges og kontrolleres i en given periode.

Disse opgaver skal udføres under kontrolagenturets ledelse og i tæt samarbejde med de relevante kompetente nationale myndigheder. Kontrol- og inspektionsaktiviteter, der udføres af nationale myndigheder, skal koordineres fuldt ud. En fælles indsæ t- telse har til formål at optimere anvendelsen af nationale ressourcer. Et overvågningscenter for fiskerfartøjer i Fællesskabet (Community Fishing Vessel Monitoring Centre) skal give EU-fiskerikontrolagenturet ”on-line” og ”real time” adgang til informationer om EU-fiskerfartøjers positioner. Kontrolagenturet vil have adgang til alle informationer, mens det enkelte medlemsland kun vil have adgang til informationer om dets egne fartøjer og farvande. Oprettelsen af EU-fiskerikontrolagenturet vil ikke ændre ved, at medlemslandene har ansvar for kontrol, inspektion og kontroludøvelse inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. Foruden operativ samordning kan kontrolagenturet forestå kontraktbaserede ser- viceydelser til medlemslandene, fx i form af charter og drift af overvågningsfartøjer samt indgåelse af kontrakter med observatører med henblik på medlemslandes op- fyldelse af forpligtelser i regionale fiskeriorganisationer eller bilaterale fiskeriaftaler. Derudover kan kontrolagenturet som indtægtsdækket virksomhed forestå undervi s- ning af inspektører, fælles anskaffelser til brug for kontrol og inspektion samt koor- dinering af fælles pilotprojekter med henblik på at teste ny teknologi, udvikling af procedurer til brug for fælles operationel kontrol og inspektion samt udformning af kriterier ved fremskaffelse og udveksling af kontrol- og inspektionsressourcer. For 2006, det første år, vil EU-fiskerikontrolagenturet have et årligt budget på 4,9 mio. €. Herefter stiger det årlige budget til 5,2 mio. €, når kontrolorganet er fuldt operationsklart med et forventet antal ansatte på 49 personer. En administrativ bestyrelse sammensættes med én repræsentant for hvert medlem s- land, der har fiskerfartøjer der udøver havfiskeri, fire repræsentanter for Kommissi- onen samt 4 repræsentanter for fiskeriindustrien, der er udpeget af Kommissionen. En formand for bestyrelsen vælges  blandt Kommissionens repræsentanter. Bestyre l- sen udnævner en administrerende direktør.

Medlemslandenes repræsentanter har hver én stemme, mens Kommissionens repr æ- sentanter samlet har ti stemmer. Kontrolagenturet skal underkastes en uafhængig ekstern e valuering inden for 5 år fra den dag det overtager sit ansvarsområde, og herefter hvert 5. år. Udtalelser Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse den 24. februar 2005. Europa-Parlamentet foreslår bl.a. en udvidelse af kontrolagenturets formål gennem inddragelse af ar- bejdsrelaterede sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter og en udvidelse af age n- turets kommissorium til bl.a. at omfatte bekæmpelse af ulovligt fiskeri, harmonis e- ring af anvendelsen af den fælles fiskeripolitik, indsamling af data og undersøgelse og udvikling af tekniske kontrolløsninger. Derudover har Europa-Parlamentet en række ændringsforslag og tilføjelser af mere teknisk karakter.   Fra dansk side ønsker man ikke en udvidelse af kontrolagenturets formål og kom- missorium. Set i lyset af kontrolagenturets begrænsede ressourcer bør der sikres til- strækkelige ressourcer til operativ samordning af medlemslandenes inspektion og overvågning, der er agenturets hovedopgave. Konsekvenser I Kommissionens oprindelige forslag anføres det, at et medlemsland skal godkende udpegede EF-inspektører fra andre medlemslande til at assistere ved gennemførel- sen af kontrol og inspektionsaktiviteter på dets område. I formandskabets seneste ændringsforslag er denne henvisning til EF -inspektører ta- get ud, således at der ikke længere er en beskrivelse af EF -inspektørernes opgaver og beføjelser. Kommissionen har henvist til, at EF-inspektørernes opgaver skal fastsæt- tes i gennemførelsesbestemmelser i forvaltningskomitéregi. Med hensyn til statsfinansielle konsekvenser vurderes det, at der kan blive behov for yderligere ressourcer for at opfylde de forventede krav om tildeling af tilstrækkelige ressourcer til gennemførelse af planer for en fælles indsættelse af kontrol - og inspek- tionsressourcer, etablering af elektroniske netværk og håndtering af instruktioner fra kontrolorganet. Da forslaget kun beskæftiger sig med de fremtidige krav fra kontro l- agenturet på et overordnet plan, kan de statsfinansielle konsekvenser ikke på en til- strækkelig sikker måde opgøres før end agenturet er etableret og er operativt.

