Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 2. maj 2005 ./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den   26. april 2005 . Med venlig hilsen Lene Mølsted Jensen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 8. kontor / LMJ Den 2.maj    2005 FVM 267 Referat af mød e i Rådet (landbrug  og fiskeri) den 26.april   2005 I begyndelsen af mødet blev Bulgarien og Rumænien budt velkommen. Efter underskrivelsen af Tiltrædelsestrakt  aten den 25. april kan Bulgarien og Rumænien deltage i EU  -møderne med observ a- tørstatus. Bulgarien og Rumænien deltog således for første gang i et råd smøde (landbrug og fiskeri). 1. Ændring af TAC/kvoter 2005 Punktet var taget af dagsordnen . 2.F  orenkling og forbedring af den fælles fiskeripolitiks lovgivningsmæssige rammer Rådet vedtog rådskonklusioner som a  -punkt uden debat. 3.F  emte møde i FN’s skovforum Rådet vedtog rådskonklusioner som a  -punkt uden debat. 4.Forekomst af en ikke godkendt GMO på de   t europæiske marked (Bt10 majs). Kommissær Kyprianou   redegjorde for Kommissionens reaktion i Bt10 sagen. De vedtagne foran- staltninger skulle sikre, at GMO-majs ikke indeholder majs af Bt10 oprindelse. Kommissæren   hav- de på møder i USA mødt forståelse for E U’s reaktion samtidig med, at Kommissionen overfor de amerikanske myndigheder havde udtrykt bekymring over den forsinkelse, der havde været med hensyn til de amerikanske myndigheders informationer til EU om Bt10-problemet. Kommissionen havde netop fået opl yst, at GMO-firmaet Syngenta d en 25. april 2005 havde afsendt de aftalte prø- ver til Kommissionen. Tilstrækkeligt referencemateriale   til brug for analysemetoderne ville derfor ankomme til de nationale referencelaboratorier i løbet af en uge .Kommissæren oplyste endvidere, at der pt. foregår et arbejde i  Det fælles Forskningscenter me  d at etablere en GMO-databank .Me d- lemslandene vil løbende blive informeret herom.  Endelig erklærede k  ommissæren sig helt enig i forpligtelsen til at have et fælles harmoniseret E  U-system på GMO -området. Samtlige medlemslande takkede Kommissionen for en hurtig og konsekvent indsats i forbindelse med Bt10-sagen. Flere delegationer, herunder Danmark, understregede dog behovet for en langt mere proaktiv indsats, når det gælder om at    kontrollere GMO’erne. Det skal bl.a. ske ved hjælp af databanken over alle godkendte og ikke-godkendte GMO’ere og de analysemetoder, der kan identificere dem. En databank vil gøre overvågningen af importen effektiv og   gøre det muligt at reagere hurtigere på import af ikke -godkendte GMO’ere. Det er vigtigt, at EU´s forbrugere kan væ- re sikre på at have et  reelt og troværdigt valg mellem GMO  -produkter og traditionelle produkter ved hjælp af   udvikling af generelle GMO-sporingsmetoder. Flere delegationer fremhæ  vede endvidere behovet for internationale aftaler om GMO-sporingsværktøjer. Enkelte medlemslande henviste så-

2 ledes til, at der kunne være problemer i forhold til f.eks.   import af ris fra Kina. Kommissæren   for- sikrede, at der ikke importeres GMO-ris fra Kina til EU, men sagde samtidig, at Bt10-sagen havde aktualiseret problemstillingen med, at der også er andre  3.lande  , der eksporterer GMO-materiale til EU, og som EU ikke har så tætte forbindelser til som f.eks.    til USAog Canada. Kommissionen var indstillet på at f okusere på denne problemstilling blandt andet i form af  tættere   kontakter til f.eks. de kinesiske myndigheder. Nogle få delegationer udtrykte  ønske  om finansiel støtte  fra EU til med- lemslandene vedr. håndtering en af GMO-kontrollen. Kommissæren   bemær  kede hertil, at Kommis- sionen ikke råder over finansielle midler til brug i denne sammenhæng, men at det i øvrigt er impor- tørerne  og de handlende, der bære  r de væsentligste omkostni  nger. Den danske fødevareminister  udtrykte også  tilfredshed med Kommissionens første reaktion på den ulovlige eksport af Bt-10 majs fra USA, men understregede, at det var helt uacceptabelt, at der kun- ne opstå en  sådan  situation. Fra dansk side lagde man stor vægt på, at