LANDSFORENINGEN LEVENDE HAV
The Danish Society for A Living Sea
Juelsgårdvej 27, Ferring Strand. 7620 Lemvig. Tlf. 9789 5455 fax 9789 5655 Gi ro 110-4527
www.levende-hav.dk
[email protected]
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Vedr. industrifiskeriet
Til Folketingets fødevareudvalg
Endnu engang skete det utænkelige inden for dansk fiskeriforvaltning. Den 20/5 2005 mistede Es-
bjerg Fiskerihavn, Danmarks
engang
største fiskerihavn, havnens sidste bastion inden for erhvervs-
fiskeriet, da fiskerne lukkede 999’s produktion af fiskemel og olie. Det var utænkeligt ved årtusi n-
deskiftet, lige som det var utænkeligt, at de danske industrifiskere, uden forudgående biologiske el-
ler andre advarsler, blot kun fange 250.000 tons tobis i 2003. I 2004 fangede fiskerne det samme og
måbende fiskere, biologer og embedsmænd stod overfor endnu en utænkelig kendsgerning, at tobis-
fiskeriet havde svigtet for andet år i træk.
Den 25/5 i år , har industrifiskerne fanget ca. 35.000 tons tobis (i tobiskatastrofeår ene havde fiskerne
den 25. maj fanget ca. 120.000 tons, næsten fire gange så meget). Vi kan derfor med en 100 % sik-
kerhed slå fast, at det utænkelige er sket endnu engang. Tobisfiskeriet har svigtet for tredje år i træk.
Ovenstående bliver et gravskrift over dansk industrifiskeri og dermed intet mindre end en fiskeripo-
litisk og fiskeribiologisk skandale, u
nder EU’s fælles fiskeripolitik, derfor:
” Hvad agter Folketinget og regeringen at foretage sig i kølva ndet på lukningen af Esbjergs fiskemel
og olie industri,som følge af at tobisfiskeriet svigter for tredje år i træk og at sperling fiskeriet er
blevet lukket?
Spørgsmålet er begrundet i det uomgængelige
faktum, at industrien må lukke, ikke fordi den er ble-
vet umoderne, dvs. udkonkurreret af en moderne industri andet steds her i landet eller i udlandet,
tværtimod er der i dag en moderne industri i Esbjerg; ikke fordi der ikke længere er brug for fisk e-
mel og fiskeolie; ikke pga. EU’s fiskeri- og kvotepolitik. Nej, virksomhederne lukker, fordi havet er
tomt for de fisk (råvarer) som virksomhederne lever af. (I denne sammenhæng er det sagen uve d-
kommende, om det er fiskeriet eller naturen, eller begge dele, som er årsagen til , at industrien luk-
ker og at Danmark mister landets nyere historiske rettigheder til de fisk i havet som kaldes ”ind u-
strifisk”, tobis, sperling med fl ere).
I denne sag er der kun fiskeripolitikken tilbage. Og spørgsmålet er nu: Hvorfor er der så lidt tobis
og sperling tilbage i havet, at industrierne må lukke og fiskerne gå fallit ? Spørgsmålet er relevant
for Danmarks og EU’s fællesfiskeripolitik er bygget på den følgende præmis: ”Vi, dvs. den polit i-
ske og biologisk forvaltning, vil i samarbejde med fiskerierhvervet, udstikke rammerne for
hvor mange fisk, fiskerne må fange. Dvs. det er os der ved hvor mange fisk der er i havet og
derfor også os der bestemmer, hvor mange fisk der kan fanges om året, uden at skade fremt i-
dens fiskeri.”
