173969

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 19. maj 2005 og Fiskeri ./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat til Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30.- 31. maj 2005. Med venlig hilsen Lene Mølsted Jensen

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 8. kontor 18. maj 2005 FVM 271 SAMLENOTAT Rådsm øde (landbrug og fiskeri) den 30. – 31. maj 2005 1. Forslag til Rådets forordning om finansiering af den fælles landbrugspolitik KOM (2004) 489 Politisk enighed Side 3 2. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om risiko - og krisestyring i landbru- get KOM (2005) 74 Formandskabets mundtlige konklusioner Side 7 3. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa -Parlamentet: Beretning om gennemførelsen af EU’skovbrugs strategi KOM (2005) 84 Rådskonklusioner (formentlig a -punkt) Side 11 4. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF)nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse KOM(2004) 772 Vedtagelse (formentlig a-punkt) Side 11 5. Forslag til Rådets beslutning om godkendelse af Det Europæiske Fælle s- skabs tiltrædelse af den internationale konvention om beskyttelse af plant e- nyheder, som revideret i Genève den 19. marts 1991 (UPOV-konventionen) KOM (2004) 798 Vedtagelse (a-punkt) Side 14

2 6. Forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudviklingen fra den Europæiske Landbrug sfond for Landdistriktsudvikling KOM (2004) 490 Bilaterale drøftelser Side 16

3 NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) den 30. - 31. maj 2005 1. Forslag til Rådets forordning om finansiering af den fælles landbrugspolitik KOM (2004) 489 Revideret genoptryk af samlenotat af 1. marts 2005. Ændringer er markeret i marginen. Resumé Forslaget omhandler oprettelse af to fonde (Den Europæiske Landbrugsgarantifond og Den Eur o- pæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling) til finansiering og administr ation af de to søjler i den fælles landbrugspolitik. Disse to nye fonde erstatter de eksisterende sektioner under Den E u- ropæiske Udvikling s- og Garantifond for Landbruget (EUGFL). Finansieringen af landdistriktspo- litikken foreslås samlet i én fond. Der introduceres nye regler for budgetdisciplin, herunder natio- nale lofter i € over udbetalingen af den direkte st øtte. Formandskabet har i forår et 2005 fremlagt et kompromisforslag. Baggrund Kommissionen har ved KOM (2004) 489 af 14. juli 2004 fremsat forslag om Rådets foror dning om finansiering af den fælles landbrugspolitik (vedrørende den praktiske administration af landbrug s- udgifterne). Forslaget er oversendt til Rådet den 15. juli 2004. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af E uropa-Parlamentet. Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30.-31. maj 2005 med henblik på opnåelse af politisk enighed . Nærhedsprincippet Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilg odeset. Formål og indhold I Kommissionens meddelelse om de finansielle rammer for 2007-2013 af 10. februar 2004 foreslog Kommissionen en samling af finansieringen af landdistriktsudviklingen i én fond under den nye kategori 2 for forvaltning af naturressourcer. Det vil sige en sammenlægning af landdistriktsmidle r- ne under landbrugspolitikkens søjle II med midlerne til landdistriktsudvikling under strukturfond e- ne, herunder LEADER.

4 Kommissionen foreslår derfor i den nye forordning om finansieringen af den fælles landbrugspol i- tik, at der oprettes to fonde, der finansierer de to søjle r i den fælles landbrugspol itik: Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Den nye forordning skal være det retlige grundlag for finansieringen af de foranstaltninger og pol i- tikker, der vedrører den fælles landbrugspolitik, inklusiv teknisk assistance på centralt plan, der vedrører implementeringen af den fælles landbrugspolitik. Denne forordning vil erstatte de nuv æ- rende rådsforordninger nr. (EØF) nr. 25/62, (EF) nr. 723/ 97 og (EF) nr. 1258/1999. Det årlige loft for midlerne til Den Europæiske Garantifond for Landbruget fastsættes i de finansie l- le perspektiver for 2007-2013, hvor der efterfølgende tages højde for, at midlerne fra modulation (artikel 10, stk. 2 i rådsforordning (EF) nr. 1782/2003), midler til strukturforanstaltninger for bom- uld (artikel 143d i samme forordning) og midler til strukturforanstaltninger for tobak (artikel 143e i samme forordning) skal overføres til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landd istrik- terne. Den Europæiske Garantifond for Landbruget foreslås at erstatte Den Europæiske Udviklings - og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, men der foreslås ikke væsentlige ændri n- ger bortset fra, at der introduceres regler for budgetdisciplin. Disse regler overføres fra rådsforor d- ning (EF) nr. 2040/2000 og tilpasses for at tage hensyn til de seneste ændringer af den fælles lan d- brugspolitik, herunder særligt den horisontale rådsforor dning (EF) nr. 1782/2003. Reglerne for budgetdisciplin tager særligt højde for overholdelsen af de finansielle rammer samt for at fastlægge de maksimale udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget. I den fo r- bindelse foreslås det, at der fastlægges nationale finansielle lofter i €, der skal respe kteres i overens- stemmelse med lofterne i artikel 41, stk.1 i den horisontale rådsforordning (EF) nr. 1782/2003. Det- te skal forhindre, at de endelige udgifter i € ved regnskabs årets afslutning overskrider budgetlofte r- ne. Dette vil kunne have særlig betydnin g for medlemslandene udenfor euro-samarbejdet, idet kurs- udsving mellem de nationale valutaer og € vil kunne medf øre overskridelser af de nationale budge t- lofter. Det foreslås endvidere, at Kommissionen kan iværksætte reduktion af den direkte støtte (degre ssivi- tet) i en rådgivende komitéprocedure, hvis der er udsigt til overskridelse af udgiftsloftet for søjle I. Dette kan ske, hvis Rådet ikke inden den 30. juni i det relevante regnskabsår har truffet den nø d- vendige beslutning. Det årlige loft for midlern e til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne fastsættes i de finansielle perspektiver for 2007 -2013, hvor der efterfølgende tages højde for, at midlerne fra modulation (artikel 10, stk. 2 i rådsforordning (EF) nr. 1782/2003), midler til struktur- foranstaltninger for bomuld (artikel 143d i samme forordning) og midler til strukturforanstaltninger

