Bremerholm 4 1069 København K Danmark tlf. +45 3363 7500 fax +45 3332 2524 e-mail [email protected] www.ioe.dk
THE INVESTMENT FUND FOR CENTRAL AND EASTERN EUROPE
INVESTERINGSFONDEN FOR ØSTLANDENE
PRESSEMEDDELELSE
Poldanors polske svinefarme lever generelt
op til både polske og danske miljøkrav.
Den endelige rapport fra Carl Bro tilbageviser beskyldninger mod Poldanor.
Efter voldsom kritik af miljøforholdene især omkring gylleopbevaring på det danskejede Poldanors
polske svinefarme fremført af især 3Fs Fagbladet, har IØ -Fonden, der tidligere har været
aktionær i og långiver til Poldanor, ladet Carl Bro undersøge forholdene.
I en foreløbig rapport fra Carl Bro i december 2004 blev kritikpunkte rne generelt tilbagevist. Efter-
følgende har Fagbladet fremført kritik af konklusionerne i den foreløbige rapport. Denne kritik har
Carl Bro ligeledes forholdt sig til.
Kritikken bliver endnu engang afvist i den endelige rapport. Poldanor lever generelt op til
såvel polske som danske regler om gylleopbevaring og anvendelse.
Den eneste væsentlige afvigelse, som rapporten nævner, er, at gylle om efteråret udbringes på
marker til hvede- og triticaledyrkning. På trods af dette er tilladt i Polen, vil Poldano r ophøre med
det i takt med, at gylleopbevaringskapaciteten udvides, senest medio 2006.
Med den endelige rapport i hånden er vi blevet bekræftet i vores overbevisning om, at IØ -Fonden
ved investering i Poldanor til fulde har levet op til sit formål og sa mmen med dygtige og initiativrige
danske landmænd har bidraget til at bringe svineproduktionen i de østeuropæiske lande op på det
høje kvalitets- og miljømæssige niveau, som vi har i Danmark, siger formanden for IØ-Fonden,
Johannes Poulsen.
Man må dog s e i øjnene og acceptere, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, som kon-
stant udvikler sig og er under indflydelse af naturens kræfter. Derfor kan der fra tid til anden i den
daglige drift forekomme afvigelser fra de absolutte mål. Det væsentlige er imidlertid, at der føres
forsvarligt tilsyn og besluttes korrigerende handlinger, når afvigelser konstateres og det synes jeg
rapporten bekræfter, tilføjer Johannes Poulsen.
Jeg synes, der er grund til at ønske såvel Poldanors ejere og medarbejdere som d e tidligere
involverede IØ medarbejdere tillykke med et vel gennemført projekt, slutter formanden.
Den endelige rapport samt IØs resume af denne - kan i sin helhed ses og udskrives fra IØ-
Fondens hjemmeside: www.ioe.dk.
Inden sommerferien forventer IØ-Fonden at kunne offentliggøre en rapport om miljø forholdene i
alle fondens aktive landbrugsprojekter med svineproduktion i det østlige Europa.
Yderligere oplysninger kan fås hos: Vicedirektør Frank Norman Larsen, tlf . 63 33 75 00.
København, 10. maj 2005,
Johannes Poulsen
Formand for IØs bestyrelse
IØ-Fondens formål: Målet for Danmarks støtte til danske investeringer i Østlandene skal være at bistå de refor mvenlige
kræfter i disse lande med at opnå øget økonomisk vækst og erhvervsmæssig udvikling og at fremme mulighederne for et
nærmere økonomisk samarbejde mellem Danmark og Østlandene, som vil være til gavn for det generelle Øst-Vest-forhold, og
som vil kunne komme dansk erhvervsliv og beskæftigelse til gode.