Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministersekretariatet Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk ./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering uddrag af samlenotat til Rådsmødet (beskæftig else, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 2.-3. juni 2005 for så vidt angår de af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders sa- ger, der vedrører udvalget. Med venlig hilsen Charlotte Ahrendt Steen

2. Uddrag af samlenotat for Rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 2.- 3. juni 2005, sundheds- og forbrugerdelen   Side 10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings   - og sund- hedsanprisninger af fødevarer 3       KOM(2003)424 -     politisk enighed 11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsæt   ning af vitami- ner og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer 13       KOM(2003)671 -     politisk enighed 13. Udkast til rådskonklusioner om fedme, ernæring og fysisk aktivitet 20 - vedtagelse og drøftelse Dagsordenspunkterne 10 og 11 hører under Ministeriet for Familie - og Forbruger- anliggenders ressort. Punkt 13 er et fællespunkt for Ministeriet for Familie  - og Forbrugeranliggender og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

3. Dagsordenspunkt 10.  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings  - og sundhedsanprisninger af fødevarer  - KOM (2003) 424 Genoptryk af aktuelt notat af 22. november 2004. Ændringer markeret i ma   rginen. Resumé Forslaget dækker ernærings - og sundhedsanprisninger i mærkning,  præsentati on og markedsføring af fødevarer og har til formål at fastsætte fælles regler for ern æ- rings- og sundhedsmæssige anprisninger. Kun de ernærings - og sundhedsanpris- ninger, som er i overensstemmelse med forslaget, vil fremover være tilladte. Fo  r- slaget opstiller generelle principper, som skal gælde for alle ernærings - og sund- hedsanprisninger. Anprisningerne må ikke være vildledende, de må ikke give a n- ledning til tvivl om forsvarligheden af at spise andre fødev arer, og de må ikke give indtryk af, at en afbalanceret kost ikke er tilstrækkelig til at dække behovet for n æ- ringsstoffer. Derudover skal anprisninger være forståelig for den almindelige fo   r- bruger. For så vidt angår ernæringsanprisninger opstiller forslaget en positivliste over de anprisninger, der er tilladte, samt hvilke kriterier der skal være o  pfyldt, for at en fødevare kan forsynes med disse anprisninger. En ændring af listen skal ske i henhold til komitéprocedure og efter høring af Den Europæiske Fødevaresi   k- kerhedsautoritet (EFSA). For sundhedsanprisninger foreslås en godkendelsesordning. Der skelnes dog me l- lem anprisninger, der baseret på veletableret viden beskriver næringsstoffers eller andre stoffers virkning på normale fysiologiske funktioner, og de øvrige sundhed  s- anprisninger, herunder anprisninger der beskriver en reduceret risiko for sygdom. Ifølge forslaget skal medlemsstaterne forelægge en liste over førstnævnte anpri s- ninger til Kommissionen, og efter høring af EFSA skal der senest 3 år efter fo  r- ordningens vedtagelse i komitéprocedure vedtages en liste over tilladte anprisnin- ger. De øvrige sundhedsanprisninger skal efter ansøgning underkastes en vurd  e- ring af EFSA. Baggrund Kommissionen har ved KOM (2003) 424 af 16. juli 2003 fremsendt forslag til Eu- ropa-Parlamentets og Rådets forordning om er nærings  - og sundhedsanprisninger af fødevarer. Fo rslaget er oversendt til Rådet den 17. juli 2003. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og skal behandles efter proce- duren for fælles b  eslutningstagen i TEF artikel 251. Forslaget er sat på d agsordenen for rådsmøde (Beskæftigelse, sociale forhold, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 3. juni 2005 med henblik på politisk eni g- hed.

4. Nærhedsprincippet Formålet med forslaget er at fastsætte fælles regler for ernærings - og sundhedsan- prisninger ved markedsføring af fødevarer. Medlemsstaterne har hidtil haft forskellige holdninger og fortolkninger og derfor divergerende praksis på omr å det. Kommissionens begrundelse for at fremsætte forslaget er, at opnå et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, at forbedre varernes frie bevægelighed, at øge retssikkerheden for virkso mheder, at sikre fair konkurrence på fødevareområdet, samt at promovere og beskytte innovation på fødevareområdet. Det er Regeringens opfattelse, at fælles anprisningsregler er nødve   ndige til opfyl- delse af disse mål, og forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærhedspri  ncippet. Formål og indhold Forslaget dækker ernærings - og sundhedsanprisninger i mærkning, præsentation og markedsføring af fødevarer og har til form  ål at fastsætte fælles regler for ernæ- rings- og sundhedsmæssige anprisninger. Ernæringsanprisninger er anprisninger af energiindhold, næringsstoffer eller andre stoffer i en fødevare. Sundhedsanprisni   n- ger er anprisninger af den effekt, en fød evare eller indholdet i en fødevare har på sundheden, herunder på nedsættelse af risikoen for sy   gdomme. Kun de ernærings  - og sundhedsanprisninger, som er i overensstemmelse med fo r- slaget, vil fremover være tilladte i mærkningen, præsentationen og markedsføri n- gen af fød evarer. De foreslåede bestem melser anvendes kun, når der gives frivill ge oplysninger (anprisninger) som supplement til oplysninger, der i henhold til gældende EU  -bestemmelser er obligatoriske. Heraf følger, at forslaget kun får virkning for erhvervsdrivende, hvis de giver sådanne supplerende oply sninger i markedsføringen af fødevarer. Forslaget skal sikre, at ernærings  - og sundhedsanprisninger bliver markedsført på en troværdig og meningsfuld måde, således at forbrugerne bliver i stand til at træ f- fe informerede og meningsfulde valg ved indkøb af fødevarer. EU har harmoniseret detaljerede regler for mærkningen af fødevarer, jf. Europa   - Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF (mærkningsdirektivet) og for deklar   a- tion af næ  ringsstoffer, jf. Rådets direkt iv 90/496/EØF. I de allerede fastsatte mærkningsregler er der fastsat det grun  dlæggende princip, at anprisninger ikke må vildlede forbrugeren. Mærkningsdirektivet indeho  lder endvidere et forbud mod sundhedsanprisninger, der tillægger en fødevare egenskaber    til forebyggelse, be- handling og helbredelse af en menneskelig sygdom eller giver indtryk af så danne egenskaber. Mærkningsdirektivet vil efter vedtagelse af forslag KOM (2003) 424 fortsat være gældende, idet forslaget skal supplere mærkningsdirektivet og f astsæ  t-