5 for tobak (artikel 143e i samme forordning) skal overføres fra Den Europæiske Landbrugsgarant i- fond. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikl ing af Landdistrikterne vil på en række punkter a fvige fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget, idet Landdistrikt sfonden ikke vil være baseret på månedlige betalinger, men på opdelte bevillinger, der omfatter forudfinansiering, midtvejs - finansiering og endelig betaling. Endvidere forventes det, at forpligtelser på budgettet, der i kke er anvendt efter et vist tidsrum, automatisk vil blive fjernet fra budgettet (N+2-reglen). Bortset fra forskellene mellem de to fonde vil der blive introduceret en ræk ke fælles beste mmelser i forhold til kontrol og udbetaling. Det foreslås endvidere, at Kommi ssionen vil kunne reducere eller suspendere betalinger fra de to fonde ved tilbagebetaling og uregelmæssigheder. Idet både EUGFL, Udviklings- og Garantisektionen foreslås at ophøre fra 1. januar 2007, vil der skulle indføres ove r- gangsbestemmelser for at tage hensyn til udgifterne under de godkendte landdistriktsprogrammer 2000-2006. I den forbindelse vil der endvidere ske en tilpasning af regnskabsåret for finansieri ngen af landdistriktspolitikken, der tidligere har været finansieret under to fo rskellige regelsæt. For så vidt angår fastlæggelse af EU -medfinansiering af administrative udgifter foreslås en ændring af beslutningsproceduren fra en rådsbeslutning til en f orvaltningskomitéafgørelse. Der foreslås endvidere en række ændringer af de administrative regnskabsprocedurer, hvor den ti l- bagevirkende kraft af finansielle korrektioner ændres fra 24 måneder til 36 måneder, og hvor tid s- fristen for refusion af direkte betalinger fastsættes til ved udløbet af det pågældende regnskabsår. Derudover foreslås endvidere en absolut frist for inddrivelse af uregelmæssigt udbetalte beløb på 4 år efter datoen for den første konstatering eller 6 år ved domstolsbehandling, dere fter bæres 50 % af de finansielle konsekvenser af den pågældende medlemsstat og 50 % af EU’s budget. Det luxembourgske formandskab har i foråret 2005 fremlagt et kompromisforslag, hvor m uligheden for at fastlægge EU -medfinansiering af administrative udgifter ændres til en rådsprocedure på li nje med de gældende regler. For så vidt angår fastsættelsen af nationale lofter over den direkte støtte i € anvendes den senest fastsatte €- kurs før 1. oktober i produktionsåret gennem hele forløbet ved u d- betaling til producenter og refusion fra EU. I forhold til iværksætte lse af reduktion af den direkte støtte (degressivitet) forslås det, at der kan ske en ef terfølgende j ustering i en rådsprocedure inden 1. december i produktionsåret. Desuden er der foreslået en opblødning i tidsfristen for refusion af direkte betalinger udover regnskabsårets afslutning. Endelig foreslås en ændring af fristen for in d- drivelse af uregelmæssigt udbetalte beløb til fra 6 til 8 år ved domstolsb ehandling. Udtalelser Europa-Parlamentets udtalelse fra plenarforsamlingen forventes at foreligge den 25. maj 2005. I udkastet til betænkningen fra Landbrugsudvalget foreslås en række mi ndre ændringer i fo rslaget blandt andet, at den tilbagevirkende kraft af finansielle korrektioner fastholdes på 24 måneder, samt at der fastsættes en længere frist for inddrivelse af uregelmæssigt udbetalte b eløb end 6 år.

6 Konsekvenser En styrket og balanceret budgetdisciplin skønnes at kunne sikre en bedre udnyttelse og kontrol af budgettet. Anvendelsen af en fast €- kurs gennem hele forløbet ved udbetaling til producenter og refusion fra EU vil fjerne risikoen for overskridelse af de nationale lofter fastsat i € som ølge af kursudsving. Medlemsstaterne vil dog skulle bære kursrisikoen over en længere per iode end under de gældende regler, men der vil være tale om en symmetrisk risiko for tab/chance for gevinst, hvi l- ket er en betydelig forbedring for ikke euro-landene set i forhold til det oprindelige forslag, hvor ikke euro-landene bar omkostningerne ved fald i €- kursen uden at kunne få del i kursgevi nsten ved en stigning i €- kursen. Høring Forslaget har været sendt i høring i §2 -udvalget (landbrug). Udvalget har ikke haft bemær kninger. Regeringens foreløbige generelle holdning Fra dansk side støtter man gener elt forslag til forenkling af de administrative instrumenter, herunder etableringen af én landdistriktsfond. Fra dansk side lægger man endvidere vægt på en balanceret tilgang mellem krav til kontrol og administration af landbrugsudgifterne i forhold til de udgifter og administrative byrder, der vil være forbundet hermed. I forhold til etableri ngen af en mekanisme til overholdelse af de nationale budgetlofter i € kan Regeringen støtte det fre mlagte kompromis. Fra dansk side tillægger man det stor vægt, at der sker en overho ldelse af budgetlofterne for både søjle I og II. Det er således regering ens foreløbige holdning, at man fra dansk side støtter kompromisfo rslaget med eventuelle mindre tilpasninger. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der er generel opbakning til forslaget herunder det fremlagte kompromisforslag, men der udestår fortsat en række hovedsageligt regnskabstekniske spørgsmål, hvor der fra medlemsstate rnes side lægges vægt på så enkle og så ens regler som muligt for de to nye fonde. Forslaget med tilpasninger forventes at kunne opnå kvalificeret flertal, hvori Danm ark indgår. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. marts 2005 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2005, jf. samlenotat af 1. marts 2005. Forslaget udgik dog af dagsordenen for råd smødet. Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. februar 2005 i forbindelse med for e- læggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28. februar 2005, jf. samlenotat af 23. f ebruar 2005.

7 Forslaget er endvidere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. november 2004 i forbin- delse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. -23. november 2004, jf. samleno- tat af 12. november 2004. Der er oversendt grundnotat i sagen den 12. august 2004. Det forventede indhold af forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. juli 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004, jf. samlenotat af 8. juli 2004. Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 2. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om risiko - og krisestyring i landbruget KOM (2005) 74 Revideret genoptryk af samlenotat af 15. april 2005. Ændringer er markeret i marg inen. Resumé Kommissionen har fremlagt en meddelelse om risiko- og krisestyring i landbruget, herunder under- søgelse af mulighederne for finansiering via modulationsmidlerne samt mulighederne for krisefo r- anstaltninger under de fælles markedsordninger. Meddelels en indeholder 3 optioner til brug for drøftelse i Rådet og i Europa -Parlamentet. Baggrund Kommissionen har ved KOM (2005) 74 af 9. marts 2005 fremsendt en meddelelse til Rådet om risiko- og krisestyring i landbruget. Meddelelsen er oversendt til Rådet d en 9. marts 2005. Kommissionen afgav i forbindelse med vedtagelsen af landbrugsreformen i 2003 en erklæring om, at den inden udgangen af 2004 ville fremlægge en meddelelse om risiko - og krisestyring i landbru- get, herunder en undersøgelse af mulighederne f or finansiering via modulationsmidlerne samt mu- lighederne for kriseforanstaltninger under de fælles markedsor dninger. Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 30. -31. maj 2005 med henblik på drøftelse og formandskabskonk lusioner vedrørende meddelelsens behandling u nder det luxembourgske formandskab. Nærhedsprincippet Der er tale om en meddelelse, hvorfor nærhedsprincippet ikke er relevant .