Høring Forslaget har været i skriftlig høring i §5-udvalget. Danmarks Fiskeriforening finder det principielt positivt, hvis et fælles kontrolagentur kan bidrage til at kontrollen i medlemslandene bliver mere ensartet, men betvivler at agenturet vil få stor betyd- ning da Kommissionens og medlemslandenes ansvarsområder i forhold til kontrol forbliver uændret. De danske myndigheder opfordres til at a rbejde for, at der bliver ensartede sanktioner i medlemslandene for den samme overtrædelse af fællesskab  s- lovgivningen, da større ensartethed på dette område kan bidrage til at sikre en mere ensartet gennemførelse af de vedtagne regler. I §5-udvalget den 8. juni 2004 mente Dansk Fisk, at etableringen af et EU- fiskerikontrolagentur er positivt og understregede, at et ”level playing field” for kon- trolindsatsen på EU-niveau er et centralt element. Pelagisk Producentorganisation understregede behovet for en dynamisk og positiv holdning til etableringen af et kontrolagentur, idet der fx inden for det pelagiske fiskeri er store forskelle i kontrol- indsatsen mellem de enkelte medlemslande, hvor Danmark har et højt niveau for kontrolindsatsen. WWF understregede behovet for en harmonisering af kontrollen af EU’s samlede fiskeriaktiviteter. Regeringens foreløbige generelle holdning Danmark støtter foranstaltninger, der sikrer en ensartet og effektiv implementering af reglerne for den fælles fiskeripolitik. Det gælder især behovet for, at kontroludf  ø- relsen bliver håndhævet efter samme retni ngslinier og lige effektivt i alle medlems- lande. Danmark kan ligeledes støtte, at Fællesskabet kan forestå en effektiv håndhæ- velse af de forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået med tredjelande.   Danmark kan derfor principielt støtte forslaget om oprettelse af et EU- fiskerikontrolagentur. Vedrørende EF-inspektørers myndighedsbeføjelser er udgangspunktet fra dansk side, at en udenlandsk inspektørs rolle er indskrænket til at ledsage og bistå en dansk inspektør, der alene bærer det fulde ansvar for gennemførelse af en kontrolforretning over for en borger på områder under dansk jurisdiktion. Generelle forventninger til andre landes holdning

Generelt er medlemslandene positive over for oprettelsen af et kontrolagentur. Be- hovet for en mere ensartet og omkostningseffektiv kontrol er blevet fremhævet af mange medlemslande. Samtidig er der blevet udtrykt bekymring for medlemslande- nes indflydelse i forbindelse med vedtagelse af fælles planer for ressourceanvende l- se, ikke-nationale EF-inspektørers beføjelser og fordelingen af stemmer mellem med- lemslandene og Kommissionen i kontrolagenturets bestyrelse. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Der er fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 3. juni 2004. Sagen har være t forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. juni 2004 og den 8. oktober 2004 i forbindelse med rådsmøde (landbrug og fiskeri) hhv. den 21. juni 2004, jf. ak- tuelt notat af 10. juni 2004, og den 18. oktober 2004, jf. aktuelt notat af 30. september 2004 . 2.     Forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudviklingen fra den Europæiske Landbrugsfond for Landd istriktsudvikling KOM (2004) 490 Revideret genoptryk af samlenotat af 23. februar 2005. Ændringerne er markeret i marginen. Resumé Kommissionens forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den Eu- ropæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling dækker programperioden 2007 -2013. Det overordnede formål er at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i forlængelse af den fælles landbrugs - og samhørighedspolitik. Aktiviteterne skal rette sig mod forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne, forbedring af miljøet og forholdene i landdi- strikterne samt forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og fremme af diversificering af de økonomiske aktiviteter. Medlemslandene skal udarbejde et eller flere landdistriktspro- grammer for hele programperioden 2007-2013. Kommissionen foreslår, at den fremtidige poli- tik på landdistriktsområdet bygges op omkring 3 overordnede tematiske akser for landdi- striktsudvikling: 1) Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne, 2) Arealfor- valtning, miljø og landskab og 3) Diversifikation og livskvalitet i landdistrikterne. Derudover er LEADER-tilgangen integreret som en lokal udviklingsstrategi. Forslaget indeholder også

elementer vedrørende finansieringen og statsstøtte. Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den mere strategiske tilgang samt en bedre integration af fødevaresik- kerhed og –kvalitet, dyrevelfærd og miljø. Baggrund Kommissionen har ved KOM (2004) 490 endelig af 14. juli 2004 fremsendt forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den Europæiske Land- brugsfond for Landdistriktsudvikling. Forslaget er oversendt til Rådet den 15. juli 2004. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet. Kommissionen har udarbejdet et arbejdsdokument (SEC (2004) 931) i form af en rap- port med udvidede effektvurderinger af landdistriktspolitikken til brug for forbere- delse af forslaget til en ny politik på landdistriktsområdet for programperioden 2007- 2013. Rapporten er offentliggjort på Kommissionens hjemmeside. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den14 .marts 2005 med henblik på drøftelse. Nærhedsprincippet Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilg  o- deset. Formål og indhold Med Dagsorden 2000 blev landdistriktspolitikken indarbejdet som søjle II i den fæl- les landbrugspolitik. På den ene side for at ledsage og understøtte landbrugspolitik- ken og på den anden side for at skabe sammenhæng med strukturfondspolitikken. Forordningsforslaget dækker progr amperioden 2007-2013, og skal afløse den nugæl- dende Rådsforordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings - og Garantifond for Landbruget (landdistriktsfor- ordningen). Landdistriktsforordningen udgør EU-grundlaget for de nationale land- distriktsprogrammer, som medfinansieres af EU.