5. te de generelle principper samt de specifikke betingelser for anvendelse af ernæ- rings- og sundhedsanprisninger. Forslaget omfatter alle fødevarer bestemt til den endelige forbruger og caterin g- sektoren m.v. Hvor der er fastsat særlige EF  -bestemmelser om anprisning af fød varer til særlig ernæring, skal disse fortsat være gældende. Anvendelse af handel s- navne og varemærker, som indikerer eller antyder en ernærings - eller sundhedsan- prisning vil også være underlagt forordningens bestemmelser og kriter   ier. Krav om næringsdeklaration ved anvendelse af ernæringsanprisninger er allerede fastsat i Rådets direktiv 90/496/EØF, men forslaget stiller yderligere krav om obl   i- gatorisk næringsd  eklaration ved anvendelse af sundhedsanprisninger, således at forbrugerne kan få korrekt i nformation om den ernæringsmæssige sammensætning af fød evaren. Forslaget opstiller generelle principper, som skal gælde for alle ernærings - og sundhedsanprisninger. Anprisningerne må ikke være vildledende, de må ikke give anledning til tvivl om forsvarligheden af at spise andre fødevarer, og de ikke må give indtryk af, at en afbalanceret kost ikke er tilstrækkelig til at dække b ehovet for næringsstoffer. Derudover skal anprisninger kun tillades, hvis de er tilstrækk e- ligt videnskabeligt dokumenterede, og den anpriste effekt skal være forståelig for den almindelige forbruger. Forslaget tager udgangspunkt i, at anprisninger skal kunne anvendes for alle typer af fødevarer. Dog skal der senest 18 mdr. efter forordningens vedtagelse i komit é- procedure fastsættes særlige ernæring sprofiler, som fødevarer skal overholde for at kunne anvende en anprisning. Eksempelvis anerkendes, at der kan være tale om særlige ugunstige sammensætninger af fødevarer, f.eks. højt indhold af fedt, mæ t- tede fedtsyrer, sukker, m.v., som vil medføre, at disse fødevarer ikke er egnede til at blive anprist. Derudover skal anprisning af alkoholiske drikkevarer på over 1,2 % vol. ikke være tilladt, med undtagelse af anprisning af nedsat energi  - eller alko- holindhold. For så vidt a ngår ernæringsanprisninger opstiller forslaget en positivliste over de anprisninger, der er tilladte, samt hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at en fødevare kan forsynes med disse anprisninger. Der tages herved hensyn til eksist e- rende bestemmelser i visse medlemsstater, til de af Codex Alimentarius udarbej- dede retningslinier og til visse EU-bestemmelser. En ændring af listen skal ske i henhold til komitéprocedure og efter høring af Den Europæiske Fødevaresikke   r- hedsautoritet (EFSA). For sundhedsanprisninger foreslås en godkendelsesordning. Der skelnes dog me l- lem anprisninger, der baseret på veletableret viden beskriver næringsstoffers eller andre stoffers virkning på  vækst og udvikling og kroppens normale funktioner, og de sundhedsanprisninger,  der beskriver en reduceret risiko for sygdom. Ifølge fo r- slaget skal medlemsstaterne forelægge en liste over førstnævnte anpri sninger til

6. Kommissionen, og efter høring af EFSA skal der senest 3 år efter forordningens vedtagelse i komitéprocedure vedtages en liste over tilladte anprisninger. De øvr i- ge sundhedsanprisninger skal efter ansøgning underkastes en vurdering af EFSA. Ansøger er ansvarlig for at fremskaffe den videnskabelige dokumentation, der u n- derbygger anprisningen. EFSA afgiver en udtalelse om ansøg ningen, som skal o f- fentliggøres, og der fastsættes en frist på 30 dage til at komme med bemærkninger. Kommissionen fremsætter herefter et forslag til beslutning vedr. den konkrete a  n- prisning, og forslaget vedtages eller forkastes efter komitéprocedure. Forslaget indeholder regler om beskyttelse i 7 år af videnskabelige data og andre oplysninger fremlagt af ansøgeren efter godkendelsesdatoen. Ifølge det oprindelige forslag ville visse sundhedsanprisninger ikke være tilladt. Det drejer sig om anprisninger, som henviser til generelle, uspecifikke positive virkninger på almenhelbred og velvære, anprisninger, der henviser til psykologiske og adfærdsmæssige funktioner, og anprisninger, som henviser til slankende vir k- ning eller vægtkon  trol. Ifølge formandskabets  konsoliderede tekst opretholdes ikke et generelt forbud, men disse anprisninger vil kunne tillades, såfremt der er ti l- strækkelig dokumentation herfor, i lighed med de øvrige sundhed   sanprisninger, der undtages fra mærkningsdirektivets forbud. Et generelt fo  rbud opretholdes der- imod for anprisninger, der antyder, at sundheden kan blive påvirket ved ikke at indtage fødevaren. Ligeledes vil en henvisning til anbef aling af læger eller andet sundhedspersonel ikke være ti  lladt. Udtalelser Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentet forven- tes at behandle forslaget i plenum (1. læsning) den 26. maj 2005. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har udtalt sig om forslaget 26. f e- bruar 2004. Gældende dansk ret Der er i dansk ret i medfør af § 20, stk. 1, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevarel oven) som ændret ved lov nr. 279 af 25. april 2001, et forbud mod sygdomsrelaterede sundhedsanprisninger, som er baseret på mær   kningsdirektivet. Danmark har i foråret 2003 overf or Kommissionen notificeret et udkast til be- kendtgørelse om sun dhedsanprisninger, som vil kunne støtte tre af de nuværende kostråd. Udgangspunktet ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen har været, at kun sundhedsanprisninger, der er i overensstemmelse med den nationale ernærings     og sundhedspolitik, og som kan støtte denne politik, bør tillades. Kommissionen har meddelt, at behandlingen af notifikationen er stillet i bero med henblik på at fæ   r- digforhandle de kommende EU-regler om ernærings  - og sundhedsanprisninger af fød evarer.