8 Formål og indhold Med reformen af den fælles landbrugspolitik vil landbrugssektor en fra 2005 bevæge sig bort fra markeds- og prisstabiliseringsforanstaltninger til direkte støtte med grundlag i enkeltbetalingsor d- ningen. Reformen af den fælles landbrugsp olitik vil medføre, at landbrugssektoren i Fællesskabet bliver mere markedsorienteret og dermed overlader det til landmændene at ove tage styringen af de risici, der tidligere blev afbødet af markeds - og prisstøttepolitikken. Kommissionen beskriver i tilknytning til meddelelsen i et arbejdsdokument de mange muligheder for risikostyring, der allerede findes under markedsordningerne, landdistriktspolitikken, solidaritets- fonden og statsstøttereglerne. Det fre mhæves i meddelelsen, at der kan ske en videreudvikling af mulighederne for risikostyring, men Kommissionen understreger, at formålet ikke er at yde samme sikkerhed som den tidligere fælles landbrugspolitik gav før reformerne. Ko mmissionen fremhæver, at der derimod skal være tale om instrumenter til afhjælpning af midlertidige kriser. I markedsordningen for oksekød er der en generel be stemmelse om krisestyring, som ikke eksisterer i andre markedsordninger. Der findes dog fortsat bestemmelser om sikkerhedsnet i krisetilfælde i mange af de sektorer, der er omfattet af reformen. På denne baggrund finder Kommissionen det ikke hensigtsmæss igt at foreslå indførelse af sikke r- hedsnetbestemmelser i de enkelte markedsordninger. Der er i meddelelsen opstillet 3 optioner til eventuelle nye risiko- og krisestyringsforanstaltninger under landdistriktspolitikken. Disse opfylder ifølge Kommissionen kriterierne for indplacering i WTO’s grønne boks. Kommissionen unde rstreger endvidere, at der under landdistriktspolitikken kan iværksættes uddannelsesforanstaltninger for at få landmæ ndene til i højere grad at udnytte de markedsbaserede risikostyringsmidler. 1. Forsikring mod naturkatastrofer - Produktionsforsikring Det foreslås at overveje at gøre det muligt at yde EU -støtte til produktionsforsikringer (naturkat strofer og sygdomme) under landdistriktspolitikken. Dette kunne ske ved at yde en samlet støtte på maksimalt 50 % af forsikringspræmien. Forsikringen u dløses, hvis indkomsten falder med mere end 30 % under gennemsnittet af de 3 foregående år (eller 3 ud af 5 år, hvor bedste og dårligste år tages ud). Det vil endvidere være afgørende, at landma nden ikke kompenseres med mere end 100 %, hvor der tages hensyn til eventuelle andre offentlige kompensationsordninger. I forbindelse med produk- tionsforsikringer vil det ofte være dyrt for forsikringsselsk aberne at tegne en genforsikring, hvorfor Kommissionen forslår, at det alternativt kan unders ø understøttes. 2. Gensidige forsikringsfonde Gensidige forsikringsfonde kan etableres for at dele risikoen blandt en række prod ucenter for at sikre indkomsten i tilfæld e af nærmere fastsatte og specifikke indkomsttab. Ko mmissionen finder,

9 at det kan overvejes at yde midlertidig og gradvist faldende EU støtte til den admin istrative drift ved udviklingen af sådanne fonde. 3. Indkomstforsikring Landbrugsreformen i 2003 har med afkoblingen af den direkte støtte skabt et instrument til stabil i- sering af landmandens indkomst, hvor landmanden uafhængigt af den afkoblede direkte støtte frit kan vælge at ændre eller omlægge produktionen. Kommissionen finder, at en eve ntuel indførelse af en indkomstforsikring, bør baseres på en generel ordning for alle sektorer og på EU -plan kombine- ret med yderligere forenklinger af de nuværende sikkerhedsnetsbestemmelser. Kommissionen for e- slår, at det overvejes at indføre en indkomstforsikring for landmandens samlede indkomst baseret på en række pri ncipper: alle kriseramte landmænd skal kunne modtage støtte landmænd kan kun komme i betragtning, hvis deres samlede årsindkomst falder til under 70 % af gennemsnittet de 3 foregående år (eller 3 ud a f 5 år, hvor bedste og dårligste år t ages ud) indkomstforsikringen skal dække under 70 % af indkomsttabet indkomstforsikringen skal alene relateres til indkomst ikke til produktions- eller prisniveau mulighed for at toppe op med national statsstøtte skal d isciplineres for at sikre lige konkurren- cevilkår. Kommissionen anfører, at en sådan foranstaltning kræver enighed om en nøjagtig regnskabsmæssig indkomstfastsættelse og om at medlemsstaterne indfører en ordning for referenceindkomst på b e- driftsplan. Finansiering Finansieringen af risiko- og krisestyringsforanstaltninger kan ifølge Kommissionen ske ved at gøre det muligt at anvende op til 1 % af modulationssatsen på 3 -5 % i EU-15 (eller tilsvarende budget- andel af landdistriktsstøtten for de nye medlemssta ter) til støtte til forsikringsordninger under den nye landdistriktspolitik, akse 1. Der er således ikke tale om yderligere udgifter for EU. Kommissi o- nen understreger, at der bør være disciplin både i forhold til overholdelse af kriterierne i WTO for grøn boks samt nøje overvågning af og kontrol med anvendelsen af national stat sstøtte. Udtalelser Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke. Konsekvenser Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekve nser. Høring Meddelelsen har været i høring i §2 -udvalget (landbrug).

