Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2004-05 (2. samling)
FLF Alm.del Bilag 169
Offentligt
2596896_0001.png
FLF
af 2
Side 1
Alm.del - Bilag 169
Offentligt
:t
i
1
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri (2. samling)
FLF alm. del - Bilag 169
Offentligt
Ll. Dyrmose d.
28./3 2005
I forlængelse af telefonsamtale d. 26./3, sender jeg hermed en beskrivelse af min situation.
Jeg har i nøjagtig 10 år drevet økologisk landbrug. Dårlig økonomi har desværre tvunget mig til at
realisere gården.
Fordi jeg ophører med økologisk landbrug, har Direktoratet for Fødevare Erhverv (DFFE) tilladt sig
at kræve 5 års tilbagebetaling af økologitilskud.
Jeg har i de 10 år forsøgt at være foregangsmand for et alsidigt og miljøvenligt landbrug. Jeg har
således udviklet bedriften fra at være et rent malkekvægsbrug til at være en kombineret grønsags-,
konsumkorns- og malkekvægsbedrift. Det er indforstået, at i den proces har arbejdsindsatsen fra
egen og ægtefælles side været mere end stor, samtidig med at der er blevet oprettet flere
(danskbesatte) arbejdspladser (2,3 årsansatte).
Udgifterne til løn har således været stigende i forhold til dækningsbidraget (p.gr.a. stigende løn og
faldende fødevarepriser, som jo er enhver bekendt)
Her til sidst har det ekstremt våde efterår i 2004 (430 mm på 70 dage) på vores egn betydet, at 85 %
af grøntsagsavlen er kasseret p.gr.a råd.
Dette er årsagen til den økonomiske situation, og at andre derfor bad mig stoppe.
I denne situation stiller jeg derfor spørgsmålstegn ved det rimelige i, at DFFE kræver 5 års
økotilskud tilbagebetalt.
Det er i sig selv ydmygende nok at skulle forlade sit erhverv og i dette tilfælde også sin fødegård. Er
det så rimeligt at jeg også skal have hængt en møllesten om halsen på 498.000 kr. ?
Desuden vil jeg nævne, at jeg altid er blevet fortalt, at havde man været økolog i mere end 5 år og
opfyldt 3 år eller mere af sin tilsagnsperiode, ville man ikke blive stillet overfor et
tilbagebetalingskrav.
Det må tolkes som en mere human fremgangsmåde - er det ikke praksis længere eller har det aldrig
været det ?
Jeg har gennemført 3 år af mit sidste tilsagn fra 2002.
Jeg er også bekendt med, at tilbagebetaling kan undgås, hvis jeg ophører fuldt og endeligt og for
altid med jordbrugsproduktion indenfor EU. En udmærket løsning hvis man er tæt på
pensionsalderen. Jeg er 40 år.
Sammenfattende stiller jeg spørgsmålet:
Når man har drevet et alsidigt og arbejdskraftkrævende økologisk landbrug i 10 år — bliver presset til
at realisere gården og dermed reelt ikke får mulighed for at gennemføre hele den sidste
17-05-2005
FLF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 169: Henvendelse af 28/3-05 fra Karsten Kjærsgaard, Holstebro vedrørende drift af økologisk landbrug
2596896_0002.png
Side 2 af 2
tilsagnsperiode —
er det så rimeligt også at skulle tilbagebetale 5 års miljøtilskud, eller frasige sig retten til nogensinde
mere at erhverve sig ved landbrug ?
Med venlig hilsen
Karsten Kjærgaard
"Ll. Dyrmose"
Harrestrupvej 63, Nr. Felding
7500 Holstebro
17-05-2005