7. Regler om ernæringsanprisninger er fastsat i bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om næringsdeklarat  ion m.v. af færdigpakkede levnedsmidler. Forordningen vil være direkte gældende i Danmark og skal derfor ikke impleme n- teres. Justitsministeriet har peget på, at en vedtagelse af forslaget i dets oprindelige form, indeholdende en ordning med krav om forudgående godkendelse af sundhedsa n- prisninger, ikke vil være forenelig med Grundlovens § 77.   Formandskabet har ud- arbejdet et tilfredsstillende forslag til løsning af pr oblemet. Konsekvenser En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at ber ø Forslaget vurderes ikke at få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske kons  e- kvenser. Høring Forslaget har i medfør af fødevarelovens § 6, stk. 1, været sendt i høring til en bred kreds af organisationer og myndigheder, og forslaget har desuden været i høring i Det Rådgivende Fødevareu  dvalg. Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole    henholder sig til udtalelse fra Institut for Human Ernæ  ring, som finder det væsentligt, at anprisninger kun kan accepteres for fødevarer, hvor der eksisterer solid videnskabelig dokumentation for virkni n- ger. Det bør derfor præciseres, at der skal være tale om dokumentation ifølge ev i- dens-baserede principper, og at enhver tvivl bør komme forbrugeren  - og ikke in- dustrien - til gode. Forbrugerrådet  finder, at anprisninger kan indføres, hvis de sigter på at løse nati   o- nale kostrelaterede problemer, og under forudsætning af,   at der er dokumentation herfor, at de er et nyttigt redskab i ernæringsoplysningen og medvirker til et bedre kostvalg og færre kostrelat  erede sygdomme, at anprisningerne udformes således, at de er forståelige for fo rbrugerne, samt at der ud fra en cost/benefit betragtning er flere fordele end ulemper (bl.a. øget admin istration og kontrol). Forbrugerrådet finder det derfor afgørende, at Danmark i den videre proces a rbejder for, at der indføres en ”klausul” i forordningen, som skal kunne opfylde de ovennævnte fo r- mål, herunder  en evaluering af effekten af anprisninger på befolkningens kostvalg samt de offentlige ressourcer anvendt på kontrol og administration. Forbruge rrådet finder det positivt, at forslaget indfører krav om ernæringsprofiler for fødevarer, som kan anprises, men peger på, at der også bør inddrages andre diskvalificerende egenskaber end dem, som indgår i ernæringsprofilerne, f.eks. indhold af koffein eller permanent højt indhold af forurenende stoffer. Rådet opfordrer til, at der i  n- den forordningens ikrafttræden t atiske produkter som slik, læskedrikke og snacks, og peger derudover på, at en række af de i forslaget beny t- tede begreber er uklare og bør defineres yderligere. Det bør bl.a. præciseres, hvilke

8. krav der stilles til videnskabelige data. Med hensyn til forbrugerforståelse foreslås, at det bør sikres, at dette krav indfries, f.eks. ved test i forbrugerpaneler, og at r e- sultatet herfra skal indgå i ansøgningen til EFSA. Når det gælder listen over ern æ- ringsanprisninger foreslås, at der ar bejdes for at få fastlagt en ensartet terminologi for at skabe større forståelse og ge  nkendelighed. Hvis anprisningen ”højt indhold” skyldes tilsatte stoffer, bør dette klart fre mgå. Forbrugerrådet finder det positivt, at der i det nye udkast er indført k  rav om ernæ- ringsprofiler for fødevarer, der må anprises. Herudover er det Forbrugerrådets o   p- fattelse, at der bør være overensstemmelse mellem anprisninger afledt af novel food-direktivet og forordningens bestemmelser. Forbrugerrådet vurderer, at "a n- prisninger for reduktion af sygdom" ikke bør till ades, i og med det er en måde at omgås det eksisterende forbud mod at angive, at en fødevare kan helbrede eller f  o- rebygge sygdom. Hvis de alligevel medtages, må det sikres, at grupper af fødev  a- rer (f.eks. frugt og grønt) kan opnå en generisk anprisning, så der ikke blot fokus   e- res på enkeltprodukters indhold af specifikke enkeltsto ffer. I Forbrugerrådets kommentarer til forordningsudkastet bemærkes, at det af defini- tionerne fremgår, at det er fødevarers enkelte næri ngsstoffer, der kan anprises. Det udelukker, så vidt Forbrugerrådet vurderer, generiske anprisninger, som f.eks. "6 om dagen"-kampagnen by gger på, i og med at det er frugt og grønt som sådan, der er videnskabelig dokumentation for og ikke de specifikke frugter og grøntsagers enkeltstoffer. Det er vigtigt, at generiske anprisninger tillades, så der ikke udelu k- kende fokuseres på enkeltprodukter og enkeltstoffer og b emærker yderligere at ”fysiologisk effekt" bør defineres. Det er Forbrugerrådets opfattelse, at    den fysio- logiske effekt skal kunne påvises/dokumen teres i form af biomarkører. Landbrugsraadet, på vegne af Dansk Landbrug, Mejeriforeningen, Dansk E r- hvervsgartnerforening, Kødbranchens Fællesråd og Fjerkrærådet oplyser, at org a- nisationerne generelt er tilhænger af en harmonisering af området og finder som udgangspunkt, at forslaget er udtryk for et fornuftigt kompromis mellem skeptike- re og tilhæng  ere af anvendelsen af anprisninger. Organisationerne finder, at forslaget skal baseres på gode og dårlige   kostvaner ud fra princippet om at fremme en balanceret kost baseret på et velovervejet valg me l- lem alle typer af fødevarer. Eksempelvis er ost gode kalciumkilder til forbrugere som ikke bryder sig om at drikke mælk eller indtage syrnede mælkeprodukter. Det vil være uheldigt, hvis man ikke kan fortælle forbrugerne, at ost har et højt indhold af kalcium. Organisationerne lægger vægt på, at det med forslaget nu bliver muligt for prod u- centerne at give dokumenteret og relevant information om et produkts ernæri  ngs- og sundhedsmæssige status og funktion og dermed medvirke til at give forbruge  r- ne mulighed for at træffe et kvalificeret og oplyst valg af fødevarer. Organisati   o- nerne finder det i øvrigt både vigtigt og hensigtsmæssigt, at Den Europæiske F ø- devareautoritet forestår den videnskabelige evaluering for at sikre, at evalueringen