10 Landbrugsraadet støtter omlægningen af EU’s landbrugspolitik i en mere markedsorienteret retning. En medfølgende konsekvens er, at landmændene udsættes for mere svingende lan dbrugspriser, som tidligere blev afbødet af markeds - og prisstøttepolitikken. Den afkoblede støtte under enkeltbet a- lingsordningen er dog samtidig et vigtigt og stabilt bidrag til indkomsten. De markedsbestemte risi- ci kan i nogen grad håndteres via øget anvendelse af terminshandel og k ontraktproduktion. Disse markedsmæssige instrumenter bør få en øget anvendelse i fremtiden, og uddannelse via landd i- striktsprogrammet – som også nævnes af Kommissionen – ghed. Landbrugsraadet støtter, at sikkerhedsnetbestemmelser for oksek ød ikke udbredes til de øvrige ma r- kedsordninger, idet væsentlige lagerdannelser bør undgås. Omvendt ønsker Landbrugsraadet ikke, at de resterende meget begrænsede muligheder for markedsstabilisering gennem støtteopkøb b e- grænses yderligere. Landbrugsraadet vurderer foreløbigt, at både behovet for de tre skitserede optioner og deres nytt e- værdi i forhold til den betydelige admin istration, som de forudsætter, vil være beskeden. For at en yderligere vurdering kan foretages, er der derfor behov for en betydelig afklaring af optio- nernes udformning, administration mv. Herunder er det endvidere vigtigt at sikre, at ordningerne ikke vil kunne resultere i konkurrenceforvridning. Hvad specielt angår option 1 ønsker Landbrugsraadet sikkerhed for, at eventuelt forsik ring mod husdyrsygdomme ikke under nogen omstændigheder kommer til at berøre de nuværende bekæ m- pelsesprogrammer for smitsomme husdyrsygdomme og deres finansiering gennem veterinærfond og markedsordninger. For så vidt angår option 3 er Landbrugsraadet imod , at en anvendelse heraf skal resultere i yderlige- re svækkelser af markedsordningerne, som anført af Kommissionen. Landbrugsraadet vurderer, at ikke mindst denne ordning vil give anledning til en betydelig administration. Endelig savner Land- brugsraadet en forklaring på, hvordan man vil kunne finansiere ordningen gennem graduerede mi d- ler, som skal anvendes årligt, mens udbetalingerne vil ske meget urege lmæssigt. På mødet i § 2 -udvalget den 12. april 2005 fremhævede Landbrugsraadet, at man generelt er meget skeptiske overfor risiko- og krisestyring og frygtede, at det kunne påvirke markedsor dningerne. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen er åben over for en drøftelse af Kommissionens meddelelse. Danmark er g enerelt imod indførelsen af ny stø tte i den fælles landbrugspolitik, og sådanne tiltag bør overvejes meget nøje i forhold til blandt andet nuværende ordninger. En eventuel ordning bør i givet fald ske som ersta t- ning for og ikke som supplement til de nuværende instrumenter i lan dbrugspolitikken. Fra dansk side anser man det desuden for vigtigt, at krisestyringsinstrumenter ikke er i strid med konkurrence- reglerne, og at der ikke bliver tale om yderligere statsstøtte. Det er endvidere vigtigt, at instr umenter til risiko- og krisestyring i landbruget er omfattet af WTO’s grønne boks.

11 Generelle forventninger til andre landes holdninger Meddelelsen blev præsenteret på rådsmøde den 14. marts 2005. En række lande har allerede på n u- værende tidspunkt tilkendegivet, at man støtter indførelse af en ell er anden form for risiko- og kri- sestyringsinstrument i landbruget, mens en række andre lande har en mere skeptisk tilgang og ø n- sker en nøjere vurdering af de opstillede optioner i forhold til eksisterende i nstrumenter. Frankrig har fremlagt et oplæg om, at den enkelte medlemsstat skal kunne vælge mellem udgiftslo f- tet på 1 % af modulationsmidlerne eller et udgiftsloft baseret på 0,1 % af værdien af landbrugspr o- duktionen i den enkelte medlemsstat. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Der er senest oversendt samlenotat den 15. april 2005 forud for rådsmødet (landbrug og fisk eri) den 26. april 2005. Der er oversendt grundnotat i sagen den 6. april 2005. Det forventede indhold af meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4 . marts 2005, jf. samlenotat af 1. marts 2005. Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 3. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa -Parlamentet: Beretning om gennemførelsen af EU’s skovbrugsstrategi KOM (2005) 84 Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet. 4. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktion af kartoffelstivelse KOM (2004) 772 Revideret genoptryk af samlenotat af 10. januar 2005. Ændringer er mark eret i marginen. Resumé Kommissionen har med KOM (2004) 772 fremlagt rapport om kvotesystemet for kartoffelstivelse samt forslag om en 2-årig forlængelse af de eksisterende kvoter for kartoffelst ivelse.

12 Baggrund Kommissionen har ved KOM (2004) 772 af 6. december 2004 fremlagt en rapport til Rådet om kvotesystemet for produktionen af kartoffelstivelse samt forslag til Rå dets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse. Rapporten og forslaget er oversendt til Rådet den 6. december 2004. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktatens artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kval i- ficeret flertal efter hø ring af Europa-Parlamentet. Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. -31. maj 2005 med henblik på vedtagelse. Nærhedsprincippet Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilg odeset. Formål og indhold Kommissionen skal i henhold til artikel 3 i Rådets forordning nr. 1868/94 senest den 30. se ptember 2004 fremsende en rapport til Rådet om tildeling af kvoter til produktion af kartoffelstivelse sa m- men med forslag til passende ændringer af forordningen med virkning fra og med produktionsåret 2005/2006, herunder kvoter for 3 års perioden 2005/06 – alene fastsat kvoter til og med markedsåret 2004/2005. I rapporten redegøres der nærmere for de nuværende rammer for produktionen af karto ffelstivelse, nemlig kvotesystemet samt landbrugsreformen fra 2003. I forbindelse med landbrugsreformen blev støtten til kartoffelstivelse afkoblet for 40 procents vedkommende, medens den resterende del fo r- blev koblet som støtte til fremstilling af stivels e, primært med den begrundelse at produktionen af kartoffelstivelse kan opretholdes i de traditionelle områder. Kvoterne er fastsat for hvert medlemsland og tildeles de enkelte fabrikker. Støtten til fabri kkerne er bl.a. betinget af, at de betaler en pris for kartoflerne, der mindst svarer til den fastsatte minimums- pris. Produktion udover den enkelte fabrikskvote skal eksporteres uden restitutioner. Produktionen af stivelse i EU er de seneste år steget med i gennemsnit 2 procent pr. år. Idet produ k- tionen af kartoffelstivelse er absolut begrænset gennem kvoteringen, er det primært produktionen af stivelse fra hvede, der er steget. Kartoffelstivelsens markedsandel i EU er således faldet fra 23 pr o- cent i 1998/99 til 18 procent i 2003/04. Kommissionens forslag er en uændret forlængelse af de nuværende kvoter i to år, hvor den danske kvote udgør 168.215 tons ud af en samlet kvote i EU på 1.948.761 tons. Baggrunden er, at man vil afvente den fulde implementering af landbrugsreformen fra 2003, inden man eventuelt senere vil foreslå en revision af kvoterne. Forslaget indeholder derfor en bestemmelse om, at Kommissionen