lignende fejl    blev undgået fremover. Det var i den forbinde lse meget vigtigt, at Kommissionen påt og sig sit ansvar og sikrede dette. Man var fuldstændig enig   i, at der skulle iværksættes aktive foranstaltninger, der styrkede kontrollen med såvel  de godkendte GMO’er som de ikke-godkendte GMO’er, herunder etablering af en databank med analyseværktøjer   . Fra dansk side så man  endvidere frem til, at Kommissionen fastholdt vore handelspartnere på, at situationen ikke  kan gentage sig. Formandskabet kunne konkludere, at Rådet var tilfreds med de foranstaltninger som Kommi ssionen havde sat i værk i den konkrete sag om Bt10  -majs, men at Rådet ønskede, at Kommissionen   fortsat- te arbejdet med grundige undersøgelser af, hvordan en lignende situation undgås i fremtiden. 5. Ny landdistriktspolitik 2007 - 2013 Rådet havde i forlæ   ngelse af drøftelsen på rådsmødet den 14 .marts 2005 en ny orienterende drø f- telse af forslaget med særlig vægt på spørgsmålet om udpegningen af de ugunstigt stillede områder . Drøftelsen viste, at delegationer ne har meget delte opfattelser af, hvilke kriterier der skal gælde i den kommende periode 2007 – understregede, at afgræn  s- ningen med hensyn til de ugunstigt stillede områder  har æn  dret sig med tiden, og at det var afgøre n- de, at der blev taget hensyn til kritikken fra Europa-Parlamentet og Revisionsretten, når nye kriterier skal fastlægges  . Formålet  er, at der skal holdes liv i aktiviteterne i landdistrikterne i de områder, hvor det er særligt vanskeligt   at drive landbrug. Det skal ske især   af hensyn til landskabet og bær dygtigheden. Om udpegningen og definitionen af de ugunstigt stillede områder fremhævede k   om- missæren, at   der bør  være tale om   fælles   objektive kriterier som f.eks. jordbunds- og klimatiske for- hold, der samtidig er kompatible med WTO-reglerne, dvs. opfylder kravene i grøn boks. Fra dansk side blev det særligt fremhævet, at landdistriktspolitikken bør sikre, at der også  bliver mulighed for at yde støtte til innovation i  store virksomheder (f.eks. med over 50 ansatte) med hen- blik på at skabe vækst og besk   æftigelse   i landdistrikterne, ligesom Danmark ønsker at opretholde støtten til en række danske småøer. Man var enig i, at udpegningen af de ugunstigt stillede områder skal ske på grundlag af objektive kriterier  og et alternativt kriterium vil efter dansk opfattelse kunne være   adgang til infrastruktur.

3 Formandskabet og Kommissionen sagde afslutningsvist, at man på baggrund af  drøftelserne  på de seneste rådsmøder   vil vende tilbage til Rådet  på mødet ultimo maj med henblik på at finde d   et ende- lige politiske kompromis. Der vil derfor i forbindelse med majrådsmødet blive afholdt bilaterale konsultationer med medlemslandene. 6.Risiko  - og krisehåndtering i landbruget Punktet var taget af dagsordnen. 7. Æ   ndring af de almindelige regler for finansiering af intervention Forslaget blev vedtaget som a-punkt uden debat. 8. Æ   ndringsbudget nr. 2 til EU’s 2005-budget Punktet var ikke på dagsordnen . Under dagsordenspunktet eventuelt rejste den danske fødevareminister  problemerne vedr. EU’s eksportstøtte til slagtekvæ   g.Hans Christian Schmidt   sagde, at Danmark finder EU-støtte n til eks- port af levende slagtekvæg til Libanon og Egypten helt uacceptabel. Det k  unne ikke være meni  n- gen, at dyrene – – ulle transporteres over lange afstande før slagtning. Eksport sk ulle være af kød   , ikke levende dyr. Gentagne gange var der blevet vist bil- leder i medierne af de helt utålelige forhold fra disse lange transporter af levende dyr.  Hans Christi- an Schmidt mente ikke, at det kunne passe, at EU skulle fortsætte med at bruge EU  -borgernes penge til at støtte dette  område .På denne baggrund ville han gerne have oplyst følgende fra Kommissi o- nen: 1) Hvor mange EU-midler er der udbetalt i eksportstøtte til levende slagtekvæg, og hvor mange dyr drejer det sig om ? 2) Har der været givet afslag på udbetaling af eksportstøtte, og hvilke san k- tioner har der været   ? 