9. er troværdig og generelt bygger på objektive kriterier. Landbrugsraadet understre- ger vigtigheden af databeskyttelse af hensyn til fortsat innovation og udvikling i fødevarese ktoren. Endelig hilses det velkommen, at definitioner og retningslinjer fra Codex- Alimen- tarius inddrages i forslaget, og man opfordrer til, at forhandlingerne om anprisnin- ger i Codex-regi fø lges nøje. Mere specifikt bemærker Landbrugsrådet, at mælk er et basis -levnedsmiddel, der i stort omfang bidrager til den daglige næringsindtagelse, hvorfor det bør være m u- ligt også at anprise indhold af riboflavin, calcium og fosfor. Det skal derfor for e- slås, at kriterierne også kan bri  nges til at gælde for portioner for næri ngsstoffer der er tilstede i betydende mængder. Det Økologiske Fødevareråd henviser til bemærkninger fra Landbrugsraadet og Økologisk Landsforening.   Økologisk Landsforening   støtter udtalelsen fra Lan d- brugsrådet, men finder generelt, at forslaget er et re sultat af fødevarekoncerners ønske om at udvikle markedet for funktionelle fødevarer. Der sættes spørgsmål s- tegn ved om forslaget fremmer sundheden hos forbrugerne, da der i forslaget hen- vises til, at internationale undersøgelser har vist det mo dsatte. Derudover findes det bekymrende, hvis forslaget favoriserer mad, hvis sundhed er baseret på tilsatte eller fjernede enkeltstoffer på bekostning af naturlige fødevarer. Herved vil økol   o- giske - og biodynamiske produkter vanskeligt kunne vinde frem. Økologisk Lan  ds- forening udtrykker bekymring for, hvordan forbrugerne sikres adgang til relevante oplysninger i relation til forslagets vægtning af databeskyttelse. Fødevareindustrien  støtter et harmoniseret regelværk, og støtter forordningens g e- nerelle mål, som også t  illader fødevareindustriens virksomheder at markedsføre og anprise innovative produkter. Fødevareindustrien finder det væsentligt, at tilladte anprisninger er videnskabeligt veldokumenterede, og støtter, at EFSA skal varet a- ge denne opgave, men finder det ikke hensigtsmæssigt, at EFSA også skal vurdere den eksakte formulering af anprisninger samt forbrugernes forståelse af anprisni n- ger. Dette bør være producentens ansvar at verificere. Fødevar eindustrien finder det væsentligt, at forbrugerne har ret til rele  vant information om fødevarers ern æ- ringsmæssige og sundhedsmæssige egenskaber for at træffe et valg. He rudover fremføres en række specifikke kommentarer til forordningsteksten, herunder fø l- gende: Vedrørende fas tsættelse af ernæringsmæssige profiler peges p å, at man ikke tror, at dette vil bidrage til en bedre forbrugerinformation, men dog at en vis be- grænsning vil øge troværdigheden af anprisningerne. Det vil også være en styrke l- se af troværdigheden, at der ryddes op i en række ”gråzone -anprisninger”, men k an principielt ikke støtte, at nogle anprisninger udelukkes på forhånd, uden at der g   i- ves mulighed for en videnskabelig vurdering. Fødevareind ustrien stiller sig endelig positiv overfor en liste over sundhedsanprisninger, der beskriver et næringsstof e  l- ler et andet stofs betydning for vækst og udvikling, men finder det uhensigtsmæ s- sigt at have en liste over afviste sundhedsanprisninger.

10. Danske Slagterier finder det hensigtsmæssigt med harmoniserede regler, men p  e- ger på, at te ksten åbner op for fortolknings muligheder, som kan resultere i, at der alligevel ikke bliver de samme regler i alle EU-lande. I definitionen af ernæring  s- anprisning gøres opmærksom på, at det er vigtigt at kunne angive generelle oply s- ninger om f.eks. fedtindhold, uden at dette bliver betragtet som en anprisning. Danisco hilser forslaget velkomment, men finder det ikke muligt at danne sig et klart billede af, hvilken betydning forslaget får, før der er fastlagt præcise retning s- linier for den videnskabelige dokumentation, der kræves for at   få tilladelse til at anprise. Danisco er uforstående over for, at anprisninger, der henviser til psykol o- giske og adfærdsmæssige funktioner ikke bør ti llades, og mener, at de bør tillades, hvis de kan underbygges videnskabeligt. Derudover peges på, at man  ved fastsæ  t- telse af ernæringsprofiler bør tage he   nsyn til karakteren af det enkelte produkt. Det anbefales endelig, at man i forslaget inddrager definitioner for ”transfed tfattig” og ”transfed tfri”. Helsebranchens Leverandørforening  kan ikke acceptere et forbud mod anprisnin- ger, der henviser til generelle, uspecifikke positive virkninger, for godt almenhel- bred og velvære, a  nprisninger der henviser til psykologiske og adfærdsmæssige problemer, samt anprisninger, der henviser til slankende virkning, nedsat sultføle l- se eller øget mæthed, hvis der kan fremlægges dokumentation for disse anprisni n- ger. Helsebranchens Leverandørforening finder det også uhensigtsmæssigt, at der tilsyneladende kun skal tages hensyn til mangeårig, ukontr oversiel videnskabelig viden ved vurderingen, af hvilke sundhedsanprisninger, der kan komme på listen over næringsstoffer eller andre sto  ffers betydning for vækst og udvikling, m.v., og at ny viden også bør kunne inddrages. Er i øvrigt bekymret med hensyn til, at der stilles så store kr av til dokumentation, at kun de store, multinationale fødevar e- virksomheder har mulighed for at få godkendt en a nprisning. Margarine Industri Foreningen finder det problematisk, at det ikke er tilladt at an- prise højt indhold af flerumættede og enkeltumæt  tede fedtsyrer samt lavt indhold af transfedt, da der er behov for at vejlede forbrugerne om at skifte mættet fedt ud med umættet fedt i overensstemmelse med anbefalinger fra WHO og Ernæringsr å- det, som også fremgår af den officielle danske ernæringspolitik . Med hensyn til transfedt peges på, at der fortsat er behov for at a nprise produkter uden indhold af transfedt. Derudover bemærkes med hensyn til sundhedsa  nprisninger, at man bør arbejde for, at fedtstoffer ikke udelukkes fra at kunne anprises. Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter   stiller sig generelt positive til forslaget og støtter det overordnede princip om, at anprisninger kun tillades, hvis de er tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenterede, og har tillid til, at EFSA vil forestå den på  gældende vurd  ering.  Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter kan derfor ikke støtte de begrænsninger for anvendelse, som kun till   a- der anprisning af reduceret energi- eller alkoholindhold for alkoholiske drikkeva- rer. Foreningen finder, at forbrugerbeskyttelse bedst sikres ved tilstrækkelig i  n-