13 senest 30. september 2006 skal fremsende en rapport til Rådet vedr ø kartoffelstivelse, samt at Rådet på den baggrun d senest 31. december 2006 skal træffe beslutning om fordelingen. Udtalelser I Europa-Parlamentet udtalelse af 11. maj 2005 foreslås det, at det gældende kvotesystem videref ø- res i de fire næste produktionsår. Konsekvenser Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover indvirkni ngerne på EU -budgettet. De finansielle virkninger er uændrede i forhold til den nuværende lovgi vning. Konsekvenser Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover ngerne på EU -budgettet. De finansielle virkninger er uændrede i forhold til den nuværende lovgi vning. Høring Rapporten og forslaget har været i skriftlig høring i §2 -udvalget (landbrug). Landbrugsraadet konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen har foreslået en forlængelse af den eksisterende kvoteordning for kartoffelstivelse. Landbrugsraadet har noteret sig Kommissionens argument for en forlængelse af ordningen, om at se effekten af den netop vedtagne reform med de l- vis afkobling af støtten. Nogle af medlemslandene med en produktion af kartoffelstivelse imple- menterer imidlertid først reformen i 2006, hvorfor en to årig periode ifølge Lan dbrugsraadet kan forekomme for kort. Ifølge Landbrugsraadet er forslaget – – lagt meget sent, hvorfor hovedprioriteten er en hurtigt vedtagelse af forslaget. Regeringens foreløbige generelle holdning Det er regeringens holdning, at Danmark på det foreliggende grundlag kan acceptere forsl aget. Generelle forventninger til andre landes holdninger Forslaget forventes vedtaget med kvalificeret flertal, hvori Danmark indgår. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Forslaget har være forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på fo rhandlingsoplæg den 21. januar 2005, forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. januar 2005, jf. saml enotat af 13. januar 2005. Der er oversendt grundnotat i sagen den 23. december 2004. Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

14 5. Forslag til Rådets beslutning om godkendelse af Det Europæiske Fælle sskabs tiltrædelse af den internationale konvention om beskyttelse af plantenyhede r, som revideret i Genève den 19. marts 1991 (UPOV-konventionen) KOM (2004) 798 Revideret genoptryk af grundnotat af 27. januar 2005. Ændringer er markeret i marginen. Resumé Kommissionen har med KOM (2004) 798 fremlagt forslag om EU’s tiltræden af UPOV - konventionen. Hovedaktiviteterne for UPOV er at fremme international harmonisering og samar- bejde om indførelse af lovgivning omhandlende sortsb eskyttelse. Baggrund Kommissionen har ved KOM(2004) 798 af 16. december 2004 fremsat forslag til Rådets b eslutning om godkendelse af Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af den internationale konvention om beskyttelse af plantenyheder, som revideret i Genève den 19. marts 1991 (UPOV-konventionen). Forslaget er oversendt til Rådet den 16. december 2004. Fo rslaget er modtaget på dansk den 22. december 2004. Forslaget er fremsat særligt med hjemmel i traktatens artike l 308 sammenholdt med artikel 300, og kan vedtages af Rådet med enstemmighed efter h ø -Parlamentet. Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde som a -punkt uden debat. Nærhedsprincippet Formålet med forslaget er, at Det Europæiske F ællesskab kan udnytte fordelene ved UPOV - konventionen i forhold til konventionens øvrige parter, samt at Fællesskabet kan blive ane rkendt som bundet af Konventionen på samme vilkår som andre parter. De fleste medlemsstater i EU, he r- under Danmark, er allerede medlem af UPOV og vil fortsat være det parallelt med , at Det Europæ i- ske Fællesskab bliver medlem. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprinci p- pet. Formål og indhold Hovedaktiviteterne for UPOV er at fremme international harmonisering og samarbejde om indføre l- se af lovgivning omhandlende sortsbeskyttelse. Harmoniseringen bliver fremmet, i første omgang gennem specifikke aktiviteter udført i UPOV regi, som fører til anbefalinger samt gennem rammeaftaler og formularer. Endvidere virker UPOV som et forum, hvor der udveksles synspunkter og deles erfaringer. UPOV har etableret et detaljeret sæt generelle principper for udførelse af sortsundersøgelser, og regelsættets brug strækker sig også til de nati onale sortslister og certificering af frø.

15 UPOV-konventionen introducerede en organisation på tværs af regeringer, der har kompetence i n- denfor områder dækket af konventionen, og som har dets egen bindende lovgivning for overdrage l- se og beskyttelse af planteforædleres rettigheder. Det Europæisk e Fællesskabs tiltrædelse af UPOV -konventionen er nødvendig for fuldt ud at udøve de rettigheder, der er dækket af konventionen for de involverede parter, men også for at blive ane r- kendt som et medlem bundet af konventionens forpligtelser. Alle borgere i Det Europæiske Fælle s- skab vil nyde ens behandling på området heriblandt rettigh eden til sortsbeskyttelse i andre UPOV- medlemslande. Accepten af forpligtigelserne vil samtidig sikre opfyldelse af kravene udlagt af an- dre internationale aftaler, og især bestem melserne i artikel 27 (3) i WTO aftalen omhandlende Intel- lectual Property Rights Systems (TRIPS Agreement). Kommissionen vil endvidere sikre, at EU’s sortskontor (CPVO) bliver tilknyttet. Danmark har været medlem af UPOV siden 1969 og har i denne periode haft mulighed for nationalt at tildele plantenyhedsbeskyttelse til nye sorter (sortsbeskyttelse), der opfylder bestemmelserne i UPOV-konventionen. Med vedtagelse af EU forordningen om sortsbeskyttelse og oprettelsen af EU’s sortskontor (CPVO) i 1995 fik Det Europæiske Fællesskab mulighed for at tildele sortsbesky t- telse til nye sorter. Den nationale sortsbeskyttelse gælder kun nati onalt, hvor EU-sortsbeskyttelsen dækker hele EU’s territorium. Der er i peri oden fra 1995 sket et drastisk fald i antallet af nationalt beskyttede sorter og tilsvarende en fortsat stigende udvikling i antallet af EU-beskyttede sorter. Udtalelser Europa-Parlamentet har ved udtalelse af 10. maj 2005 godkendt tiltrædelsen af konventi onen. Gældende dansk ret De berørte områder er omf attet af lov nr. 301 af 10. maj 1995 om anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs foror dninger om EF-sortsbeskyttelse, og lovbekendtgørelse nr. 145 af 1. marts 2001 af lov om plantenyheder, som senest ændret ved lov nr. 967 af 4. december 2002. Konsekvenser Forslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningerne på EU -budgettet, idet der skal betales et årligt medlemsbidrag. Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser i Da n- mark. Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Høring Forslaget har været i høring i §2 -udvalget (landbrug). Dansk Erhvervsgartnerforening støtter Kommissionens forslag til rådsbeslutning om godke ndelse af Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af UPOV -konventionen, idet dette vil være endnu et led i harmoniseringen af lovgivningen vedrørende plantenyhed sbeskyttelse. Landbrugsraadet støtter forslaget om, at Det Europæiske Fælle sskab tiltræder UPOV -konventionen.

