Pressemeddelelse fra Teknologirådet om
Høring om husdyrbrug og miljøgodkendelser
Folketinget står overfor at indlede politiske forhandlinger om miljøreguleringen af
husdyrproduktionen. Sådanne forhandlinger bør hvile på et solidt fagligt grundlag. Der er derfor
behov for at få indkredset det juridiske og naturgivne spillerum for husdyrbrug i Danmark i forhold
til en langsigtet planlægning og regulering af området.
På den baggrund har Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg besluttet at afholde en høring
under overskriften "Husdyrbrug - miljøgodkendelser og EU-krav". Det overordnede formål med
høringen er at vurdere eksisterende lovgivning og virkemidler med henblik på at identificere
behovet for ny lovgivning og nye virkemidler, og i denne sammenhæng at belyse:
EU-lovgivningen på området, herunder erstatningsansvarsproblematikken
mulighederne for en mere helhedsorienteret regulering på området
omkostningseffektive miljøteknologier i dag og i fremtiden, samt mulighederne med
strukturudvikling
Midlertidigt program for høringen
Du kan læse mere om programmet på Teknologirådets hjemmeside, www.tekno.dk
Ordstyrer: Formanden for Miljø- og Planlægningsudvalget, Christian Wedell-Neergaard
9.30
Velkomst
9.40
Situationen i dag husdyrbrug og naturtilstanden
11.05
Fremtidige muligheder teknologiske og strukturelle muligheder
13.15
Lovgivning og erstatningsspørgsmål
14.30
Fremtidige miljøgodkendelser
15.50
Afslutning
Med andre ord skal høringen være startskud til forestående politiske forhandlinger og et vigtigt
bidrag til offentlige debat.
Høringen afholdes onsdag den 25. maj 2005 kl. 9.30-16 i Landstingssalen på Christiansborg.
Tilmelding til høringen: www.tekno.dk
Yderligere information kan fås ved henvendelse til projektleder Anders Jacobi, Teknologirådet,
[email protected]