11. formation frem for at fastsætte forbud, og der udtrykkes ønske om at ku   nne oplyse om næringsindholdet i øl, da moderat indtag af øl kan indgå i en v arieret kost. Coop-Danmark hilser forslaget velkomment, da det giver ensartede retningslinier og definitioner, og giver forbrugerne mulighed for at sammenligne produkter på markedet. Coop-Danmark finder det vigtigt, at anprisningerne skal understøtte den nationale ernæringsoplysning for at undgå at forvirre forbru   gerne og fastholde fo- kus på at fremme sundheden. Organisationen tilslutter sig bl.a. forbudet mod a n- prisning af alkoholiske drikkevarer, har derudover specifikke bemærkninger til fl  e- re af de i bilaget anførte ernæringsmæssige anprisninger, og peger bl.a. p å, at b e- tegnelsen ”beriget” er for positiv, og at betegnelsen ”tilsat” i stedet bør a nvendes. De Samvirkende Købmænd    er enige i, at der bør tillades sundhedsanprisninger, herunder ”r educeret risiko for sygdom”, og finder, at forslaget giver tilstrækkelig mulighed for at sikre, at der kun tillades anprisninger, der er seriøse og velunde r- byggede. De Samvirkende Købmænd finder det især relevant at benytte anprisni n- ger, der bygger på almindeligt anerkendte vide nskabelige data og finder det også nyttigt at have opstillet kriterier for benyttede ernæring  smæssige anprisninger. Foreningen har derudover specifikke kommentarer af forståelse smæssig karakter til flere af artiklerne. Generelt ønsker man, at der arbejdes for at etabl ere fornuftige overgangsordninger. Mejeriforeningen ser frem til EU-regler for ernærings  - og sundhedsanprisninger af fødevarer, men er skeptisk over for ideen med ernæringsprofiler for den enkelte fødevare. Hvis anprisningerne baseres på  ”gode” og ”dårlige” fødevarer, unde r- kendes det grundlæ  ggende princip inden for ernæringen om, at der ikke findes ”gode” og ”dårlige” fødevarer, men derimod ”gode” og ”dårlige” kostvaner. E k- sempelvis er osten en god kalciumkilde til forbrugere, som ikke bryder sig om at drikke mælk eller indtage syrnede mælkep rodukter. Det vil være uheldigt, hvis man ikke kan fortælle fo  rbrugerne, at ost har et højt indhold af kalcium, fordi osten også ind eholder fedt. Foreningen har herudover en række konkrete bemærkninger til forordningsteksten og bemærker bl.a. at mælk er en basisfødevare, der i stort omfang bidrager til den daglige næringsindtagelse, hvorfor det bør være muligt også at anprise vigtige n æ- ringsstoffer, der er tilstede i betydende mængder (f. eks riboflavin, calcium og fo  s- for). Det skal derfor foreslås, at kr iterierne også kan bringes til at gælde pr. portion eller i forhold til myndighedernes anbefalede daglige indtag. For så vidt angår transfedtsyrer bemærker Mejeriforeningen, at det er vigtigt i det omfang, disse kommer til at indgå i forordningen, at der  skelnes mellem dem, som naturlig er tilstede i visse fødevarer af animalsk oprindelse, og transfedtsyrer i i n- dustrielt hærdede fedtstoffer.

12. En række af organisationerne har derudover afgivet bemærkninger til de enkelte artikler af mere teknisk karakter. Bemærkninger fra   Det Rådgivende Fødevareudvalg    er indarbejdet i ovenstående fremstilling af organisationernes tidligere høringssvar fremsendt i forbindelse med Fødevarestyrelsens skriftlige høring af d  iverse organisationer.   EU-underudvalget under det Rådgivende Fødevareudvalg drøftede forslaget under et møde den 11. maj 2005. Der blev ikke fremsat væsentligt nye bemærkninger til forslaget. Udvalget noterede sig de endnu udestående spørgsmål i forslaget og havde ikke bemærkninger til r  egeringens håndter ing af forhandlingerne.   Regeringens foreløbige generelle holdning En harmonisering af regler for ernærings  - og sundhedsanprisninger hilses som ud- gangspunkt velkomment. Det er derudover positivt, at Kommissionens sigte med forslaget er, at man ved anvendelse af anprisninger skal opnå bedst mulig forbr u- gerbeskyttelse og samtidig kunne opnå lige konkurrencevilkår i EU. Forslaget t  a- ger udgangspunkt i principper, som skal sikre, at forbrugerne ikke bliver vildledt, at anprisninger skal være sande, pålidelige    og bygge på veldokumenterede anerkendte videnskabelige data. Derudover må anprisninger ikke rejse tvivl om andre fødev arers sikkerhed eller rette næringsværdi eller antyde, at en afbalanceret kost generelt ikke kan give tilstrækkelig med næringsstoffer. Regeringen er generelt positiv overfor forslaget, men forudsætter, at forslagets godkendelsesordning for tilladte anprisninger er forenelig med Grundloven. Her- udover skal forslaget sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne, være i tråd med anerkendte ernærings  - og sundhedsmæssige principper, og   bygge på et solidt videnskabeligt grundlag. Orientering om andre landes positioner Regeringen er ikke bekendt med andre medlemslandes offentligt kendte holdnin- ger til forslaget i almindelighed, men på Rådsmød   et den 6. december 2004 kunne der konstateres generel opbakning til kravet om ernæringsprofiler i forslaget. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Forslaget er senest blevet forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med fo- relæggelse   af rådsmøde (Beskæftigelse, sociale forhold, sundhed og forbrugerb e- skyttelse) den 6. december 2004, jf. aktuelt notat af 22. november 2004. Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 4. september 2003.

13. Dagsordenspunkt 11.  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fød   evarer - KOM (2003) 671 Genoptryk af aktuelt notat af 18. maj 2004. Ændringer markeret i ma   rginen. Resumé Forslaget indfører fælles bestemmelser for tilsætn ing af vitaminer og mineraler (berigelse) samt fastlægger procedurer for regulering af ”visse andre stoffer” i fødevarer. Forslaget reg ulerer alene frivillig berigelse og tillader generelt, at der tilsættes vitaminer og mineraler til alle fødevarer. Dog må tilsætning ikke ske til friske uforarbejdede varer, herunder frugt, grønts ager, kød, fjerkræ og fisk, samt drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2% vol. Forslaget stiller ikke krav om ernæringsmæssigt behov for berigelsen, men bygger på, at tilsæt   ningen af vitaminer og mineraler til fødevarer skal være sikker. De   r- for vil Kommissionen i komitéprocedure på baggrund af de vurderinger af de en- kelte vitaminer og mineralers farlighed, der er foretaget af Den Europæiske F  ø- devaresikkerhedsautoritet (EFSA), fastsætte maksimumsindhold i fødevarer. Ti   l- sætning af ”visse andre stoffer” eller ingredienser, som indeholder et stof, som ikke er et vitamin eller mineral, reguleres også i forslaget. Der er i ngen almen begrænsning i tilsætningen, men ved tilsætning i m ængder, der langt overst  iger, hvad man kan få via almindelig kost, kan EFSA vurdere stoffet. Hvis anvendelsen vurderes at være sundhedsskadelig, kan tilsætningen forbydes eller b egræn  ses. Baggrund Kommissionen har ved KOM (2003) 671 fremsendt forslag til Europa- Parlamentets og Rå dets forordning om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer. Fo rslaget er oversendt til Rådet 10. november 2003. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og skal behandles efter proce- duren for fæ  lles beslutningstagen i TEF artikel 251. Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmøde (Beskæftigelse, sociale fo r- hold, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 3. juni 2005 med henblik på politisk enighed. Nærhedsprincippet Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da områ det er reguleret forskelligt i medlemslandene, vil en harmonisering styrke det indre markeds funktion, da forslaget vil medvirke til at fjerne eksisterende handelshindringer.