Kommissionen sammenfatter i den forklarende note til forslaget de udfordringer og problemer, som landdistrikterne står overfor, og som landdistriktspolitikken skal bi- drage til at afhjælpe, på følgende måde: Økonomiske udfordringer  – lave indkomster, ældre befolkning og større afhæ   n- gighed af primærsektoren. Sociale udfordringer – høj arbejdsløshed, lav befolkningstæthed, fraflytning, ri n- gere serviceudbud, risiko for social udstødning og færre jobmuligheder. Miljømæssige udfordringer – opretholdelse af balance i natur og miljø. Der henvises til konklusionerne fra Salzburg-konferencen om EU's landdistriktspoli- tik og konklusionerne fra det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg om at  gøre EU til det mest konkurrencedygtige, videnbaserede økonomiske område inden 2010 samt at understøtte miljømæssig og social bæredygtighed. I Kommissionens medde- lelse om de finansielle perspektiver for perioden 2007-2013 indgår tre hovedformål for landdistriktspolitikken: konkurrencedygtighed, miljø og landskab samt generel landdistriktsudvikling. Kommissionen fremhæver, at vigtigheden af EU -dimensionen i landdistriktsudvik- lingen ligger i at ledsage og komplementere yderligere reform af den fælles landb rugspolitik og at sikre sammenhæng med instrumenterne og politikken under søjle 1 i den fæ l- les landbrugspolitik at bidrage til andre prioriterede EU- politikker, herunder bæredygtig forvaltning af naturressourcer, innovation og konkurrencedygtighed i landdistrikterne og økonomisk og social samhørighed. Politikken foreslås realiseret gennem finansiering fra en enkelt landdistriktsfond med fokus på bl.a. fælles EU -strategier, forenkling, større sammenhæng mellem støtte- ordningerne og mellem programmerne, højere grad af uddelegering af ansvar, øget gennemsigtighed samt styrket overvågning og evaluering. Der er ifølge Kommissio- nen desuden behov for at etablere dialog på alle niveauer af aktører, skabe netværk og udveksle erfaringer. Kommissionen foreslår overordnet, at der i forordningen fastsættes: Generelle regler for EU-støtte for landdistriktsudvikling Målsætninger for politikken for landdistriktsudvikling Strategisk ramme for landdistriktsudvikling Akser og støtteordninger for landdistriktsudvikling

Regler for samarbejde, programmering, evaluering, finansiel styring, overvåg- ning og kontrol. Målsætninger Ifølge forordningsforslaget er det overordnede formål at fremme en bæredygtig ud- vikling af landdistrikterne i forlængelse af indkomst - og markedspolitikken under den fælles landbrugs - og samhørighedspolitik. Aktiviteterne skal rette sig mod følgende målsætninger (artikel 4): Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne igennem støtte til omstrukturering. Forbedring af miljøet og landskabet gennem støtte til arealforvaltning. Forbedre livskvaliteten i landdistrikterne og tilskynde til diversificering af den økonomiske aktivitet. Forordningsforslagets politik skal ifølge Kommissionen baseres på følgende grund- principper:  komplementaritet,  samhørighed  og  lighed,  partnerskab,  subsidiaritet samt ligestilling mellem mænd og kvinder. Strategisk planlægning Det fremgår af forordningsforslaget, at Kommissionen bemyndiges til at fastlægge strategiske retningslinjer for forberedelsen og gennemførelsen afprogrammeringen samt de fælles EU -strategiske prioriteter for gennemførelsen af hver af de tre temati- ske akser, der foreslås i forordningen, og som er beskrevet neden for. Dette skal ske inden for en frist på tre måneder fra ikrafttrædelsen af foror dningen. Medlemslandene udarbejder en strategisk plan for den nationale landdistriktspolitik, hvori der redegøres for sammenhængen med Fællesskabets strategi og de nationale og regionale strategier. Fra 2008 skal medlemslandene en gang om året rapportere til Kommissionen om sta- tus for gennemførelse af den nationale strategi og målsætninger, og om hvordan der er bidraget til gennemførelsen af EU-strategien. Dette sker på baggrund af indikato- rer defineret i landdistriktsprogrammerne.