16 Regeringens foreløbige generelle holdning Det er regeringens holdning, at Danmark kan støtte forsl aget. Generelle forventninger til andre landes holdninger De øvrige medlemslande støtter forslaget. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Der er fremsendt grundnotat af 27. januar 2005 til Folketingets Europaudvalg. Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 6. Forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudviklingen fra den Europæiske Landbrugsfond for Landd istriktsudvikling KOM (2004) 490 Revideret genoptryk af samlenotat af 15.april 2005. Ændringerne er markeret i marginen. Resumé Kommissionens forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den E ropæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling dækker programperio den 2007-2013. Det overordnede formål er at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i forlængelse af den fælles lan d- brugs- og samhørighedspolitik. Aktiviteterne skal rette sig mod forbedring af landbrugets og sko v- brugets konkurrenceevne, forbedring af miljøet og forholdene i landd istrikterne samt forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og fremme af diversificering af de økonomiske aktiviteter. Medlem s- landene skal udarbejde et eller flere landdistriktsprogrammer for hele programperioden 2007 - 2013. Kommissionen foreslår, at den fremtidige politik på landdistriktsområdet bygges op omkring 3 overordnede tematiske akser for landdistriktsudvikling: 1) Forbedring af landbrugets og skovbru- gets konkurrenceevne, 2) Arealforvaltning, miljø og landska b og 3) Diversifikation og livskvalitet i landdistrikterne. Derudover er LEADER-tilgangen integreret som en lokal udviklingsstrategi. For- slaget indeholder også elementer vedrørende finansieringen og statsstøtte. Beskyttelsesniveauet skø nnes at kunne blive forbedret grundet den mere strategiske tilgang samt en bedre integration af fødevaresikkerhed og – yrevelfærd og miljø. Baggrund Kommissionen har ved KOM (2004) 490 endelig af 14. juli 2004 fremsendt forslag til Rådets fo r- ordning om støtte til d- vikling. Forslaget er oversendt til Rådet den 15. juli 2004. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kv a- lificeret flertal efter høring af Europa -Parlamentet.

17 Kommissionen har udarbejdet et arbejdsdokument (SEC (2004) 931) i form af en rapport med ud- videde effektvurderinger af landdistriktspolitikken til brug for forberedelse af forslaget til en ny politik på landdistriktsområdet for programperioden 2007-2013. Rapporten er offentliggjort på Kommissionens hjemmeside. Forslaget er ikke direkte sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 30. - 31. maj 2005, men der er indkaldt til bilaterale drøftelser mellem de enkelte medlemslande og formandska- bet/Kommissionen. Nærhedsprincippet Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgod eset. Formål og indhold Nedenstående beskrivelse af forslaget bygger på det seneste kompromisforslag fra Formandskabet. Med Dagsorden 2000 blev landdistriktspolitikken indarbejdet som søjle II i den fælles landbrugsp o- litik. På den ene side for at ledsage og understøtte landbrugspolitikken og på den anden side for at skabe sammenhæng med strukturfondspolitikk en. Forordningsforslaget dækker programperioden 2007-2013, og skal afløse den nugældende Rådsforordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvi k- ling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings - og Garantifond for Landbruget (landdi- striktsforordningen). Landdistriktsforordningen udgør EU -grundlaget for de nationale landdistrikts- programmer, som medfinansieres af EU. Kommissionen sammenfatter i den forklarende note til forslaget de udfordringer og problemer, som landdistrikterne står overfor, og som landd istriktspolitikken skal bidrage til at afhjælpe, på følgende måde: Økonomiske udfordringer – i- mærsektoren. Sociale udfordringer – rviceud- bud, risiko for social udstødning og færre jobmuligheder. Miljømæssige udfordringer – Der henvises til konklusionerne fra Salzburg-konferencen om EU's landdistriktspolitik og konklusi- onerne fra det Europæi ske Råd i Lissabon og Göteborg om at gøre EU til det mest konkurrencedy g- tige, vidensbaserede økonomiske område inden 2010 samt at understøtte miljømæssig og social bæ redygtighed. I Kommissionens meddelelse om de finansielle perspektiver for perioden 2007- 2013 indgår tre hovedformå l for landdistriktspolitikken: Konkurrencedygtighed, miljø og landskab , samt generel landdistriktsudvikling. Kommissionen fremhæver, at vigtigheden af EU -dimensionen i landdistriktsudviklingen ligger i at ledsage og komplementere yderligere reform af den fælles landbrugspolitik og at sikre sa m- menhæng med instrumenterne og politikken under søjle 1 i den fælles landbrugspol itik, og