3) Hvilke overvejelser har Kommissionen om den fremtidige brug af eksport- støtte til levende slagtekvæg.    Fødevareministeren understregede, at d et j o ikke var første gang, at denne støtte kaster et negativt lys over EU.  Igennem en årrække    har Kommissionen forsøgt  sig med stramninger af reglerne, og det har tilsyneladende ikke hjulpet. Fødevareministeren  mente derfor, at det var på tide, at  EU én gangfor alle satte en stopper for støtten til  de lange transporter af levende slagtekvæg og fremhævede, at man var nødt til at sætte sig ud over, om det økonomisk kunne betale sig eller ej. Det var nødvendigt, at EU gik forrest  og fødevareministeren opfordrede  afslutningsvist Kommissionen til at fremsætte forslag om en afskaffelse af eksportstøtten til levende sla   gtekvæg. Tyskland, Storbritannien, Nederlandene, Østrig, Sverige og Luxembourg    gav udtrykkelig støtte til de danske synspunkter og takkede Danmark for initiativet. Disse delegationer bemærkede andet, at eksportstøtte n til levende slagtekvæg kaste  de et dårligt lys på europ  æisk landbrugspolitik og skadede EU´s image blandt befolkningerne.  Nederlandene tilføjede, at  også eksport af avlsdyr burde v æ re udelukket for eksportstøtte, da d et næppe ville få indflydelse    på  konkurrenceforholdene i EU for eksporten af avlsdyr. Østrig   mente på den anden side, at støtten til avlsdyr   burde oprethol- des. Irland, Spanien, Ungarn, Polen, Frankrig ogTjekkiet henviste til EU´s gældende lovgivning om dy- revelfærd i forbindelse med eksport af levende dyr   og fremhævede, at   det vigtigste var at sikre, at disse regler blev overholdt. D er var efter disse medlemslandes opfattelse ingen grund til at foretage

4 ændringer i de g  ældende bestemmelser.   Fra irsk side blev det særligt fremhævet, at Irlands eksport af levende dyr udgjorde en vigtig del af erhvervets indtægter.   Såfremt  EU ophører med at yde ek s- portstøtte til levende dyr  ville det blot medføre,  at eksporten ville komme fra 3. lande med langt då rligere regler for dyrevelfærd  . Kommissær Mariann Fischer Boel   sagde, at Kommissionen lagde stor vægt på    at gældende standa  r- der for dyrevelfærd   blev overholdt i forbindelse med eksport af levende kvæg  .EU´s lovgivning på området  var allerede blevet styrket i 2003, men Kommissionen ville arbejde på en  yderligere styr- kelse af kontrollen af eksportstøtte n til levende dyr.Kommissæren oplyste, at Kommissionen i juni 2005 vil fremlægge   en rapport, der evaluerer området.  Denne rapport vil også  indeholde relevante data. Kommissæren   oplyste videre, at Ægypten næsten har stoppet for importen af levende kvæg, og at det reelt derfor kun er Libanon, der importerer levende kvæg til slagtning   af kulturelle og reli- giøse årsager.   Kommissæren udtalt  e, at såfremt EU beslutter ikke at udbetale eksportstøtte til ek  s- port af levende kvæg til Libanon, så vil Libanon i stedet importere fra fjernere lande med en helt anden dyrevelfærdsmæssig standard. Kommissæren henviste til Brasilien, der eksempelvis i 2003 eksporterede 10.000 dyr til Libanon. Kommissæren   fremhævede også    de igangværende forhandli  n- ger i WTO, hvor EU insisterer på inddragelse  af ikke-handelsmæssige forhold som bl.a. overholde  l- se af dyrevelfærdsstandarder  . Kommissæren   fastslog med henvisning til de igangværende WTO  - forhandlinger, at EU ville komme til at betale for indrøm melser 2 gange, såfremt EU på n  uværende tidspunkt valgte at afskaffe eksportstøtten til levende kvæg. Mariann Fischer Boel understregede af- slutningsvist, at hun ikke var ressortansvarlig for dyrevelfærd i Kommissionen, men at EU   var le- dende i verden på dyrevelfærdso   mrådet. Hans Christian Schmidt fastslog, at Danmark ønskede en  fjernelse af eksportstøtten til leve nde dyr, og at man fra dansk side nøje  vil følge op på den komme  nde rapport fra Kommissionen. Den nederlandske minister så gerne, at EU afskaffede eksportstøtten samtidig med, at man i WTO  - forhandlingerne sikrede, at andre lande i fremtiden skulle leve op til EU’s standarder på dyreve l- færdsområdet.