Kommissionen vil fra 2009 og i hvert af de efterfølgende år udsende en rapport med syntesen af medlemslandenes indberetninger, herunder i forhold til hvordan den overordnede EU-strategi skrider frem. Programmering Inden for rammerne af EU-strategien og den nationale strategi skal medlemslandene udarbejde et eller flere landdistriktsprogrammer for hele programperioden 2007- 2013. Programmet skal udarbejdes efter høring af partnerskabet mellem statslige, re- gionale og lokale myndigheder, interesseorganisationer og andre relevante parter. Landdistriktsprogrammerne skal udarbejdes således, at de bl.a. indeholder en analy- se over situationen i landdistrikterne med styrker og svagheder, redegørelse for støt- teordninger der hører under de enkelte akser, specifikke mål, indikatorer til brug ved den løbe   nde overvågning og evaluering samt en finansieringsplan. Fire akser for landdistriktsudvikling Kommissionen foreslår, at den fremtidige politik på landdistriktsområdet bygges op omkring 3 overordnede tematiske akser for landdistriktsudvikling, samt en LEADER-akse: 1.    Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne  (artikel 19-33) 2.    Arealforvaltning, miljø og landskab (artikel 34-48) 3.    Diversifikation og livskvalitet i landdistrikterne (artikel 49-59) 4.    LEADER-aksen (artikel 60-66) Under hver af de tematiske akser er foreslået en række støtteforanstaltninger, som kan indgå i landdistriktsprogrammerne, jf. oversigten på følgende side. Der er i store træk tale om støtteordninger svarende til dem, der indgår i den nugældende landd i- striktsforordning, men grupp e ret og tilpasset således, at de mere sammenhængende kan falde ind under en af de tematiske akser. Hertil kommer, at der i alle landdistriktsprogrammer skal indgå et såkaldt LEADER- element til gennemførelse af lokale aktionsgruppers lokale udviklingsstrategier. Derved indarbejdes det eksisterende fællesskabsinitiativ LEADER+ for 2000 -2006 i landdistriktsprogrammerne fra 2007.

Skematisk oversigt over akser og støtteordninger i forslaget til landdistriktsforord- ning. Fastlæggelse af formål EU strategi, National strategi, Landdistriktspro- grammer Menneskelige ressourcer: Uddannelse og information (artikel 20) Etablering af unge jordbrugere (artikel 21) Førtidspensionering (artikel 22) Rådgivning (artikel 23) Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger samt rådgivningssystemer for landbrug og skov- brug (artikel 24) Fysisk kapital: Modernisering af bedrifter (artikel 25) Værdiforbedring af skove (artikel 26) Væ rditilvækst til den primære produktion (art  i- kel 27) Infrastruktur (artikel 28) Fødevarekvalitet Opfyldelse af standarder (artikel 29) Deltagelse i fødevarekvalitetsordninger (artikel 30) Information og afsætning af kvalitetsfødevarer (artikel 31) Foranstaltninger Overgangsforanstaltninger for nye medlemslande: Delvis selvforsyningslandbrug (artikel 32) Oprettelse af producentorganisationer (artikel 33) Budgetandel Min. 15 % af det tildelte EU-budget EU medfinansie- ring Max. 50 %, dog 75 % i konvergensregioner Akse 1: Forbedring af landbru- gets og skovbrugets konkurren- ceevne   Områder Alle landdistrikter

Bæredygtigt landbrug: Ugunstigt stillede bjergområder (artikel 35) Andre ugunstigt stillede områder (artikel 35) Natura 2000 landbrugsområder (artikel 36) Miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd (artikel 37) Ikke produktionsfremmende investeringer (arti- kel 38) Foranstaltninger Bæredygtigt skovbrug: Skovrejsning (artikel 40-42) Natura 2000 skovbrugsområder (artikel 43) Skovbrug og miljø (artikel 44) Genopbygning af produktionspotentiale i skov- brug (artikel 45) Ikke produktionsfremmende investeringer (arti- kel 46) Grundlag Krydsoverensstemmelser (Cross compliance) Budgetandel Min. 25 % af det tildelte EU-budget EU medfinansie- ring Max. 55 %, dog 80 % i konvergensregioner Akse 2: Arealfor- valtning, miljø og landskab. Områder Alle landdistrikter/udpegede områder Økonomisk diversificering: Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter (ar- tikel 50) Etablering og udvikling af mikro-virksomheder (artikel 51) Fremme af turisme (artikel 52) Bevaring og forvaltning af naturarv (artikel 53) Foranstaltninger Liv i landdistrikterne: Basale servicefaciliteter for liv i landdistrikterne, infrastruktur (artikel 54) Bevaring af landsbyer og natur/kulturarv i landdistrikterne (artikel 55) Uddannelse (artikel 56) Kapacitetsopbygning for lokale udviklingsstra- tegier (artikel 57) Implementering Gennem lokale udviklingsstrategier Akse 3: Diversifice- ring og livs- kvalitet i landdistrik- terne Budgetandel Min. 15 % af det tildelte EU-budget