18 at bidrage til andre prioriterede EU- politikker, herunder bæredygtig forvaltning af naturre s- sourcer, innovation og konkurrencedygtighed i landdistrikterne og økonomisk og social samh ø- righed. Politikken foreslås realiseret gennem finansiering fra en enkelt landdistriktsfond med fokus på bl.a. fælles EU -strategier, forenkling, større sammenhæng mellem stø tteordningerne og mellem pro- grammerne, højere grad af uddel egering af ansvar, øget gennemsigtighed samt styrket overvågning og evaluering. Der er ifølge Kommissionen desuden behov for at etablere dialog på alle niveauer af aktører, skabe netværk og udveksl e erfaringer. Kommissionen foreslår overordnet, at der i forordningen fastsættes: Generelle regler for EU-støtte for landdistriktsudvikling . Målsætninger for politikken for landdistriktsudvikling . Strategisk ramme for landdistriktsudvikling. Akser og stø tteordninger for landdistriktsudvikling. Regler for samarbejde, programmering, evaluering, finansiel styring, overvågning og ko ntrol. Målsætninger Ifølge forordningsforslaget er det overordnede formål at fremme en bæredygtig udvikling af landd i- strikterne i forlængelse af indkomst - og markedspolitikken under den fælles landbrugs - og samhø- righedspolitik. Aktiviteterne skal rette sig mod følgende målsætninger (artikel 4): Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne igennem støtte til omstrukt urering, udvikling og innovation. Forbedring af miljøet og landskabet gennem støtte til arealforvaltning. Forbedre livskvaliteten i landdistrikterne og tilskynde til diversificering af den økonomiske a k- tivitet. Forordningsforslagets politik skal ifølge Kom missionen baseres på følgende grundprincipper: Komplementaritet, samhørighed og lighed, partnerskab, subsidiaritet samt ligestilling mellem mænd og kvinder. Strategisk planlægning Det fremgår af forordningsforslaget, at Kommissionen bemyndiges til at fast lægge strategiske re t- ningslinjer for forberedelsen og gennemførelsen af programmeringen samt de fælles EU -strategiske prioriteter for gennemførelsen af hver af de tre tematiske akser, der foreslås i fo rordningen, og som er beskrevet neden for. Dette skal ske inden for en frist på tre måneder fra ikrafttrædelsen af foror d- ningen.

19 Medlemslandene udarbejder en strategisk plan for den nationale landdistriktspolitik, hvori der rede- gøres for sammenhængen med Fællesskabets strategi og de nationale og regionale str ategier. Fra 2008 skal medlemslandene en gang om året rapportere til Kommissionen om status for genne m- førelse af den nati onale strategi og målsætninger, og om hvordan der er bidraget til gennemførelsen af EU-strategien. Dette sker på baggrund af indikator er defineret i landdistriktsprogrammerne. Kommissionen vil fra 2009 og i hvert af de efterfølgende år udsende en rapport med syntesen af medlemslandenes indberetninger, herunder i forhold til hvordan den overordnede EU-strategi skri- der frem. Programmering Inden for rammerne af EU-strategien og den nationale strategi skal medlemslandene udarbejde et eller flere landdistriktsprogrammer for hele programperioden 2007-2013. Programmet skal udarbej- des efter høring af partnerskabet mellem statslige, regionale og lokale myndigheder, interesseorga- nisationer og andre relevante parter. Landdistriktsprogrammerne skal udarbejdes således, at de bl.a. indeholder en analyse over situationen i landdistrikterne med styrker og svagheder, redegørelse for støtteordninger der h ører under de enkelte akser, specifikke mål, indikatorer til brug ved den løbe n- de overvågning og evaluering samt en finansieringsplan. Fire akser for landdistriktsudvikling Kommissionen foreslår, at den fremtidige politik på landdistriktsområdet bygges o p omkring 3 overordnede tematiske akser for landdistriktsudvikling, samt en LEADER-akse: 1. Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne (artikel 19-33) 2. Arealforvaltning, miljø og landskab (artikel 34 -48) 3. Diversifikation og livskvalitet i landdistrikterne (artikel 49-59) 4. LEADER-aksen (artikel 60-66) Under hver af de tematiske akser er foreslået en række støtteforanstaltninger, som kan indgå i lan d- distriktsprogrammerne, jf. oversigten nedenfor. Der er i store træk tale om støtteordninger svarend e til dem, der indgår i den nugældende landdistriktsforordning, men grupp eret og tilpasset således at de mere sammenhængende kan falde ind under en af de tematiske akser. Hertil kommer, at der i alle landdistriktsprogrammer skal indgå et såkaldt LEADER -element til gennemførelse af lokale aktionsgruppers lokale udviklingsstrategier. Derved indarbejdes det eks i- sterende fællesskabsinitiativ LEADER+ for 2000 -2006 i landdistriktsprogrammerne fra 2007. Skematisk oversigt over akser og støtteordninger i forslage t til landdistriktsforordning. Fastlæggelse af formål EU strategi, National strategi, Landdistriktsprogrammer

20 Menneskelige ressourcer: Uddannelse og information (artikel 20) Etablering af unge jordbrugere (artikel 21) Førtidspensionering (artikel 22) Rådgivning (artikel 23) Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger samt rådgivningssystemer for landbrug og skovbrug (art i- kel 24) Fysiske ressourcer: Modernisering af bedrifter (artikel 25) Værdiforbedring af skove (artikel 26) Værditilvækst til landbrugs - og skovbrugsprodukter (artikel 27) Samarbejde om udvikling i landbrugs- og fødevar e- sektoren (artikel 27a) Infrastruktur (artikel 28) Fødevarekvalitet Opfyldelse af standarder (artikel 29) Deltagelse i fødevarekvalitetsordninger (artikel 30) Information og afsætning af kvalitetsfødevarer (artikel 31) Foranstaltninger Overgangsforanstaltninger for nye medlemslande: Delvis selvforsyningslandbrug (artikel 32) Oprettelse af producentorganisationer (artikel 33) Budgetandel Min. 15 % af det tildelte EU-budget EU medfinansie- ring Max. 50 %, dog 75 % i konvergensregioner Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbru- gets konkur- renceevne Områder Alle landdistrikter Akse 2: Arealforvalt- ning, miljø og landskab. Foranstaltninger Bæredygtigt landb rug: Ugunstigt stillede bjergområder (artikel 35) Andre ugunstigt stillede områder (artikel 35) Betalinger til landbrugsdrift i Natura 2000- og vand- rammedirektivområder (art ikel 36) Miljøvenligt jordbrug (artikel 37) Dyrevelfærd (artikel 37a) Ikke produktionsfremmende investeringer (artikel 38)