14. Formål o g indhold Forslaget har til formål at indføre fælles bestemmelser for tilsætning af vitaminer og mineraler (berigelse) samt  at fastlægge procedurer for regulering af visse andre stoffer i fødevarer. Fo rslaget regulerer alene frivillig berigelse og tillader generelt, at der tilsættes vitaminer og mineraler til alle fødevarer. Dog må tilsætning ikke ske til friske uforarbejdede varer, herunder frugt, grøntsager, kød, fjerkræ og fisk, samt drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2% vol. I forskriftskomite - procedure kan der på grundlag af videnskabelig dokumentation fastlægges yderl   i- gere begrænsning af fødevarer eller kategorier af fødevarer, hvortil der ikke må ti l- sættes v  itaminer og mineraler. Der er ikke opstillet kriterier eller principper for, hvordan begrænsninger skal udfo  rmes. I bilag I er angivet de vitaminer og mineraler, der må tilsættes. I bilag II er angivet de vitami nforbindelser og mineralske salte, der må anvendes som kilder. Forslaget angiver, hvilke renhedskriterier der må anvendes. Forslaget stiller ikke krav om ernæringsmæssigt behov for berigelsen, men bygger på, at tilsætni   ngen af vitaminer og mineraler til fødevarer skal være sikker. Derfor vil Kommissionen i komitéprocedure på baggrund af de vurderinger af de enkelte vitaminer og mineralers farlighed, der er foretaget af Den Europæiske Fødevar   e- sikkerhedsautoritet (EFSA), fastsætte maksimumsindhold i fødevarer. Ved fas   t- læggelse af maksimumsgrænser skal der også tages beh ø - tilfør e) af stofferne. Særlige hensyn skal tages for de stoffer, hvor margen mellem referencetilførslen og den øvre sikre grænse for en række vitaminer og mineraler er snæver og i visse tilfælde ikke eksisterende. Fas t- sættelsen af sikre maksimumsgrænser betyder, at tilsætningen i den fødevare, der udbydes til salg, ikke må overstige maksimumsgrænsen, ligesom det kan betyde, at tilsætningen forbydes eller underlægges begrænsninger i en fødevare eller en kat e- gori af fødevarer. Ud over maksimumsgrænser stilles der o   gså krav om en vis m i- nimumsmængde af de ti  lsatte stoffer for at undgå vildledning af forbrugerne, som vælger produktet på grund af de tilsatte stoffer. Ifølge forslaget vil maksimum s- grænser efterfølgende blive fastlagt i komité  -procedure. Tilsætning af ”   visse andre stoffer” eller ingredienser, som indeholder et stof, som ikke er et vitamin eller mineral, reguleres også i forslaget. Der er ingen almen b e- grænsning i tilsætningen, men ved tilsætning i mængder, der langt overst iger, hvad man kan få via almind elig kost, kan EFSA vurdere stoffet. Hvis anvendelsen vur- deres at være sundhedsskadelig, kan tilsætningen forbydes eller b egræn Bestemmelse om obligatorisk tilsætning af vitaminer og mineraler til bestemte f  ø- devarer eller kategorier af fødevarer vil  stadig være et medlemsstatsanliggende, hvis der ikke er vedtaget fællesskabsforskrifter. Lovgivning herom skal anmeldes til Kommissionen, som i komiteprocedure kan træffe afgørelse om, hvorvidt den på tænkte foranstaltning kan accepteres.   

15. Forslaget fastsætter specifikke bestemmelser om mærkning og reklamering for produkter tilsat vitaminer og mineraler, som supplerer eller er undtagelser fra de horisontale bestemmelser. Således er det ikke tilladt ved mærkning eller præsent a- tion af eller reklamering for fødev arer tilsat vitaminer og mineraler at anføre eller antyde, at en afbalanceret og varieret kost ikke kan give tilstrækkelige mængder af næringsstoffer. Endvidere skal næringsdeklar ation være obligatorisk for produkter tilsat vitaminer og mineraler. En medlemsstat kan som en beskyttelsesforanstaltning midlertidigt suspendere el- ler begrænse a  nvendelsen af et produkt, hvis man har vægtige grunde til at mene, at det udgør en sundhedsris iko. Medlemsstaterne kan kræve, at producenten eller den, der er ansva  rlig for mar- kedsføringen, underretter myndighederne om markedsføringen af fødevarer, der er tilsat vitaminer og mineraler samt andre stoffer, der er underlagt restriktioner. Op- lysningen skal gives i form af en model af den påtænkte mærkning af produktet. Formålet er at lette kontrollen og overvågni  ngen. Medlemsstaterne kan indtil syv år efter forordningens ikrafttræden under visse b   e- tingelser tillade anvendelse af vitaminer og mineraler, der ikke er tilladt i henhold til forordningen. Udtalelser Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentet forven- tes at behandle forslaget i plenum (1. læsning) den 26. maj 2005. Det Økonomiske og Sociale Udvalg har udtalt sig den 31. marts 2004. Gældende dansk ret Berigelse er reguleret ved bekendtgørelse nr. 22 af 11. januar 2005.  Forordningen vil være direkte gældende i Danmark og skal derfor ikke impleme nteres. Konsekvenser Forslaget opstiller principper for fastsættelse af maksimumsgrænser for vitaminer og mineraler i fødevarerne. Udgang spunktet er, at berigelsen skal være sikker. Der er ikke taget stilling til, hvilken metode man vil anvende i den forbindelse, men det forventes, at EFSA´s sikkerhedsvurdering af de enkelte vitaminer og mineraler vil danne basis for regelsdannelsen. Forslaget medfører på europæisk plan en forbe d- ring af forbrugerbeskyttelsen, idet en række lande ikke i deres lovgivninger har hjemmel til at foretage en risikovurdering af tilsætning af n  æ  ringsstoffer, således som man gør i Danmark. Beskyttelsesniveauet i Danmark p åvirkes ikke umidde l- bart af det foreliggende forslag, idet påvirkningen af beskyttelsesniveauet end eligt vil afhænge af, hvilken metode der vil blive lagt til grund, når maksimumværdie r- ne for berigelse med de enkelte næringsstoffer skal fastlægges. Forslaget vurderes ikke at få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske kons e- kvenser.

