Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 25 . april  2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets besvarelse af spørgsmål 1 af 8. marts 2005 (KOM(2004) 0490).
2 Folketingets Europaudvalg Den 20. april 2005 Sags.nr.: 4747/105107 FVM 265 Folketingets Europaudvalg har ved skrivelse af 8. marts 2005 (KOM (2004) 0490) anmodet om udenrigsministerens besvarelse af følgende spørgsmål nr. 1. Spørgsmål nr. 1: ”Ministeren bedes oplyse, hvilke kriterier regeringen forventer vil blive lagt til grund for tildelingen af midler til landdistriktsudviklingen, og hvad Danmarks position er desangående. Minister en bedes endvidere – i relation til Kommissionens forventning om, at alene de årlige udgifter til Natura 2000 vil andrage 6,4 mia. euro – oplyse, hvordan den danske regering på europæisk plan vil arbejde for at sikre de nødvendige økonomiske rammer herfor og i øvrigt sikre, at der afsættes tilstrækkelige midler i Danmark til de forpligtelser Danmark har mht. Natura 2000.” Svar: Kommissionen har den 14. juli 2004 fremlagt forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den Europæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling (ELFUL). Tildeling af midler fra fonden til landdistriktsudvikling i de enkelte lande skal ifølge forslaget ske ved, at Kommissionen på baggrund af objektive kriterier foretager en fordeling pr. medlemsstat af de midler, som stilles til rådighed fra fonden. Endvidere skal der ved tildelingen tages hensyn til a)    de beløb, der er forbeholdt regioner, som er omfattet af konvergensmålet, b)   de tidligere tildelinger og udnyttelse af disse (tidligere resultater), og c)    særlige situationer og behov. Ifølge forslaget er der på forhånd reserveret 35% af midlerne til regioner, der er omfattet af konvergensmålet.
3 Foruden midler fra ELFUL, får hvert medlemsland midler til landdistriktsudvikling fra modulation af den direkte støtte under landbrugspolitikkens søjle 1. Regeringen lægger i forhandlingerne om forslaget – på linie med en række andre lande – stor vægt på, at der i højere grad tages hensyn til nye prioriteter og finansieringsbehov, ikke mindst vedrørende internationale forpligtelser, eksempelvis Natura 2000-indsatsen, mens hensynet til den tidligere budgetfordeling (”tidligere resultater”) bør nedprioriteres. Forhandlingerne om fordelingskriterierne er imidlertid ikke afsluttet, idet der også er sammenhæng til de samlede f orhandlinger om de overordnede finansielle perspektiver for perioden 2007-2013. Finansieringen af miljøindsatsen i forbindelse med eksempelvis Natura 2000 sker gennem et princip om integreret finansiering. Det vil føre til, at finansieringen sker via eksisterende finansielle instrumenter, herunder landdistriktspolitikken, frem for gennem et nyetableret selvstændigt instrument. Regeringen støtter dette princip. Det er regeringens opfattelse, at der i landdistriktspolitikken er behov for en bredere indsats med fokus på natur og miljø samt vækst og udvikling med henblik på bl.a. at skabe og styrke et bred ere erhvervsgrundlag og beskyttelse af miljøet og naturen i landdistrikterne. Med reformen af EU´s landbrugspolitik reduceres den direkte EU-støtte til landbruget. En del af midlerne stilles i stedet til rådighed for landdistriktspolitik under forudsætning af national medfinansiering. Regeringen ønsker, at der skal ske fuld hjemtagning af EU-midlerne. I forhandlingerne om landdistriktsforordningen er det regeringens holdning, at miljøindsatsen i forbindelse med Natura 2000 m.v. spiller en vigtig rolle. Dette søges blandt andet opnået gennem en forpligtelse til at forhåndsreservere en andel af midlerne til en miljøindsats. Kommissionen har i forslaget til landdistriktsforordning foreslået en minimumsfordeling i de enkelte programmer mellem akserne i landdistriktspolitikken med 15% til henholdsvis akse 1 (Forbedring af konkurrenceevne) og akse 3 (Livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af økonomien), og 25% til akse 2 (Natur og miljø, arealforvaltning). De enkelte medlemslande skal herefter under hensyn til minimumsfordelingen i deres respektive landdistriktsprogram selv fastsætte, hvor stor en andel af den tildeling
4 landet har fået, der skal anvende s under landdistriktspolitikkens tre tematiske akser. Regeringen støtter princippet i Kommissionens forslag om, at der fastsættes en tvungen minimumsfordeling i forordningen, idet en sådan fordeling findes at sikre en rimelig fordeling af indsatsen mellem alle tre akser, der kan styrke en bæredygtig udvikling af landdistrikterne, herunder en sikring af Natura 2000- indsatsen. Der skal dog også være  betydelig mulighed for national prioritering af midler imellem de tre akser ud fra de identificerede behov.