EU medfinansie- ring Max. 50, dog 75 % i konvergensområder Områder Alle landdistrikter Foranstaltninger Implementering af lokale udviklingsstrategier (artikel 63) Implementering af samarbejdsprojekter (artikel 64) Uddannelse (artikel 65) Implementering af lokale udviklingsstrategier mhp. at nå målsætningerne defineret i artikel 4 Implementering Lokale aktionsgrupper og udviklingsstrategier EU medfinansie- ring Max 55 %, dog 80 % i konvergensområder LEADER Budgetandel Min. 7 % af det tildelte EU-budget skal anvendes til foranstaltninger gennemført med LEADER- metoden. I Bilag 1 til forslaget er angivet maksimale støttesatser/støttebeløb for de støtteord- ninger, hvor sådanne skal fastsættes ifølge forordningsteksten. Bemærkninger til akser og støtteordninger Nedenfor er fremhævet nogle væsentlige forh  old for støtteordningerne under akser- ne, herunder ændringer i forhold til tilsvarende ordninger i den gældende landd  i- striktsforordning (EF) nr. 1257/1999, hvor støttemulighederne blev udvidet med re- formen af EU's landbrugspolitik i 2003. Det skal bemærkes, at Kommissionen skal udarbejde gennemførelsesbestemmelser til forordningen, herunder om de nærmere betingelser for støtteordningerne. Hertil kommer, at der under et forventet langt for- handlingsforløb vil blive skabt større klarhed over forslagets forskellige elementer, herunder i forhold til den eksisterende forordnings støttemuligheder. Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Uddannelse og information, artikel 19 og 20 Støttemuligheden er bredere i forhold til nugældende forordning, idet der ikke er fastlagt et fokusområde for, hvad uddannelsen skal angå. Støttemuligheden er desu- den udbredt til også at omfatte informationsaktiviteter.

Etablering af unge jordbrugere, artikel 19 og 21 Støtten til yngre jordbrugere ændres til udelukkende at være en engangspræmie, der hæves fra max. 30.000 € til 40.000 €. Under den gældende forordning kan også gives rentestøtte. Det er uafklaret, om denne mulighed skal fortsætte under den ny forord- ning. Som noget nyt stilles krav om drifts- og udviklingsplaner. Førtidspensionering, artikel 19 og 22 Betingelserne for overdrager skærpes lidt, således at overdrager ikke må drive land- brug mere overhovedet. Betingelserne for overtager lempes lidt, idet der ikke stilles krav til at bedriften skal forbedres inden en bestemt frist. For arbejdstager er betin- gelserne de samme som hidtil. Den samlede støtteperiode begrænses til 10 år. Støttesatserne sættes op med ca. 20 %. Rådgivning, artikel 19 og 23 Skovbrugere omfattes, og tilsyneladende udvides de tilskudsberettigede rådgiv- ningsaktiviteter. Støttesatsen på 80 % af tilskudsberettigede udgifter og støtteloftet på 1500 € pr. rådgivningstjeneste er uændrede. Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger mv., artikel 19 og 24 Omfatter også rådgivningstjenester for skov. Støtten er degressiv over en periode på max. 5 år fra etablering. Modernisering af bedrifter, artikel 19 og 25 Svarer til investeringsstøtteordningen (forbedringsordningen) i den eksisterende for- ordning. Ordningen gøres tilsyneladende bredere, idet der ikke henvises til hvilke specifikke indsatsområder der kan støttes, som i den gældende forordning. For unge jordbrugere vil den maksimale støttesats være 50 % - dog 60 % i ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder samt Natura 2000-områder. For andre jordbrugere vil den maksimale støttesats være 40 % og 50 % i ovennævnte ugunstigt stillede områder mv. Værdiforbedring af skov artikel 19 og 26 Der er tale om en videreførelse af de eksisterende støttemuligheder med sigte på at forbedre skovens produktion. Der indføres en maksimal støttesats på 40 %, dog 50 %

i ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder samt Natura 2000 - områder. Der er ingen maksimale støttesatser i den gældende forordning. Værditilvækst til den primære produktion i landb rug og skovbrug, artikel 19 og 27. Omfatter investeringer i forarbejdningssektoren. Muligheden for at yde støtte til in- vesteringer i forarbejdningsvirksomheder er i forslaget begrænset til mikro - og små virksomheder¹. Det vil sige virksomheder, som beskæft iger under 50 personer, og som har en årlig omsætning e ller en samlet årlig balance på ikke over 10 mio. €. For skovvirksomheder begrænses til mikrovirksomheder. Der er ingen begrænsninger i den gældende forordning om hvilke virksomheder, der kan støttes. Der henvises ik- ke til hvilke specifikke indsatsområder, der kan støttes, hvilket er tilfældet i den eksi- sterende forordning. Ordningen gøres derfor tilsyneladende bredere, men med be- grænsning af, hvilke virksomheder, der kan støttes. Maksimal støttesats 40 %, dog 50 % i konvergensregioner. Infrastruktur artikel 19 og 28. Samler nuværende fora nstaltninger vedrørende grundforbedring, jordfordeling, for- valtning af landbrugets vandressourcer og infrastruktur. Udvidet med skovbrug. Genopbygning af landbrugspotentiale beskadiget ved naturkatastrofer, artikel 19 b(v). Uændret. Opfyldelse af normer baseret på EU-lovgivning, artikel 19 og 29 Videreførelse af de støttemuligheder, der kom ind i landdistriktsforordningen i 2003, herunder det samlede støtteloft på 10.000 €/bedrift/år. Investeringsudgifter er ikke længere udelukket fra at ku nne indregnes i støtten. Deltagelse i mærkningsordninger for fødevarer, artikel 19 og 30. ¹I henhold til Kommissionens henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder. Henstillingen erstatter fra den 1. januar 2005 henstilling 96/280/EF. Ved mi- krovirksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning  eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. €. Ved små virksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger un- der 50 personer og har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 10 mio. €.

Videreførelse af de støttemuligheder, der kom i landdistriktsforordningen i 2003. Dog indgår ingen definerede krav til de ordninger for fødevarekvalitet, som med- lemslandene kan godkende. Disse fastsættes i gennemførelsesbestemmelser. Støtte- loftet på 3000 € /bedrift/år er uændret. Information og markedsføring af kvalitetsordninger, artikel 19 og 31 Videreførelse af de støttemuligheder, der kom ind i landdistriktsforordningen i 2003, herunder maksimal støtteintensitet på 70 % af de tilskudsberettigede omkostninger. Akse 2: Arealforvaltning, miljø og landskab. Aksen omfatter miljø- og naturrettede foranstaltninger til fremme af bæredygtig produktion inden for landbrug og skovbrug, samt foranstaltninger målrettet områ- der med naturlige handikaps, herunder bjergområder. Der indgår særlige foranstaltninger målrettet landbrugs- og skovarealer i relation til implementeringen af EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Der er ikke fore- slået særlige støtteordninger til opfyldelse af Vandrammedirektivet. En række støt- teordninger vurderes dog at kunne understøtte den kommende implementering af Vandrammedirektivet.   Medlemslandene vil – i lighed med den eksisterende forordning   – være forpligtet til at implementere støtteordninger for miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd (artikel 37) i hele landet. Der foreslås en strammere definition af ugunstigt stillede områder. Ugunstigt stillede områder ud over bjergområder, som ikke er ramt af betydelige naturbestemte handi- kaps, men af konkrete handikaps, må maksimalt udgøre 10 % af landbrugsarealet i de enkelte medlemslande. Medlemslandene skal endvidere begrænse deres ugu n- stigt stillede områder ud over bjergområder med specifikke handikaps. Kommissio- nen stiller forslag hertil, som behandles i forvaltningskomiteen. Landbrug nord for den 62. breddegrad anses automatisk som bjergområder, hvor der af klimatiske grunde er en kortere vækstsæson. Støttemodtagere under akse 2 skal overholde reglerne for krydsoverensstemmelse (cross compliance) og god landbrugs- og miljømæssig stand, som fastlagt i artikel 4 og 5 samt bilag III og IV i den horisontale rådsforordning (EF) nr. 1782/2003 om fast- læggelse af fælles regler for direkte støtte, og der skal fastlægges regler for annull  e-

ring eller reduktion af støtten. Dennuværende forordning stiller betingelse om ove r- holdelse af ”God Landbrugspraksis”, som indeholder betingelser fastsat i de nationa- le programmer, som typisk er mindre omfattende end cross compliance. Med forsla- get bliver der således sammenfald mellem EU-bestemmelserne under Søjle I og Søjle II på dette område. Bæredygtigt landbrug Betalinger til ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder, artikel 34 og 35: Svarer stort set til den eksisterende forordnings muligheder for støtte til ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder. Årlig betaling pr. ha landbrugsjord i mindst 5 år i udpegede områder, jf. artikel 47, hvor landbrug sker under vanskelige vilkår. Betalingen fastlægges som kompensation for særlige o m- kostninger og indkomsttab inden for et minimums- og maksimumsbeløb (25-250 €/ha/år). Betalinger pr. hektar til bedrifter i bjergområder og andre ugunstigt stille- de områder skal reduceres degressivt over et maksimalt antal ha. pr. bedrift, hvilket defineres nationalt. Betalinger til Natura 2000 landbrugsområder, artikel 34 og 36: Svarer til støttemuligheden under den eksisterende forordning. Årlig betaling pr. ha landbrugsjord beregnet ud fra meromkostninger og mindreindtægter ved lan d- brugsdrift i Natura 2000 områderne som følge af restriktioner relateret til implemen- tering af EU's Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver. Normal maksimumbetaling 200 € pr. år med mulighed for initial betaling op til 500 € pr. år i op til 5 år. Miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd, artikel 34 og 37: Ordningen svarer stort set til støttemulighederne i den eksisterende forordning. Støt- ten omfatter betalinger til landmænd for indgåelse af miljø- og dyrevelfærdsmæssige forpligtelser i 5 år beregnet ud fra meromkostninger og mindreindtægter forbundet med disse forpligtelser. Hvor det er nødvendigt, kan gennemførelsesomkostninger (transaction costs) også indgå, hvilket er et nyt støtteelement. Forpligtelserne skal gå videre end betingelserne for cross compliance og god landbrugs- og miljømæssig stand. Der gives ikke længere adgang til at medtage et incitamentstillæg som under den eksisterende forordning. Kommissionen har dog antydet, at transaction costs kan indrettes sådan, at der er et incitamentselement her. Støttemodtagere kan som noget nyt vælges ud fra bedste bud, idet der i udbuddet anvendes resultatbaserede kriterier for økonomi, miljøog dyrevelfærd. Naturkriterier forventes også at kunne indgå.