16. Høring Forslaget har i medfør af fødevarelovens § 6, stk. 1, været sendt i høring til en bred kreds af organisationer og myndigheder samt til Det Rådgivende Fødevareudvalg   i medfør af l ovens § 69. Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter   stiller sig generelt positive til forslaget. Foreningerne er meget tilfredse med, at kravet om en bestemt ernæ- ringsprofil for at kunne tilsætte v  itaminer og mineraler ikke findes i det endelige forslag. Man finder, at maksimums - og minimumsgrænser bør foreligge, når fo r- ordningen træder i kraft. Foreningerne støtter de   rnæst, at næringsdeklaration bliver obligatorisk. Foreningen forholder sig kritisk til den foreslå ede regulering af ” visse andre stoffer”. Danske Slagterier finder det hensigtsmæssigt med harmoniserede regler og gør opmær  ksom på, at nationale regler om obligatorisk berigelse med fx jod på grund af forskelle i de nationale krav hindrer varernes fri bevægelighed. Danske s  lagteri- er ønsker fælles regler for tolerancer for de deklarerede indhold af næringssto ffer. FødevareIndustrien  støtter et harmoniseret regelværk og ser frem til en liberalis   e- ring. Tilsæ  tningen skal være sikker og følges af klar oplysning via mærkning, og obligatorisk næringsdeklaration stø   ttes. Det anses for uheldigt, at forslaget giver mulighed for tilsætning af vitaminer og mineraler uden, at forbrugerne ved særlig mærkning bliver gjort opmærksom på det. F ø ”gode” e  ller ”dårl  ige” fødevarer, men derimod gode eller dårlige kostvaner, og tror derfor ikke på væ   rdien af ernæringsprofiler, men dog på at en vis begrænsning vil øge trovæ   rdigheden. Nationale regler om obligatorisk berigelse udgør et problem for samhandelen. Fød evareIndustrien undrer sig over, at man ikke udarbejder en positivliste for ”visse andre stoffer” ligesom for vitaminer og mineraler. En enkel procedure vedrørende notifikat ion ønskes. Landbrugsraadet, også på vegne af Dansk Landbrug og Kødbranchens Fæ llesråd, finder overordnet, at en afbalanceret og varieret kost bør udgøre grundlaget for det indtag af næringsstoffer, der er nødvendig for en normal udvikling og et godt he   l- bred. Organisationerne finder imidlertid en harmonisering af området hensigt s- mæss  ig og lægger vægt på, at EFSA involveres i risikovurderingen, og at der fas t- sættes sikre maksimumsgrænser for vitaminer og mineraler. Vigtigheden af kons i- stens mellem nærvære nde forslag og forslaget om ernærings  - og sundhedsmæssige anprisninger fremhæ  ves. Mejeriforeningen og Handel, Transport og Serviceerhvervene, har ingen bemær  k- ninger til forslaget. Ernæringsrådet    støtter en harmonisering, men er bekymret over, at fri tilsætning af vitaminer og mineraler og visse andre stoffer til fødevarer vil forvirr e forbrugernes opfattelse af sund kost, og dermed modvirke kampagner om hensigtsmæssig ern  æ- ring. Rådet finder, at det ikke bør være tilladt at berige produkter, som har et højt

17. indhold af fedt og sukker, da dette vil undergrave forbrugernes opfattelse af, hvad der er ernæringsmæssigt hensigtsmæssigt. Hvis man alligevel vil liberalisere, læ g- ger Ernæringsrådet vægt på, at der fastsættes ernæringsprofiler baseret på vide n- skabelig viden om kost og ernæring, og at berigelse kun tillades til pr  odukter med en positiv profil. I den forbindelse henvises til WHO rapporten ”Diet, Nutrition and the Prevention of Chronic Diseases”, 2003.  Rådet er bekymret over tilsætning af ”visse andre stoffer” til mad, idet det kan føre til en u   dvikling af lægemidler som mad. Coop laboratoriet og FDB støtter en harmonisering af lovgivningen i EU og finder det positivt, at der skal være en obl  igatorisk næringsdeklaration for produkter, der er tilsat vitaminer og mineraler. Man er bekymret over en væsentlig liberalisering af området og  finder, at den danske restriktive praksis skal være udgangspunktet for forhandlingerne. Græ  nseværdierne bør fastsættes ud fra et forsigtighedsprincip. Man er især bekymret over tilsætning af vitam iner og mineraler til fødevarer med højt indhold af fedt, su kker og salt og peger på, at markedsføring mod børn af s   å- danne produkter ikke bør tillades. FDB mener, at forbuddet i fo rhold til alkohol bør være totalt. Dernæst fremføres, at der fortsat vil være behov for ernæringso p- lysning, og at den bør sty rkes. Helsebranchens Leverandørforening og Økonomaforeningen     er imod, at man tilla- der tilsæ  tning af vitaminer og mineraler samt andre stoffer til fødevarer, fordi der er en risiko for overdosering samt risiko for, at forbrugerne på sigt ikke kan skelne mellem lødige  og ikke-lødige fødevarer og spiser mindre af fx frugt og grøntsager og andre naturlige kilder til næringssto  ffer. Forslaget er svært at kommentere, fordi det ikke fremgår, hvor meget der må tilsættes af det enkelte vitamin og min eral til de enkelte fødeva rekategorier. Specialarbejderforbundet finder at tilsætning af vitaminer og mineraler kun skal tillades, hvis det er dokumenteret, at der en nødvendig sundhedsmæssig fordel herved. Det bør tydeligt fremgå af mærkningen, hvis et produkt er tilsat vitamine r, mineraler eller andre stoffer. Forbrugerrådet  støtter en harmonisering af  reglerne for tilsætning af vitaminer og mineraler til fø ikke, at alle de kritiske og fornuftige kommentarer, som Kommissionen har mod- taget både fra myndigheder og forbr ugerorganisationer har haft nogen indflydelse på fo rslaget og peger på, at det billede, som Kommissionen tegner af at berigelse vil kunne have på ernæringstilstanden i EU, er alt for ensidig, forskønn ende, indu- strivenligt og vildledende. Kommissionen giver køb på forsigti  ghedsprincippet og sætter varernes fri bevægelighed højere end forbrugernes sikkerhed, anfører Fo r- brugerrådet og peger på et antal detaljerede problemer i forslaget. Forbrugerrådet vurderer, at en række fo  rhold vil medvirke til et lavt beskyttelsesniveau, herunder brug af ”sikre grænser” i stedet for det ernæringsmæssige behov som kriterium for tilsætning af vitaminer og mineraler, manglende krav om ernæringsmæssige prof i- ler for berigelse af fødevarer, n egativlister i stedet for positivlister for ”visse andre

18. stoffer”, som bør underlægges krav om fo rhåndsgodkendelse. Det fremhæves, at den europæiske forbrugerorgan  isation, BEUC ikke kan støtte et forordningsforslag uden ernæringsmæssige p rofiler. Med hensyn til mærkning bør produkter med ti   l- satte vitaminer og mineraler mærkes med ”tilsat…”, da berigelse har en alt for p o- sitiv klang. NOAH er grundlæggende imod frivillig tilsætning af vitaminer og mineraler og finder, at Codex Alimentarius principper fortsat bør være gældende. Kommissio- nens begrundelser i forslagets indledende afsnit for, at højere indtag end de offic i- elle anbefalinger kunne være gavnligt, er udokumenteret. P a- ger tilstrækk  eligt af visse vitaminer eller mineraler på grund af ændrede kostvaner, fordi de spiser for lidt etc., kan mest hensigtsmæssigt dække deres behov med kosttilskud. Den dokumentation, der ligger til grund for fastsættelse af øvre græ n- seværdier anses for mangelfuld, og risiko for overdose  ring forstærkes ved, at k  o- sten i EU landene er forskellig. Frivillig berigelse vanskeliggør moniteringen af e f- fekten af obligatorisk berigelse og bør derfor ikke tillades, når man har en oblig  a- torisk berigelse. Der udtrykkes bekymring for, at frivillig berigelse vil blive under- kastet de samme modeluner, som man ser i helsekostbranchen. Det ene år er der fokus på selen og det andet år på zink. Sker det samme i forbindelse med fødev a- rerne, er konsekvenserne helt uoverskuelige. Der bør kun beriges på basis af   prin- cippet om ernæringsprofiler. NOAH stiller sig tvivlende over for, om a  nprisninger og næringsdeklarationer i forbindelse med berigelse i realiteten vil gøre forbruge   r- ne bedre rustet til at sammensætte en sund kost. ”Visse andre stoffer” skal ge n- nemgå en  sikkerhedsmæssig vu  rdering, før de må tilsættes. Det Rådgivende Fødevareudvalg   har desuden drøftet forslaget under et møde den 9. december 2003. De enkelte organisationer har under denne drøftelse ikke fre m- sat væsentligt nye bemærkninger til forslaget u d over, hvad der fremgår af de tidl i- gere høringssvar fre msendt i forbindelse med Fødevarestyrelsens skriftlige høring af diverse organisationer. Udvalgets samlede konklusion var imidlertid, at det er særdeles væsentligt, at der fra dansk side arbe jdes målr ettet på en forbedring af forslaget.   EU-underudvalget under det Rådgivende Fødevareudvalg drøftede forslaget under et møde den 11. maj 2005. Der blev ikke fremsat væsentligt nye bemærkninger til forslaget. Udvalget noterede sig de endnu udestående spørgs  mål i forslaget og havde ikke bemærkninger til r  egeringens håndtering af forhandlingerne.   Af hensyn til forståelsen af høringssvarene kan det oplyses, at der under ekspertd  i- skussionerne har været mange ønsker om at begrænse, hvilke fødevarer der må b e- riges, det vil sige et krav om, at kun fødevarer med en acceptabel ernæringsprofil skulle kunne beriges. Ernæ  ringsprofilerne skulle baseres på den viden, man har om de forskellige næringsstoffers indfl  ydelse på udvikling af kroniske sygdomme. Formålet var at  undgå, at berigelsen kommer til at moda rbejde kostrådene om at spise mindre mættet fedt, sukker, salt etc. Kommissionen har ikke medtaget denne begrænsning, men henvist til, at et sådant krav er indføjet i forsl aget til forordning om ernærings  - og sundhedsmæssige anpri  sninger.

19. Regeringens foreløbige generelle holdning En harmonisering af regler for tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer hilses som udgangspunkt velkommen. Det er positivt, at man vil kræve næringsd e- klaration på fødevarer med til  satte næringsstoffer, og at medlemsstaterne bevarer retten til at opretholde eller indføre obligatorisk berigelse, når det vurderes nø   d- vendigt af sundhedsmæssige grunde. Det er endvidere positivt, at det forbydes at mærke på en måde, som anfører eller anty der, at en afbalanceret kost ikke kan give tilstrækkelige mængder af næringsstoffer. Regeringen er generelt positiv overfor forslaget, men fastholder, at forslaget i sin endelige form skal sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne, skal være i tråd med anerkendte ernærings  - og sundhedsmæssige principper, og skal   bygge på et solidt videnskabeligt grundlag. Orientering om andre landes positioner Regeringen er ikke bekendt med andre medlemslandes offentligt kendte holdnin- ger til forslaget. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Forslaget er senest blevet forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med fo- relæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2004, jf. aktuelt notat af 18. maj 2004. Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 29. december 2003.

20. Dagsordenspunkt 13: Rådskonklusioner om fedme, ernæring og fysisk aktivitet 1. Indledning Formandskabet har fremsat et udkast til Rådets konklusioner om fedme, ernæring og fysisk aktivitet. Forslaget er sat på dagsorden en for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sun d- hed og forbrugerbeskyttelse) den 3. juni 2005 med henblik på vedtagelse og drø  f- telse. 2. Formål og indhold Usund livsstil forårsager en række kroniske sygdomme. Hertil kommer, at antallet af svært overvæ gtige europæere er st  igende – en tendens der ikke mindst ses blandt børn. Sund kost kombineret med fysisk aktivitet kan være med til at hindre udbredelsen af livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og svær overvægt. Konklusionerne skal bidrage til at sætte politisk fokus på betydningen af fedme, ernæ  ring og fysisk aktivitet. Konklusionerne skal ses i sammenhæng med programmet for Fællesskabets in d- sats inden for folkesundhed, som trådte i kraft i 2003 og løber indtil 2008. Et af målene i  programmet er at fremme sundhed og forebygge sygdom ved at inddrage sundhedsdeterminanter i alle politikker og aktiviteter. Konklusionerne skal samtidig ses i forlængelse af blandt andet Rådets konklusi   o- ner om svær ove  rvægt fra 2002 og konklusionerne om   hjertesundhed fra 2004. Hertil kommer Kommissionens planer om at præsentere en grønbog om fedme, e   r- næring og fysisk aktivitet senere på året, hvilket hilses velkommen i konklusione r- ne. Medlemsstaterne - og hvor hensigtsmæssigt Kommissionen   - opfordres blandt an- det til at formulere og implementere initiativer om sund kost og fysisk aktivitet, herunder at - gøre det muligt at foretage sunde kostvalg - oplyse om sammenhæng mellem kost og sundhed - sikre at forbrugerne ikke vildledes af reklamer - gøre det muligt  for sundhedsprofessionelle at give patienter og deres fami- lier råd om fo rdelene ved sund kost og øget fysisk aktivitet - opfordre relevante aktører til at støtte initiativer om sund kost, fx gennem frivillige aftaler - monitorere udviklingen for kost og fysisk aktivitet - opmuntre arbejdspladser til at tilbyde sund mad og fysisk aktivitet.

21. 3. Nærheds  - og proportionalitetsprincippet Udkastet til Rådets konklusioner skal først og fremmest bidrage til at skabe opmær  ksomhed om betydningen af fedme, ernæring og fy  sisk aktivitet og medfører ingen retlige forpligtelser for medlemsst aterne. På den baggrund er det regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds  - og proportionalitetsprincippet. 4. Udtalelse fra Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig. 5. Konsekvenser Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Da   n- mark. I det omfang konklusionerne kan understøtte nationale initiativer og bidrage til v i- dereudvikling af Fællesskabets indsats i forho  ld til fedme, ernæring og fysisk akt  i- vitet, skønnes de at kunne påvirke befolkningens sundhedstilstand i positiv re  tning. 6. Høring Der er ikke gennemført høring. 7. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen kan tilslutte sig forslaget til Råd ets konklusioner. 8. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der forventes at være opbakning til Rådets konklusioner. 9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.