21 Bæredygtigt skovbrug: Skovrejsning (artikel 40-42) Natura 2000 skovbrugsområder (artikel 43) Skovbrug og miljø (artikel 44) Genopbygning af produktionspotentiale i skovbrug (artikel 45) Ikke produktionsfremmende investeringer (artikel 46) Grundlag Krydsoverensstemmelser (Cross compliance) Budgetandel Min. 25 % af det tildelte EU-budget EU medfinansie- ring Max. 55 %, dog 80 % i konvergensregioner Områder Alle landdistrikter/udpegede områder Økonomisk diversificering: Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter (artikel 50) Etablering og udvikling af mikro-virksomheder (arti- kel 51) Fremme af turisme (artikel 52) Foranstaltninger Liv i landdistrikterne: Basale servicefaciliteter for liv i landdistrikterne, in- frastruktur (artikel 54) Bevaring og forbedring af landsbyer og natur- og kul- turarv i landdistrikterne (artikel 55) Uddannelse (artikel 56) Kapacitetsopbygning for lokale udviklingsstrategier (artikel 57) Implementering Gennem lokale udviklingsstrategier Budgetandel Min. 15 % af det tildelte EU-budget EU medfinansie- ring Max. 50, dog 75 % i konvergensområder Akse 3: Diversifice- ring og livs- kvalitet i landdistrik- terne Områder Alle landdistrikter Foranstaltninger Implementering af lokale udviklingsstrategier (art. 63) Implementering af samarbejdsprojekter (artikel 64) Uddannelse vedr. implementering af lokale udvik- lingsstrategier Implementering Lokale aktionsgrupper og udviklingsstrategier LEADER EU medfinansie- ring Max 55 %, dog 80 % i konvergensområder

22 Budgetandel Min. 7 % af det tildelte EU-budget skal anvendes til for- anstaltninger gennemført med LEADER -metoden. I Bilag 1 til forslaget er angivet maksimale støttesatser/støttebeløb for de støtteordninger, hvor s å- danne skal fastsættes ifølge forordningsteksten. Bemærkninger til akser og støtteordninger Nedenfor er fremhævet nogle væsentlige forhold for støtteordningerne under akserne, herunder æ n- dringer i forhold til tilsvarende ordninger i den gældende landdistriktsforordning (EF) nr . 1257/1999, hvor støttemulighederne blev udvidet med reformen af EU's landbrugspolitik i 2003. Det skal bemærkes, at Kommissionen skal udarbejde gennemførelsesb estemmelser til forordningen, herunder om de nærmere betingelser for støtteordningerne. Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Uddannelse og information, artikel 19(a)(i) og 20 Støttemuligheden er bredere i forhold til nugældende forordning, idet der ikke er fastlagt et foku s- område for, hvad uddannelsen skal angå. Støtt emuligheden er desuden udbredt til også at omfatte informationsaktiviteter. Etablering af unge jordbrugere, artikel 19(a)(ii) og 21 Støtten til yngre jordbrugere ændres til udelukkende at være en engangspræmie, der h æ ves fra max. 30.000 € til 40.000 €. Un der den gældende forordning kan også gives rentestøtte. Det er uafklaret, om denne mulighed skal fortsætte under den ny forordning. Som noget nyt stilles krav om drifts - og udviklingsplaner. Førtidspensionering, artikel 19 (a)(iii) og 22 Betingelserne for overdrager skærpes lidt, således at overdrager ikke må drive landbrug mere ove r- hovedet. Betingelserne for overtager lempes lidt, idet der ikke stilles krav til at bedriften skal for- bedres inden en bestemt frist. For arbejdstager er betingelserne de samme som hidtil. Den samlede støtteperiode begrænses til 15 år. Støttesatserne sættes op med ca. 20 %. Rådgivning, artikel 19 (a)(iv) og 23 Skovbrugere omfattes, og de tilskudsberettigede rådgivningsaktiviteter udvides. Stø ttesatsen på 80 % af tilskudsberettigede udgifter og støtteloftet på 1500 € pr. r ådgi vningstjeneste er uændrede. Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger mv., artikel 19(a)(v) og 24 Omfatter også rådgivningstjenester for skov. Støtten er degressiv over en periode på max. 5 år fra etablering.

23 Modernisering af bedrifter, artikel 19(b)(i) og 25 Svarer til investeringsstøtteordningen (forbedringsordningen) i den eksisterende forordning. Or d- ningen gøres bredere, idet der ikke henvises til hvilke specifikke indsatsområder der kan støttes, som i den gældende forordning. For unge jordbrugere vil den maks imale støttesats være 50 % af investeringerne - dog 60 % i ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder samt Natura 2000-områder. For andre jordbrugere vil den maksimale støtt esats være 40 % og 50 % i ovennævnte ugunstigt stillede områder mv. Værdiforbedring af skov , artikel 19(b)(ii) og 26 Der er tale om en videreførelse af de eksisterende støttemuligheder med sigte på at forbedre sk o- vens produktion. Der indføres en mak simal støttesats på 40 % af investeringerne, dog 50 % i ugun- stigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder samt Natura 2000 -områder. Der er ingen maksimale støttesatser i den gældende forordning. Værditilvækst til landbrugs- og skovbrugsprodukter, artikel 19(b)(iii) og 27 Omfatter investeringer i forarbejdningssektoren. Muligheden for at yde støtte til investeringer i fo r- arbejdningsvirksomheder er i forslaget begrænset til mikro -,små og mellemstore virksomheder¹. Det vil sige virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 50 mio. €. For skovvirksomheder begr ænses til mikro - virksomheder. Der er ingen begrænsninger i den nu-gældende forordning om , hvilke virksomheder der kan støttes. Der henvises ikke til , hvilke specifikke indsatsområder der kan støttes, hvilket er tilfældet i den eksisterende forordning. Ordningen gøres derfor tilsyneladende bredere, men med begrænsning af, hvilke virksomheder der kan støttes. Maksimal støttesats 40 % , dog 50 % i konvergensregioner. Samarbejde om udvikling af nye produkter, processer og teknologier i landbrugs- og fødevarese k- toren, a r tikel 19(b)(iiia) og 27a Støttemuligheden er ny i forhold til den eksisterende forordning. Der er mulighed for at yde støtte til samarbejde om projekter med deltagelse af primærproducenter, forarb ejdningsvirksomheder og tredje parter, herunder brancheorganisationer og sammenslutninger, hvis formål er udvikling og innovation af nye produkter, processer og teknologier i landbrugs- og fødevaresektoren. Der er ingen begrænsning med hensyn til størrels en af de deltagende virksomheder. Infrastruktur, artikel 19(b)(iv) og 28 Samler nuværende foranstaltninger vedrørende grundforbedring, jordfordeling, forvaltning af lan d- brugets vandressourcer og infrastruktur. Udvidet med skovbrug. ¹Jf. Kommissionens henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virkso m- heder. Henstillingen erstatter fra den 1. januar 2005 henstilling 96/280/EF. Ved mikrovirksomheder forstås virksomheder, som b e- skæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. €. Ved sm å virksomh e- der forstås virksomheder, som beskæftiger u nder 50 personer og har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 10 mio. €. Ved mellemstore virksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 2 50 personer og har en årlig o msætning på ikke over 50 mio. € og en samlet årlig balance på ikk e over 43 mio. €