Støtten omfatter årlig betaling i 5 år pr. ha landbrugsjord til landmænd og, hvor det kan begrundes i miljøhensyn, også til andre jordforvaltere. Maksimalstøttesatserne er uændrede (450  – 900 €/ha/år for arealrelaterede foranstaltninger). Hvis det kan b  e- grundes, kan støtteperioden forlænges, og i særlige tilfælde kan støttesatserne øges ud over de anførte satser. Foranstaltningen om miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd er obligatorisk for medlemsstaterne. I den nuværende programperiode er det alene miljøvenligt jordbrug, som er obligatorisk. Ikke produktionsfremmende investeringer, artikel 34 og 38: Der er tale om en ny separat støtteordning. Støtte til ikke-produktionsfremmende in- vesteringer kan under den gældende forordning indregnes i støtteniveauet for miljø- venligt jordbrug. Støtte kan gives til urentable investeringer forbundet med a)  de i artikel 37 beskrevne foranstaltninger for miljøvenligt jordbrug og dyrevel- færd og b)  til investeringer på landbrugsbedrifter, som forøger de offentlige naturværdier i de involverede Natura 2000 områder. Under den nuværende forordnings artikel 33, pind 11, er det muligt at støtte miljøbe- skyttelse i forbindelse med landbrug, skovbrug og landskabspleje samt forbedring af dyrevelfærd. Denne støttemulighed indgår ikke i forordningsforslaget under akse 2, og muligheden for at støtte demonstrations- og pilotprojekter er derfor tilsyneladen- de begrænset. Den nye forordning synes i mindre grad at give mulighed for støtte til investeringsomkostninger til naturgenopretning. Bæredygtigt skovbrug. Skovrejsning, artikel 40: Under den nuværende forordning er det muligt at opnå støtte til privat og kommu- nal skovrejsning. Statslig skovrejsning kan medfinansieres efter ændring af landd i- striktsforordningen i 2003. Dette vil fortsat være muligt efter det nye forslag. Dog kan støtte som kompensation for indkomsttab kun ydes i 10 år mod nu 20. Maksi- mumstøtten for indkomstkompensation er sænket fra 725 til 500 €/ha/år til land- mænd eller sammenslutninger af landmænd. Der er de  suden indført et støtteloft for investeringerne på 40 % - dog 50 % i ugunstigt stillede bjergområder og andre ugun- stigt stillede områder samt Natura 2000-områder.  

Skovrejsning på ikke-landbrugsjord, artikel 42: Der er tale om videreførelse af en tilskudsmulighed, der ikke har været udnyttet i Danmark. Natura 2000 områder, artikel 43: I henhold til forslaget til ny forordning kan der ydes tilskud til private skovejere eller sammenslutninger af private skovejere som kompensation for de restriktioner i skovanvendelsen, der måtte blive pålagt i Natura 2000 områderne. Restriktionerne pålægges skovejeren for at sikre arter og skovnatu rtyper som er omfattet af EU’s Ha- bitatdirektiv og EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Der er i forslaget lagt op til årlige ud- betalinger, og at indkomsttab ikke kan dæ kkes. Skovbrug og miljø, artikel 44: Der er tale om en ny tilskudsmulighed, der for skovbruget åbner for tilskud efter samme principper som kendes fra landbrugets MVJ-ordning. Tilskud til skovmiljø gives pr. hektar for 5-årige frivillige forpligtigelser inden for et minimums- og mak- simumsbeløb. Genopbygning af  produktionspotentiale i skovbrug, artikel 45: Svarer til mulighederne i den gældende forordning. Ikke produktionsfremmende investeringer, artikel 46: Som noget nyt gives mulighed for tilskud til ikke produktionsfremmende investe- ringer, som er koblet til artikel 44 (Skovbrug og Miljø). Tilskuddet skal fremme de of- fentlige goder på det pågældende areal. Tilskuddet kan også ydes til offentlige myn- digheder. Akse 3: Diversificering og livskvalitet i landdistrikterne Støttemulighederne i den eksisterende forordning til fremme af tilpasning ogudvik- lingen af landdistrikterne genfindes i den nye forordning, men med et højere detalje- ringsniveau. Der er tilføjet nye støtteområder, særlig vedrørende kompetenceudvik- ling. Det indgår, at foranstaltningerne under akse 3 bør implementeres gennem loka- le udviklingsstrategier. Diversificering til ikke landbrugsaktiviteter, artikel 49 og 50:

Det specificeres, hvem der kan modtage støtten. Støtte til etablering og udvikling af mikrovirksomheder artikel 49 og 51: Ny støttemulighed til virksomheder med op til10 ansatte. Turistaktiviteter,  artikel 49 og 52: I forhold til den gældende forordning præciseres, hvad der er turistaktiviteter, hvo  r- ved bestemmelsen indsnævres. Beskyttelse, forbedring og forvaltning af naturværdier med henblik på at sikre bæredygtig økonomisk udvikling, artikel 49 og 53: Ny støttemulighed, der omfatter tiltag til styrkelse af miljømæssig opmærksomhed, turisme og udarbejdelse af beskyttelses- og forvaltningsplaner vedrørende Natura 2000 områder og andre områder af høj naturværdi. Basale servicefaciliteter for liv i landdistrikter og infrastruktur, artikel 49 og 54: Støttemuligheden er præciseret i forhold til nuværende tekst. Omfatter etablering af servicefaciliteter til en landsby eller grupper af landsbyer samt fornyelse og udvik- ling af landsbyer. Bevaring af landsbyer og af natur- og kulturarv, artikel 49 og 55: Omfatter støtte til udviklingsprogrammer for landsbyer og vedligeholdel- se/restaurering af landdistrikternes kulturarv. Uddannelse, artikel 49 og 56: Ny støttemulighed tiluddannelse af økonomiske aktører, der arbejder med landdi- striktsudvikling som beskrevet i strategiens akse 3. Færdighedsopnåelse og udøvelse, artikel 49 og 57: Eksisterer delvis i nuværende forordning, og omfatter støtte til tilegnelse af færdi g- heder, forberedelse og gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi.

Akse 4: LEADER Som noget nyt indgår LEADER som en akse i landdistriktsforordningen. Det nuvæ- rende LEADER initiativ 2000-2006 er defineret i Kommissionens meddelelse om ret- ningslinjerne for LEADER+ af 14. april 2000. Forordningsforslaget svarer hertil. LEADER-tilgangen er en lokal udviklingsstrategi, der skal bestå af en række eleme n- ter, herunder: programmer for veldefinerede landdistriktsområder, bottom-up til- gang med udgangspunkt i lokale aktionsgrupper, lokalt privat-offentligt partner- skab, flersektoriel tilgang, implementering af samarbejdsprojekter og netværksda n- nelse. Der kan ydes støtte til implementering af lokale udviklingsstrategier, samar- bejdsprojekter og drift af lokale aktionsgrupper, herunder uddannelse. Under LEADER-aksen skal målene for en eller flere af de øvrige 3 akser forfølges gennem brugen af den særlige LEADER -tilgang. Finansiering For at sikre balance mellem akserne foreslår Kommissionen, at der skal anvendes minimumandele af EU-budgettet pr. medlemsstat på de forskellige akser. Det fore- slås, at akse 1 og 3 hver skal udgøre mindst 15 % af programmets samlede EU- budget, mens akse 2 prioriteres således, at mindst 25 % af EU-budgettet skal bruges på foranstaltninger under denne akse. Der kan således frit disponeres over 45 % af EU-budgettet tildelt det enkelte medlemsland. Der skal allokeres mindst 7 % af programmets samlede EU-budget til foranstaltnin- ger gennemført med LEADER-metoden. Disse foranstaltninger kan rette sig mod hvilken som helst af de 3 prioritets-akser. EU-medfinansieringen er foreslået fastsat til maksimalt 50 % (75 % i konvergensregi- oner) for akse 1 vedrørende konkurrenceevne og akse 3 vedrørende bredere landdi- striktsudvikling. For akse 2 vedrørende landskabsforvaltning og Leader-initiativet er den maksimale EU medfinansiering fastsat til 55 % (80 % i konvergensregioner). For ultraperifere regioner kan EU medfinansieringen hæves med yderligere 5 % -point. I den nuværende landdistriktsforordning er EU -medfinansieringen på maksimalt 50 % (75 % i konvergensregioner), dog 60 % (85 % i konvergensregioner) for miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd.